The 11'th Hour  

Dansk Adventure Review


The 11'th Hour er et Puzzle-orienteret Adventure spil i samme stil som forgængeren the 7'th Guest.

Handling :
Man spiller Carl Denning som er TV-journalist der arbejder med serien Uopklaret. Hans kæreste Robin Morales der er Producer på serien er taget til Harley for at undersøge nogle mord. Hun finder en forbindelse til Stauf's forladte hus (kendt fra 7'th Guest) hvorefter hun forsvinder. Carl tager straks til Harley for at finde hende inden den 11. time er gået.
Som Carl går man på opdagelse i Stauf's hus. Man skal finde bestemte ting og løse forskellige opgaver for at komme videre. Opgaverne præsenteres som ordgåder hvor man skal bytte om på bogstaverne for at få at vide hvad næste skridt er. Undervejs får man dele af historien præsenteret med små video sekvenser.
Spillet er delt i 5 afsnit, et for hver time mellem 7 og 12. Ved afslutningen af hver time skal man vinde et strategi-spil mod Stauf, hvorefter timens video sekvenser kan ses sammenhængende.
Selve historien, der fremgår af video sekvenserne, er en splatter-gyser der foregår i og omkring Harley og Stauf's hus.

Styring :
Spillet foregår i 1. person og styres med musen. Man bevæger sig ad fastlagte ruter mellem faste punkter. I punkterne kan man dreje 360 grader rundt og håndtere diverse ting. I starten af spillet får Carl en lille computer hvormed han kan se video sekvenserne og få hjælp til bl.a. at løse ordgåderne.

Plusser :
Grafikken er rigtig flot og bevægelser og animationer er helt glidende.
Lyden og især musikken bidrager fint til den uhyggelige stemning.
Opgaverne er interessante og varierede. Nogle af dem er meget svære.
Man bliver let fanget af både historien og opgaverne. Spillet er svært at slippe igen når man er i gang.

Minusser :
Der er ikke nogen sammenhæng mellem opgaver og historie. Carl's lille computer skal kompensere for dette, men den virker alligevel malplaceret og forkert.
Ordgåderne er stort set umulige selv at løse. Hvis man ikke er meget god til engelsk er man nødt til at bruge hjælpefunktionen.
Kvaliteten af video sekvenserne er ikke ret god, og skuespillernes præstationer er ikke i top.
Nogle af video sekvenserne er temmelig ulækre.

Konklusion :
The 11'th Hour er et spændende Adventure spil. Historien er interessant og jeg blev meget optaget af de logiske opgaver. Men det virker for underligt at de opgaver man skal løse ikke rigtig har relation til historien. Især dette men også de umulige ordgåder gør at spillet må nøjes med en middelmådig karakter.



Udvikler :
Trilobyte
Udgiver : Virgin Interactive Entertainment
Udsendt : December 1995
Review : Juni 2000



Vurdering
72 %

Start Side

 

Alle Reviews

 

Dansk Adventure Review