Handling :
Historien foregår i 1939 i det sydlige England. 8 gæster og 2 tjenestefolk er inviteret på weekend ophold på den lille ø Shipwreck Island ud for Devons kyst. Øens ejer U. N. Owen har lokket hver enkelt til at komme med forskellige begrundelser, og i introduktionen ser vi gæsterne rejse til havnebyen Stickelhaven, hvorfra de bliver sejlet ud til Shipwreck Island. Bådens fører Patrick Narracott viser sig at være vores hovedperson. Han når ikke at komme væk fra øen igen, inden hans både bliver smadret, og værtsparret Mr. og Mrs. Owen når ikke frem inden et frygteligt uvejr bryder løs. Dermed er 11 personer fanget på øen uden mulighed for at komme væk igen.
Mr. Owen har på forhånd via brev instrueret tjenestefolkene i at afspille en plade, når alle gæsterne er samlet. På pladen beskylder han hver enkelt af de ti tilstedeværende for at være ansvarlig for et eller flere dødsfald. Vores hovedperson, som kun ved et tilfælde er tilstede, går fri af beskyldningerne. Da de skyldige ikke er blevet dømt ved domstolene, vil Owen nu sørge for at de får deres straf, og kort efter sker det første dødsfald. Det viser sig at gæster og tjenestefolk en efter en mister livet i flg. børnerimet Ten Little Sailor Boys, som hænger over pejsen i dagligstuen. Som jokeren i dette uhyggelige spil, er det Patrick Narracotts opgave at forsøge at finde ud af hvad der foregår og forsøge at stoppe mordene.
Foruden selve mysteriet med mordene, er der adskillige andre sidehistorier. Patricks bror Fred er på kant med en af gæsterne, an anden af gæsterne er måske tysk spion, øen har været anvendt af smuglere, pirater har fra øen lokket skibe til forlis på de undersøiske skær, og så har øen og huset været anvendt som lyttepost af den engelske flåde. Desuden hører vi lidt om husets tidligere ejere, som omfatter en pensioneret sømand og hans kone samt en falleret amerikansk skuespillerinde.
Som Patrick Narracott får man lov at undersøge det imponerende hus med de mange forskellige rum, med alle gæsteværelserne og med et hav af badeværelser. Når vejret tillader det, kan han også undersøge selve øens mange lokaliteter. Disse omfatter bl.a. et udsigtspunkt, flere strande, en frugthave, nogle bistader og en gammel bebyggelse som nu ligger i ruiner. Foruden bierne er øen også beboet af vilde geder. Efterhånden som spillet skrider frem, opdager han tillige nogle underjordiske grotter og gange. Alt skal undersøges detaljeret. Det er ikke hverken få eller små ting Patrick finder og tager med sig. Imponerende hvad hans lommer kan rumme. Langt de fleste opgaver går ud på at finde og anvende ting rigtigt, og herunder er det nødvendigt at samle og adskille en del af tingene. Men han skal også samle information. Denne finder han i breve, bøger og andre dokumenter, og selvfølgelig også ved at udspørge de ti andre personer. Gentagne gange, ofte efter endnu et mord, udspørger han samtlige tilbageværende i bedste Poirot eller Miss Marple stil. Det er hovedsaqelig gennem disse samtaler, at man får detaljeret kendskab til deres personligheder.
Historien udvikler sig i løbet af spillet, og den indeholder adskillige overraskelser samt nogle større og mindre drejninger af plottet. Den følger ikke Agatha Christies roman slavisk, så har man læst den, er der alligevel nogle overraskelser i vente. Handlingen er opdelt i ca. ti afsnit, og i hvert afsnit har man stor frihed til at gå på opdagelse og gøre nødvendige ting. En del opgaver kan valgfrit løses i forskellige afsnit, men bestemte handlinger får spillet til automatisk at avancere fra et afsnit til det næste. Patrick Narracott kan ikke havne i en blindgyde eller dø undervejs i spillet, selv om det godt nok ser noget sort ud for ham på et vist tidspunkt. Jeg har fundet fire forskellige slutninger, og det lader til at være dem der er. De ligner hinanden lidt, men de indeholder dog enkelte væsentlige forskelle. Det lykkedes mig at redde hele to af de ti udsatte personer. Når man har gennemført spillet og set afslutningen, får man mulighed for at se en overordnet præsentation af Agatha Christies originale historie og slutning. Efter man har løst en lille opgave, gennemgås den med skiftende faste billeder og tekst, som samtidig læses op med Mr. Owens stemme. Jeg var ca. 20 timer om at gennemføre spillet, og meget af den tid gik med at lede efter ting og forsøge at kombinere og anvende dem forskellige steder. Hvis man ved hvad man skal gøre, kan spillet gennemføres på den halve tid.

Styring :
Spillet har faste baggrunde i 2D hvorpå man med 3. persons synsvinkel ser personerne, som er i 3D. Kameravinklen er forskellig fra scene til scene, og den er ofte mere eller mindre på skrå eller oppefra. Visse steder i handlingen, eller når Patrick bevæger sig ud af en scene evt. via en dør, skifter scenen automatisk. Scenerne indeholder en del animationer af f.eks. skyerne der farer hen over himlen, havet der slår ind over stranden, tågen der driver forbi, regnen der pisker ned, lyn der glimter eller ilden der knitrer i pejsen. Der er også animationer af personerne. De står eller sidder aldrig helt stille, og hver person har flere individuelle bevægelser, som vises tilfældigt. Under samtalerne gestikulerer personerne, og man kan se deres mundbevægelser. Ofte afvikles samtalerne automatisk, men i bestemte situationer skal man vælge hvad Patrick skal sige. Der vises også samtaler mellem de andre personer uden Patricks deltagelse. Foruden samtaler er der også visse andre handlinger som afvikles automatisk. Som indledning til spillet, som afslutning på spillet, og når der sker vigtige eller bestemte handlinger, vises der selvkørende sekvenser i 3D. Disse har bevægelig kameravinkel og virker nærmest filmiske. Her kan der også være samtaler mellem personerne, men disse kan modsat de øvrige samtaler ikke forsynes med undertekster. Når man skal undersøge noget nærmere, løse en opgave eller læse et dokument, vises der nærbilleder med 1. persons synsvinkel.
Der er fire slag lyde. Musikken er afdæmpet klaver eller stryger musik. Den spiller ikke hele tiden, men det virker tilfældigt hvornår den spiller. Der er baggrunds lyde som matcher animationerne i omgivelserne, f.eks. torden, regn, vind, havets brusen og ildens knitren. Så er der lyde af det Patrick eller de øvrige personer foretager sig, hvilket kan være at åbne og lukke døre eller håndtere og betjene noget, eller det kan være af deres fodtrin når de går. Endelig er der masser af tydelig, autentisk og personspecifik tale i de mange dialoger. Lyden er i stereo, men kun i de selvkørende sekvenser flytter den sig fra side til side.
Styringen foretages med musen, og venstreklik får Patrick til at gå så tæt som muligt på det sted man klikker. Han kan gå og stå de fleste steder hvor dette er naturligt. Markøren viser hvor og hvad man kan foretage sig. Dette kan være at undersøge noget, at samle noget op, at tale med en person eller at gå til en anden scene. I nogle situationer kan man også se gennem nøglehuller eller lytte ved dørene. Handlingen udføres med venstreklik, og dobbeltklik får Patrick til at løbe. Markøren viser ikke de steder hvor man kan anvende noget, medmindre man har valgt og holder den rigtige ting. Når man kan vælge hvad Patrick skal sige, vises mulighederne nederst på skærmen, der hvor underteksterne også vises. Man vælger hvad han skal sige ved at klikke på den ønskede sætning.
I øverste venstre hjørne af billedet er der altid et symbol med en taske. Ved at klikke på dette, eller ved blot at højreklikke et tilfældigt sted i billedet, vises de ting Patrick har samlet op og taget med sig. Der vises 12 ting af gangen, men der kan være mange flere, så man kan bladre rundt mellem adskillige sider med ting. På et tidspunkt slæbte jeg rundt på mere end 50 ting. Når man peger på en ting, vises der en beskrivelse af den, og klikker man på den, viser markøren at man holder tingen i hånden. Man kan flytte og sortere tingene, så de er lettere at overskue, og man kan placere hver enkelt af dem i de fire specielle rum, som vises under tingene. Under disse rum er der et forstørrelsesglas og nogle tandhjul. Hvis man klikker en ting på et af disse symboler, eller hvis tingen er alene i et af de fire rum og man så klikker på symbolet, undersøger Patrick tingen detaljeret, eller han forsøger at skille den ad. Det er ogs[ på denne måde man læser diverse dokumenter. Hvis man placerer flere ting i de fire rum og klikker på tandhjulene, forsøger Patrick at kombinere tingene. For at dette kan lykkes, skal alle de rigtige dele være placeret i de fire rum. Hvis tre ting skal sættes sammen, kan man altså ikke først sætte to ting sammen, og derefter tilføje den tredje ting.
I øverste højre hjørne af billedet er der altid et symbol med en notesbog. Heri noterer Patrick vigtige ting som han finder ud af. Det kan f.eks. være informationer om personerne, eller vigtige afsnit af dokumenter og bøger som han har fundet og læst. Notesbogen åbnes ved at klikke på symbolet, og oplysningerne er opdelt i fire kategorier: Generelle oplysninger, information om de andre personer, oplysninger fra dokumenter og vigtige afsnit af diverse bøger. Man kan vælge hver enkelt information og bladre rundt i den, så man kan læse den.
Med Esc tasten åbner man spillets menu. Her kan man gemme og indlæse spil, foretage opsætning af spillet eller stoppe det igangværende spil og gå ud til hovedmenuen. Man kan tilsyneladende gemme alle de spil man har lyst til, og de gemmes som et billede af situationen sammen med dato og klokkeslæt. Under opsætning kan man indstille lysstyrken samt lydstyrken for henholdsvis musik og lydeffekter. Man kan også slå diverse grafik effekter til og fra, og man kan vælge at få vist engelske undertekster på dialogerne. I spillets hovedmenu, som også vises når spillet startes, kan man også vælge opsætning af spillet. Desuden kan man vælge at begynde et nyt spil, at indlæse et gemt spil, at se oplysninger om hvem der har lavet spillet eller at afslutte spillet.

Plusser :
Historien er fantastisk spændende. Lee Sheldon har gjort et imponerende arbejde med at tilpasse Agatha Christies historie til et adventure spil, og til at bevare både spænding og overraskelse, selv om man har læst den oprindelige roman. Man bliver så opslugt af historien, at man begynder at gætter på hvem der bliver det næste offer, og om den skyldige er en af de tilstedeværende eller en der skjuler sig på øen. Det er fint at der er flere forskellige slutninger, samt at slutningen bestemmes af det man foretager sig.
Også den meget omfattende dialog er særdeles velskrevet. Den viser på en fin måde hvad der er gang i, og hvad hver enkelt person mener om situationen. Den sætter også spilleren i gang med at tænke sig om, og den giver personerne hver deres detaljerede personlighed.
Personerne, som er taget direkte fra Agatha Christies historie, er alle interessante og forholdsvis detaljeret beskrevet. De har visse hemmeligheder og ting fra deres fortid som de holder skjulte, og nogle af dem har alvorlige overraskelser i ærmet. Stemmerne er med nogle få undtagelser i nogle få situationer særdeles velspillet.
Spillet er ikke lineært, da man har stor frihed til at undersøge næsten alt, til at gøre de nødvendige ting og til at løse de forskellige opgaver i valgfri rækkefølge. Nogle af opgaverne er det muligt at løse i helt op til 4-5 forskellige afsnit af handlingen. Der er også opgaver som ikke direkte har noget med handlingen at gøre, og som det ikke er nødvendigt at løse for at gennemføre spillet. Disse kan løses når og hvis man har lyst til det.
Grafikken, især inde i huset, er rigtig flot. Der er masser af detaljer og naturlige effekter som f.eks. refleksioner i spejle og andre blanke overflader. Udenfor er det især de naturlige animationer af vand, vind og vejr der imponerer. F.eks. et sted hvor havet koger rundt mellem nogle klipper. Det ser bare helt fantastisk ud.
Opgaverne er fint integreret i handlingen, og sværhedsgraden er meget afvekslende.
Styringen er simpel og intuitiv, og for det meste fungerer den tilfredsstillende. Opsætnings mulighederne er tilstrækkelige, og det er godt man kan få undertekster på selve spillets dialoger, samt at man kan gemme alle de spil man har lyst til.
Der er en god Agatha Christie atmosfære over spillet. Personerne har alle noget at skjule, og de kan alle mistænkes for at være den skyldige. Dialogen antyder og afslører kun det nødvendige, så spændingen bevares til det sidste. Plottet indsnævres efterhånden som personkredsen bliver mindre, og slutningen virker også rigtig og overraskende.
Med den version af spillet jeg har anskaffet, var der et eksemplar at Agatha Christies originale roman på engelsk.

Minusser :
Selv om grafikken har sine højdepunkter, er den ikke lige flot alle steder. Udendørs scenerne virker lidt grå, unuancerede og unaturlige, og generelt virker personerne urealistiske med stive udtryk og med kantet og klumpet grafik. Animationerne af personerne virker også stive og der er lidt for mange gentagelser. Mundbevægelserne er utydelige og passer ikke til den engelske tale.
De selvkørende sekvenser virker kornede, og deres farvenuancer er for lyse og udflydende i forhold til selve spillet. Også her er personernes bevægelser og ansigtsudtryk lidt for stive og unaturlige.
Musikken passer egentlig meget godt til en Agatha Christie historie, men i længen er den for ensformig, og når den først er kommet i gang, virker det som om den spiller hele tiden. Godt at man kan skrue ned for den.
Dialogerne kan ikke afbrydes eller overspringes, så når man har startet en dialog, er man indlagt til at høre den til ende.
Opgaverne er for ensformige. Langt de fleste går ud på at finde ting, sætte dem sammen og anvende dem de rigtige steder. Løsningen på nogle af opgaverne er så underlig, at jeg ikke kunne regne den ud, og da der overhovedet ikke er tips eller andre oplysninger om hvad løsningen er, er man tvunget til at prøve sig frem. Med op mod 50 forskellige objekter virker dette uoverskueligt, og underholdende er det i hvert fald ikke.
Det forværres yderligere af, at tingene ofte skal sættes sammen på underlige måder, samt at sammensætningen skal være fuldstændig korrekt og indeholde alle delene inden den virker. Forsøger man noget som er næsten rigtigt, siger Patrick blot at det ikke duer. Der er ingen indikation af, om man er tæt på det rigtige. Et par af de mest komplicerede sammensætninger kan man læse om i bestemte dokumenter, men forsøger man at samle f.eks. to af de i alt fire objekter, får man at vide de ikke passer sammen. Samme besked får man, hvis man forsøger at putte tobak i en pibe, og de burde jo passe sammen.
Yderligere er det i enkelte situationer næsten umuligt at finde det man skal bruge. Både fordi tingene er placeret mærkelige og unaturlige steder, men også fordi de er så små, at de er svære at få øje på. Man kan være nødt til at gennemsøge hvert eneste lille område af hver eneste scene i hele spillet. Det tager flere timer, og det er ikke specielt sjovt.
Nu vi er ved tingene, så virker det altså for underligt, at Patrick kan slæbe rundt på alt det skrammel. Selv når han tager ud på sine specielle og farefulde ekspeditioner for at komme væk fra øen, tager han alting med sig. Man kan ikke se at han har nogen taske med sig, og mange af tingene kan man slet ikke have i en lomme. Hvad med f.eks. en skovl og et glas juice, blot for at nævne 2 af de næsten 50 ting. Når han igen har fødderne på øen, ja så har han stadig alle tingene intakte i sine lommer. Det er så urealistisk, at det fjerner noget af underholdningsværdien fra spillet.
Patricks kommentarer til det man forsøger at gøre, er generelle bemærkninger som gentages igen og igen. De er ikke tilpasset det man aktuelt forsøger. Man får ingen hjælp til at finde ting, sætte dem sammen, eller anvende dem korrekt, af det Patrick siger, når man lader ham undersøge ting og omgivelser.
Fremdriften i historien er styret af bestemte handlinger, som ofte er ubetydelige i forhold til den aktuelle situation. Så man kan opleve, at man tror man har gjort alt det man skal, uden at man kommer videre til næste afsnit. Så må man løbe rundt og forsøge at gøre alt muligt mærkeligt, og pludselig så skifter historien til næste afsnit.
Alt dette summer op til, at man får lyst til at hente hjælp fra nettet. Jeg plejer at kunne klare mig gennem umulige opgaver ved systematisk at prøve mig frem og gennemsøge alt, men det rakte min tålmodighed ikke til i dette spil. Jeg tror ikke der er ret mange, som er dygtige og især tålmodige nok, til selv at løse alle problemerne. Det er altid ærgerligt, når et adventure spil er lavet således, at man er nødt til at få hjælp udefra.

Konklusion :
Der er meget godt ved adventure spillet Agatha Christie – And Then There Were None. Historien er fantastisk god og spændende, personerne er dybe og interessante, dialogerne er gode og velspillede, og der er forskellige slutninger. Men minusserne er så mange og så graverende, at det trækker alvorligt ned. Det er især nogle umulige opgaver, nogle ting der er svære at finde, og de underlige ting man skal gøre for at sikre fremdriften, som er uheldige. Man skal bruger så meget tid på at prøve sig frem og gennemsøge alt, at man i stedet henter hjælp på nettet. Det er ærgerligt, når spillet i øvrigt har så mange kvaliteter. Så alt i alt må Agatha Christie nøjes med en rimelig pæn karakter.
Jeg vil alligevel anbefale spillet til alle Agatha Christie fans og hardcore adventure spillere, men vær forberedt på at det er nødvendigt at få hjælp. Alle der er indstillet på dette, kan gennemføre spillet og få mange fornøjelige timer ud af det.
Følelsen af at være med i et rigtigt Agatha Christie mysterium er helt sikkert til stede. Ærgerligt med de minusser. Uden dem ville Agatha Christie – And The There Were None have været en rigtig klassiker.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : AWE Games
Udgiver : The Adventure Company
Udsendt : November 2005
Review : Januar 2006

Klik for at forstørre

Vurdering
80 %