Handling :
Historien foregår i 1934 ombord på Orient Ekspressen fra Istanbul mod Paris. Spillet indledes dog med en selvkørende sekvens, som er et tilbageblik til New York 1924. Her ser man politiet anholde 2 personer, efter at de har sønderskudt deres tilflugtssted. Scenen skifter til Istanbul 10 år senere, og hurtigt overtager man styringen af Antoinette Marceau. Hun er en ung fransk kvinde ansat i firmaet bag Orient Ekspressen på deres Istanbul kontor. Hendes chef Marcel Bouc, som er en bekendt af den belgiske mesterdetektiv Hercule Poirot, og som for øvrigt selv er med Orient Expressen i den originale historie, har bedt hende følge Poirot til toget. Hun skal også følge ham på rejsen og sørge for at den bliver problemfri og behagelig, og hendes karriere og forfremmelse er gjort afhængig af, om det lykkes for hende. Hercule Poirot er pludselig blevet kaldt til England, hvor han skal hjælpe premiereministeren med en vigtig sag.
Antoinette spotter hurtigt Poirot i området udenfor stationen, men hun har svært ved at følge ham og få kontakt med ham. Hun bliver hele tiden stoppet af nogle af de andre passagerer til Ekspressen, som har brug for hendes hjælp. På denne måde lærer man at kende de fleste af spillets personer, og samtidig lærer man hvordan spillet styres. Hun fanger Poirot på perronen, og skal her finde ud af hvordan hun skaffer en kupé til den specielle gæst i det overfyldte tog. Når dette er klaret, kan Orient Ekspressen forlade Istanbul.
Antoinette Marceau er meget interesseret i mordmysterier og er en stor fan af Hercule Poirot, så under middagen i restaurantvognen udveksler de to observationer af de øvrige passagerer. Herved får man yderligere kendskab til de personer, som senere skal vise sig at blive de mistænkte i et mordmysterium. Efter et ophold i Beograd, hvor vognen fra Athen kobles på toget, og hvor Antoinette skal sørge for at togets tyske mesterkok, får bragt den manglende og absolut uundværlige bacon ombord, går turen videre, mens sne og storm tager til. Nogle timers kørsel fra Beograd blokeres sporet pludselig af en lavine, og toget må foretage en voldsom opbremsning. Herved beskadiger Poirot sin ankel, og han må derefter blive liggende i sin kupé, for at hvile sin fod. Natten forløber ikke helt roligt, så Antoinette må op flere gange, og da det bliver morgen, opdager togpersonalet at en af passagererne er blevet myrdet. Spærret inde i snemasserne og med meget lidt tiltro til det jugoslaviske politis effektivitet, bliver Hercule Poirot selvfølgelig nødt til at foretage en af de efterforskninger, han er så berømt for. Men pga. hans dårlige fod, bliver det Antoinette Marceau der skal foretage det praktiske arbejde. Man får endda mulighed for at vælge, om hun blot skal gøre det som Poirot foreslår, eller om hun selv skal forestå undersøgelsen og så jævnligt rapportere til ham. Dette er et reelt valg af spillets sværhedsgrad.
For at løse mysteriet skal Antoinette undersøge alt i toget. Hun skal skaffe sig adgang til alle vogne, alle kupeer, alle skabe og al bagage, og hun skal samle en masse ting op og anvende dem korrekt. Hun skal også lytte ved dørene, skygge nogle personer, og hun skal afhøre og udspørge samtlige passagerer og personale. Alt dette skal foretages flere gange efterhånden som ting og sammenhænge afsløres. Hun skal også udenfor toget og undersøge de nærmeste omgivelser, hun skal finde og sammenligne fingeraftryk og fodspor, hun skal checke og vurdere alibier og andre forklaringer, og så skal hun rapportere til Poirot, som så laver vigtige opsummeringer. Når undersøgelsen er afsluttet, samler Poirot alle personerne i salonvognen, hvor han fremlægger sine 3 forklaringer på det mystiske mord. Under fremlæggelsen skal man sørge for, at Antoinette underbygger Poirots forklaringer med de rigtige beviser. Kan man dette, får man ros af Poirot.
Udover et par for historien uinteressante personer udenfor banegården i Istanbul, er der 22 personer i spillet. Det er Hercule Poirot, Antoinette Marceau og yderligere 14 passagerer samt 6 ansatte. Historien er opdelt i 5 afsnit. Efter indledningen i Istanbul er der 3 afsnit med fokus på henholdsvis fakta, beviser og sammenhæng, og til sidst er der Poirots fremlæggelse af de 3 forklaringer på mysteriet. I hvert af de 3 midterste afsnit er der frihed til at undersøge ting og steder og til at udspørge personer i valgfri rækkefølge. Der er ikke mange overraskelser i handlingen, men det er der i historien. Også selv om man har læst bogen eller set filmen.
Man kan ikke gøre noget forkert, som forårsager hovedpersonens død, eller som får handlingen til at stopper i utide. Så vidt jeg har kunnet konstatere, er der kun en slutning, og i denne fremlægges alle tre forklaringer. Dertil nåede jeg efter ca. 15 timers spilletid. Man kan måske sige, at der er to måder at nå slutningen på, nemlig med mere eller mindre hjælp fra Poirot. Jeg har dog kun spillet den version til ende, hvor Antoinette selv står for alle undersøgelserne. Den anden version, hvor Poirot blander sig noget mere, har jeg kun prøvet lidt af. Umiddelbart var der ikke den store forskel.

Styring :
Styringen er næsten identisk med den fra And Then There Were None.
Oven på de faste baggrunde i 2D ser man personerne som 3D figurer i 3. persons synsvinkel. Kameravinklen er forskellig fra scene til scene, og den er ofte mere eller mindre på skrå, oppefra eller nedefra. Sceneskift vises med simple skift fra en baggrund til en anden. Scenerne indeholder mange animationer. Alt hvad der naturligt kan bevæge sig, bevæger sig. Vand, skyer, tåge, dis, røg, grene, blade, flag osv. Man fornemmer vejr og vind, og ofte er det snevejr med forskellig intensitet. Der er også animationer af dyr og mennesker, både når de flytter sig og når de står næsten helt stille, og så er der animationer af personerne når de taler. Inde i toget er det næsten udelukkende personerne der bevæger sig, men ud af vinduerne ser man landskabet fare forbi eller sneen der falder. Endelig er der animationer af de ting Antoinette foretager sig.
Som indledning og afslutning er der lange selvkørende sekvenser, og løbende gennem spillet, når der sker noget afgørende, vises der kortere eller længere selvkørende sekvenser. Disse kan indeholde alle ovennævnte animationer, og de er filmiske i fuld 3D, ofte med skiftende og bevægelig kameravinkel, samt af og til med zoom effekter.
Der er masser af lyd i spillet. Musikken er tilpasset og afdæmpet, og den spiller kun for at sætte stemning eller understrege noget i handlingen. Der er hele tiden naturlige baggrundslyde, f.eks. af vejr og vind, af toget der rumler, samt af personerne og det de foretager sig. Der er også lydeffekter af alle de ting Antoinette foretager sig. Det er bl.a. hendes fodtrin, som er tilpasset underlaget, det er når hun åbner og lukker døre og lignende, når hun samler noget op, eller når hun anvender en ting. Endelig høres der også tale, masser af tale. Talen i de omfattende dialoger er tydelig, velspillet og varieret. Antoinette kommenterer ofte det hun gør og de ting hun finder. Også Poirots kommentarer til det hun vælger at gøre høres af og til.
Al styring kan foretages med musen, og markøren viser hvad der kan foretages hvor. Dette kan f.eks. være at gå til en anden scene, at undersøge noget, at tage eller håndtere noget, at åbne noget, at lytte ved dørene eller at tale med nogen. Dobbeltklik får Antoinette til at løbe, men er der sceneskiftet vil dette ske øjeblikkeligt, uden at man skal vente på at Antoinette når helt frem. Når Antoinette undersøger noget, vises der ofte et nærbillede med 1. persons synsvinkel. Markøren viser ikke på forhånd, hvor hun kan anvende ting. Først når Antoinette holder den rigtige ting, viser markøren hvor den kan anvendes.
Når man starter en dialog får man ofte mulighed for at vælge hvad Antoinette skal sige. Valgmulighederne vises i en tekstboks nederst på skærmen. Brugte muligheder forsvinder, og nye kan komme til. Hvis tekstning af tale er slået til i opsætningen, er det også i denne tekstboks at underteksterne vises. Rækkefølgen af dialog mulighederne er tilsyneladende underordnet, og man behøver ikke, og kan sommetider heller ikke, vælge alt. Nogle bestemte af muligheder er man dog nødt til at vælge for at få handlingen til at fortsætte.
Når markøren føres op øverst i billedet, fremkommer der en linie med togets 5 vogne. Ved at klikke på en af de vogne, man allerede har skaffet sig adgang til, flytter man straks Antoinette dertil, uden at hun skal gå den ofte lange vej gennem flere vogne. Til venstre for de 5 vogne, kan man se Antoinettes taske. Ved at klikke på denne, eller ved blot at højreklikke et tilfældigt sted i billedet, vises en menu med det Antoinette har samlet sammen. Det er både ting, dokumenter, pas, fingeraftryk og notater hun selv har lavet. Der vises op til 16 ting af gangen, men der kan være mange flere, så man kan bladre rundt mellem adskillige sider med ting. På et tidspunkt slæbte Antoinette rundt på mere end 60 ting. Man kan undersøge tingene i nærbilleder med tekst beskrivelser, man kan flytte og sortere tingene, så de er lettere at overskue, og man kan forsøge at sætte dem sammen eller skille dem ad i flere dele. Dette foretages i en undermenu, hvor op til 4 ting kan håndteres. Når en ting vælges for anvendelse, vedhæftes markøren et lille billede af tingen. Foruden alle tingene er der masser af dokumenter, som kan undersøges og læses. Disse er opdelt i grupper og indeholder så forskellige dokumenter som f.eks. avisudklip, breve, kort samt Antoinettes egne notater om de mistænkte og om hvilke undersøgelser hun bør foretage. Der er også undermenuer hvor alle ombordværendes pas kan undersøges, når de altså er indsamlet, og hvor indsamlede fingeraftryk kan sammenlignes.
Til højre for de 5 vogne øverst i billedet, kan man se Poirots hat. Ved at klikke på denne eller ved blot at trykke på Esc-tasten i selve spillet, åbnes spillets menu. I denne menu kan man gemme og indlæse spil, foretage opsætning af spillet, fortsætte det igangværende spil eller gå til spillets hovedmenu. Der kan gemmes så mange spil man ønsker, og disse repræsenteres med et billede, et tidspunkt og en selvvalgt tekst. I opsætningen kan man bl.a. indstille lydstyrke for musik kontra anden lyd, man kan indstille grafikkens kvalitet, så den passer til computerens formåen, og man kan slå engelske undertekster til og fra. I hovedmenuen, der også vises når spillet startes, kan man starte et nyt spil, indlæse et gemt spil, foretage den ovenfor beskrevne opsætning af spillet, se hvem der har været med til at lave spillet, og endelig kan man afslutte spillet.

Plusser :
Grafikken er ganske flot og meget detaljeret. Især indendørs scenerne fra stationen i Istanbul og fra selve Orient Ekspressen er imponerende. Man føler sig virkelig hensat til 1930’ernes eksklusive luksus. De mange animationer i udendørs scenerne er med til at gøre disse levende og troværdige. Animationerne af personerne, både når de flytter sig og når de taler, er meget naturlige. Nærbillederne af ansigterne er i nogle tilfælde meget livagtige, og mundbevægelserne passer forholdsvis godt til den engelske tale. De selvkørende sekvenser har så meget action, at de til dels modvirker de i spillets natur temmelig statiske scener. Generelt er grafikken med til at sætte den rette stemning i spillet.
Musikken passer fint til spillet og er også med til at sætte den helt rigtige stemning. De altid nærværende baggrundslyde virker naturlige og øger realismen meget. Det er godt at der stort set altid er lydeffekter af det Antoinette foretager sig. Stemmerne er altid meget tydelige og generelt meget velspillede. Det er skønt at genhøre David Suchet som Hercule Poirot. Stemmen kan let genkendes fra TV-serien.
Opgaverne er fint integreret i handlingen, og sværhedsgraden er tilpasset, så alle kan være med. Der er tilpas hjælp og vejledning i selve spillet, så man behøver ikke søge hjælp udefra. Af og til må man dog prøve sig frem med at sætte ting sammen, for at finde den rette kombination. Med så mange ting kan det virke uoverskueligt, men dette kalder så på nødvendig omtanke, hvilket jeg synes er udmærket. Opgaverne er meget detektiv orienterede, hvilket jo er naturligt nok i et Agatha Christie mysterium.
Historien er spillets største plus, selv om den i forvejen er kendt fra bøger og film. På forbilledlig vis er den tro mod den originale historie og samtidig krydret med nye overraskelser og drejninger. Den nye 3. forklaring på det mystiske mord er ganske enkelt genial. Stor cadeau til forfatteren Lee Sheldon. Det må være særdeles vanskelligt at lave en spændende adventure spil historie, som bygger på en så kendt og berømt roman, men det er i sandhed lykkedes. Bevidstheden om at der er overraskelser til sidst, er den største motivations faktor for at gennemføre spillet.
Også de mange omfattende dialoger er særdeles velskrevne. De giver personerne deres personlighed og gør dem interessante. Faktisk er dialogerne så omfattende, at kendskabet til personerne og deres fortid bliver så detaljeret, at man begynder at fornemme hvornår de lyver eller blot ikke siger hele sandheden. Dette sammen med historien suger spilleren helt ind i detektiv rollen. En rigtig god fornemmelse.
Styringen er intuitiv og fungerer uden tekniske problemer. Det er fint at man kan gemme alle de spil man ønsker og at der kan komme engelske undertekster på al tale. Opsætnings mulighederne er fuldt ud tilstrækkelige.

Minusser :
Selv om grafikken generelt er meget flot, har den nogle mindre pæne sider. Udendørs scenerne virker lidt grå og kedelige, og de selvkørende sekvenser er kornede, i lav opløsning og med unaturlige farver.
Nogle af lydeffekterne er ikke helt naturlige, og nogle af dem anvendes i lidt for mange situationer. Større variation og naturlighed kunne ønskes.
Dialogerne kan ikke afbrydes eller overspringes, så når man har startet en af disse, er man indlagt til at høre den til ende. Dette kan være irriterende hvis dialogen er lang, og man allerede har hørt den. Den enkelte sætning kan afbrydes med museklik, men når der er mere end 30 sætninger i dialogen, hjælper dette kun lidt.
Opgaverne mangler udfordring og variation. De fleste går ud på at finde ting, sætte dem sammen og anvende dem de rigtige steder. Efter min smag kunne der godt have været lidt flere decideret logiske opgaver. I længden er det også enerverende, at skulle gå fra den ene ende af toget til den anden, og udspørge alle personerne om alt mellem himmel og jord. Jeg var på den 4-5 gange, og hvor bliver man glad, når der endelig er en person, som kan fortælle noget nyt.
Det kan være besværligt at håndtere alle de mange ting, især når man vil forsøge at sætte nogle af dem sammen. Først skal tingen findes på en af de 4 måske 5 sider med ting. Så skal man åbne sætte-sammen-menuen og placere tingen i en af de fire bokse. Tilbage til siderne med ting og finde den næste ting. Igen ind i undermenuen og aflevere tingen. Først nu kan man prøve at sætte to ting sammen. Når der så er tale om at sætte op til 4 ting sammen, uden at kende det rigtige antal i forvejen, og hvis man samtidig er usikker på en eller to af tingene, så kan det tage meget lang tid at få lavet noget brugbart. Hvis 3 eller 4 ting skal sættes sammen, kan man ikke starte med at sætte 2 af dem sammen først. Dette vil resultere i at man får at vide, at tingene ikke passer sammen.
Nu vi er ved tingene, så virker det altså for underligt, at Antoinette kan slæbe rundt på alt det skrammel. Selv når hun er uden for toget har hun alle tingene med. Man kan ikke se at hun har sin taske med, og mange af tingene kan hun bestemt ikke have i sine lommer. Hvad med f.eks. en parasol, 2 uniformer, og 2 par snesko, blot for at nævne 5 af de op imod 60 ting hun bærer rundt på samtidig. Det er så urealistisk, at det fjerner noget af underholdningsværdien i spillet.
Det tager temmelig lang tid inden spillet rigtigt kommer i gang. Først når mordet er begået ca. 1/4 af spilletiden inden i spillet, starter detektivarbejdet for alvor. Selv om der er stor frihed til at undersøge ting og udspørge personer, føles spillet alligevel temmelig lineært. Det første og det sidste afsnit er helt lineære, og i de 3 afsnit i midten, fornemmer man hele tiden, at det er en bestemt handling, der får historien til at udvikle sig.

Konklusion :
På trods af minusserne og på trods af forudgående kendskab til historien, følte jeg mig vældig godt underholdt af Agatha Christie – Murder on the Orient Express. Dette skyldes først og fremmest historien med Lee Sheldons geniale tilføjelser, men også personerne og dialogen er fantastiske. Den nærmest perfekte Hercule Poirot med David Suchets velkendte stemme, og hele det autentiske Agatha Christie setup inkl. Lyd og grafik, trækker også væsentlig op. Problemerne med de alt for mange ting og den besværlige håndtering af disse, samt den evindelige udspørgning af de andre personer, trækker selvfølgelig lidt ned. Men tilbage bliver der alligevel en rigtig pæn karakter. På næsten alle punkter er Murder on the Orient Express en tand bedre end forgængeren.
Spillet kan anbefales til alle Agatha Christie og Hercule Poirot fans og til alle der holder af en god detektiv historie. Selv om man kender historien er der både spænding og overraskelser. Er man mere til ukomplicerede sort/hvide historier eller til action og skyderi, så er dette nok ikke det rigtige spil. Vi andre kan her nyde følelsen af at være med i et rigtigt Agatha Christie mysterium.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : AWE Games
Udgiver : The Adventure Company
Udsendt : December 2006
Review : Maj 2007

Klik for at forstørre

Vurdering
83 %