Handling :
Spillet indledes på Poirots kontor i det centrale London. Det er spærretid om aftenen den 7. september 1940, og bag mørkelægningsgardinerne afventer han og Hastings et evt. luftangreb fra tyskerne. For at fordrive tiden fortæller Poirot om hans seneste bedrift, der til stor forundring for Poirot selv slet ikke er blevet omtalt i aviserne. Som han siger, så tilraner Hitler sig mere og mere spalteplads på samme måde som han tilraner sig flere og flere lande inklusive hans eget elskede Belgien. Under fortællingen vil Poirot lade Hastings foretage alle beslutningerne, så han for én gangs skyld kan få lov at opklare et mysterium på lige fod med Poirot. Hastings kan dog til en hver tid vende tilbage til kontoret og få hjælp via Poirots seneste anskaffelse, den såkaldte Finger of Suspicion. Med denne indretning kan Hastings få hjælp til hvilke af de mistænkte han i øjeblikket skal koncentrere sig om, og hvordan han skal gøre det. Undervejs giver Poirot ham nogle nøgleord, som beskriver hvordan denne indretning virker, og så skal Hastings ved spillets afslutning, som et lille ekstra mysterium, forsøge at forklare hvordan denne mistænkelige finger virker.
Selve mysteriet som Poirot har løst foregår den 24. og den 25. august 1940 i det sydvestlige England på øen Seadrift Island, samt i den lille by Leathercombe Bay som ligger på fastlandet lige ud for øen. Foruden værkstedet, som huser den specialbyggede traktor der befordrer besøgende over til øen, har byen kun en butik, en kro og en politistation. Butikken fungerer tillige som posthus, apotek og bibliotek. På øen er der kun den gamle klosterruin, smugler kroen og så det moderne ferie hotel, hvor det meste af dramaet udspiller sig. Gæsterne, inklusive offeret og de mistænkte, bor på hotellets 11 værelser. De færdes i hotellets lobby, bar og restaurant, og de kommer rundt på øen til strande, terrasser og udsigtspunkter. En af strandene, som senere viser sig at blive gerningsstedet for det brutale mord, giver også adgang til en grotte, som menes at have været brugt af fortidens smuglere.
Mordet på den berømte og eftertragtede skuespillerinde Arlena Stuart begås først ca. midtvejs i spillet, så indtil da er det Poirots opgave at lære omgivelserne og personerne at kende. Dette gør han ved at undersøge alt, og ved at hjælpe personerne med små problemer og ærinder. Foruden mordet skal Poirot også løse nogle andre mysterier som knytter sig til øen og personerne, og som sædvanligt i Agatha Christies historier, har næsten alle personerne noget at skjule. Når det kommer til stykket kender de fleste af dem hinanden på både godt og ondt. Poirot møder 20 personer, som han kan og skal tale med adskillige gange. Det er gennem samtalerne og de ca. 20 dokumenter han finder undervejs, at vi lærer personerne at kende og får nødvendig information til løsning af mysterierne. Når Hastings forsøger at få Poirot til at sige eller gøre noget, der ikke er naturligt for Poirot, kan der opstå sjove situationer og komme humoristiske kommentarer. F.eks. når han kommenterer kvindernes udseende i direkte vendinger, reparerer strømfordeleren på en bil eller vil have Poirot til at klatre ned ad en stige. Det er ikke alt Poirot vil være med til, og så må man finde andre løsninger.
Der er mange opgaver med at finde, sammensætte og anvende ting korrekt, men der er også nogle logiske opgaver med koder og skjulte tips, som kræver at man tænker sig om. Man skal også løse et puslespil, men der er ingen tidsbegrænsede opgaver, action opgaver eller opgaver med lyd og farve. Opgaverne er helt integreret i handlingen og sværhedsgraden er varieret. Det sværeste er at finde netop den person man skal tale med, da både personer og ting først dukker op når man skal bruge dem, og da det ofte er på overraskende steder.
Historien er efter sigende tro mod Agatha Christies roman, som jeg desværre ikke selv har læst. Den har forgreninger og sidehistorier, og det er tydeligt det er Poirots handlinger der får den til at udvikle sig, og som får afslutningen på plads. Dette foregår i den velkendte stil, hvor alle de mistænkte er samlet, mens Poirot fremlægger sine beviser og konklusioner. Handlingen er opdelt i 8 afsnit, hvor det første foregår i London et par uger efter mysteriet på Seadrift Island. De øvrige afsnit er i kronologisk orden, men nogle af handlingerne kan foretages i flere forskellige afsnit. I hvert afsnit er der rig mulighed for at gøre ting, løse opgaver og tale med personer i valgfri rækkefølge. Så spillet føles ikke lineært, selv om der kun er ét muligt handlingsforløb og kun én slutning. Poirot kan selvfølgelig ikke død undervejs, og han kan heller ikke få handlingen til at ende i en blindgyde. Jeg var ca. 20 timer om at få Hastings til at få Poirot til at opklare mordet og de andre mysterier på Seadrift Island.

Styring :
Styringen er så godt som identisk med den i de to foregående Agatha Christie spil.
Oven på de faste baggrunde i 2D ser man personerne som 3D figurer i 3. persons synsvinkel. Kameravinklen er forskellig fra scene til scene, og den er ofte mere eller mindre på skrå, oppefra eller nedefra. Sceneskift vises med simple skift fra en baggrund til en anden. Når Poirot undersøger noget detaljeret, vises der ofte nærbilleder med 1. persons synsvinkel. Scenerne indeholder mange animationer, f.eks. er der bevægelse i vand, skyer, tåge, røg og bevoksning. Personerne bevæger sig også, både når den flytter sig, og når de står eller sidder det samme sted. Der er også animationer af de handlinger Poirot udfører inklusiv af samtalerne med de andre personer. Disse vises med fagter og mundbevægelser og ofte med skiftende kameravinkel og i nærbillede. Nogle handlinger resulterer i korte selvkørende sekvenser med samme grafik som selve spillet. Andre starter længere selvkørende sekvenser i fuld 3D med skiftende kameravinkel og med mere afrundet og udflydende grafik.
Musikken er tilpasset og afdæmpet, og den spiller kun lejlighedsvis for at sætte stemning eller understrege noget i handlingen. Der er baggrundslyde af f.eks. vinden, havet og fuglene, samt af personerne og det de foretager sig. Der er også lydeffekter af de ting Poirot foretager sig inklusive hans fodtrin, som er tilpasset underlaget, samt når han åbner og lukker døre og lignende. Endelig høres der tale når Poirot er i dialog med en anden person, samt når han kommenterer det Hastings forsøger at få ham til at gøre.
Al styring kan foretages med musen, og markøren viser hvad der kan foretages hvor. Dette kan f.eks. være at gå til en anden scene, at undersøge noget, at tage eller håndtere noget, at åbne noget, at lytte ved dørene eller at tale med nogen. Dobbeltklik får ikke Poirot til at løbe, men er det ved sceneskiftet vil dette ske øjeblikkeligt, uden at man skal afvente hans trippene gang ud af scenen. Markøren viser ikke altid på forhånd, hvor man kan anvende ting. Først når Poirot holder den rigtige ting, viser markøren hvor den kan anvendes.
Når man starter en dialog får man ofte mulighed for at vælge hvad Poirot skal sige. Valgmulighederne vises i en tekstboks nederst på skærmen. Brugte muligheder forsvinder, og nye kan komme til. Hvis tekstning af tale er slået til i opsætningen, er det også i denne tekstboks at underteksterne vises. Rækkefølgen af dialog mulighederne er tilsyneladende underordnet, og man behøver ikke vælge alt. Nogle bestemte af mulighederne er man dog nødt til at vælge, for at få handlingen til at fortsætte.
Når markøren føres op øverst i billedet, fremkommer der en linie med 5 symboler som man kan klikke på. Det første giver adgang til spillets menu, det andet får Hastings tilbage til Poirots kontor, det tredje viser indholdet af Poirots taske, det fjerde åbner hans notesbog, og det sidste bruges i bestemte situationer til at måle tiden det tager at tilbagelægge bestemte afstande på øen. Tasken, som også kan åbnes med højreklik, indeholder de ting Poirot har samlet op. Der vises 16 ting af gangen, og har han flere, fordeles de automatisk på flere sider. Tingene kan undersøges detaljeret med dobbeltklik, og med enkeltklik kan de vælges for anvendelse sammen med en anden ting eller i omgivelserne.
Notesbogen er opdelt i 4 afsnit. Det første indeholder aktuelle instruktioner fra Poirot om hvad Hastings overordnet skal foretage. Udførte instruktioner overstreges automatisk, og løbende kommer der nye til. Det andet afsnit er en fortegnelse over alle personerne. Der er detaljerede oplysninger om hver enkelt inklusiv motiv og alibi, og oplysningerne opdateres automatisk, når Poirot finder ud af noget nyt. Tredje afsnit indeholder de dokumenter som Poirot har fundet, og disse kan undersøges og læses igen og igen. Sidste afsnit er en fortegnelse over de målte tider for afstandene på øen.
Spillets menu, som også kan åbnes med Esc-tasten, giver mulighed for at gemme og indlæse spil, at foretage opsætning af spillet, samt at stoppe de igangværende spil og gå til hovedmenuen. Man kan gemme alle de spil man ønsker, og de gemmes med et billede, med dato og klokkeslæt og med en kort selvvalgt tekst. Opsætningen giver mulighed for at indstille lydstyrken på musik og anden lyd, at indstille lysstyrke og en del andre grafiske effekter, samt at slå undertekster til og fra. Denne opsætning kan også foretages fra hovedmenuen, hvor man desuden kan starte et nyt spil, indlæse et gemt spil, se spillets rulletekster og afslutte spillet.

Plusser :
Grafikken er flot og skarp med mange autentiske detaljer, som passer fint til tiden, stedet og historien. Animationerne i baggrundene er gode og naturlige, og er med til at give scenerne liv.
Musikken passer fint til spillet. Når den spiller er den med til at sætte stemning og understrege handlingen. Baggrundslydene er udmærkede og virker naturlige. De fleste stemmer lyder rigtig godt, og de passer fint til personerne og handlingen. Poirots stemme leveres denne gang af Kevin Delaney og altså ikke af David Suchet, men den er alligevel rigtig god.
Der er masser af gode og afvekslende opgaver, som er fint integreret i historien og handlingen. Man føler jævnligt, at man virkelig er i Piorots sko og skal agere som ham. Sværhedsgraden er passende, da der er lidt udfordring uden at opgaverne bliver for svære.
Historien er glimrende. Den er spændende og omfattende med adskillige udløbere og sidehistorier. Hvis man ikke kender Agatha Christies historie i forvejen, er der også nogle overraskelser undervejs.
Som man kan forvente i et Agatha Christie mysterium, er personerne særdeles interessante. De er personligheder med hver deres detaljerede baggrund, som langsomt afdækkes i løbet af spillet. Dialogerne er velskrevne og til tider ganske underholdende, og de passer fint til historien. De lejlighedsvise samtaler mellem Hastings og Poirot, når Poirot ikke er helt tilfreds med Hastings handlinger, er spillets humoristiske højdepunkter.
Opsætningen og styringen af de mange forskellige handlinger samt af notesbog og inventory fungerer udmærket og er tilstrækkelig intuitiv.

Minusser :
Den ellers udmærkede grafik bliver skæmmet af de selvkørende sekvenser i 3D, hvor grafikken er mere udflydende og utydelig. Det er også her animationerne af personerne er stive og unaturlige, og især den hjulbenede og vraltende måde de går på er uskøn. Animationerne af en del af Poirots handlinger er heller ikke naturlige og præcise i forhold til tingene og omgivelserne.
Lydene af nogle af Poirots handlinger er unaturlige. Alle døre der bliver åbnet og lukket såvel ude som inde lyder helt ens, hvilket fanger opmærksomheden og derved bliver irriterende. Afvekslingen i lyden af hans fodtrin er heller ikke tilstrækkelig tilpasset de forskellige underlag. Et par af de kvindelige stemmer lyder vildt overspillede og skingre. Jeg undrer mig over dette ikke er blevet ændret inden udsendelse af spillet.
Der er problemer med at finde ting og især personer. Dette skyldes, at nogle af dem først bliver tilgængelige, når der er brug for dem, og at man ikke ved, og heller ikke altid kan regne ud, hvor de er. Derfor er man nødt til gentagende gange at gennemsøge alle tilgængelige lokaliteter, hvilket hurtigt bliver enerverende og dræbende for underholdningen. Hvis man går i stå, er det højst sandsynlig fordi man mangler at kontakte en person. Poirots Finger of Suspicion kan hjælpe med at vise hvem det er og hvad man skal gøre, men der er ingen hjælp til at finde personen. Så egentlig er den finger ikke til megen hjælp, da man jo alligevel skal undersøge alt. Man får lyst til at anvende hjælp fra Internettet, så man slipper for at spilde tid på at gå det hele igennem endnu en gang.
Der er nogle logiske udfald i historien. F.eks. er der en hemmelig dør, som Poirot skal bruge meget tid på og løse mange opgaver for at åbne. Men skurken kan uden videre gå igennem den igen og igen. Der bliver også byttet rundt på retninger og antal skridt i forbindelse med et skattekort. Det har ingen praktisk betydning, men det virker forkert.
Det virker også forkert at Poirot på det nærmeste bryder ind på de andres værelser, gennemroder deres bagage og stjæler deres ting. Dette er ikke i Poirots ånd, og det fjerner en del af fornøjelsen ved at styre ham. Det er også unaturligt, at han samler mange store og tunge genstande op og bærer dem rundt i lang tid, inden han anvender dem et helt andet sted.
Efter adskillige udendørs sceneskift er det som om spillet sander til. Skiftene begynder at tage lang tid, og noget af grafikken bliver dårligere. Til sidst bliver scenerne næsten helt hvide, og så kan man ikke spille videre. Et skift ud til Windows med Ctrl og Esc og tilbage igen afhjælper i nogen grad disse problemer.

Konklusion :
Agatha Christie - Evil Under the Sun er et udmærket Adventure Spil. Først og fremmest er historien og personerne gode, men også den skarpe og detaljerede grafik giver et plus. Konverteringen fra roman til adventure spil har givet en glimrende handling med masser af opgaver, hvor man i perioder næsten føler sig som Poirot. Der er dog nogle alvorlige minusser. Det er uheldigt, at man flere gange bliver nødt til at gennemsøge alt, for at finde den person man skal tale med. Og Poirots kleptomani, hvor han indsamler alt inklusiv andres personlige ejendele, er heller ikke i orden. Jeg observerede også enkelte grafiske og tekniske problemer. På trods af disse minusser blev jeg rigtig godt underholdt af at agere Hercule Poirot, så spillet får en nogenlunde pæn karakter.
Jeg kan klart anbefale Evil Under the Sun til alle Agatha Christie og Hercule Poirot fans. Kunne man lide de to første Agatha Christie spil fra Awe Games, kan man sikkert også lide dette spil. Opgaverne er ikke sværere end at alle kan være med. Har man lyst til at løse et Agatha Christie mysterium er det bare med at komme i gang. Hop i Hastings sko og videre til Poirots sko, og se så at få gang i de små grå celler.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : AWE Games
Udgiver : The Adventure Company
Udsendt : November 2007
Review : Februar 2010

Klik for at forstørre

Vurdering
79 %