Handling :
Agon spillene foregår i 1903, og hovedpersonen er professor Samuel Hunt, som arbejder på British Museum i London. I den første episode - London Scene - modtager han et brev med en opfordring til at finde nogle historiske og næsten glemte brætspil. Disse spil er spredt rundt om i verden, og i flg. brevet kan de medvirke til at gøre verden bedre. Professoren påtager sig opgaven, og han har nu fundet, spillet og vundet de to første spil i henholdsvis Lapland og Madagaskar. Hans oplevelser med piraterne fra Madagaskar har bragt ham på sporet at det tredje spil, og vi møder ham, da han i et hestekøretøj nærmer sig Toledo i Spanien. Han har udvekslet breve med sin kone i London, og hun opfordrer ham til at kontakte hendes gamle tegnelære Salvador Diez Palencia, som nu bor i Toledo. Man overtager styringen af Samuel Hunt efter han er steget ud af hestevognen på Plaza de la Mancha.
Første opgave er at finde Diez Palencias bolig. Det viser sig at Salvador er død, men hans datter Carmen er tæt knyttet til familien Candelas, som er det navn professoren søger i forbindelse med det næste brætspil. Historien udvikler sig til et familiedrama med gamle konspirationer, hemmelige loger, religion og mystik, samt forliste venskaber og den helt store kærlighed. Men der er også undertoner af kunst, musik og videnskab, og så er der et meget fornemt men forsvundet sværd.
Hovedopgaven er at finde endnu en side til det mystiske kodeks, samt at finde, spille og vinde endnu et at de gamle spil. For at komme dertil skal Samuel Hunt dog løse en masse andre forskellige opgaver. De fleste involverer at finde, undersøge og anvende ting korrekt, men der er også en pæn portion logiske opgaver. Disse omfatter bl.a. mekanik, musik og mønstergenkendelse, men der er også både koder og opskrifter der skal forstås og følges. Der er ingen tidsbegrænsede eller action prægede opgaver, der er ingen opgaver med farvegenkendelse, men til gengæld er der en labyrint.
Undervejs møder han ca. 10 personer, som han kan føre flere lange samtaler med. Nogle af dem er han nødt til at hjælpe, mens andre kan hjælpe ham. Informationen fra disse personer, samt fra de mange til tider omfattende dokumenter og bøger, giver tilsammen en detaljeret beskrivelse af tiden, stedet og historien. Det er langt fra al informationen der er nødvendig, for at man kan løse opgaverne og gennemføre spillet.
Samuel Hunts søgen bringer ham rundt til forskellige lokaliteter i Toledo. Foruden Plaza de la Mancha og Diez Palencias hus, besøger han bl.a. også Candelas’ bolig, politistationen, kunsthandleren Arriaga og San Pedro kirken. Hver lokalitetet består af en række rum med flere forskellige scener. Der er også nogle skjulte steder, som man først får adgang til, når man har løst bestemte opgaver.
Historien er ganske omfattende og detaljeret, og den omhandler flere personer end dem man møder. Selv om slutningen er forudsigelig, er der alligevel nogle overraskelser undervejs. Historien åbner sig op og udvikler sig, og man får adgang til flere af lokaliteterne, i takt med at man får talt med personerne, finder dokumenter og løser opgaver. Da Hunt stort set er den eneste der foretager sig noget, er det indlysende, at det er de ting han gør, som påvirker historien og handlingen. Historien har kun et forløb og en slutning, og handlingen er temmelig lineær. Undervejs er der ingen blindgyder som placerer Samuel Hunt i uløselige situationer, og han bliver heller ikke udsat for dødelig livsfare. Det tog mig knap 20 timer at få styr på det forsvundne sværd, således at jeg kunne spille og vinde det klassiske brætspil Alquerque.

Styring :
Styringen af Agon – The Lost Sword of Toledo fungerer stort set som i de tre første episoder.
Spillet styres med musen, synsvinklen er 1. person og baggrundene er i 2D. Man bevæger sig mellem faste punkter, hvor der er 360º udsyn, og hvor man kan se næsten lodret op og ned. Markøren viser med sigende symboler, hvad man kan foretage sig. Dette kan f.eks. være at gå til et andet fast punkt, at samle noget op, at håndtere noget i omgivelserne, at starte en samtale med en anden person eller at zoome ind til et fast billede, for at undersøge noget i detaljer. I punkterne panorerer man ved at holde venstre museknap nede mens musen flyttes. Bevægelser mellem punkterne vises som glidende overgange, hvor der zoomes væk fra det ene billede og ind på det andet.
Baggrundene indeholder enkelte simple animationer af f.eks. lys og flammer, og der vises simple animationer af det Hunt foretager sig. Til gengæld er der mange detaljerede animationer af personerne, af deres skygger og af det de foretager sig. Deres skiftende ansigtsudtryk, mundbevægelser og gestikulation vises under samtalerne. Spillet både indledes og afsluttes med en længere selvkørende sekvens, som er i 3D med 3. persons synsvinkel og med skiftende og bevægelig kameravinkel. Når Hunt forlader en lokalitet vises et kort over Toledo, hvor de steder der i øjeblikket kan besøges er markeret. Man vælger så hvilken lokalitet han skal gå til ved at klikke på kortet. Når han således bevæger sig fra en lokalitet til en anden, samt når han foretager nogle afgørende handlinger, vises der specielle selvkørende sekvenser med tegninger der toner frem på dele af skærmen. Disse minder lidt om tegneserie striber, hvilket også blev anvendt med held i spil som f.eks. Return to Mysterious Island og Destination: Treasure Island.
Under starten af spillet høres det samme iørefaldende musikstykke, som fra de første spil. Foruden dette har hver lokalitet sit eget afdæmpede og tilpassede stykke musik, som først begynder at spille et stykke tid efter man er ankommet til stedet. Visse opgaver og handlinger er også tilknyttet specielle musikstykker. Der er mange baggrunds lyde fra omgivelserne, f.eks. af fugles kvidren, af hundes gøen, af flammers knitren og af dråber der falder. Desuden høres bylivets mennesker og de ting de foretager sig. Der er også detaljerede lyde af det meste af det Hunt foretager sig, f.eks. af fodtrin når han går fra en lokalitet til en anden. Endelig høres der masser af tydelig tale under dialogerne, når Hunt kommenterer sine handlinger, og i enkelte tilfælde når breve læses op. Lydene er i stereo, og baggrunds lydene er retningsbestemt, således at de flytter sig når man panorerer rundt med musen.
Under dialogerne kan man styre hvad Samuel Hunt skal sige eller spørge om, ved at vælge mellem flere mulige sætninger. Disse valgmuligheder samt tekstning af dialogen vises i et vindue overlagt det nederste af skærmbilledet. Valgmulighederne ændres dynamisk under samtalerne, og de er tilpasset situationen og handlingen. Dialogerne er styrende for historiens udvikling, således at bestemte emner skal være diskuteret, før man kan udføre visse nødvendige handlinger. Dialogerne indeholder også vigtig og nødvendig information til løsning af nogle af opgaverne. Man skal høre godt efter, for kun undtagelsesvis kan man stille de samme spørgsmål til en bestemt person flere gange. En afskrift af alle afholdte samtaler kan dog ses via spillets menu.
I øverste højre hjørne af billedet vises der altid 3 knapper. M-knappen åbner spillets menu, hvor man kan gemme og indlæse spil eller afbryde spillet og gå til hovedmenuen. Man kan have op til 8 samtidig gemte spil, og disse gemmes med et stednavn, et billede og et tidspunkt. Når spillet afbrydes gemmes det automatisk, så man let kan starte det samme sted igen. F-knappen åbner en oversigt over de emner Hunt har talt med hver enkelt person om. Hvis man klikker på et af emnerne, vises en komplet afskrift af hvad der blev sagt. I-knappen åbner en linie øverst på skærmen, som viser de ting Hunt har med sig. Der kan vises 6 ting samtidigt, og har man flere, kan linien rulles til venstre og højre. Når man finder tingene, placeres de automatisk i denne linie, hvorfra de så kan vælges for anvendelse. Nogle af tingene kan undersøges nærmere med højreklik, som viser et nærbillede af tingen. Dette gælder f.eks. bøger, breve og dokumenter, som på denne måde kan læses igen og igen.
I Hovedmenuen, som også vises når spillet startes, kan man starte et nyt spil, genstarte spillet hvor man sidst afbrød det, foretage opsætning af spillet, se ekstra materiale om spillet og de tidligere spil og man kan forlade spillet. Der er også vist en mulighed for at spille brætspil, men denne kan først vælges når spillet er gennemført. I opsætningen kan man indstille de forskellige lydstyrker, og man kan tilpasse grafikkens farvedybde mm. Desuden kan man justere panorerings hastigheden i 360º scenerne, man kan slå undertekster til og fra, og man kan sætte sværhedsgrad for brætspillet til normal eller let.

Plusser :
Grafikken er udmærket med mange fine og realistiske detaljer så som spejlbilleder af Samuel Hunt. Grafikken passer godt til stedet og historien, og den sætter spilleren i den rette stemning. De få animationer der er i baggrundene virker naturlige, og de mange animationer af personerne, deres skygger og deres handlinger er glimrende. De selvkørende sekvenser er flotte og meget levende, og de virker filmiske med bevægelige kameravinkler der skifter og zoomer ind og ud. Det er godt, at sceneskift stadig vises med den flotte og effektive zoom effekt. Dette er en lille ting, men effekten er langt bedre end simple billedskift a la lysbilleder. Tegneserie sekvenserne mellem spillets lokaliteter og ved afgørende handlinger er flotte, effektfulde og giver lidt action til spillet.
Lydbilledet er godt med en masse naturlige lydeffekter i baggrunden og med lyde af de ting personerne foretager sig. Musikken er flot med stemningsfulde afdæmpede temaer, der ikke høres hele tiden, og som er tilpasset scener og situationer. Talen er tydelig og for det meste velspillet med passende accent.
Opgaverne er langt flere og bedre end i de tidligere Agon episoder. Nogle af de logiske opgaver giver udfordringer til selv øvede adventure spillere. Der er tilstrækkelig med ledetråde i samtaler og dokumenter til at løse opgaverne, men det er også i en vis udstrækning muligt og nødvendigt at prøve sig frem. Dette synes jeg er en rigtig god kombination.
Historien er meget mere omfattende og detaljeret end tidligere, og handlingen er mere kompleks og interessant. Der er også flere personer, og deres personligheder er dybere og langt mere vedkommende. Der er en rigtig god sammenhæng mellem historie, personer og handling, og der er en god fornemmelse af, at det man foretager sig giver fremdrift i spillet.
Det ukendte brætspil, som denne gang hedder Alquerque, er udmærket, og det er fint at man efter gennemførelsen af selve adventure spillet kan spille Alquerque mod computeren igen og igen.
Generelt fungerer styringen tilfredsstillende, og opsætnings mulighederne er tilstrækkelige. Det er fint, at man kan få undertekster på al tale, samt at der kan vælges forskellig sværhedsgrad for brætspillet.

Minusser :
Baggrundene virker lidt for statiske, der burde have været lidt bevægelse i f.eks. skyerne og bevoksningen. Nogle af personernes ansigter er lidt for karikerede og unaturlige. Selv om tegneserie sekvenserne er udmærkede, ville det have været bedre med rigtige selvkørende sekvenser evt. i 3D med filmisk tilsnit som i indledningen og afslutningen.
Enkelte af opgaverne kræver rigtig meget tålmodighed for at løse. Efter man har fundet ud af hvad man skal gøre, kan det stadig tage lang tid at gennemføre opgaven, da man skal gå meget rundt mellem de forskellige lokaliteter, undersøge en hel masse og foretage mange handlinger.
Selv om historien er udmærket og mere omfattende end tidligere, mangler der noget spænding. Handlingen er lidt for forudseelig og der er intet nyskabende over hverken historie eller handling.
Personerne er lidt for statiske, de flytter sig ikke meget rundt i omgivelserne. Og når de endelig gør det, er det mens professoren foretager sig noget andet, således at man ikke ser det. Det er stort set kun Samuel Hunt der foretager sig noget, så der er ikke meget aktivitet over de andre personer. Af og til er personernes stemmer lidt for overspillede, så de kommer til at lyde unaturlige.
Når man skal bevæge sig frem mellem flere scener, er man ofte nødt til at pege og klikke i lidt skæve retninger for at komme frem. Dette har sikkert noget at gøre med de punkter man skal igennem, men i længden er det irriterende at skulle sigte lidt ved siden af f.eks. en dør, for at komme hen til den.
Jeg synes 8 samtidig gemte spil er alt for lidt, og det er en uforståelig og unødvendig begrænsning. Jeg synes også det er besynderligt, at man skal genstarte spillet der hvor det sidst blev stoppet, før man kan indlæse et andet gemt spil. Begge disse klagepunkter er mindre betydende under en almindelig gennemførelse af spillet. De irriterede mig først for alvor, da jeg skulle lave denne anmeldelse.

Konklusion :
Agon – The Lost Sword of Toledo er et udmærket adventure spil, som har noget at give til alle fans af denne genre. I modsætning til de tidligere Agon episoder er der denne gang tale om et fuldlængde adventure spil med alle ingredienser, som en god og omfattende historie, mange afvekslende og udfordrende opgaver, flere og mere detaljerede personer, mange styrbare dialoger, samt fin grafik og lyd. Minusserne er ikke mange og ikke særlig tungtvejende, men der er heller ikke nogle himmelråbende geniale plusser. Altså må The Lost Sword of Toledo nøjes med en fin karakter lidt over de tidligere Agon spil. Den lange ventetid på spillet er blevet brugt fornuftigt, da der på stort set alle fronter er sket en klar forbedring.
Man kan godt frygte lidt, at interessen for Agon spillene daler med tiden, efterhånden som der kommer flere af dem. De er trods alt alle bygget over den samme grundide. Men de forskellige brætspil er et godt incitament til blive ved, og indtil videre går det udmærket. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad Samuel Hunt kommer ud for i 5. episode af Agon, som forgår i Peking i Kina og hedder The Tale of the 4 Dragons.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Private Moon Studios
Udgiver : Kalypso
Udsendt : Marts 2008
Review : Maj 2008

Klik for at forstørre

Vurdering
82 %