Handling :
Efter at have overværet et mystisk ritual i Mellemøsten år 1338 før Kristus, og set gerningsstedet blive fundet for blot 3 år siden, starter selve spillet i nutidens Brooklyn, New York. Sammen med vennen Virgil har George Stobbart et kautions kontor, som ikke er den helt store økonomiske succes. Håbet om lidt indtjening stiger dog, da en ung kvinde, Anna Maria, opsøger kontoret og spørger efter George. Men Anna Maria har ikke brug for kaution, hun har brug for Georges historiske viden om Mellemøsten og Tempelridderne. Hun er i besiddelse af et gammelt dokument, som hun vil have George til at hjælpe med at tyde. Men inden Anna Maria får sat George ind i sagen, invaderes kontoret af nogle brutale mafia typer, som er på jagt efter Anna Maria og dokumentet. Anna Maria og George låser sig inde på Georges kontor, og det er her man overtager styringen af George.
Første opgave bliver at få George og Anna Maria ud af kontoret og bygningen, uden at løbe ind i Mafiaens håndlangere. Det viser sig ikke at være helt let, men med snilde, omtanke og opfindsomhed lykkes det. Dette er kendetegnende for de fleste af spillets opgaver, og et andet kendetegn er, at de er meget fysiske og helt integreret i handlingen. Som i forgængeren The Sleeping Dragon spiller bevægelse i form af klatring, armgang, balancering og lignende en stor rolle i løsning af opgaverne. I The Angel of Death skal man også trække og skubbe rundt med nogle ting og sager, men slet ikke i samme omfang som i forgængeren. Der er også mange ting der skal findes, sættes sammen, skilles ad og anvendes korrekt, der er dokumenter der skal læses, tydes og følges, og der er personer som skal udspørges og overbevises om nødvendigheden af bestemte handlinger. Der er også deciderede mekaniske opgaver med logiske løsninger, samt små puslespil på PDA’en, hvor der skal skabes forbindelse mellem 2 computere, for at man kan hacke sig ind i databaser med uundværlige oplysninger. Selv om mange af opgaverne er meget fysiske, er der ingen deciderede action opgaver, og de tidsbegrænsede opgaver virker realistiske og giver god tid til at finde den rigtige løsning.
Historien udvikler sig hele tiden, og med jævne mellemrum sker der uventede drejninger, som en følge af de handlinger man gør. Langsomt afsløres det overordnede plot, som viser sig at være en religiøs konspiration til fare for store dele af klodens befolkning. Fra kontoret i Brooklyn fører handlingen George til et hotel og et slagteri andre steder i New York. Sammen med Anna Maria kommer han til et hotel, et museum og nogle underjordiske katakomber i Istanbul. Anna Maria forsvinder, og George ryger i fængsel. Men han får uventet hjælp af Nico, og sammen tager de til Anna Marias lejlighed i Rom. George besøger en alterbrøds fabrik og kommer ind i et kloster i tilknytning til Vatikanet. Og mens han går i saunaklub, tager Nico til Phoenix i Arizona og undersøger nogle nedlagte raketsiloer. Sammen tager de tilbage til Vatikanet og til den store finale i krypten under selve Peters Kirken.
Det meste af tiden styrer man George, men ved flere lejligheder er det Nico der er hovedpersonen. En anden detalje er, at man ofte kan få en anden person til at hjælpe med at udføre handlinger og løse opgaver. Tilsammen møder George og Nico mere end 25 personer, som de kan tale med, og næsten lige så mange statister. Nogle af personerne har man så meget dialog med, at de får en tydelig og detaljeret personlighed. De andre er som regel blot genkendelige persontyper. Dialogerne kan være omfattende og til tider særdeles humoristiske. Ikke alt behøver at blive diskuteret, men der ligger mange skjulte informationer i dialogerne, som det er nødvendigt at få frem, for at få handlingen til at gå videre. Det samme gælder dokumenter og andre ting, som det er nødvendigt at undersøge detaljeret.
Handlingen er opdelt i en masse mindre afsnit, som typisk er afgrænsede fysiske lokaliteter. Som regel er der ingen vej tilbage, når man er kommet til en ny lokalitet. Selv om der ofte er gode muligheder for frit at undersøge lokaliteterne, er handlingen næsten helt lineær. Der er altid en bestemt handling, der er det næste man bør foretage sig. Undervejs kan man gøre noget forkert, som medfører at hovedpersonen dør, men spillet genstarter automatisk lige før den fatale handling, så man umiddelbart får en ny chance. Man kan endda være nødt til at prøve sig frem, og dermed dø adskillige gange, inden man finder den rigtige løsning. Historien har kun et forløb og en slutning, og den var jeg mere end 20 timer om at nå.

Styring :
Grafikken er i fuld 3D og synsvinklen er 3. person. Kameravinklen er dynamisk og forsøger så vidt muligt at holde hovedpersonen i centrum af billedet. Kameraet har sit eget liv, det svæver rundt om personen og zoomer ind og ud i takt med at personen bevæger sig. Der sker pludselige og sommetider overraskende klip mellem forskellige kameraer. Kameraet kan ikke styres direkte, men kun ved at lade personen bevæge sig rundt i omgivelserne. Af og til i forbindelse med opgaveløsning vises der detaljerede faste nærbilleder i 1. persons synsvinkel. Ud over indledningen, som er decideret 3D animation, er de selvkørende sekvenser i samme grafik som selve spillet. De vises dog i et smallere format med en mere filmisk kameravinklen, der ikke holder hovedpersonen fast i centrum.
I omgivelserne er der lejlighedsvise animationer af regn, støv og dis der driver rundt, af lys og skygger i bevægelser, og af lamper, maskiner mm. som blinker, drejer eller arbejder. Langt de fleste animationer er af personerne og det de foretager sig. Personerne kan både gå og løbe, og under dialogerne ses der mundbevægelser og gestikulation. Der er detaljerede bevægelser af de handlinger de foretager, samt af hvordan det påvirker omgivelserne. Der er også mange forskellige animationer af personerne, mens de sidder eller står og laver ingenting.
Sceneskift vises generelt med kameraskift der ofte er krydret med zoom og blændings teknik. Ved større spring i tid og handling vises der længere selvkørende sekvenser med forskellige scener, personer og dialog. Når hovedpersonen forlader en lokalitet, vises der af og til et kort over området. Man skal så klikke på den lokalitet på kortet, hvor man ønsker handlingen skal fortsætte. Kun undtagelsesvis er der mere end en mulighed foruden den man kommer fra.
Spillet har et fuldt lydbillede med musik, lyde fra omgivelser og handlinger, og med tale. Musikken er tilpasset lokalitet og stemning, og den spiller ikke hele tiden. Der er et meget komplet, omfattende og detaljeret lydbillede fra omgivelserne. Det omfatter alt fra storbyens susende lyde til næsten komplet stilhed, krydret med f.eks. trafikstøj, fuglesang, og lyde af mennesker og det de foretager sig. Når hovedpersonen går eller udfører en anden handling, er der også passende lyde af dette. Og så er der masser af tale der afspejler personernes tilstand som f.eks. overraskelse, forventning, nervøsitet eller afslappethed.
Spillet styres med musen eller med en kombination af mus og tastatur. Med tastaturet kan man få hovedpersonen til at bevæge sig frit rundt i omgivelserne i enten gang eller løb. Dette kan man også med musen via venstreklik og rulleknappen. Alle øvrige handlinger skal foretages med musen. Når markøren peger på en ting, en person eller et sted i omgivelserne, som man kan foretage noget med, skifter den udseende fra en pil til et kryds, og samtidig vises hvilken handling der kan foretages. Der er 16 forskellige handlinger, med alt fra at undersøge noget, at samle noget op, eller at tale med nogen, til at se gennem et hul, at dreje noget til højre eller til venstre eller at kravle op på eller ned af en afsats. Den viste handling foretages med venstreklik. Med højreklik får man vist alle de mulige handlinger det pågældende sted, og man kan så vælge mellem disse med venstreklik.
Dialogerne styres ved at klikke på ikoner der repræsenterer samtaleemner. Disse vises på en linie nederst på billedet, når det er muligt at foretage et valg. Linien med ikoner er forskellig fra samtale til samtale, og den er dynamisk, således at emner fjernes eller tilføjes løbende. Nogle emner kan og skal man vælge flere gange for at få al informationen med, og nogle samtaler kan gentages flere gange. Foruden dialogerne leverer hovedpersonen en del tale i form af kommentarer til det man ser og foretager sig. De vigtigste oplysninger og konklusioner fra dialogerne gemmes som noter på PDA’en. Her finder man også noter om historiens udvikling samt den information, som man har hentet ved at hacke forskellige databaser.
Når markøren føres op til toppen af skærmen, vises PDA’en sammen med de øvrige ting på en linie øverst i billedet. Med venstreklik vælger man en ting, og herefter kan man forsøge at anvende den sammen med en anden ting eller sammen med noget i omgivelserne. Højreklik giver en kort beskrivelse af tingen, og for nogle ting, som f.eks. PDA’en, kort og dokumenter, vises disse i nærbillede. Her kan man så håndtere disse ting i detaljer. På linien øverst i billedet vises der op til 9 ting af gangen, men da man kan bære rundt på mere end 20 ting samtidig, kan man cirkle rundt mellem tingene ved at rulle linien til højre eller venstre.
Når man trykker ESC under spillet vises spillets menu. Her kan man bl.a. gemme og indlæse spil og foretage opsætning af spillet. Man kan gemme alle de spil det skal være, og de gemmes med et billede af situationen, et navn for lokaliteten, en kort beskrivelse af handlingen og en tid for hvor længe man har været om at nå til dette sted i spillet. I opsætningen kan man bl.a. tilpasse tastaturet, indstille de forskellige lydstyrker, tilpasse grafikkens opløsning og detaljeringsgrad samt slå undertekster til og fra. Fra spillets menu kan man gå ud i hovedmenuen, som også vises når spillet startes. I hovedmenuen kan man starte et nyt spil, indlæse et gemt spil eller foretage samme opsætning som fra spillets menu. Under EXTRAS kan man se skitser og tegninger af spillets personer, man kan se spillets rulletekster, og så kan man finde links til udvikler, udgiver mm. Der er også et link til en side på Internettet, hvor man kan få hjælp til løsning af spillets opgaver.

Plusser :
Historien er spillets største plus. Selv om temaet med konspirationer og tempelriddere er set før, er den alligevel både spændende og overraskende. Den er fint krydret med mafia metoder, vatikansk magtsyge og en vanvittig videnskabsmand, og den bringer spilleren rundt til anderledes og interessante lokaliteter. Den fortsatte historie om George og Nico og forholdet mellem dem er også spændende at følge, og Georges romance med Anna Maria er en interessant fornyelse. Plottet er elegant og handlingen udvikler sig i passende tempo, så spændingen hele tiden holdes i kog. En rigtig thriller.
Personerne og dialogerne med dem er et andet af spillets fortrin. Der er mange interessante og anderledes personligheder, og dialogerne er ofte ganske humoristiske. Nogle af de mange forskellige persontyper overrasker ganske betydeligt. Hvem er ven og hvem er fjende? Selv skurkene kan have et tilforladeligt motiv. Det er glimrende at man får mulighed for at styre både George og Nico, og det er en ekstra udfordring, at man af og til skal være to om at løse opgaverne.
Generelt er opgaverne rigtig gode. De er helt integreret i handlingen, og jeg synes det er fint, de er mere fysiske og handlings krævende, end man normalt oplever i adventure spil. En fin afveksling fra de mere Myst lignende opgaver, uden at der er tale om deciderede action opgaver. Sværhedsgraden er afvekslende, og der er ingen umulige eller urimeligt svære opgaver. Det er smart man kan hente hjælp til opgaveløsning via et link i spillets hovedmenu. Denne hjælp er lavet så elegant, at man kun får afsløret det man har brug for, og som regel gives hjælpen i flere niveauer, inden den fulde løsning vises.
Grafikken hører til i den flotte ende af 3D grafik for adventure spil. Visse steder er baggrundene fantastisk flotte, farverige og meget detaljerede. Personerne og animationerne af dem er noget af det flotteste jeg har set, og nærbillederne af ansigterne er så realistiske, at de ryger op i deres helt egen klasse. De selvkørende sekvenser er meget flotte og filmiske.
Musikken er stemningsfuld og passende, og den er med til at understrege handlinger og situationer. Baggrunds lydene fra omgivelserne er nogle af de mest fyldige, detaljerede og realistiske jeg har hørt i et adventure spil. Stemmerne er generelt meget velspillede, og som regel passer de perfekt til situationen, til det personen siger og til personens sindstilstand.
Styringen er intuitiv, og generelt fungerer den bedre end i forgængeren The Sleeping Dragon. Det er glimrende at man denne gang kan styre spillet udelukkende med musen, og at man kan vælge at styre bevægelserne med tastaturet. Gem og indlæs af spil fungerer udmærket og det er fint man kan gemme et ubegrænset antal spil, samt at man kan få engelske undertekster på talen. Der er gode detaljerede indstillingsmuligheder for både lyd og grafik, og tasterne til tastatur styringen kan sættes op som man ønsker.

Minusser :
Den til tider meget flotte 3D grafik har sine ulemper. Personernes bevægelser og drejninger af kameravinklen virker meget ujævne og hakkende, og hvis jeg skruer bare lidt op for detaljer og opløsning, går bevægelserne så meget i stå, at det næsten er umuligt at styre spillet. Enten er det et generelt problem med spillet, eller også kræver det bare en væsentlig kraftigere PC end min. I flg. kravene på spillets indpakning, skulle min PC dog være kraftig nok. Da jeg downloadede og installerede patch 1.1 til spillet, synes jeg problemet blev afhjulpet en smule, men under alle omstændigheder hakkede grafikken temmelig meget på min PC.
Et andet problem, som også var i det forrige Broken Sword spil, er de skiftende og bevægelige kameravinkler. Når man styrer personen hen mod kameraet, som så blot bevæger sig baglæns, kan man ikke se hvor personen er på vej hen. Dette bevirker at man ofte støder ind i noget, og at man ikke kan se en evt. fare forude. I denne situation har man et stort ønske om at kunne se i en anden retning, hvilket bare ikke kan lade sig gøre. Hvis man kunne styre kameraet, som man kan i visse andre 3D spil, ville dette problem være minimeret.
Det giver også stadig problemer at styringen virker i forhold til skærmen og kameravinklen. Når der foretages automatiske kameraskift, byttes der ofte om på hvad der er til højre og til venstre samt hvad der er frem og tilbage for personen. Det bevirker at museklik eller tastetryk samtidig med sceneskift kan få personen til at bevæge sig i modsat retning af det ønskede. Dette er meget frustrerende. Afhjælpningen ved at lade personen fortsætte en igangværende bevægelse, selv om der skiftes til et andet kamera, indtil man løfter fingrene fra tastaturet eller klikker med musen, hjælper kun lidt på dette problem. Måske burde styringen i stedet havde fungeret i forhold til personen, eller måske burde det være muligt at vælge mellem disse former for styring.
Af og til havde jeg problemer med at få spillet til at reagere på museklik. Det var både når personen skulle gå eller løbe til et andet sted, og når der skulle foretages en handling med noget i omgivelserne. Adskillige febrilske museklik på og omkring det pågældende sted løste som regel problemet.
3D grafikken har også sine deciderede mangler. F.eks. er det ikke altid personerne kaster skygger, og af og til følger skyggerne ikke personerne men blafrer rundt i den modsatte side af skærmen. Nico og George kan også i nogle situationer gå igennem hinanden, og af og til forsvinder deres hænder og fødder ind i massive vægge og trapper. Der er kun begrænsede animationer i omgivelserne, f.eks. mangler der bevægelse i skyer og bevoksning. Når personerne foretager en handling med noget i scenen, er de ofte placeret så langt fra stedet, at animationen kommer til at se fjollet ud.
Nogle af lydene til personernes handlinger mangler og andre er ikke nær så realistiske som baggrunds lydene.
Dialogerne kan ikke afbrydes, så får man startet en dialog man allerede har hørt, er man nødt til at høre den til ende igen.

Konklusion :
På trods af problemer med hakkende grafik og vanskellig styring, får Broken Sword – The Angel of Death en forholdsvis pæn karakter. Det er først og fremmest den spændende historie, den intense handling og de interessante personer der trækker op, men også de fuldt integrerede og meget fysiske opgaver, samt de humoristiske dialoger er et plus for spillet. Når man har overstået den første grå og lidt kedelige halve time af spillet, venter der en spændende og fængslende oplevelse. Efter at jeg havde vænnet mig til spillets tekniske mangler, og fået installeret den uundværlige patch 1.1, følte jeg mig rigtig godt underholdt. Bedre end forventet.
Jeg kan helt klart anbefale spillet til kendere og fans af Broken Sword, samt til alle øvede spillere med interesse for en cocktail bestående af historie, religion og konspiration. Nybegyndere bør nok starte et andet sted, f.eks. med et af de to første Broken Sword spil. Med flydende grafik og top trimmet styring, ville vurderingen af Broken Sword – The Angel of Death have været helt i top. Jeg glæder mig til at gense George og Nico i Broken Sword 5, som forhåbentlig er på vej.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Revolution Software
Udgiver : THQ
Udsendt : September 2006
Review : August 2007

Klik for at forstørre

Vurdering
84 %