Handling :
Handlingen er nutidig, og stedet er det centrale New York. I den indledende filmiske sekvens ser vi Nicole Bonnet ankomme til sin første overvågnings opgave i en forladt bygning. Hun mødes med sin rutinerede kollega James, som ikke har meget tilovers for unge uerfarne kollegaer. Han joker med hende, og i stedet for at sætte hende ind i situationen og opgaven, sender han hende ud efter kaffe. På vej tilbage op ad trappen med kaffen i hånden, hører hun skud ovenpå. Hun trækker sit våben og løber op til James, men hun når kun at høre ham sige noget om en meddelelse til Nick, inden han synker sammen og er død. Hun fortsætter op ad trappen på jagt efter gerningsmanden, men fra bygningens tag ser hun en rød bil accelerere op og forsvinde rundt om hjørnet. Morderen er væk.
Vi overtager styringen af Nicole, da hun næste dag aflægger rapport til sin chef Chaser. Hun er berørt af situationen, men chefen er mere kold og forlanger straks en skriftlig rapport om gårsdagens hændelser. Derefter skal Nicole arbejde sammen med den altid fraværende men succesfulde Nick, som har mere end nok at se til. Så første opgave bliver at gøre rapporten færdig med Nicks hjælp, og så få den printet og afleveret til chefen. Men hvordan får man fat i en kollega der aldrig er tilstede og som ikke tager telefonen, og hvordan printer man når der ikke er papir i printeren. Godt at den solide sekretær Ruth næsten altid er på arbejde.
Efter rapporten er afleveret, håber Nicole selvfølgelig at hun kan forfølge mordet på James, men Chaser sætter hende til at hjælpe Nick med at finde en seriemorder som har begået nogle rituelle mord. Ofrene er blevet tortureret og har fået hjertet skåret ud, og morderen har efterladt en gammel spansk guldmønt på ligene. Ud fra deres sår har teknikerne lavet en skitse af det formodede mordvåben, en rundbladet offerkniv, og denne samt mønterne får Nicole til at starte eftersøgningen på Museet for Pre-Columbiansk Kunst. Hun forsøger forgæves at få fat på Nick, men pludselig modtager hun en SMS fra ham. Endnu et lig uden hjerte er blevet fundet. Denne gang er det gået ud over børsmægleren John Rudolph i hans fornemme villa på Staten Island.
Historien har sine overraskende momenter, og den udvikler sig til en kompleks og omfattende kriminalsag med flere mord, narkotika smugling, gemte kunstskatte og en del mistænkte gerningsmænd. Den overordnede opgave er at afsløre seriemorderen, men som så ofte i disse sager hænger tingene mere sammen, end man umiddelbart får indtryk af. Der er mange steder og ting der skal findes og undersøges nøje, og tingene skal anvendes korrekt efter de evt. er blevet ændret eller sammensat med andre ting. Nogle af tingene skal Nicole analysere i laboratoriet, før de kan anvendes som beviser. For at få adgang til nye steder eller blot komme videre i handlingen, skal hun også løse logiske opgaver der kræver omtanke, eller løse opgaver hvor hun må prøve sig frem. Foruden computeren på kontoret har hun også en PDA, som tillige kan anvendes som kamera og mobiltelefon. Nicole skal selvfølgelig også samle en masse informationer. Disse får hun fra sine undersøgelser, fra diverse dokumenter hun finder eller støver op, og ikke mindst fra afhøringer af de personer hun møder. Hun møder og taler med op imod 15 personer, som alle har betydning for historien eller handlingen. De vigtigste informationer, samtaler og SMS’er gemmer hun i PDA’en sammen med telefonnumre og fotografier.
Foruden FBI kontoret i downtown New York, bringer Nicoles undersøgelser hende også til det Pre-Columbianske kunstmuseum, gerningsstederne i den forladte bygning og på Staten Island, en narkobandes tilholdssted, en lukket undergrundsstation på 181. gade og biblioteket på New York Univercity. Men hun må også en tur til Cusco i Peru hvor hun besøger nogle Aztekiske pyramider ved Akakor, inden sagen får en meget dramatisk afslutning tilbage i New York. Den lineære handlingen er opdelt i 10 kronologiske afsnit fordelt på lige så mange dage. Historien har kun ét forløb og én mulig slutning, men det er alligevel nødvendigt at gemme spillet jævnligt, idet hun med bestemte forkerte handlinger bogstaveligt talt sætter livet på spil. Det tog mig op imod 20 spilletimer at få Nicole sikkert igennem hendes første sag i serien af Art of Murder.

Styring :
Spillet er fuldstændig musestyret, og venstreklik i de faste 2D scener får generelt 3D figuren af Nicole til at gå i den ønskede retning. Markøren, der ligner en computermus, viser hvor hun kan foretage en handling eller gå til en anden scene. Handlinger vises med små ikoner til højre eller venstre for markøren, og er der mulighed for to forskellige handlinger, vises de på hver sin side. Den ønskede handling udføres så med henholdsvis venstreklik eller højreklik. Mulighed for samtale vises med en taleboble. Dobbeltklik får Nicole til at løbe hen til stedet inden handlingen udføres. Musen og markøren virker på samme måde på de ting Nicole har med sig. Disse er altid synlige, dog med maksimalt 8 ting af gangen, på en flytbar linie i bunden af billedet. Tingene undersøges med højreklik og vælges for anvendelse med venstreklik. Når hun undersøger ting og steder detaljeret, vises de ofte i nærbillede med 1. persons synsvinkel. Beskrivelser af ting og steder vises i det smalle sorte felt over billedet.
Scenerne er krydret med en del animationer. Det er for det meste personerne der bevæger sig, men man ser f.eks. også ting bevæge sig i vinden, maskiner og elektronik der arbejder. lys der skifter og blinker, og udenfor er der fugle i luften og skyer der driver henover himlen. Der er også animationer af det Nicole foretager sig, samt af personernes mundbevægelser og gestikulation under samtalerne. Sceneskift vises med hurtig udblænding til sort skærm efterfulgt af lige så hurtig indblænding af den nye scene. Foruden de lange sekvenser i indledningen og afslutningen af spillet vises der også selvkørende sekvenser når vigtige handlinger udføres, og når Nicole rejser over længere afstande. Disse er alle filmiske med 3D grafik og bevægelig kameravinkel.
Spillet har alle fire slags lyde, hvilket vil sige musik, tale, lyde fra omgivelserne og lyde af de handlinger der udføres. Hver lokalitet har sit eget afdæmpede musikstykke. De minder dog meget om hinanden, og alle er melankolske, dystre og til tider næsten uhyggelige. Der er masser af tydelig tale i dialogerne, og dertil kommer Nicoles mange kommentarer til det hun ser og gør. Lydene fra omgivelserne er tilpasset den enkelte scene, så det er mest udenfor man hører disse. Der er forskellige lyde lige fra ørneskrig over vinden der suser til trafikstøj i det fjerne. Der er lyde af langt de fleste handlinger som Nicole udfører, og dette gælder også fodtrin når hun går eller løber.
Nicole kører rundt mellem de forskellige lokaliteter i sin sorte Camaro. Vi ser hende dog ikke køre, for når hun sætter sig ind i bilen, ligger der et kort over New York på passagersædet, hvorpå man vælger hvor hun skal køre hen. Og så skifter scenen uden videre til den nye lokalitet med Nicole udenfor hendes bil. At vælge hvor hun skal køre hen er måske så meget sagt, for der er altid kun én mulighed, som er vist med et fotografi oven på kortet.
Når man har startet en samtale med en person ved at klikke på vedkommende med en taleboble, afvikles dialogen automatisk. Samtalerne kan være opdelt i flere sektioner, så det er nødvendigt at klikke flere gange. Først når modparten begynder at gentage den sidste sætning, er samtalen helt gennemført. Samtaler kan ikke gentages, men når der er sket fremskridt i handlingen, kan der måske foretages en ny samtale med de samme personer. Samtalerne bliver tekstet under billedet hen over de ting Nocole har med sig, og dette kan ikke slås fra. De vigtigste dele af samtalerne bliver automatisk gemt i notesbogen i Nicoles PDA. Bemærk at Nicole ikke har sin PDA med til Peru.
PDA’en findes nederst til højre på skærmen lige ved siden af de andre ting Nicole har med sig. Når man åbner den, kan man se den har 5 funktioner. Der er en telefon, en notesbog, et kamera, et billedarkiv og en telefonbog. Ved siden af PDA’en er der et forstørrelsesglas. Når man klikker på dette, vises alle de steder i den aktuelle scene hvor Nicole kan foretage noget vigtigt. Dette er en form for hjælp, som det er valgfrit at bruge. Yderst til højre for forstørrelsesglasset er der en åben kuffert. Når man klikker på denne åbnes spillets menu. Her kan man gemme og indlæse spil samt foretage opsætning af spillet. Man kan gemme alle de spil det skal være, og de gemmes med et lille billede af situationen. Et par gange gemmes spillet automatisk når Nicole nærmer sig en farlig situation. Opsætning af spillet omfatter kun indstilling af den generelle lydstyrke, samt af individuel lydstyrke for musik, tale og lydeffekter.

Plusser :
Flotte, detaljere og stemningsfulde scener med forskellige og interessante kameravinkler. Gode lys og skygge effekter. De fleste animationer er naturlige og gør scenerne levende. Der er god action over de filmiske sekvenser, hvilket er en passende modvægt til den mere statiske handling i selve spillet.
Musikken er passende afdæmpet og medvirker fint til at opbygge den spændte og til tider uhyggelige stemning. Dette gælder også for de fleste lyde, som desuden virker naturlige. Personernes tale er tydelig, og generelt er den velspillet.
Opgaverne er gode og afvekslende, og med få undtagelser er de særdeles fint integreret i historien og handlingen. Sværhedsgraden er aldrig højere end at næsten alle kan være med.
Historien er en god gedigen kriminalsag, som er ganske godt skruet sammen. Den udvikler sig fint som følge af de ting Nicole foretager sig.
Personerne er gode og interessante, og man fornemmer at de har hver deres personlighed. Dialogerne er udmærkede med passende blanding af information og humor. De er ikke så lange at de bliver uoverskuelige og kedelige, og de er ikke så korte at de virker overfladiske og uden betydning. Det er fint at man mærker Nicole udvikle sig i løbet af spillet. Hun er mere cool og tager mere og mere sagen i egen hånd efterhånden som handlingen skrider frem.
Styringen er intuitiv og for det meste fungerer den udmærket. Indstillingsmulighederne er tilstrækkelige.

Minusser :
Grafisk set er 3D personerne ikke særlig skarpe og detaljerede. Deres bevægelser repeteres lidt for ofte, og mundbevægelserne passer ikke rigtigt til talen. Af og til får man det indtryk, at der mangler billede på de selvkørende sekvenser. Man hører nemlig at Nicole udfører den handling man har valgt, men skærmen er helt sort. Det virker underligt. De filmiske sekvenser er ikke særlig skarpe i grafikken, og de afvikles hakkende, som om der er for få frames per sekund.
Et par gange forventede jeg at Nicole ville kommentere en handling eller beskrive hvad hun så, og hendes mund bevægede sig da også, men der var ingen tale eller tekst.
Opgaverne er lidt for lette til folk der ønsker svære logiske udfordringer. De bliver kun svære fordi der af og til mangler tips til løsningen, og fordi man bliver ledt på vildspor af Nicole. Hun kan nemlig finde på at sige det man gør er dumt, selv om det logisk set er korrekt og ikke langt fra den rigtige løsning. Andre gange bliver man ledt fint på vej med passende kommentarer fra Nicole, når man er tæt på den rigtige løsning. Den manglende konsekvens er det største problem.
Selv om historien er et af spillets største plusser, har den også sine mindre gode sider. Den er fyldt med klichéer, som man godt kan blive lidt træt af i længden. Den er temmelig forudseelig, og spændingen er begrænset.
Nogle af personerne er også lidt for klichéagtige og forudseelige. Lignende personligheder har optrådt i så mange spil og amerikanske film, at de egentlig ikke længere er interessante. Nicole kommer man dog til at holde af, men så er det bare ærgerligt, at man ikke får mere at vide om hendes person, hendes baggrund og hendes privatliv.
Styringen er meget uensartet. Det er ikke altid dobbeltklik får Nicole til at løbe, og der er ingen konsekvens i hvad, hvor og hvordan man kan og skal undersøge ting og steder. Nogle af de aktive områder i scenerne er så små eller ligger så tæt på hinanden, at de er næste umulige at finde eller skelne fra hinanden. Så forstørrelsesglasset, der viser alle de vigtige aktive områder, er ikke bare en behagelighed men en uundværlig nødvendighed.
Der er ingen opsætningsmuligheder for grafikken, man kan ikke slå undertekster fra, og der mangler information som f.eks. dato og klokkeslæt på de gemte spil.

Konklusion :
Historien, opgaverne og personerne er faktisk gode nok, men helheds indtrykket bliver lidt ødelagt af tekniske mangler, en uensartet og løs styring samt af en alt for stram linearitet. Der mangler konsekvens i hvad man kan og hvornår Nicole kommenterer det man ser og gør. Både historien og personerne mangler nytænkning og dybde, og begge bliver i længden lidt for klichéagtige og forudseelige. Derfor må Art of Murder – FBI Confidential nøjes med en middelmådig karakter.
Alligevel kan jeg anbefale spillet, da minusserne ikke ødelægger den gode underholdning. Jeg havde det faktisk fint i selskab med Nicole under jagten på en bestialsk morder. Så er man til et detektiv adventure spil i den lette genre, og lader man være med at sætte forventningerne for højt, så kan man roligt kaste sig over Art of Murder. Jeg vil bestemt ikke udelukke, at jeg også spiller toeren - Hunt for the Puppeteer.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : City Interactive
Udgiver : City Interactive
Udsendt : Juli 2008
Review : Juni 2009

Klik for at forstørre

Vurdering
74 %