Handling :
Aura spillene foregår i verdener fjernt og meget forskellige fra vores. Faktisk minder de en del om verdenerne i Myst, for i Aura kan man også rejse mellem dem på magisk vis. Miljøer og levevis er middelalderlige men krydret med Jules Verne teknologi, krystal kraft samt masser af mystik og magi.
Hver gang Aura 2 – The Sacred Rings startes, gennemgås handlingen fra Aura – Fate of the Ages. Kort fortalt er det medlemmerne af The Keepers Clan, som ved hjælp af kraften i de hellige ringe og tetraeder kan rejse mellem de forskellige verdener. Men et af medlemmerne Durad ønsker at have denne magt for sig selv, så han starter et oprør, og ved hjælp af sin magiker Gugon forsøger han at få fat i ringene. Klanens leder Arakon sender vores hovedperson Umang ud for at hente og beskytte de hellige ringe og tetrader, så de ikke falder i oprørenes hænder. Dette lykkes for Umang, og det første spil slutter med, at ham undslipper sine forfølgere ved hurtigt at lade sig transportere til en ukendt verden via en magisk portal.
I Aura 2 viser det sig, at Durads magiker Gugon styres af oprørs klanen The Shadow Legion, som selv ønsker at få fingre i de hellige ringe. The Shadow Legion følger Umangs bevægelser, og sender forfølgere efter ham. Spillet starter med, at en medtaget Umang ankommer til den ukendte verden via et fald ud af den magiske portal. Eneboeren Nikifor finder Umang, og tager ham med ind i sit særprægede hus, og da Umang kommer til sig selv, giver Nikifor ham lov til at blive boende, hvis han lover at hjælpe til. Det er her man overtager styringen af Umang.
Den overordnede opgave i Aura 2 – The Sacred Rings er at bringe de hellige ringe og tetraeder til hovedsædet for The Keepers Clan, hvilket er en imponerende borg der ligger op af en bjergside. Handlingen er opdelt i tre afsnit. Det første afsnit foregår i den ukendte verden i og omkring Nikifors hus. I det mellemste afsnit rejser Umang rundt mellem fem forskellige verdener via en speciel skinnevogn og et portal system. Her skal han samle viden og midler for at komme videre til hovedsædet for The Keepers Clan. Sidste afsnit foregår omkring og inde i borgen, som viser sig at være besat at The Shadow Legion. Undervejs møder Umang ca. 15 personer, hvoraf et par stykker er genfærd. Han taler med de fleste af disse, men de taler også sammen indbyrdes. Desuden optræder der næsten lige så mange statister, som hovedsagelig er soldater fra The Shadow Legion.
Opgaverne er en blanding af at finde og anvende ting korrekt, samt af logiske opgaver hvor man skal få maskiner og andre indretninger til at fungere. Ofte er de krydret med magi, og der er mange koder og systemer der skal analyseres og modificeres. Tips, tegn og vejledning til løsning af opgaverne findes overalt. Omgivelserne skal undersøges detaljeret, dokumenter skal findes, læses og fortolkes, og man skal lytte efter hvad personerne siger. Som regel er tipsene ikke fuldstændige, så man er først og fremmest nødt til at prøve sig frem og eksperimentere med de forskellige indretninger. Der er ingen tidsbegrænsede eller action prægede opgaver, men der er opgaver med farve og lyd genkendelse. Umang skal også igennem en labyrint, men dette klares på en speciel måde. Sværhedsgraden er meget varieret, fra det ganske lette og ligetil, til det meget svære og komplicerede. Nogle opgaver er lange og sat sammen af mange delopgaver.
Historien byder kun på mindre overraskelser, men der er sammenhæng mellem handlingen og historiens udvikling. Det er de ting Umang foretager sig, som skaber fremdriften og til sidst sikrer historiens udfald. Spillet er ikke udpræget lineært, da der indenfor hvert at de tre hovedafsnit, er rig mulighed for at arbejde på løsning af mange opgaver samtidigt. Mod slutningen bliver handlingen dog mere lineær, for på naturlig måde at lægge op til den rigtige afslutning. Alligevel kan man til allersidst gøre noget forkert, så man får en alternativ katastrofal afslutning. Umang kan endda dø, hvilket der også er mulighed for i flere situationer undervejs i spillet. Jeg nåede den rigtige løsning efter knap 20 timers spilletid, men hvis man ved hvad man skal gøre, kan det klares på under den halve tid.

Styring :
Spilverdenen er punktopdelt med faste baggrunde i 2D. Med 1. persons synsvinkel kan man panorere 360 grader rundt samt lodret op og ned. I scenerne er der animationer af bl.a. skyer, vand, regn, flammer og andet lys, og der er animationer af diverse maskiner der arbejder. Der er også animationer af de ting Umang foretager sig, som f.eks. at dreje et håndtag og åbne en dør, og endelig er der små animationer af de personer man ser i omgivelserne. Normalt vises Umangs bevægelser mellem de faste punkter ikke, men lejlighedsvis vises bevægelser over større afstande, som f.eks. mellem de forskellige verdener, med selvkørende sekvenser. Alle dialoger vises også som selvkørende sekvenser med gestikulationer og mundbevægelser, og der vises selvkørende sekvenser ved bestemte og afgørende handlinger. De selvkørende sekvenser er som regel med 3. persons synsvinkel, og alle er i 3D med bevægelig og skiftende kameravinkel. De kan alle afbrydes og overspringes ved at trykke på mellemrums tasten.
Alle bevægelser og handlinger styres med musen, og markøren, som generelt er midt i billedet, viser hvor Umang kan bevæge sig, og hvor han kan foretage en handling. Handlingerne kan f.eks. være at samle en ting op, at åbne eller lukke noget, at trykke eller dreje på noget, eller at starte en dialog med en person. Både bevægelser og handlinger foretages automatisk med venstreklik, og man kan altså ikke på forhånd se eller bestemme hvilken handling der er tale om. Kræver handlingen at man anvender en bestemt ting, skal denne først være fundet frem, således at markøren har taget form af denne ting. Af og til zoomes der ind til faste nærbilleder, hvor markøren kan bevæges rundt i billedet. Det er typisk når Umang skal læse dokumenter eller løse opgaver.
Spillet har en masse forskellig musik der er tilpasset hver enkelt lokalitet og situation. Den spiller næsten hele tiden, og i hvert fald når man kommer til et nyt sted, eller når der sker noget afgørende i handlingen. Der er rigtig mange forskellige lyde fra omgivelserne, og disse er også tilpasset hver enkelt lokalitet. Man kan tydeligt høre om man er inde eller ude, om det er dag eller nat, og om man er i Nikifors hus, i en fangekælder eller på toppen af et tårn. Der er også meget varierede lyde af så at sige alle de ting Umang foretager sig. F.eks. hører man når han åbner en dør, men man hører også at den lukker igen, når han er gået igennem. Desuden hører man Umang kommenterer en del af de handlinger han foretager sig eller forsøger at foretage. Disse kommentarer er ofte tips til hvorfor det ikke virker eller hvad man burde gøre i stedet. Endelig er der et fuldt filmisk lydbillede bl.a. med tydelige dialoger i de mange selvkørende sekvenser.
Med højreklik åbner man en linie i bunden af billedet hvor der vises små billeder af de ting Umang bærer rundt på. På intet tidspunkt havde han mere end 10 ting samtidig, så de kan sagtes vises alle sammen på en gang. Når man peger på en af tingene, vises den sammen med en kort beskrivelse i en lidt større animeret udgave i øverste højre hjørne. Når en ting vælges med venstreklik, lukkes linien, og markøren bliver til den ting man har valgt. Man kan altså ikke sammensætte eller manipulere tingene. Yderst til højre for linien med ting vises Umangs notesbog. Klikker man på den, vises der skitser af de tegn og koder Umang har fundet, samt afskrifter af de tekster han har fundet vigtige. Disse ting fyldes automatisk i notesbogen, når Umang støder på dem.
Med Esc tasten åbnes spillets menu, som stort set er identisk med den der vises når spillet startes. Her kan man bl.a. gemme og indlæse spil, man kan foretage opsætning af spillet, og man kan gense de selvkørende sekvenser der indtil videre har været vist i spillet. Der kan kun gemmes otte spil samtidigt, og på sædvanlig vis gemmes de med et lille billede af situationen samt dato og klokkeslæt. I opsætningen kan man slå engelske undertekster til og fra, man kan indstille styrken for henholdsvis lydeffekter og musik, og man kan justere omfanget af lyde fra omgivelserne.

Plusser :
Grafikken er flot og meget detaljeret med fantasifulde og surrealistiske omgivelser. Animationerne er generelt rigtig gode, og for det meste ser de naturlige ud. De selvkørende sekvenser afvikles glidende, og de er meget filmiske med spektakulære kameravinkler og kameraskift. Specielt er turene med monoskinnevognen meget imponerende.
Baggrundsmusikken er afdæmpet, og den er fint tilpasset de forskellige steder og situationer. Generelt er musikstykkerne så lange, at man ikke lægger mærke til at de gentages. Musikken er med til at give spillet den rette stemning og til at understrege handlingen, uden at den på noget tidspunkt bliver for dominerende. De mange lyde fra omgivelserne virker naturlige, og de er med til at gøre scenerne levende. Talen i dialogerne er tydelig og for det meste meget velspillet, og lydene fra de øvrige handlinger som Umang foretager virker naturlige.
Opgaverne er meget afvekslende både i indhold og sværhedsgrad. De spænder fra at finde og bruge ting rigtigt, over genkendelse af mønstre, til forståelse og anvendelse af diverse koder. For at løse opgaverne skal man have gode observations evner når man undersøger omgivelserne, man skal have logisk sans for at se og forstå koder, man skal have gode kombinations evner når man betjener diverse maskiner, apparater og andre indretninger, og man skal have en vis portion fantasi for at finde løsningen på nogle af de mere usædvanlige opgaver. Man skal også have en god portion tålmodighed, da man ofte må eksperimentere sig frem for at finde den rigtige løsning. Dette gælder også, selv om man har fundet alle eksisterende tips til den rigtige løsning. Det er glimrende, at skitser og koder i Umangs notesbog ikke giver hele løsning væk, men levner plads til kreativ omtanke og begrundede eksperimenter. Opgaverne er på udmærket vis fuldt integreret i både historie og handling.
Historien er udmærket, handlingen er både god og spændende, og man får nogle mindre overraskelser efterhånden som spillet skrider frem. Den selvkørende sekvens i starten af spillet og en tilsvarende midt i spillet giver god og vigtig baggrundsinformation om historien. Dermed er et af kritikpunkterne fra det første Aura spil imødekommet.
Et andet kritikpunkt som også til dels er imødekommet, er de overfladiske personer. Denne gang er der mere dybde i deres baggrund og personlighed. Generelt er personerne meget forskellige og udmærket profilerede.

Minusser :
Grafikken i de selvkørende sekvenser er væsentlig mere kornet og udflydende end i selve spillet. Omgivelserne kan virke lidt sterile og døde, da de ikke indeholder ret mange naturlige animationer. De animerede mundbevægelser i dialogerne er upræcise, og de passer ikke særlig godt med den engelske tale. Jeg observerede jævnligt at billedet lige som vippede lidt, når panoramaerne kom på igen lige efter en selvkørende sekvens. Jeg ved ikke om det er en tilsigtet effekt, men det virkede irriterende.
Af og til manglede lyden fuldstændig, lige efter at spillet var genstartet. Det viste sig, at der under opsætningen var skruet helt ned for lyden. Underligt, men det var nok blot at skrue op igen.
Egentlig vil jeg ikke kritisere opgaverne, da de er spillets største plus, men en enkelt af dem holdt mig fanget i meget lang tid. Den var meget svær, men det der holdt mig fanget var, at jeg troede noget bestemt skulle ske inden jeg kunne gå videre. Dette troede jeg, fordi andre lignende opgaver fungerede på den måde. Men da jeg efter meget famlen rundt gik videre med at løse næste del af opgaven, faldt det hele på plads til sidst. Det havde været rart med et vink om, at dette fungerede lidt anderledes i netop denne opgave.
På trods af at der er andre personer med i spillet, kan det godt føles som en ensom rejse. Dette skyldes at dialoger udelukkende forekommer i de selvkørende sekvenser. Dermed kan dialogen ikke styres, hvilket gør spilleren til en form for tilskuer i stedet for medspiller. Antallet af interessante personer er begrænset, og der er ikke rigtig nogen udvikling i deres personligheder.
Man bruger meget tid med at vandre rundt fra et sted til et andet og tilbage igen, samt med at vente på at døre bliver åbnet, før man kan gå igennem. Begge dele er selvfølgelig naturlige nok, men det tager altså meget tid. Jeg tror at jeg brugte op mod 20 % af spilletiden på at bevæge mig rundt og åbne døre på steder hvor jeg allerede havde været. Måske havde det været på sin plads med mulighed for at foretage hop via et kort.
Ind imellem virker styringen upræcis og irriterende. Når man skal bevæge sig frem gennem flere kendte punkter, kan man ikke bare klikke fra den ene scene til den næste. Stort set i alle scener skal markørens position ændres en smule, før man igen kan klikke frem. De positioner man skal klikke på for at komme frem, ligger ofte lidt skævt og unaturligt i forhold til det sted man ønsker at gå, så man er tit nødt til at lede efter det rette sted at klikke. I nogle scener var det lige som om kameraet selv bestemte hvor hurtigt og langt det ville dreje, hvilket gjorde styringen endnu vanskelligere.
Det er en stor mangel, at der kun kan gemmes otte spil samtidigt. Især i et spil hvor man er nødt til at gemme ofte, da hovedpersonen kan dø blot fordi han åbner en forkert dør. Det er et klart tilbageskridt i forhold til forgængeren, hvor man kunne gemme et ubegrænset antal spil.

Konklusion :
Jeg er en stor Myst fan, så derfor synes jeg selvfølgelig godt om Aura 2 - The Sacred Rings. Udforskningen af de fantastiske miljøer og løsningen af de udfordrende opgaver er meget Myst lignende og bestemt spillets største plus. Jeg føler mig rigtig godt underholdt, når man som i dette spil skal eksperimentere med tingene, både for at finde ud af hvad man skal gøre, men også for at finde ud af hvordan man skal gøre det. Den spændende og unikke historie, som denne gang har mange flere detaljer og meget mere baggrund, trækker også op. Spillet får dog ikke topkarakter, da nogle af de mange minusser trækker væsentlig ned. Det er bl.a. begrænsningen i antal gemte spil, den manglende mulighed for at kontrollere dialogerne, samt den upræcise og irriterende styring, der giver et negativt indtryk. Spillet er på ingen måde nyskabende, og det tilfører ikke genren noget nyt. Resultatet er, at Aura 2 – The Sacred Rings må nøjes med en rimelig god karakter.
Spillet kan selvfølgelig anbefales til alle Myst fans, og til alle der holdt af at spille Aura – Fate of the Ages. Hvis man ikke bryder sig om Myst og ikke holder af at løse logiske opgaver ved at prøve sig frem og eksperimentere med tingene, så er dette spil nok ikke sagen. Men for dem der holder af netop dette, er Aura 2 – The Sacred Rings et rigtig godt spil med mange timers gedigen underholdning.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Streko Graphics
Udgiver : The Adventure Company
Udsendt : Marts 2007
Review : Januar 2008

Klik for at forstørre

Vurdering
85 %