Handling :
Året er 2019, og stedet er Los Angeles. En altødelæggende verdenskrig har lagt store dele af byen i ruiner, syreregnen er konstant, og forureningen har indhyllet det meste af byen i evigt mørke. Kun Tyrell Corporations pyramideformede bygninger stikker op i det gullige sollys. Tyrell fremstiller biologiske robotter også kaldet androider eller replikanter. Sidste skud på stammen er Nexus 6 modellen, som til forveksling ligner mennesker. De bruges som slaver til de farligste jobs i forbindelse med udforskning og kolonisering af andre planeter. Efter et blodigt oprør blandt replikanter på en af disse kolonier, forbydes Nexus 6 modellerne adgang til Jorden. Specielle Blade Runner enheder fra politiet skal opspore og tilintetgøre indtrængende Nexus 6 replikanter.
Vores hovedperson Ray McCoy er, som Deckard (Harrison Ford) var i filmen, en af disse Blade Runners. I spillet støder man på Deckards navn et par gange, f.eks. på skydebanens scoreliste, hvor han ikke imponerer. Så spillet foregår samtidig med filmen, i samme miljø, i samme situation, og med nogle af de samme personer. Tyrell, Rachel, Sebastian og Chew går igen fra filmen, både hvad angår deres udseende og deres stemmer. De andre personer og selve handlingen er nye. McCoy er ny som Blade Runner, og hans første opgave er at efterforske nedslagtningen af nogle dyr hos dyrehandleren Runciter. Efter krigen er rigtige dyr meget sjældne, så det formodes at nedslagtningen er foretaget af replikanter. Man overtager styringen af Ray McCoy idet han i sin flyvende bil, en Spinner, lander udenfor gerningsstedet.
I starten gælder det om at finde spor og udspørge folk vedr. dyremishandlingen, men hurtigt støder man på nogle replikanter og finder spor efter andre forbrydelser. I alt kommer man i berøring med 7 sager, man afhører ca. 30 personer incl. replikanter og mistænkte, og man finder og analyserer op mod 100 spor. McCoy holder styr på alt dette via hans personlige KIA (Knowledge Integration Assistant), som er en form for PDA. På politistationen kan han indlæse informationerne i den centrale computer, og samtidig få opdateret sin KIA med nye oplysninger. Nogle af sporene kan man få analyseret på laboratoriet, og andre af sporene er billeder, som kan analyseres med det såkaldte Esper system. Med dette kan man på snedig vis zoome ind og ændre synsvinkel på de ellers faste billeder. Dette er en tro kopi af samme system i filmen, og det kan give nye vigtige spor. Under samtaler og afhøringer får man af og til mulighed for at checke om personen er menneske eller replikant. Dette foretages med den såkaldte Voigt-Kampff metode, hvor reaktioner i personens øjne måles, mens der stilles mere eller mindre provokerende spørgsmål. Også dette er taget direkte fra filmen.
Man bestemmer selv til en vis grænse handlingen og historiens forløb. Skal man være den koldblodige Blade Runner, som skyder først og spørger bagefter, skal man sympatisere med replikanterne og forsøge at hjælpe dem, eller skal man vælge en vej midt imellem. Dette styres af de ting man foretager sig, og den attitude man vælger overfor de personer man afhører, hvilket kan give syv forskellige handlingsforløb og slutninger. Foruden disse kan spillet også slutte, hvis McCoy dummer sig og bliver spærret inde, eller hvis han dør i åben ildkamp. For at prøve at undgå dette sidste, kan man tage en eller flere træningsture på stationens skydebane, hvor man skal ramme bevægelige mål som pludselig dukker op. Man skal kun ramme de fjendtlige mål, ellers trækker det ned på scorelisten, som man kan se udenfor træningsbanen.
Opgaverne varierer fra at finde spor i form af ting, dokumenter og billeder, samt at finde spor i billederne via esper systemet, over at stille de rigtige spørgsmål under dialogerne, til de mere aktion prægede opgaver, hvor man skal gå, løbe og skyde de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Og så er der de tilbagevendende opgaver, hvor man skal tolke de indsamlede spor, for at finde ud af hvad det næste man skal gøre er. Personerne er også meget forskellige. Der er den hårdkogte kvindelige Blade Runner, der er den usympatiske politichef, der er den faderlige replikant, der er den psykotiske bombemand, der er den sexede teenagepige, og der er mange, mange flere. Alle har hver deres personlighed, som de reagerer ud fra, når man konfronterer dem. Efterhånden som handlingen skrider frem, åbnes der for adgang til flere og flere lokaliteter. Der er mere end 10 lokaliteter, som hver består af adskillige scener. I starten kan McCoy kun komme rundt mellem disse steder via sin spinner, men senere i spillet kan han bevæge sig fra sted til sted under jorden. Herved kommer der mange nye scener, som bevirker at lokaliteterne nærmest smelter sammen.
Selv om man har stor indflydelse på spillets forløb, er der alligevel nogle elementer som ligger fast. Disse virker som et skelet for historien, men alligevel indeholder de nogle overraskelser og et par drejninger. Elementerne deler historien op i 5 afsnit, som efterhånden får færre faste elementer, og dermed et mere fleksibelt forløb. Det tager mellem 10 og 20 timer at gennemføre et af spillets forløb, lidt afhængig af hvilket forløb man vælger eller havner i, og lidt afhængig af spillerens erfaring. Vil man gennemføre alle spillets mulige forløb og slutninger, hvilket jeg endnu ikke har gjort, vil jeg tro der er underholdning til mellem 80 og 100 timer.

Styring :
Synsvinklen er 3. person, personerne er i 3D og de faste baggrunde er i 2D. Disse indeholder dog nogle 3D lignende lyseffekter, og når McCoy bevæger sig fra en scene til en anden, vises billedskiftet som en hurtig 3D sekvens. Scenerne indeholder en del animationer, især af personer som bevæger sig rundt, men også af regnvejret, af blinken lysreklamer, af flyvende spinnere, og af røg og damp mv., og der vises også animationer af de handlinger McCoy foretager. Endvidere vises der selvkørende sekvenser, når der sker noget afgørende i handlingen, når McCoy møder og samtaler med bestemte personer, eller når han bevæger sig fra en lokalitet til en anden med spinneren. Den ønskede lokalitet vælges på et kort, som automatisk fremkommer, når han sætter sig ind i spinderen, og som automatisk får tilføjet nye lokaliteter i løbet af spillet. De selvkørende sekvenser er i 3D, og ofte er der skiftende og bevægelig kameravinkel. I den enkelte scene har McCoy mulighed for at gå til de fleste steder, hvor dette er naturligt. Dobbeltklik får ham til at løbe til stedet. En blå pegende markør viser, at McCoy kan skifte til en anden scene og en grøn roterende markør viser hvor McCoy kan foretage en handling. Dette kan f.eks. være at tale med en person, at undersøge noget, at samle noget op eller at håndtere noget i omgivelserne. Hvis man klikker på McCoy åbnes hans KIA, hvor man kan checke og krydschecke alle de spor han har fundet, og hvor man kan gå til selve spillets menu. Denne menu kan også nås ved at trykke ESC inde i selve spillet. Kun når McCoy håndterer sin KIA, esper systemet eller Voigt-Kamff analysatoren, er synsvinklen 1. person. Hvis man højreklikker, tager McCoy sin pistol frem, og markøren bliver til et sigtekorn. Når den peger på noget han kan skyde mod, bliver sigtekornet rødt.
Spillet har fire slags lyd. Der er lejlighedsvis musik, som er tilpasset scenen og situationen, og som underbygger handlingen. Der er baggrunds lyde fra storbyen og omgivelserne i form af summen o.l. fra maskiner, lyde fra mennesker og det de foretager sig, samt lyden af regn og vind. Der er lyde af de ting McCoy foretager sig, som f.eks. af fodtrin når han går og af døre han åbner og lukker. Og så er der tale, både når han mundtligt kommenterer de ting han observerer, og når han samtaler med eller afhører andre personer. Enkelte samtaler afvikles automatisk i selvkørende sekvenser, men de fleste styrer man mere eller mindre selv. Man kan via opsætningen på forhånd vælge mellem fem forskellige måder at afvikle samtalerne på. De fire afvikles automatisk med forudbestemte attituder som venlig, normal, bestemt eller tilfældig, og den femte giver spilleren mulighed for at vælge hvad McCoy skal sige i det meste af samtalerne. Valgene foretages via en lille menu over mulighederne, som fremkommer når man klikker på en person. Det er i vid udstrækning disse valg, der afgør hvilket forløb spillet får og hvordan det slutter.
Alle de ting McCoy finder, indgår som spor beskrevet i hans KIA. Hvis de skal bruges i forbindelse med en handling eller en samtale, sker dette automatisk, man skal ikke først finde dem frem. I spillets menu kan man gemme og indlæse lige så mange spil man ønsker, og de repræsenteres med et selvvalgt navn. Ved starten af hvert afsnit gemmes spillet automatisk. Når spillet startes, åbner billedet med indlæs af spil automatisk. Dette indeholder også mulighed for at starte et nyt spil med sværhedsgrad let, normal eller svær. Sværhedsgraden dækker over hvor god McCoy er i kamp, og over hvor mange penge og ammunition han har. Begge disse kan ændre sig i løbet af spillet. I menuen kan man også indstille lyd og lysstyrke, man kan få vejledning til styring af spillet, og man kan afslutte spillet.

Plusser :
Den mørke fortættede grafik er meget stemningsfuld, og den gengiver fuldstændig den unikke noir oplevelsen fra filmen. Der er masser af flotte animationer og lyseffekter i baggrundene, og de selvkørende sekvenser er meget imponerende. Person animationerne i disse er stadig på højde med det der leveres i dag.
Lyden er også fin. Musikken, som ikke spiller hele tiden, er tilpasset situation og handling, og lydeffekterne både fra baggrund og handlinger er helt som forventet. Mange af disse er nøjagtige kopier af lydene i filmen. For det meste er talen under dialogerne både tydelig og let forståelig.
Historien er omfattende, spændende og detaljeret med adskillige drejninger og overraskelser, og muligheden for flere forløb med forskellig slutning er rigtig god. Dette gør Blade Runner til et af de bedste adventure spil, hvad angår nye oplevelser, når det gennemføres flere gange.
McCoy møder mange interessante personer, som er gengivet så detaljerede, at de bliver til personligheder. Nogle af dialogerne, som er på engelsk, er bestemt ikke for børns øre, men generelt er de gode og underholdende, og de fremføres glimrende på ganske professionel vis. Det er fint, at man på forhånd kan vælge McCoys attitude overfor de andre personer, eller vælge at man selv vil bestemme, hvad han skal sige.
Mængden af detaljer og spor er overvældende, og opgaverne med at finde og analysere dem er både gode og spændende. Der er altid nogen at tale med og noget at undersøge, og man kan også gøre ting, som ikke direkte har noget med historien og handlingen at gøre.
Det er udmærket med de aktion prægede opgaver, som giver spillet en ekstra dimension, og det er i den sammenhæng også godt, at man kan spille med forskellig sværhedsgrad. Hvis man spiller på letteste sværhedsgrad, kan man forholdsvis nemt vinde skudduellerne. Det er også fint, at man ofte har mulighed for at stikke af i stedet for at slås. En fin detalje når man skyder er, at rekylen flytter sigtekornet en lille smule, så man ikke bare kan fyre løs samme sted. Dette gør det naturligvis sværere, men måske også mere spændende og realistisk.
Opsætningsmulighederne for lyd og grafik er fine, gem og indlæs af spil fungerer godt, og muligheden for at anvende genvejstaster til mange af funktionerne er glimrende.
Spillet giver en meget god og tro gengivelse af miljøerne og stemningerne fra filmen. Kan man lide filmen Blade Runner vil man også kunne lide spillet, og omvendt.

Minusser :
Person animationerne uden for de selvkørende sekvenser er kantede og udetaljerede, og de gentages ofte uden at passe til handlingen. Dette gælder også mundbevægelserne under de dialoger man selv styrer. Grafikkens opløsning på 640x480 lever ikke op til dagens standard, men det var fint nok da spillet blev udgivet.
Selv om synsvinklen er 3. person, kan McCoy ikke gå og stå alle de steder man ønsker. Ofte må han gå tilbage for at komme frem i en lidt anden retning, og af og til skal han gennem flere scener, for at bevæge sig nogle få meter til siden. Det virker som om han skal følge nogle fastlagte usynlige stier.
Opgaverne giver ikke de store udfordringer, og de kunne have været mere varierede, hvis der havde været nogle logiske opgaver imellem.
Nogle spor og ting kan være vanskellige at finde, da de kun fylder nogle få pixels i den grove opløsning. Man fristes til at afsøge skærmbillederne ved at bevæge musen rundt overalt. Men spillet kan sagtens gennemføres, uden at alt bliver fundet.
Det er ikke muligt at få undertekster på dialogerne
Som i filmen, er der vold, blod og sex i spillet, og det er både i grafik og tale. Der er dog ikke tale om at noget at det bliver udpenslet, men det kan måske være for meget for visse sarte sjæle. I en af slutningerne stikker McCoy af sammen med en 14-årig pige, hvilket måske heller ikke helt passer ind i dagens politiske korrekthed.

Konklusion :
Blade Runner er et glimrende adventure spil. Aktion elementerne og de mange forskellige slutninger er specielle for denne genre, men begge disse ting sammen med en god historie, nogle gode personer, en underholdende dialog, imponerende selvkørende sekvenser og ikke mindst gennemført og stemningsfyldt grafik, giver spillet meget kvalitet. Jeg kunne mægtig godt lide filmen Blade Runner, og da spillet ligner på så mange punkter, har dette helt sikkert betydning for min vurdering af det. Minusserne er få og små, så derfor får spillet stadig den samme høje karakter, som da jeg spillede det første gang.
Spillet kan anbefales til alle voksne og større børn, som holder af eventyr og science fiction, og er man fan af Blade Runner filmen, bør man ikke gå glip af dette spil. Det er genudgivet af Electronic Arts i en EA Classics version, og man kan sikkert stadig købe originalen i en brugt udgave via Internettet.
Jeg har nu haft fat i spillet for tredje gang på 7 år, og jeg bliver stadigvæk fanget af historien og opslugt af handlingen, og jeg oplever stadig noget nyt og finder nye slutninger. Det må da kaldes god underholdning. Efter sigende er der 7 forskellige slutninger, så jeg har vist endnu et par stykker til gode. En ny mulighed jeg oplevede denne gang, var at Ray McCoy måske selv er en replikant.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Westwood Studios
Udgiver : Virgin Interactive
Udsendt : November 1997
Review : Maj 2005

Klik for at forstørre

Vurdering
96 %