Handling :
Historien foregår i stenalderen i det der nu er det centrale Frankrig. En vigtig del af handlingen er hulemalerier, og faktisk giver spillet et bud på, hvordan den mest berømte af alle de franske klippehuler, Lascaux hulen, fik sine fantastiske bemalinger. Spillet starter en dag i det tidlige forår, hvor spredt sne daler ned over et landskab indhyllet i kulde dis. Vi følger en ung jæger Arok, som er på sporet af en hjort. Vinterens sult har drevet ham længere væk fra stammens opholdssted end normalt, og det lykkes ham da heller ikke at få ram på byttet denne gang. Til gengæld finder han åbningen til en ukendt hule, men i det samme bliver han angrebet af en bjergløvinde, som også er på jagt. Han søger tilflugt i hulen og blokerer indgangen, så han er i sikkerhed.
Her overtager man styringen, og man skal nu hjælpe Arok med at drive løvinden væk, så han kan slippe ud af hulen igen. Første opgave er at tænde bål, så han kan orientere sig i den mørke hule. Det viser sig, at væggene i hans tilflugtssted er dækket med tegn og tegninger, som får Arok til at tænke tilbage på en oplevelse han havde som dreng. Han mødte og blev fascineret af en omrejsende hulemaler ved navn Klem. Klem opfordrede Arok til at opsøge ham, når han blev lidt ældre, hvis han stadig havde lyst til at male. Og det har han. Arok har nemlig en nærmest overnaturlig evne til at få malerierne på klipperne til at blive levende, og han kan endda manipulere de levende tegninger. Så straks han er sluppet ud af hulen og af med løven, begiver han sig ud på en rejse for at finde Klem.
Aroks evner til at male på klipperne, og til at manipulere de levende tegninger, er en vigtig del af spillets opgaveløsning. Ikke alene giver dette en ide om hvad man skal gøre, men i nogle situationer løser det faktisk på mystisk vis selve den opgave man står overfor. Ånderne i klippen har åbenbart stor magt. De fleste opgaver går dog ud på at finde og anvende ting rigtigt. Det er ting til at male med, våben til at jage med og redskaber af enhver art. Ofte skal tingene bearbejdes og sættes sammen, inden de kan anvendes. Mange af disse opgaver er nogle af stenaldermenneskets daglige gøremål, som f.eks. indsamling af mad og materialer, tilberedning af et måltid og fremstilling af en vandsæk. I forbindelse med Aroks bemaling af klippevægge og hans rejse for at finde Klem, er der også andre typer opgaver der skal løses. Dette kan være alt fra puslespil både med og uden drejning og forskydning af brikker, over simpel musikfremstilling med matchning af enkelte toner, gennem en enkel labyrintagtig passage, til en del prøven sig frem, for at finde den rigtige rækkefølge i diverse forskellige situationer. Man kan få inspiration og hjælp til løsning af en del af opgaverne, ved at konsultere spillets indbyggede leksikon om stenalderen.
På sin rejse kommer Arok gennem et bjerg via smalle korridorer og vandfyldte huler, forbi en sovende bjørn og ud i en dejlig dal med vilde heste, sommerfugle, blomster og en rivende flod. Han besøger en boplads på en imponerende klippehylde, krydser floden, og en aften når han frem til området med den senere så berømte Lascaux hule. Spillet slutter med, at Arok hjælper med at male billeder af dyr på hulens vægge, og får dem til at danse til musik. Undervejs møder han den omrejsende stenhugger Toar, en ung kvinde som hedder Tika samt hulemalerne Lharik og Klem. Han har en del temmelig nutidig dialog med disse personer, og man kan styre afviklingen af dialogerne ved at vælge rækkefølgen af det Arok siger.
Landskaberne som Arok rejser igennem, er opdelt i 4-5 forskellige områder. Når man har forladt et område, er der ingen vej tilbage. Der er en vis frihed til at gå på opdagelse i det enkelte område, og man kan samle ting og løse delopgaver i tilfældig rækkefølge. De overordnede opgaver skal dog løses i en fastlagt rækkefølge, således at handling og historie får det rette forløb. I et par situationer kan Arok dø, eller måske forsvinder han blot, fordi han bliver skræmt eller mister orienteringen. Når dette sker, får han umiddelbart en ny chance fra starten af det han var i gang med. Med lidt held kan man få spillet til at vare ca. 10 timer.

Styring :
Synsvinklen er 1. person, og scenerne er opdelt i faste punkter, hvorfra der er fuldt udsyn hele vejen rundt samt op og ned. Oven på 2D baggrundene er der en del animationer af dyr, fugle og insekter, samt af snefald, vandoverflader i bevægelse og flammer med røg fra bål, fakler og lys. Og så er der animationer af de personer Arok møder, både af det de foretager sig, samt af ansigtsudtryk og mundbevægelser når de taler. Samtalerne og visse handlinger, som f.eks. hulemaleriernes bevægelser, vises som korte selvkørende sekvenser i samme grafik som selve spillet, inkl. evt. panoreringer med kameraet. Ved afgørende handlinger, eller når Arok bevæger sig over større afstande, vises der længere selvkørende sekvenser i 3D med 3. persons synsvinkel og bevægeligt kamera. Bevægelser mellem de faste punkter vises ikke, billedet skifter blot til den nye scene, dog med bevarelse af syns retningen.
Musikken i spillet består mest af fløjter, trommer og andet slagtøj, hvilket passer fint til et spil der foregår i stenalderen. Når der sker vigtige ting eller for at understrege en stemning, suppleres denne musik af og til med strygere eller kor. Musikken spiller ikke hele tiden, ofte hører man bare lydene fra omgivelserne. Det kan være floden der bruser af sted, insekter og fugle i luften, dyr i nærheden, dryppende vand og småsten inde i hulerne og knitrende flammer fra et bål. Der er også lyde af de ting Arok og de andre personer foretager sig, samt af stemmerne når de taler sammen.
Styringen foretages med musen. Normalt er markøren midt i billedet, således at scenen drejer rundt når musen bevæges. Hvis markøren peger i retning af et punkt man kan gå hen til, ændres markøren til en bevægelig pilespids. Hvis markøren peger på noget, man kan foretage en handling med, ændres markøren så den viser et symbol for den mulige handling. Handlingen kan f.eks. være at samle noget op, at tale med en person, eller at anvende en ting det pågældende sted. I sidst nævnte tilfælde kan man se på markøren, om man holder den rigtige ting i hånden. Evt. dialogvalg under samtalerne vises nederst på skærmen, og man vælger ved at klikke på den ønskede sætning. Både skift af scene til et andet punkt og diverse handlinger foretages med venstreklik. Ved undersøgelse af nogle scener og ved løsning af visse opgaver, låses billedet fast, så man kan bevæge markøren rundt i billedet. Dette anvendes til at flytte rundt på ting, og evt. kombinere dem med de ting Arok har med sig. Når han ønsker at sætte ting sammen, skal han finde et passende sted, hvor han kan lægge tingene fra sig.
Når Arok samler en ting op, placeres den automatisk sammen med de andre ting han har med sig. Samtidig vises et lille nærbillede af tingen i øverste venstre hjørne samt en kort beskrivelse nederst på skærmen. Med højreklik låses billedet fast, markøren slippes fri, og nederst på skærmen vises en linie med alle disse ting. Yderst til venstre på linien er der et forstørrelsesglas, som kan trækkes hen over linien. På den måde kan man få en mere detaljeret beskrivelse af den enkelte ting. Når en ting vælges for anvendelse, vises nærbilledet i øverste venstre hjørne igen. På linien kan der vises 10 ting samtidigt, og når Arok har flere ting med sig, kan linien rulles til højre eller venstre, så alle tingene kan nås.
Foruden forstørrelsesglasset er der tre andre symboler yderst til venstre på linien med ting. Det er en muslingskal, som giver adgang til spillets indbyggede leksikon om stenalderen. Når man i løbet af spillet støder på noget, som er nærmere forklaret i leksikonet, blinker muslingskallen øverst på skærmen. Klikker man på den, åbner man leksikonet på det aktuelle indhold. Kun noget af leksikonet kan åbnes fra starten, resten åbnes efterhånden som man kommer frem i spillet. Ved siden af muslingskallen i linien med ting er der også en hånd. Den giver adgang til en beskrivelse af hvad der indtil nu er sket i spillet. Her kan man ofte se hvad Arok mener der skal gøres, så er man i tvivl om hvad man skal, er det en godt ide at kigge her. Når der tilføjes noget i denne journal, blinker hånd symbolet øverst på skærmen. Når man klikker på X symbolet yderst til venstre på linien med ting, åbner man spillets menu. Denne kan også åbnes med Esc tasten under selve spillet.
Fra spillets menu kan man gemme og indlæse spil, man kan foretage opsætning af spillet og man kan afbryde spillet og gå ud til hovedmenuen. Man kan gemme alle de spil man har lyst til, og de repræsenteres med en dato og et klokkeslæt. Op til 5 personer kan gemme hver deres individuelle spil, hvilket styres ved at man vælge et billede af en af spillets 5 personer, når man vil gemme eller indlæse et spil. Når man peger et gemt spil ud, vises der et lille billede af situationen. I opsætningen kan man indstille den generelle lydstyrke, man kan skifte mellem hardware og software styring af grafikken, man kan vælge panoreringshastighed, og man kan slå engelske undertekster til og fra. Fra hovedmenuen, der også vises når spillet startes, kan man også indlæse gemte spil og gå til opsætningen. Desuden kan man fra hovedmenuen starte et nyt spil, åbne og bladre rundt i leksikonet, se kredits om hvem der har lavet spillet, og endelig kan man helt forlade spillet.

Plusser :
Grafikken er meget flot og detaljeret. Scenerne er imponerende, og de virker troværdige i forhold til historien. Animationerne både i omgivelserne og af personerne er flydende og naturlige. Også de selvkørende sekvenser i 3D med skiftende og bevægelig kameravinkel er rigtig flotte. Selv menuerne er helt fantastiske at se på. De har animerede knapper og levende baggrunde.
Musikken er unik og passer fint til stenalder miljøerne, og det er udmærket at den ikke spiller hele tiden. På den måde er den bedre til at understrege stemninger og handlinger, når den spiller, og man kan bedre høre baggrundslydene, når den ikke spiller. Baggrundslydene er nemlig også rigtig gode, de varierer fra scene til scene, og de lyder naturlige. Specielt er lydene af f.eks. spurve, ørne, ugler og ulve meget imponerende. Stemmerne er tydelige og ganske velspillede.
Opgaverne er meget varierede, og de bliver aldrig for svære. De fleste kan klares med omtanke, logik og evt. en smule hjælp fra leksikonet. I nogle situationer er man nødt til at prøve sig frem, men mulighederne er begrænsede, så det er til at overskue. Specielt opgaverne med redskaber og med stenaldermenneskets daglige gøremål er rigtig gode og fint integreret i handlingen.
En historie som foregår i stenalderen er noget nyt og meget spændende, det har jeg ikke før prøvet i et adventure spil. Når spillet er slut, ville man ønske der havde været mere af den. Det samme gælder personerne. De virker interessante, og man fornemmer at de har hver deres personlighed. Så man ville ønske der havde været flere af dem, og at man kunne komme til at kende dem bedre.
Det er fint, at man kan undersøge ting og steder samt løse delopgaver i tilfældig rækkefølge indenfor spillets enkelte afsnit. Dette giver en god fornemmelse af frihed samtidig med at handlingsforløbet fastholdes.
Styringen er simpel, intuitiv og generelt velfungerende. Den var på intet tidspunkt årsag til nogen form for problemer. Det er fint med mulighed for et ubegrænset antal gemte spil, samt at flere personer kan gemme hver deres spil, og det er godt at dialogen kan forsynes med engelske undertekster. Dialoger og selvkørende sekvenser kan overspringes med museklik.
Leksikonet er fint og overskueligt, og det giver megen god information om stenalderen, i både tekst og billeder. Det indeholder mange interessante oplysninger, uden at virke for omfattende.

Minusser :
Personernes bevægelsesmønstre er lidt primitive. De består næsten udelukkende af mange gentagelser af de samme små bevægelser. Personerne er også meget stationære. Man ser dem kun bevæge sig rundt i de selvkørende sekvenser. Ellers sidder og står de blot på helt bestemte steder.
Lydene fra nogle af de ting personerne gør, følges ikke altid med grafikken. Af og til går der nogle sekunder mellem lyden og den tilsvarende handling. Mundbevægelserne, som formentlig er lavet til fransk tale, passer ikke rigtig til den engelske tale. Selve dialogen og udtalen af de enkelte ord virker for nutidig. Det er der ikke meget stenalder over.
Nogle af opgaverne med at få hulemalerierne til at bevæge sig på bestemte måder, kan virke lidt for underlige. Som opgaver er de gode nok og ganske udfordrende, men de passer ikke rigtig ind i stenaldermiljøet. Heller ikke selv om man accepterer at Arok har nogle mystiske overnaturlige evner. 2-3 stykker af dem, virker så konstruerede, at de fjerner noget af realismen fra spillet.
I en bestemt situation kan man løse en opgave så tidligt, at man som belønning bliver snydt for en anden. Så hvis man gerne vil have lov at jage ulve på flugt, skal man vente med at stable sten til det er absolut nødvendigt.
Historien er banal og overfladisk, og den har ikke rigtig nogen udvikling eller overraskelser. Det ville f.eks. have været oplagt med lidt romantik mellem Arok og Tika, men det bliver der ikke noget af. Historien bliver aldrig rigtig dyb eller interessant. Og så er både den og selve spillet meget kort.
Personerne når heller aldrig at blive rigtig interessante. Man fornemmer deres personlighed og ønsker at kende mere til dem, men kendskabet forbliver overfladisk. Og så er der kun 4 personer foruden hovedpersonen. Dette kan igen skyldes den korte historie.
Styringen har et par svage punkter. F.eks. skal man samle ting op, hvorved de automatisk placeres sammen med de andre ting man har med sig, inden man kan undersøge dem og finde ud af hvad det er. Samtidig placeres nye og sidst anvendte ting bagerst på linien med ting. Dette betyder, at man hele tiden skal rulle linien med ting helt til venstre, for at kunne se og nå de mest aktuelle ting.
Spillet er meget kort. Det er så kort, at man egentlig kun lige når at komme rigtig i gang, inden det hele er overstået. Jeg blev i hvert fald noget overrasket, da det pludselig var slut igen.

Konklusion :
Echo – Secrets of the Lost Cavern er et fint lille adventure spil indeholdende lidt undervisning om stenalderen. Det der er i spillet er faktisk meget godt. Der er flot grafik, god lyd, afvekslende opgaver samt et udmærket og overskueligt leksikon. Selve det at spillet foregår i stenalderen, og at der er et præg af undervisning over det, er bestemt noget af det bedste ved spillet. Der er bare ikke så meget af noget af det. Havde spillet været dobbelt så langt, havde der været flere og mere detaljerede personer, og havde der været en dybere og mere interessant historie, kunne spillet have fået en væsentlig højere karakter. Men som det er nu, må det nøjes med en pæn middel karakter.
Jeg kan anbefale spillet til alle fans af adventure spil fra Kheops, og jeg tror også mange nybegyndere og børn vil synes om det. Har man bare lidt interesse i stenalderen, er der også noget at hente, og selv mere garvede adventure spillere med lyst til en let adventure weekend, vil kunne finde passende underholdning i spillet. Man når i hvert fald ikke at blive træt af det, inden det er gennemført. Så smid hvad du har i hænderne, grib flintstenen og find fingermalingen frem. Nu skal der hugges sten og males hulemalerier.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Kheops Studio
Udgiver : The Adventure Company
Udsendt : Juni 2005
Review : Februar 2006

Klik for at forstørre

Vurdering
75 %