Handling :
I mange år har Lydia ønsket at blive oplært i magiens verden. Hendes barndomsveninde Celeste rejste for 8 år siden med sin far Nathaniel til magiens akademi i Dragonvale, fordi han blev udnævnt til rektor for akademiet. Dette skete kort efter at Celestes mor døde og efterlod Celeste i sin elskede mands varetægt. Lydia og hendes familie har gennem årene sparet op, så det nu endeligt er muligt for Lydia at starte på akademiet i Dragonvale. Hun glæder sig meget til at starte uddannelsen som magiker og til at blive genforenet med sin barndomsveninde.
Spillet starter med at Lydia en morgen ankommer til Dragonvale. Inden hun kommer helt hen til slottet som huser akademiet, møder hun købmanden Mustavio med sin vogn fuld af varer. Han guider hende og spilleren gennem en obligatorisk lektion, hvor man lærer at styre spillet. Når dette er gennemført, kan hun fortsætte ned i dalen til slottets port. Gennem brevveksling med Celeste, har Lydia aftalt at de skal mødes udenfor porten. Men der er ingen Celeste, og der er heller ikke nogen til at åbne den enorme port. Første opgave for Lydia er selv at åbne porten, så hun kan komme ind i akademiet. Det viser sig at akademiet er forladt af såvel lærer som elever, men hun får dog hurtigt den talende ulv Zak som følgesvend. Han hævder at han er en drage, som drilagtige elever har forvandlet til en ulv. Sammen med Zak skal Lydia forsøge at finde Celeste og de andre studerende, forsøge at finde ud af hvad der er sket og hvorfor alt er lukket og slukket, samt forsøge at forvandle Zak tilbage.
Det enorme slot har masser af vinduer, altaner, trapper, gange, gangbroer, sale og andre imponerende rum. Der er masser af farver, detaljer og ornamenter både ude og inde, og i de forskellige rum er der mange møbler, udsmykninger og ting der kan anvendes eller betjenes. Lydia og Zak kan undersøge nogle få lokaliteter udenfor slottet, men langt det meste foregår inde i f.eks. den imponerende forhal med en kæmpe statue af en drage og de lange stejle trapper, eller i spisesalen, køkkenet, maskinrummet eller de labyrintiske rum i kælderen. Senere får de også adgang til den øverste del af slottet, hvor undervisningslokaler og kontorer findes, og hvor magien råder i meget større omfang.
For at starte maskiner, få adgang til lukkede afsnit af akademiet, åbne døre, skabe og lignende, samt for at benytte magi til forvandling, læsning af dokumenter mm, skal Lydia løse en masse forskellige opgaver. Hun skal finde og anvende ting rigtigt, besvarer forskellige gåder korrekt, og ikke mindst løse en masse forskellige mekaniske opgaver og spil. Foruden gode observations evner og systematisk detaljeret undersøgelse af alt, kræver opgaverne fantasi, logik, kombinationsevne, og til tider temmelig meget omtanke. Man skal som regel selv finde ud af hvad opgaverne går ud på, så der kræves også en del tålmodighed med at prøve sig frem. Da Lydia ofte skal tilbagelægge store afstande inde i det enorme slot, skal der også både tålmodighed, overblik og en god stedsans til at bevæge sig rundt.
Den information Lydia skal bruge til løsning af opgaverne, finder hun hovedsagelig i form at dokumenter. Men der er også indskrifter eller relieffer på vægge, gulv og genstande, foruden plancher, plakater og vægtæpper. Noget af informationen er skrevet i et ukendt sprog, som hun først skal finde ud af at læse. En anden væsentlig kilde til information er de visioner Lydia får i bestemte situationer. Nogle af disse opfrisker hendes hukommelse om hvad der er sket for år tilbage, og andre viser hvad der for nylig er sket på akademiet, eller hvad der måske vil ske. Hun får også vigtig information via de samtaler hun fører, ikke mindst med Zak, som tilsyneladende kender en del til akademiet.
Lydia taler meget med Zak, men den eneste rigtige person hun taler med er købmanden Mustavio, som hun møder igen i løbet af spillet. Foruden disse to taler hun bl.a. med så forskellige væsner som et træ, nogle statuer, et genfærd og en ugle. Under nogle af samtalerne kan man vælge hvad Lydia skal sige eller spørge om, mens andre afvikles automatisk. Rækkefølgen af dialogvalgene er ikke vigtig, men man skal huske at spørge om alt, for at være sikker på at skabe den nødvendige fremdrift i historien og handlingen. Dialoger, visioner og dokumenter giver tilsammen en rimelig detaljeret beskrivelse af personligheden for Lydia, Zak, Celeste og Nathaniel.
Historien handler i det væsentlige om bløde værdier som venskab, kærlighed, afsavn, ærlighed og selvtillid. Men der er også den spændende historie om hvorfor akademiet er lukket og forladt, og endelig får man nogle oplysninger om bygningen og akademiets tilblivelse og historie. Historien afsløres lidt efter lidt efterhånden som Lydia får undersøgt ting og steder og får løst de mange opgaver. Først mod slutningen sker der lidt udvikling i historien, og det er også først her den byder på nogle væsentlige overraskelser. Personbeskrivelsen af Celeste og Nathaniel afsløres også lidt efter lidt, hvorimod Lydia og Zaks personligheder udvikler sig i løbet af spillet.
Handlingen er opdelt i 2 næsten lige lange halvdele. Den første foregår i den nederste del af akademiet, og den anden i den øverste del. Når Lydia og Zak er kommet op i de øvre dele med kontorer og undervisningslokaler, kan de ikke komme tilbage igen. I 2. halvdel har magien større betydning, og opgaverne bliver væsentligt sværere, med færre tips til hvad de går ud på, og hvad man bør foretage sig. For de fleste spillere vil det være nødvendigt at benytte det indbyggede hjælpesystem. I hver af de 2 halvdele er der stor frihed til at gå på opdagelse og løse opgaver i valgfri rækkefølge. Selvfølgelig skal nogle opgaver løses før andre, og før man kan få adgang til bestemte områder af akademiet, men generelt er handlingen ikke lineær. Lydia kan ikke dø eller havne i en situation, hvor man ikke kan gøre spillet færdig. Der er kun ét muligt handlingsforløb og én slutning, og den tog det mig 20-25 timer at nå.

Styring :
Baggrundene er faste 2D billeder hvorpå figurerne, som er i 3D, ses med 3. persons synsvinkel. Baggrundene er ofte større end skærmbilledet, som er 1024 x 768 punkter. Dette betyder, at baggrundene flytter sig rundt på skærmen når Lydia bevæger sig ud mod kanten af billedet. Det virker som et bevægeligt kamera, der så vidt muligt holder personen midt i billedet. Når Lydia bevæger sig fra en scene til en anden, skifter baggrundene på samme måde som et klip til et andet kamera. Kameravinklerne skifter meget fra scene til scene, og ofte peger de i vidt forskellige retninger. Af og til ser man Lydia skråt eller lodret oppefra, og afstanden til Lydia kan variere fra tæt på til meget langt væk. Når Lydia undersøger noget detaljeret eller skal betjene en mekanisk eller magisk indretning, vises der et fast nærbillede af situationen i 1. persons synsvinkel.
Der er nogle animationer i baggrundene f.eks. af vandoverflader og vandfald, af flammer og røg, samt af mekaniske eller magiske indretninger der bevæger sig. Der er animationer af 3D figurerne når de går eller løber, når de taler eller foretager andre handlinger, og når de ikke foretager sig noget, bevæger de sig også en smule. Der er også animationer af de ting Lydia foretager sig som f.eks. at trykke på en knap eller samle noget op. Disse animationer er ofte kombineret med korte selvkørende sekvenser af det som handlingen resulterer i. Når Lydia på magisk vis transporteres fra et sted til et andet, eller når der sker noget afgørende i handlingen, vises der også selvkørende sekvenser, og som indledning og afslutning på spillet vises der nogle længere selvkørende sekvenser. De visioner Lydia får, er en speciel form for selvkørende sekvenser. De vises som en serie af faste billeder i afdæmpede farver næsten som sort/hvid. Der er en smule zoomeffekt på billederne, og skiftene vises med glidende overgang.
Keepsake har lejlighedsvis afdæmpet musik, som tydeligvis er inspireret af middelalderen og renæssancen. Der er baggrunds lyde af bl.a. fugle, rindende vand og vindens susen, og så er der lyde af de ting Lydia foretager sig. Dette er f.eks. af fodtrin når hun løber og går, af døre og lignende som hun åbner og lukker, og af de handlinger hun i øvrigt foretager sig. Man kan også høre lyde af de ting der sker i omgivelserne, og selvfølgelig kan man høre stemmer når figurerne taler. Lydene er i stereo, så man kan høre hvilken retning de kommer fra, og jo længere væk fra kameraet figurerne er og handlingerne sker, jo svagere er lydene.
Spillet styres udelukkende med musen. Markøren viser hvor Lydia kan foretage en handling, hvor hun kan undersøge noget nærmere og hvor hun kan bevæge sig hen. Den viser også om hendes bevægelse vil få baggrunden til at flytte sig, eller om den vil få scenen til at skifte. Hvis hun kun bevæger sig nogle få meter, går hun til det valgte sted. Er afstanden længere, sætter hun automatisk i løb. Når Lydia udfører en handling i omgivelserne, hvor hun skal bruge en ting, sker dette automatisk, hvis hun har tingen med sig. Man behøver ikke først at vælge, hvilken ting man ønsker hun skal forsøge at anvende. Generelt er det Lydia man styrer, men i et par situationer får man også lov at styre Zak.
Som regel starter samtalerne automatisk, men af og til kan man også selv starte dem ved at klikke på den figur man ønsker Lydia skal tale med. Afviklingen af samtalerne sker som regel også automatisk, men ind i mellem skal man vælge hvad Lydia skal sige eller spørge om. Man får vist op til 3 mulige sætninger nederst i billedet, og man vælger så en ved at klikke på den. Al samtale vises med engelsk tekst nederst på skærmen ved siden af et lille billede af den der taler. Når Lydia og Zak i et stykke tid ikke har talt sammen eller foretaget sig andet end at bevæge sig fra sted til sted, starter der automatisk og tilfældigt en selvkørende samtale. Disse automatiske samtaler giver ofte detaljeret baggrundsviden om historien.
I nederste venstre hjørne er der 3-4 knapper man kan klikke på. Den ene af disse åbner kortet over slottet og de nærmeste omgivelser. Der vises 2 forskellige kort afhængigt af om Lydia er i den nederste eller den øverste del af slottet. På kortet vises i hvilket område Lydia i øjeblikket befinder sig. Kortet kan ikke anvendes til hurtigt at komme fra et sted til et andet. En anden af knapperne kan anvendes til at få hjælp i spillet. Hvis man er i færd med at løse en opgave, serveres hjælpen i 4 omgange. De 3 første afslører ideen med opgaven, hvad løsningen går ud på, og en del af selve løsningen. Er dette ikke nok hjælp, kan man få spillet til selv at løse opgaven. Hvis hjælpen vælges når man ikke er i gang med en opgave, får man at vide hvor man bør gå hen og foretage de næste undersøgelser. En tredje af knapperne i nederste venstre hjørne åbner spillets menu, som har 5 punkter der vises med ikoner. Det øverste viser de ting Lydia har med sig, det næste viser hvilke dokumenter hun har fundet, og det tredje viser de visioner hun indtil nu har fået. For disse 3 punkter gælder det, at de ting hun har fundet og oplevet vises med farvede ikoner, og hun kan så undersøge læse eller gense dem ved at klikke på dem. Det hun endnu ikke har fundet eller oplevet vises med gråhvide ikoner, så man kan altså se hvad man mangler. Når man kommer til anden del af spillet, tilføjes der en del nye gråhvide ikoner for alle 3 kategorier. Det fjerde menupunkt er opsætningen, som giver mulighed for at indstille lyd og lys styrker. Under det femte ikon kan man gemme spillet, afslutte spillet eller begge dele samtidig. For at indlæse et gemt spil, skal man afslutte spillet og genstarte det igen. Sommetider er der en fjerde knap i nederste venstre hjørne. Denne anvendes til skiftende formål, bl.a. til at genoptage en afbrudt dialog.
Når spillet åbnes, kan man vælge at starte et nyt spil eller at fortsætte et igangværende spil, og man kan justere styrken på lys og de forskellige slags lyd. For hvert nyt spil der startes, kan man gemme 9 spil samtidigt. Hvis man gemmer flere overskrives de ældste automatisk. Hvis man under opstarten vælger at fortsætte et tidligere spil end det sidste gemte, får man en advarsel.
Inden jeg startede spillet første gang, hentede og installerede jeg patch 1.6 fra nettet, og jeg oplevede ingen af de mange tekniske fejl og problemer, som andre har haft med Keepsake.

Plusser :
Grafikken er flot og meget imponerende. Den forholdsvis høje opløsning på 1024x768 pixels bliver godt udnyttet med mange fine detaljer. Både indendørs og udendørs scenerne er vidunderligt eventyrlige med masser af ting, ornamenter og anden udsmykning, som passer godt sammen og giver sammenhæng i grafik, historie og handling. Der er mange storslåede scenerier, hvor man f.eks. fra højloftede sale gennem højhus høje vinduesåbninger ser ud på et grønt bjerglandskab med kilometer høje vandfald. Der er mange spektakulære kameravinkler både oppefra og nedefra, og kamerabevægelserne i de selvkørende sekvenser kan give en fornemmelse af, at man svæver rundt i og omkring slottet. Man kan næsten helt tabe pusten. Effekterne med lys og skygge er rigtig gode, og det er fint, at man i anden del af spillet, kan se på det mere rødlige lys, at det er senere på dagen.
Musikken er god, den passer fint til historien og handlingen, og den bliver aldrig for dominerende. De lydeffekter, der er i spillet, virker naturlige, og baggrunds lydene af fugle, vind, vand mm er rigtig gode. For det meste er talen både tydelig og velspillet.
Opgaverne er fantastisk gode og bestemt et af spillets bedste elementer. De er udfordrende, afvekslende og logiske, der er masser af dem, og de er alle fint integreret i handlingen. Det er en glimrende ekstra udfordring, at man ved at eksperimentere og prøve sig frem selv skal finde ud af, hvad opgaverne går ud på. Sværhedsgraden øges gennem spillet, og imod slutningen er der et par opgaver, som kræver virkelig meget omtanke. Det indbyggede hjælpesystem til løsning af opgaverne og til oplysning om næste skridt i handlingen, er nærmest genialt og meget velfungerende. Via de 3 niveauer af hjælp, bestemmer man selv hvor svær og udfordrende den enkelte opgave skal være, og kan eller gider man ikke selv løse opgaven, kan man vælge at spillet skal gøre det, hvilket svarer til at opgaven springes over.
Historien er rørende, vedkommende og lidt spændende. Bag den ydre historie om mystiske hændelser på et magisk troldmands akademi, handler historien i bund og grund om venskab, kærlighed, selvtillid, afsavn mm. Man kan ikke sige historien ender lykkeligt, med den afleverer nogle gode moralske synspunkter, som f.eks. at man skal huske at være sig selv, at leve i nuet og at være opmærksom på sine nærmeste. Sunde pointer for både børn og voksne her i vores fortravlede, overfladiske og lidt forlorne tilværelse.
De 4 hovedpersoner Lydia, hendes følgesvend Zak, hendes veninde Celeste og dennes far Nathaniel, beskrives så detaljeret, at man får en klar fornemmelse af deres personlighed. Ingen af dem er onde, men et par stykker er måske lidt vildfarne. Det må man så forsøge at rette op på igennem spillet. Især Lydia og Zaks personligheder udvikler sig på en fin måde fra start til slut. Dialogerne, som til tider er temmelig omfattende, er generelt gode og underholdende. De giver meget god information, samtidig med at de er ganske underholdende. Til tider er dialogen mellem Lydia og Zak nærmest humoristisk, især når Lydia fornemmer der er mere og andet bag de ord Zak siger.
Styringen er generelt velfungerende og intuitiv, og for nybegyndere er det fint med Mustavios indledende lektion i styring af spillet. Det er godt der er engelske undertekster på dialogerne, og det er fint med et lille billede af den der taler, så alle kan se hvem der siger noget.

Minusser :
Grafikken i de selvkørende sekvenser er ikke så flot som i selve spillet. Den virker mere uskarp og kornet, som om den er genereret i en lavere opløsning. Der kunne være flere animationer i scenerne, f.eks. er der ingen bevægelse i den udendørs bevoksning, hvilket virker meget sterilt. Animationerne af personer og figurer er ikke altid lige naturlige. Når ulven Zak står på sine fire ben på en trappe, ligner han en udstoppet figur der er placeret på et skråt underlag.
Der mangler af og til nogle lydeffekter af det Lydia foretager sig. F.eks. var der en enkelt situation, hvor jeg slet ikke kunne høre hvad hun sagde. Nogle af stemmerne og især Mustavios lyder unaturlige og alt for kunstige. Hans italienske accent bliver helt klart overspillet.
Enkelte af opgaverne er så vanskellige at få styr på, at man er nødt til at bruge den indbyggede hjælp. Der er simpelthen ikke nok respons på det man prøver, til at man kan regne ud hvad resultatet skal være. Lidt ærgerligt når opgaverne ellers generelt er rigtig gode. Jeg havde også svært ved at løse gåderne, hvor både spørgsmål og svar er på engelsk. Måske skyldes det mit begrænsede kendskab til engelsk, men jeg synes flere af svarene passede til spørgsmålene. Med 4 samtidige gåder der alle skal besvares korrekt, giver det en del kombinationer, som det er tidskrævende at komme igennem.
Keepsake har det mest underlige system til gem og indlæs af spil som jeg længe har set. Egentlig har jeg endnu ikke helt fundet ud af hvordan det virker. Gem af spil foretages fint og hurtigt, men da der kun kan gemmes det aktuelle spil plus 8 andre for hvert nyt spil man starter, risikerer man hurtigt at overskrive et tidligere gemt spil. Dette sker uden nogen form for advarsel. Til gengæld får man en advarsel om at tidligere gemte spil kan blive overskrevet, når man indlæser et tidligere gemt spil. Det kan selvfølgelig være rigtig nok, men det er et meget underligt tidspunkt at blive advaret på. Resultatet var, at da jeg havde gennemført spillet, havde jeg ingen gemte spil fra 1. halvdel af spillet. Lidt ærgerligt hvis man vil genspille tidligere situationer eller opgaver, og bestemt en ulempe, hvis man vil anmelde spillet og kopiere skærmbilleder fra det. En anden besynderlighed er, at man kun kan indlæse et gemt spil, når man lige har åbnet eller startet spillet. Det betyder, at man er nødt til at stoppe og afslutte spillet, og derefter starte det igen, for at få lov til at genindlæse et tidligere gemt spil.
Selve styringen har også nogle små ulemper. Det er f.eks. ikke altid at markørens udseende skifter nøjagtigt samme sted på skærmen, som svarer til det område handlingen kan foretages i. Så af og til får man ikke den forventede reaktion, og man bliver derfor nødt til at flytte musen en smule og prøve igen. Med museklik på et bestemt symbol kan man overspringe den igangværende del af en dialog, men hvis der samtidig er tilhørende animationer af de gestikulerende personer, må man pænt vente til disse er færdige. De skiftende og ofte modsatrettede kameravinkler kan virke desorienterende.

Konklusion :
Keepsake er et ganske vidunderligt adventure spil. Det har flot grafik med de mest imponerende scenerier, en sød, lidt sørgelig men vedkommende historie, og mange logiske og udfordrende opgaver, som man individuelt kan gøre lettere via den indbyggede hjælp. Der er dog nogle væsentlige minusser, som trækker vurderingen ned. Der mangler bevægelse i bevoksningerne, nogle af figurerne ser underlige ud i visse situationer, og nogle opgaver er så svære, at man er tvunget til at bruge hjælpesystemet. Og så har Keepsake et meget underligt og mangelfuldt system til gem og indlæs af spil. Uden disse minusser kunne Keepsake have fået noget nær topkarakter, men nu må det altså nøjes med en rigtig pæn karakter. Under alle omstændigheder er det en meget flot debut fra Wicked Studios. Jeg er både imponeret og positivt overrasket.
Jeg kan anbefale Keepsake til alle fans af adventure spil, og specielt hvis man kan lide en historie om bløde værdier og udfordrende logiske opgaver. Hjælpesystemet gør, at alle kan gennemføre spillet. Så egentlig er der ikke noget at betænke sig på: Køb Keepsake, husk at installere patch 1.6 fra nettet, gå så på opdagelse i magiens akademi i Dragonvale og løs mysteriet i herligt selskab med Lydia og Zak.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Wicked Studios
Udgiver : The Adventure Company
Udsendt : November 2005
Review : August 2006

Klik for at forstørre

Vurdering
85 %