Handling :
Året er 1912, og Benjamin Parker ankommer til den lille havneby Trewarthan i Cornwall i det sydvestlige hjørne af England. Han er kartograf, og hans opgave er at kortlægge kyststrækningen og farvandet. Kysten er tit dækket af ufremkommelig dis og tåge, og farvandet er livsfarligt med klipper, undersøiske skær og sandbanker, der flytter sig. På Fetch Rock, som er en af klipperne i havet ud for byen, har de lokale opført et fyrtårn, for at lede søfarerne udenom det farlige farvand. Der sker mystiske hændelser i og omkring fyrtårnet, og de tre fyrpassere nærmer sig panikkens rand. Takket være en af byens spidser, Robert Demarion, som også er manden, der har skaffet Benjamin Parker til byen, bliver mystikken omkring fyrtårnet holdt hemmelig. Undskyldningen er, at man ikke vil skræmme lokalbefolkningen.
Spillet starter med, at Parker en nat bliver vækket af et mareridt, ved at det banker på døren. Fyrtårnet lyser ikke, og der er ingen der har hørt fra de tre fyrpassere. Det lykkes Demarion at overtale Parker til at ro ud til fyrtårnet, for at undersøge hvad der er galt. Og så er det, at uhyggen breder sig.
Som Benjamin Parker skal man undersøge Fetch Rock og det mørkelagte fyrtårn. Den overordnede opgave er at afdække hvad der er sket, hvilket gøres gennem detaljeret undersøgelse af alt, samt gennem løsning af nogle opgaver. Det gælder om at finde så meget information som muligt, og så via informationen at være i stand til at løse opgaverne, så man får åbnet døre, skabe og skuffer, og derved får adgang til mere information. Det er ikke al informationen der er nødvendig, for at man kan gennemføre spillet. Noget af det har ikke direkte tilknytning til historien, men kan opfattes som supplerende underholdning. Andet kan man undvære, hvis man i stedet gætter eller prøver sig frem med opgaveløsningerne. Informationen består for det meste af dokumenter, brochurer og bøger af forskellig slags, herunder logbøger som også kan være elektroniske. Men der er også information i form af mere eller mindre skjulte tegn og koder. Opgaverne går for det meste ud på at finde og bruge ting rigtigt, men der er også nogle logiske opgaver, som kræver at man har fundet de rigtige oplysninger, at man bruger lidt omtanke, og at man prøver sig frem med forskellige løsnings kombinationer.
Foruden diverse spøgelser og ånder, møder man kun to personer. Det er Robert Demarion og spøgelsesjægeren Polly White, som vi også stiftede bekendtskab med i Dark Fall. Både personer og spøgelser har noget at fortælle, men man kan ikke tale til dem, så der er ingen egentlig dialog i spillet. Alligevel er der en speciel form for interaktion med hver af de to personer. Man får så meget at vide om ånderne fra diverse dokumenter, at man kan danne sig et billede af deres personlighed den vej. Man får også mulighed for at undersøge Fetch Rock i fire forskellige tidsperioder, man får mulighed for at anvende diverse elektronik, herunder en spøgelsesjægers udstyr, og man får mulighed for at lege detektiv i et fremtids miljø.
Historien afdækkes lidt efter lidt efterhånden som man får gang i handlingen. Benjamin Parker er et vigtigt element i historien, så det man foretager sig har stor betydning for udviklingen. Sammen med springene mellem de forskellige tidsperioder giver dette nogle interessante situationer, hvor Parker f.eks. erfarer hvad han tidligere har foretaget sig, inden han reelt har gjort det. Spillet har også nogle interessante sidehistorier om smuglere, om 2. verdenskrig og om fremtidens grænseoverskridende forskning. Der er en del overraskelser i historien, og det er først hen mod slutningen at brikkerne falder på plads.
Den første halvdel af spillet er temmelig lineær, men derefter har man fri adgang til at undersøge alt, og til at løse opgaverne i den rækkefølge man ønsker. Ligesom i det første spil, Dark Fall, er der en omfattende og afsluttende opgave, som skal løses, inden spillet er gennemført. Man kan ikke foretage noget forkert, så spillet afslutter ikke i utide, og der er kun én slutning. Undersøger og læser man alt hvad man støder på, varer spillet ca. 15 timer. Springer man det uvæsentlige over, kan det gennemføres på kortere tid, og for nybegyndere vil spillet sikkert tage noget længere tid.

Styring :
Synsvinklen er altid 1. person, så man ser kun Benjamin Parker på billeder og i hans drøm i indledningen. Alle scenerne er faste 2D billeder uden mulighed for panorering. Når man zoomer ind, går frem og tilbage, drejer til højre eller venstre, eller ser op og ned, skifter billederne uden nogen form for bevægelse. På enkelte af billederne er der simple animationer af ting der bevæger sig. Det kan f.eks. være af vand, røg, dis, lyseffekter og af de personer Parker møder. I indledningen og i afslutningen vises der selvkørende sekvenser, og i løbet af selve spillet er der af og til animerede sekvenser, hvor billederne skifter automatisk.
Som i Dark Fall spiller lyden også i Lights Out en meget vigtig rolle. Der er afdæmpet, stemningsfuld og uhyggelig musik, som er forskellig fra sted til sted, og som ikke spiller hele tiden. Der er tale fra personer og ånder, og åndernes tale lyder som om de er ved at forsvinde ind i en anden dimension. Der er lyde af de ting Parker foretager sig, det kan være af fodtrin når han går, eller af døre han åbner og lukker. Der er naturlige lyde fra omgivelserne, f.eks. af vindens susen, af vandets brusen og af maskinernes summen. Og der er unaturlige og uhyggelige lyde fra mørke kroge, trapper og døråbninger. Det kan være fodtrin, en der hoster eller griner, en dør der smækker eller en kaldende stemme.
Al styring foretages med venstreklik med musen. Når musen placeres på et aktivt område i en scene, viser markøren hvad man kan foretage. Det kan være at gå frem eller tilbage, at dreje til højre eller venstre, at zoome ind på noget for nærmere undersøgelse, at udføre en handling som at åbne en dør eller samle en ting op, og det kan være at bruge en ting det pågældende sted. I det sidste tilfælde foretages handlingen automatisk, når man klikker på den ting man ønsker at anvende.
De ting, Parker har med sig, vises på en række under selve billedet. Tingene har faste pladser, så er der mellemrum mellem nogle ting, betyder det, at der er noget man endnu ikke har fundet. Når markøren peger på en af tingene, vises et lidt forstørret billede af tingen lige oven over.
Der er en enkelt interaktion med hver af de to personer, som i begge tilfælde har en unik form for styring. Dette har mere karakter af en opgave end af en dialog. Personernes ansigter vises kun delvist, så man kan ikke se mundbevægelser. Generelt er det ikke muligt at få undertekster på talen.
Til venstre over billedet er en lille menu med 3 funktioner. Gem af spil, indlæs af spil og afslut spil. Man kan gemme et ubegrænset antal spil, og disse gemmes under Windows som tekst filer i valgfrit bibliotek med selvvalgte navne. Når spillet startes, vises der en anden menu. Denne giver bl.a. mulighed for at starte et nyt spil og for at indlæse og starte et gemt spil. Det er ikke muligt at foretage indstilling af grafik, lyd, mm.

Plusser :
Historien er rigtig god og meget spændende. Den er uforudsigelig næsten til det sidste, og den indeholder både overraskelser og drejninger i plottet. Den afdækkes på en fin måde i små brudstykker efterhånden som handlingen skrider frem. Man føler, at de ting man foretager sig som Benjamin Parker, har betydning for spillet.
Spillet er krydret med en masse små sidehistorier. De har ikke nødvendigvis noget at gøre med handlingen direkte, men de fleste af dem har temaer, som minder om spillets hovedhistorie. Mange af disse sidehistorier, som man kan læse i de bøger og lignende man finder i løbet af spillet, er i sig selv ganske spændende.
Den sidste halvdel af spillet er meget åbent for hvor og hvornår man foretager de nødvendige handlinger. Der er fuld frihed til at foretage undersøgelser i alle dele af spillet, og de fleste opgaver kan løses i den rækkefølge man ønsker.
Lydbilledet er meget fint med mange effekter og stemningsfuld tilpasset musik. Det er især lydene af fodtrin, en person der hoster og en kaldende stemme, som skaber uhyggen og får det til at løbe koldt ned af ryggen.
De fleste billeder har mange flotte detaljer, og i et par af tidsperioderne er der en gennemført uhyggelig og dyster stemning over grafikken.
Generelt har spillet en gennemført og sammenhængende stil, som dækker historie, handling, grafik og lyd.
Opgaverne er ganske udmærkede. De er logiske, og nogle af dem kræver lidt omtanke, uden at de er umuligt svære at løse. Man skal blot have fundet den nødvendige information.
Der er en dejlig uhyggelig stemning over det meste af spillet, og mere end én gang rejser de små hår sig i nakken, så man får lyst til at vende sig om, for at se om der er noget i mørket bag ved stolen.

Minusser :
Grafik systemet, med helt faste billeder uden mulighed for panorering, er forældet. Det virkede fint da grafiske adventure spil blev introduceret med Myst for 15 år siden. I dag forventer man noget mere. Jeg var halvt igennem spillet, inden jeg havde vænnet mig til det, og ikke længere lod mig irritere af billedskiftene, når man f.eks. blot ville se lidt til højre eller venstre.
En del af de sparsomme animationer virker lidt unaturlige. F.eks. er der noget vand, som mere minder om gelé, og personernes ansigtsbevægelser er temmelig stive.
Spillet indeholder ikke mange egentlige opgaver, og de største udfordringer ligger i at finde den nødvendige information. Nogle gange er uundværlige dokumenter placeret ulogiske og helt mørke steder uden nogen grafisk antydning i billedet af, at her kan der være noget interessant. Dette bevirker, at man er nødt til at afsøge alle scenerne for aktive områder, ved at flytte markøren rundt på alle dele af billederne. Dette bliver kedeligt i længden.
De aktive områder er ikke helt konsistente. Nogle gange dukker de op og forsvinder igen, afhængig af hvad man har foretaget sig. Dette kan være en bevidst styring af handlingen, men i flere tilfælde virkede det ulogisk og tilfældigt. Det bevirker også, at de samme scener skal afsøges for aktive områder igen og igen.
Der er rigtig mange bøger og dokumenter som skal læses. Det er ikke alle oplysningerne man skal bruge, men man kan ikke vide, hvad man får brug for, før det er læst. Godt at det meste er spændende og velskrevet. Man skal også være forberedt på at lave en del notater, da oplysninger typisk skal bruges helt andre steder, end der hvor de findes. Begge disse ting synes nogen måske er lidt irriterende.
Der mangler opsætnings muligheder for grafik og lyd. Som minimum burde man kunne indstille lys og lydstyrker. Det er også uheldigt, at talen ikke kan tekstes, da især spøgelsernes forvrængede stemmer er meget svære at forstå. Når spillet forlades, resættes skærmindstillingerne ikke korrekt. Farvedybden er sat til 16 bit, og refresh raten er ændret til 60 Hz.
Ikke alle tidsperioderne har den samme fine uhyggelige stemning over sig, som man oplever i begyndelsen af spillet, og spillets forsøg på at give en teknologisk forklaring på spøgeriet, ødelægger også lidt af mystikken og uhygge.
Spillet er ikke særlig langt, afslutningen kommer pludselig, og den efterlader spilleren med flere spørgsmål end svar.

Konklusion :
Lights Out – Dark Fall II er på nogle måder et udmærket adventure spil. Igen beviser Jonathan Boakes, at han kan skabe en god historie og en dejlig uhyggelig stemning. Uhyggen er dog ikke så gennemført og intens, som i hans første spil, og det efterhånden meget forældede grafik system med helt faste billeder trækker også ned. Der er masser af adventure, med en historie der udvikler sig, og med meget som skal undersøges. Det kniber lidt mere med, at der er et spil. Opgaverne er få og uden de store udfordringer, og første halvdel af spillet er meget lineært.
Jeg følte mig godt underholdt af historien og stemningen, men er man ikke til en god spøgelseshistorie, er Lights Out – Dark Fall II nok ikke det spil, man umiddelbart skal give sig i kast med. Selv om spillet kan være uhyggeligt, indeholder det intet blod og andre splatter effekter, så alle der har lyst til lidt uhygge kan roligt gå i gang. Start spillet, sluk lyset, skru op for lyden, slå ørene ud og prøv så at liste rundt i fyrtårnets mørke rum og trapper. Uh, det er godt nok uhyggeligt, det her.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : XXv Productions
Udgiver : The Adventure Company
Udsendt : August 2004
Review : Januar 2005

Klik for at forstørre

Vurdering
78 %