Handling :
Spillet foregår i nutiden næsten 10 år efter det første Dark Fall spil. Det er om aftenen den 5. november Bonfire Night, som englænderne fejrer med fyrværkeri. Det er også 5-årsdagen for 11-årige Amy Havens forsvinden. Hovedpersonen i spillet er Inspektøren, som forgæves har forsøgt at opklare mysteriet om Amy. Hans fiasko affødte mistanke om, at han truede vidner og plantede beviser, hvilket til sidst fik ham fyret. Men han er stadig besat af at finde Amy, og da hun sidst blev set omkring Dowerton gamle station, er han denne aften tager dertil for endnu engang at lede efter hende.
Uden nogen form for indledning eller introduktion starter selve spillet med, at Inspektøren kommer til sig selv i total mørke men med høj puls og heftig vejrtrækning. Det viser sig, at han befinder sig midt på skinnerne i tunnelen lige udenfor den nedlagte station. Det var også her det første Dark Fall spil startede. Udefra ligner stationen og hotellet nogenlunde sig selv, men indenfor har de 10 år der er gået, siden vi var her sidst, sat sine tydelige spor. Områdets teenagere og unge mennesker har tydeligvis brugt det som tilholdssted, hvor de har eksperimenteret med stoffer, sprut og okkulte ritualer. Der er graffiti over alt, og gulvene er dækket med papir og andet affald. Møbler og andet interiør er smadret eller dekoreret med sakse, kanyler og skræmmende bemalinger. I nogle af rummene er der lavet uhyggelige opstillinger med blege mannequiner i levende positioner.
Fra starten har man kun adgang til skinnerne, til begge perroner, til baggården med toiletterne, og til selve stationens forhal. Men man får hurtigt åbnet til flere af stationens rum og senere også til hotellet og de 3 etager med værelser. Lige som sidst foregår hele spillet i og omkring disse lokaliteter. Nogle af rummene fra sidst er ikke tilgængelige denne gang, til gengæld får man adgang til enkelte nye rum og steder.
I sin søgen efter Amy, skal Inspektøren løse en masse forskellige opgaver. Mange af dem går ud på at finde, sammensætte og anvende ting korrekt, men der er også logiske opgaver som kræver omtanke. Der er puslespil, der er enkelte opgaver med lyd og farve, og så er der opgaver i nogle af dialogerne, hvor man skal sige det rigtige. Der er også tidsbegrænsede opgaver, men klarer man dem ikke, får man straks en ny chance. Der er ingen egentlige action opgaver, men åbning af visse låger, døre og lignende kræver koordinerede bevægelser med musen. Tilfældigt fandt jeg 3 dokumenter vedr. uhyggelige hændelser i og omkring Dowerton. Af nummereringen fremgår det at der er 6 i alt, men jeg har ingen anelse om hvor jeg kan finde de resterende. Disse dokumenter har ikke nogen indflydelse på hverken historie eller handling.
Man får kendskab til ca. 5 personer, som man kan have lidt dialog med. Desuden optræder der yderligere nogle personer, mærkelige skabninger og mørke kræfter. Der er også en person som jævnligt sender SMS’er til Inspektøren. Disse meddelelser er spillets vigtigste guide til hvad der skal gøres. Både dialogerne og de mange dokumenter man finder fortæller historien og skaber fremdrift i handlingen.
Historien er en særdeles dyster sag, og sammen med de meget morbide omgivelser, er der virkelig skruet op for uhygge og gys. Jeg vil ikke afsløre mere af hverken historien eller handlingen, men kan dog oplyse at de er krydret med nogle flashbacks til 1940’erne kort før hotellet blev lukket. Inspektøren er tydeligvis en del af historien, og det er hans handlinger der får den til at udvikle sig. Undervejs er der nogle overraskelser, så spændingen bevares. Konklusionen er åben med mulighed for forskellige fortolkninger.
Handlingen er temmelig lineær, men efterhånden som døre og områder bliver åbnet, er der gode muligheder for frit at undersøge ting og steder. Mod slutningen er alle spillets lokaliteter åbne. Handlingen er ikke opdelt i afsnit, og den kan kun udvikle sig i en retning. Inspektøren kan ikke dø undervejs, men han kan komme helt der ud, hvor kun hans piller og sprut kan få han beroliget igen. Efter godt 15 timers spil skal man træffe det sidste afgørende dialogvalg. Det bestemmer hvilken af de to forskellige slutninger man får.

Styring :
Synsvinklen er udelukkende 1. person, og Inspektøren bevæger sig rundt mellem faste punkter, hvor der er 360 graders udsyn til faste scener i 2D. Det er ikke muligt frit at panorere rundt i scenerne, da man kun kan kigge i fastlagte retninger. Synsretningen ændres ved at klikke i venstre eller højre side af skærmen, og da man også kan se lidt op lidt ned, kan man også klikke foroven og forneden. Ændringen af synsretningen vises dog med en panorering af scenen. Bevægelse fra et fast punkt til det næste vises som simple skift mellem billeder. En del steder kan man zoome ind og ud til helt faste scener, hvor der kan foretages detaljerede undersøgelser af ting eller områder.
Der er en del animationer i omgivelserne. Udenfor er det f.eks. disen der lige så stille driver forbi og Inspektørens udånding der spreder sig i den kølige aftenluft. Man ser også forskelligfarvede lysglimt fra aftenens fyrværkeri. Indenfor er det hovedsagelig blinkende lamper og støvkorn der svæver i lyskeglerne. Generelt bevæger billedet sig lidt op og ned, som for at understrege at vi ser gennem Inspektørens øjne, og at han altså ikke holder hovedet i fuldstændig ro. Visse steder ser man nogle uhyggelige blodige skabninger som vrider sig, og så ser man selvfølgelig spøgelser, ånder og genfærd, samt mørket som af og til kommer væltende frem. Endelig er der også simple animationer af nogle af de handlinger Inspektøren foretager sig. Enkelte af disse handlinger resulterer i længere selvkørende sekvenser med skiftende og bevægelig kameravinkel.
Der er en hel masse lyd i spillet. Der høres et passende uhyggeligt musikstykke i starten af spillet ved åbnings menuen. I selve spillet er musikken mere som nogle langtrukne toner fra forskellige instrumenter. Disse virker nærmest skræmmende og understøtter spillets uhyggelige stemning. Når der er en gammel radio i nærheden høres der popmusik fra 40’erne med den helt rigtige sound. Ved bestemte handlinger og når der sker noget uhyggeligt, intensiveres musikken pludseligt og bidrager derved meget til de skræmmende effekter. Der er mange forskellige lyde i baggrunden. Udenfor hører man bl.a. vinden der suser, fuglene der forskrækket basker op, hundeglam, flasker der vælter og fyrværkeriets knald og hvislen. Indenfor hører man også vinden der suser ind af sprækkerne, og så hører man de gamle træbygninger knage og puds som rasler ned. Jævnligt hører man også ånder som hvisker eller på manisk vis reciterer nogle uforståelige sentenser. Og når de går amok, hører man nogle virkelig skræmmende råb og skrig. Der er også lyde af de ting Inspektøren foretager sig. Man hører når døre, skabe og lignende bliver åbnet og lukket, og man hører fodtrin når han drejer rundt. Man hører også knirken, skramlen og knagen af det han træder på. Enkelte gange hører man Inspektøren kommenterer de handlinger han udfører, og udenfor kan man høre at han jævnligt gennemrystes af kuldegysninger. Endelig hører man de samtaler som han deltager i.
Styringen foretages med musen, og markøren viser hvor man kan foretage noget. Ud over at dreje til højre, venstre, op eller ned, kan man også gå frem, undersøge noget detaljeret eller håndtere noget. Selv om man hurtigt finder et kort over stationen og hotellet, så kan det ikke bruges til hurtigt at hoppe fra det enen sted til det andet. Man må pænt tage turen gennem alle de mellemliggende rum og steder. Når man rører ved noget i omgivelserne, sker den tilhørende handling automatisk. Hvis det er en ting der er i vejen og derfor skal flyttes, skal man dog holde museknappen nede mens man bevæger musen i passende bevægelser.
Under nogle af samtalerne skal man vælge hvad Inspektøren skal sige. Mulighederne vises nederst til venstre i billedet, og man vælger ved at klikke på en af sætningerne. Engelske undertekster vises i bunden af skærmen lige under billedet. Når markøren føres ned i bunden af billedet, kommer linien med de ting Inspektøren bærer rundt på frem. Der kan vises 14 ting af gangen, og har han flere, kan linien rulles til siden. Nogle af tingene kan undersøges nærmere med højreklik. Det er f.eks. sådan man læser de dokumenter han har fundet. Med venstreklik tilføjes et lille billede af tingen til markøren, og man kan så forsøge at anvende tingen i omgivelserne.
Til venstre for tingene finder man Inspektørens mobil. Det er med den han modtager beskeder fra den mystiske Echo, og han kan også bruge den som lygte. Den fungerer tillige som spillets menu, hvor man kan gemme og indlæse spil, foretage opsætning af spillet og afslutte spillet. Man kan gemme alle de spil det skal være, og de gemmes med et billede af situationen samt dato og klokkeslæt for hvornår de er gemt. Både når man skal gemme og indlæse et spil, vises der kun et spil af gangen, og det er altid det ældste der vises først. Ønsker man ikke at overskrive eller indlæse dette spil, må man bladre frem et spil af gangen, indtil man kommer til en tom plads eller finder det spil man vil indlæse/overskrive. Under spillets opsætningen kan man kun slå undertekster til og fra, samt vælge om spillet skal være let eller svært. Jeg ved ikke hvad forskellen er på disse 2 muligheder. Jeg spillede på svært niveau uden nogen særlige vanskelligheder, og efterfølgende har jeg prøvet lidt på let niveau, uden at bemærke nogen forskel. Når man afbryder spillet via mobilen, går man helt ud af spillet. Så husk at gemme inden man afbryder.
Når spillet startes vises startmenuen. Her kan man starte et nyt spil, indlæse et gemt spil, foretage samme opsætning som nævnt ovenfor samt se spillets rulletekster. Inden selve spillet startes kan man via et specielt program lave nogle få yderligere indstillinger for grafik og lyd.

Plusser :
Grafikken er selvfølgelig mørk og dyster, men den er også temmelig detaljeret. Animationerne er de mest uhyggelige jeg endnu har set. Det blinkende lys afslører pludselig et uhyggeligt syn, som er væk igen næste gang lyset blinker. Man får øje på et spøgelse, som står og ser ligegyldig ud, og pludselig drejer det hovedet og stirrer direkte på en. Eller når man er optaget af en opgave, og ud at øjenkrogen ser et deformt væsen komme nærmere for hver gang lyset blinker. Grafikken er særdeles effektfuld og et af de vigtigste elementer til spillets helt fantastiske gyser stemning.
Det samme gælder lyden. Generelt er både musik og lydeffekter dejligt uhyggelige og fint tilpasset spillet. Den gamle radiomusik man hører i hotellet, har den helt rigtige sound. Som stilhed før stormen eller som et varsel om noget uhyggeligt der vil komme. Specielt et sted synes jeg lyden blev rigtig skræmmende. Det er hvor mørket vælter frem alt imens Inspektøren kæmper for at komme væk, og samtidig høres et skrig der bare bliver mere og mere intens. Jeg tænkte mig om en ekstra gang inden jeg tog mod til mig og hørte det igen. Samspillet mellem lyd og grafik er helt i top.
Den gennemførte uhyggelige stemning og de mange små og store gys er spillets absolut største plus. Jeg har aldrig før været så anspændt og haft nerverne helt så meget uden på, mens jeg spillede et adventure spil.
Der er mange opgaver, og der er mange slags opgaver. Af og til er det en opgave i sig selv, at finde ud af hvad opgaven går ud på. Det kan jeg rigtig godt lide. Sværhedsgraden er også godt varieret, uden at jeg synes det bliver for svært. Der er dog nogle udfordringer til selv øvede spillere. For det meste er opgaverne godt integreret i handlingen.
Historien er en rigtig gyser, som først bliver tydelig når man er et stykke inde i spillet. Den er spændende, og den udvikler sig som følge af de handlinger man foretager. Det er fint med 2 forskellige slutninger, samt at der alligevel er mulighed for fortolkning af historiens indhold.
Nogle af personerne er interessante, selv om man ikke kommer særlig tæt på dem. Dialogerne, hvor man skal vælge de rigtige sætninger, er lidt anderledes og en udmærket udfordring.
Styringen er simpel og intuitiv, og de begrænsede opsætningsmuligheder er tilstrækkelige. Det er fint med mulighed for et ubegrænset antal gemte spil, og for mulighed for engelske undertekster.

Minusser :
Det er lidt ærgerligt og uforståeligt, at man er nødt til at flytte markøren og klikke, for at panorere scenerne rundt. Det burde have været nok blot at bevæge musen. I de fleste scener kan man se lidt op og ned, men det er kun et par steder dette er nødvendigt for at finde det man skal bruge. Og da man jo ikke ved hvor dette er, er man nødt til at se både op og ned i hver eneste scene og i alle mulige synsretninger. Det giver en masse unødvendige klik med musen og overflødig venten på at scenen skal panorere op eller ned. De fleste handlinger som Inspektøren udfører vises ikke, men scenen ændrer sig bare uden videre og viser slutresultatet.
Det eneste negative ved lyden er Inspektørens stemme. Den lyder underlig og passer ikke rigtig ind i spillet.
Nogle gange kan man godt savne tips til hvordan en opgave skal løses. Løsningen findes dog som regel i nærheden, så det gælder blot om at lede grundigt nok. Men nogle gange er dette også lidt svært, fordi man ikke altid kan se hvor i omgivelserne man skal lede. Nogle af opgaverne er mindre godt integreret i handlingen. Det er som om, de er arrangeret til ære for Inspektøren, hvilket nok hænger sammen med historiens natur. Der er lidt for mange næsten ens puslespil.
Historien er en gyser, så man skal ikke forvente sig den helt store morale eller konklusion når spillet er slut. Det er blot underholdning, og ikke en historie man skal blive hverken klogere eller bedre af.
Der er ikke mange personer, og dem der er bliver ikke beskrevet særlig detaljeret. Få personer er lig med kun lidt dialog, og lidt dialog er lig med kun lidt eller slet ingen humor. Men hvornår har en rigtig gyser været humoristisk.
Nogle af de aktive områder ligger så tæt, at man ofte får klikket på det forkerte område. Så skal man vente på at scenen panorerer, hvorefter man kan klikke tilbage og vente på endnu en panorering. Andre aktive områder kan være placeret på steder hvor grafikken ikke inviterer til nærmere undersøgelse. Disse kan man let overse, medmindre man undersøger alt med musen.
Opsætnings mulighederne er begrænsede, f.eks. kan man ikke indstille lydstyrken hverken individuelt eller overordnet for hele spillet. Det er der så heller ikke brug for i dette spil, og det ville da også være dumt at skrue ned for noget af al den dejligt uhyggelige lyd der er.

Konklusion :
Dark Fall – Lost Souls er et rigtig godt gyser adventure spil. Det skyldes især den gennemførte uhyggelige stemning, som bliver skabt af skræmmende grafik og nervepirrende lyd. Aldrig før har jeg gyst så meget under et computer spil. Irritationen over styringen, med alt for mange klik med musen for at se rundt og med en masse søgen efter aktive områder, var dog så stor, at det trækker ned. Første gang vi mødte Dark Fall var stemningen mere raffineret med antydninger og forestillinger. I dette spil serveres det mere direkte med grusomme scenerier fyldt med blod, sakse og kanyler. Alt i alt får Lost Souls en rigtig pæn vurdering, uden dog at nå helt op på højde med det første Dark Fall spil.
Lost Souls er ikke for børn og sarte sjæle, det er kun for folk med lyst til gys og forskrækkelse. Så selv om der er både historie og opgaver, så er det uhyggen der tæller her. Har man lyst til at opleve det, eller er man blevet godt underholdt af de tidligere spil fra Jonathan Boakes, så er man nødt til at spille Dark Fall – Lost Souls. Og husk - du bestemmer selv om din sjæl skal gå fortabt.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Darkling Room
Udgiver : Iceberg Interactive
Udsendt : December 2009
Review : Marts 2010

Klik for at forstørre

Vurdering
83 %