Machinarium

  Review af Knud

Dansk Adventure Review


Machinarium er det første rigtige adventure spil fra tjekkiske
Amanita Design. Tidligere har de bl.a. udsendt Samorost 1 og Samorost 2, som begge er korte tilløb til genren. I Samorost er hovedpersonen en lille hvid rum-nisse, som først skal redde sin asteroide fra at kollidere med an anden asteroide, og derefter skal han redde sin hund ud af kløerne på nogle kidnappere fra en fremmed planet. I Machinarium er hovedpersonen en lille robot, som skal snige sig ind i byen, hvor en bande af onde skurke huserer. Han skal redde sin robot-kæreste og samtidig redde byen fra helt af falde i skurkenes magt.
Både Samorost og Machinarium er musestyrede flash-spil med tegnefilms grafik og 3. persons synsvinkel. Der er ingen tale eller tekst, men der er masser af lyd, animation, humor og logiske opgaver. I forhold til Samorost er den tegnede grafik i Machinarium meget mere detaljeret og gennemført. Historien er længere, handlingen er mere omfattende, og opgaverne er flere og mere komplekse.

Handling :
Skrot-sugeren flyver ud af byen og tømmer sit indhold ud i en kæmpe stak af defekte metalgenstande og andet bras. Blandt indholdet er en lille robot hvis hoved, ene arm og ene ben er skilt fra kroppen. Det er vores navnløse, modige og kvikke helt, som først skal bruge sin snilde til at få styr på sig selv. Hovedet kommer hurtigt på plads, og ved hjælp af omgivelserne og de forhåndenværende ting, bliver benet og armen også fundet og monteret korrekt. Så går turen ind mod byen, hvor en kontrolpost med vindebro bliver næste udfordring.
I starten kender vi ikke robottens egentlige mål, men han arbejder sig dybere ind i byen ved at overkomme forhindringer og løse de opgaver og problemer der viser sig. Efterhånden opdager man, at ikke alt er som det skal være. Skurke-robotter holder nogle almindelige robotter indespærret og udnytter andre. F.eks. holder de vores vens robot-kæreste indespærret i et køkken, hvor hun skal lave måltider til dem af motorolie og ståltråd. På et tidspunkt opdager vores helt, at de slemme robotter har planer om at sprænge en bombe, hvilket senere viser sig at være et attentat på byens over-robot. Så pludselig skal han både forhindre en bombesprængning og genetablere over-robottens styring af byen, samt befri sin robot-veninde og undslippe sammen med hende.
For at opnå disse mål skal vores robot løse mange vidt forskellige opgaver. De fleste løses ved at interagere med omgivelserne, f.eks. ved at trykke på knapper, flytte ting osv. Disse handlinger skal ofte gøres i den rigtige rækkefølge og på det rette tidspunkt i forhold til animationerne af det der sker. Man er næsten altid nødt til at eksperimentere med tingene, for at finde ud af hvordan de virker, men også for at finde ud af hvad opgaven går ud på og hvordan den skal løses. Vores helt kan også samle ting op, gemme dem i sin robot-krop, tage dem med sig og bruge dem sammen med andre ting eller andre steder i byen. Nogle af opgaverne går ud på at hjælpe andre, at gøre noget for andre robotter, for at få dem til at gøre det man har brug for. Og enkelte opgaver kræver et samarbejde mellem vores ven og hans veninde. Så hende får man også mulighed for at styre i korte perioder.
I starten er opgaverne forholdsvis enkle og kan løses med ting og mekanismer i de lokale omgivelser. Men efterhånden som handlingen skrider frem, bliver opgaverne mere komplekse og skal løses med ting fra andre dele af byen og via mekanik og teknik på andre lokaliteter. Via tegn, symboler og piktogrammer i omgivelserne får man dog nogen hjælp til dette, og robotten kan også få hjælp fra dokumenter han finder og via forklaringer fra andre robotter. Er denne hjælp ikke nok til at løse opgaverne, har spillet to typer indbygget hjælp. For hver scene / opgave kan man få et gratis tip. Dette vises som en tegning i en tankeboble over robotten. Er dette heller ikke nok, kan man se hele løsningen via en tegneserie-stribe i den store bog med løsninger. Denne bog er dog låst forsvarligt, og hver gang den skal åbnes, skal man vinde et mini-spil, hvor man styrer en flyvende nøgle gennem et 2-dimentionalt landskab mens man skyder bevægelige edderkopper.
Selv om der ikke er hverken forståelig tekst eller tale i spillet, er der af og til kommunikation mellem robotterne. Denne vises som små simple tegninger i talebobler. Og selv om der ikke er deciderede dialoger, har robotterne alligevel lidt personlighed. Denne aflæses via deres udseende og via deres bevægelser og handlinger. Vores ven møder ca. 25 andre robotter i spillet, og godt halvdelen af dem kan han interagere med på den ene eller den anden måde.
Efter robotten er kommet ind i byen, foregår resten af handlingen der. Via korridorer, trapper, og elevatorer, kommer han rundt til mere end 25 forskellige lokaliteter fra byens bund til dens top. Der er alt fra afløb, tanke, luftkanaler og fængselsceller over åbne pladser og udvendige terrasser til saloner, et væksthus, en spillehal og diverse teknikrum fyldt med både mekanik og elektronik. Lokaliteterne tjener hver deres formål og har hver deres opgaver.
Historien afsløres efterhånden som handlingen udvikler sig, og dette giver nogle overraskelser i forhold til det forventede. F.eks. får man intet at vide om robottens kæreste eller byens overhoved før man pludselig møder dem. Medmindre man altså har læst et afslørende review som dette eller læst beskrivelsen på spillets hjemmeside. Handlingen er lineær, og kun undtagelsesvis i spillets mellemste komplekse del, kan man arbejde på at løse flere opgaver samtidig. Robotten blev på intet tidspunkt lukket ned, skilt ad eller på anden måde ødelagt, og historien har kun et forløb hen mod den lykkelige afslutning. Det tog min robot mellem 8 og 10 timer at komme dertil.

Styring :
Synsvinklen er 3. person og både kameravinkel og scener er faste. Af og til er scenen dog større end billedet, således at den automatisk flytter til højre eller venstre, afhængig af hvor robotten bevæger sig hen. I nogle scener er grafikken opdelt i lag, f.eks. i forgrund, mellemgrund og baggrund, som bevæger sig individuelt når scenen flytter. Dette giver en simpel tegnefilmsagtig 3D virkning. I øvrigt er alt i 2D og ses som regel lige forfra, hvilket minder en del om gamle platformspil. I et par scener hvor robotten befinder sig i et lille rum, kan dette være det eneste der er oplyst på skærmen. Efterhånden som han får adgang til rummene ved siden af bliver disse også oplyste, så man til sidst kan se hele scenen. Nogle handlinger resulterer i, at der oven på det store billede vises et lille vindue med et nærbillede af situationen.
Der er mange animationer i scenerne af f.eks. vand der drypper eller løber, af maskiner og elektronik der arbejder og blinker, og af en masse forskellige robotter der bevæger sig. Og selvfølgelig er der animationer af vores robot og af alle de ting han foretager sig. Det er ikke alle robotterne og animationerne der har betydning for spillet, og nogle af disse kan man selv starte, ved at bevæge markøren hen over bestemte ting i scenerne. I tale- og tænke-boblerne er der animationer af de tegninger som forklarer hvad der bliver sagt eller tænkt. Hvis man i længere tid ikke lader robotten gøre noget, begynder han at tænke tilbage på hvad der er sket inden spillet startede. Disse animerede klip af baggrunden for historien, vises også i en tankeboble. Selve sceneskiftene vises ved simple billedskift, som dog ofte er fulgt af længere animationer både før og efter. Disse animationer og andre selvkørende sekvenser, der vises som følge af handlinger eller i bestemte situationer, er med samme grafik som selve spillet.
Der er baggrundsmusik som er tilpasset den enkelte scene. Den spiller ikke hele tiden og den intensiveres når der sker noget dramatisk. Der er lyde fra omgivelserne, og disse er også tilpasset den enkelte scene. Der er lyde af alt det robotterne foretager sig, inklusiv de handlinger vores robot laver. Dette er alt fra at trykke på knapper, over åbning og lukning af døre, til fodtrin når han går. Desuden hører man uforståeligt robotsprog, når robotterne taler til hinanden. Man hører også et fuldt lydbillede i de selvkørende sekvenser og under de forskellige animationer. Dette gælder også for animationerne i tanke- og tale-boblerne. Lyden er i stereo, og den er retningsbestemt, så lydeffekterne høres i den retning der svarer til handlingen på skærmen.
Alt kan styres med musen. Når markøren peger et sted i scenen, hvor man kan gøre noget, skifter den udseende. Hvis det er et sted robotten kan gå til, vises et par robot-ben som går. Hvis der er et sted robotten kan udføre en handling vises en hånd med udstrakt pegefinger. Robotten kan kun gå til forudbestemte faste positioner i scenerne, og steder, hvor der kan udføres en handling, vises kun, hvis robotten er indenfor rækkevidde. Dette gælder også i forhold til robottens højde, som man kan ændre ved at klikke og trække i dobbeltpilen, som vises når markøren peger på robotten. Der er tre positioner, normal, høj udstrakt og lav sammenfoldet. Dette skal man bruge både for at undersøge alt, men også for at løse en del af opgaverne.
Den handling der kan gøres et bestemt sted, udføres automatisk når man venstreklikker. Det kan være mange forskellige handlinger, fra at samle noget op, over at undersøge noget detaljeret eller at ændre /flytte noget, til at tale med en anden robot. Samtalerne kører automatisk på uforståeligt robotsprog, men essensen af det der bliver sagt, vises med animerede tegninger i talebobler.
De ting robotten har samlet op og gemt i kroppen under sit hoved, vises på en linie øverst i billedet, når markøren føres op til toppen af skærmen. Hvis man vælger en ting, får markøren udseende som denne ting, og hvis den lyser op, når man peger på en anden ting eller på et sted i scenen, kan man forsøge at anvende den. Yderst til højre på linien med tingene, er der to symboler for hjælp. Det ene giver et gratis tip til løsning af scenens overordnede opgave, og det andet starter mini-spillet, hvor man skal skyde edderkopper for at få den komplette løsning på scenens opgaver.
I bunden af billedet kan man åbne en menu-linie. Her kan man se information om spillet, man kan gemme og indlæse spil, foretage lidt opsætning af spillet og afslutte spillet. Der kan kun gemmes 6 spil samtidigt, men gemte spil kan overskrives. Opsætningen omfatter kun skærmstørrelse og lydstyrke.

Plusser :
Selv om grafikken ser simpel ud, er den unik, flot, detaljeret og effektiv. Det er især animationerne af robotterne der er værd at bemærke. De har hver deres egne bevægelser, som ikke bare er kedelige og trivielle. De er både afvekslende og ganske underholdende. Dette gælder selvfølgelig først og fremmest vores hovedperson. Når man lader ham være i fred, foretager han rigtig mange forskellige sjove bevægelser. Selvfølgelig gentages de efter et stykke tid, men de vises i tilfældig rækkefølge. Man bør i det hele taget holde godt øje med omgivelserne. Pludselig sker der noget, som kan være både ganske underholdende og give tips til løsning af opgaverne. I nogle af scenerne, f.eks. i startbilledet, kan bevægelse af markøren rundt på skærmen sætte nogle fine animationer i gang. Generelt er stilen i grafikken gennemført, den passer glimrende til både historien og handlingen, og den er effektiv når man løser opgaver.
Generelt er lyden udmærket. Både musik og baggrunds lyde er afvekslende og tilpasset den enkelte scene. I en af scenerne er musikken endda en del af lyden fra omgivelserne. Især lydeffekterne er rigtig gode. De passer næsten perfekt til det der foregår, og de følger animationerne på en prik.
Opgaverne er spillets største plus, man kan næsten sige at de er selve spillet. Spillet er bygget op omkring opgaverne og alt andet er herligt ekstra materiale. Opgaverne er meget varierede, og man bliver udsat for alle typer som logiske og mekaniske, hvor man skal finde og bruge de rigtige ting de rigtige steder. Men der er også puslespil og opgaver med lyd og farve, samt brætspil og elektroniske spil. Sidstnævnte omfatter bl.a. en omgang space-invader og en labyrint, hvor man skal rydde alle fjenderne af vejen. Mangfoldigheden af både opgaver og typer er rigtig fin. Jeg synes puslespil og opgaver med lyd er helt i orden, især når sværhedsgraden som her ikke går over gevind. Jeg synes også det er rigtig fint, når man skal prøve sig frem og eksperimentere med tingene for at løse opgaverne. Det er der rigtig meget af i dette spil. Sværhedsgraden er passende, og kompleksiteten er stigende hen gennem spillet. Det er også et plus, at man ’blot’ skal skyde nogle edderkopper ned, for at få tilstrækkelig hjælp til at klare enhver af opgaverne.
Spillet har en fin lille historie, som binder opgaverne sammen på en god måde. Selv om slutningen er forudsigelig, er der alligevel lidt overraskelser undervejs. Det skyldes først og fremmest, at man i starten ikke får information om hvad det hele går ud på. Dette afsløres nemlig først, efterhånden som handlingen skrider frem, hvilket også virker helt fint.
Selv om det er robotter, kan man godt sige de har personlighed, og selv om der ikke er dialoger med tale og tekst, kan man godt få et indtryk af disse personligheder. Dette kommer først og fremmest fra de mange fine animationer, men også fra tegningerne og tegnefilmene i diverse tale- og tanke-bobler. Og netop disse tale- og tanke-bobler er et andet af spillets store plusser. De er fine, anderledes og rigtig gode, og de giver både humor og baggrundsinformation til historien uden nogen form for sproglig forvirring eller vanskellighed.
Styringen er simpel, velfungerende og intuitiv. På intet tidspunkt var den årsag til problemer eller forhaling af opgaveløsning og fremdrift. I de første scener får man en passende og tilstrækkelig vejledning via animerede tekster og tegninger oven på selve grafikken.

Minusser :
Hvis man kun er til realistisk filmagtig grafik, vil Machinarium nok være en skuffelse. I starten kan grafikken godt virke lidt simpel og irriterende, men for langt de fleste vil dette forsvinde efter lidt tilvænning i løbet af de første scener. Den begrænsede dybde i grafikken vanskeliggør af og til løsningen af opgaverne.
Hvis man kun er til lange talte dialoger, vil Machinarium nok være en skuffelse. De korte dialoger med animerede tegnefilm kan kræve lidt tilvænning for nogle spillere. I enkelte scener kan det valgte musikstykke virke lidt irriterende.
Hvis man kun er til logiske opgaver og opgaver med at finde og anvende ting korrekt i omgivelserne, vil Machinarium nok være en skuffelse. Puslespil, opgaver med lyd og de indlagte mini-spil vil helt sikkert irritere nogle spillere. Kun labyrint mini-spillet hvor man skal skyde alle fjender, kom i længden til at irriterede mig en smule. Nogle af opgaverne er set og prøvet tidligere i andre spil og andre sammenhænge.
Hvis man kun er til dybe komplekse historier med masser af interessant baggrund, vil Machinarium nok være en skuffelse. Der er meget begrænset dybde i historien og i baggrunden, og der er heller ikke mange overraskelser eller udvikling i den. Handlingen er meget lineær uden nogen form for sidespor eller mulighed for overspringelse. Spillets største minus er den begrænsede længde. Historie, handling og opgaver holder alt for tidligt op.
Hvis man kun er til dybe personligheder der fører lange samtaler med hinanden, vil Machinarium nok være en skuffelse. Robotternes personligheder er ikke særlig dybe og nuancerede, og for de flestes vedkommende får man kun et overfladisk indtryk af dem. De er ikke særlig menneskelige, men netop kun - robotter.
Det kræver tilvænning, at markøren kun viser hvilke ting og områder der kan håndteres, når robotten er indenfor rækkevidde. Så når man søger efter aktive områder i scenerne, skal man huske at flytte robotten med sig rundt. Højreklik åbner en flash indstillings-menu, hvilket er meget irriterende, da man er vant til at kunne bruge højreklik til forskellige ting.
Mulighed for 6 gemte spil synes jeg er alt for lidt. Det er nok for at gennemføre spillet, især fordi de kan overskrives, men hvis man ønsker at genspille bestemte eller specielt interessante scener, sætter dette en kedelig begrænsning. Man kan blive nødt til at gennemføre store dele af spillet flere gange.
De meget begrænsede indstillingsmuligheder kan måske give problemer for dem der har brug for specielle opsætninger. For mig var det ikke noget problem.

Konklusion :
Machinarium er et vidunderligt lille adventure spil, som jeg varmt kan anbefale til alle. Der er ingen blodig vold, uhygge eller psykologiske gys, som kan virke skræmmende på nogen spiller. Der er speciel grafik med masser af fine animationer, der er en lille god historie i et anderledes miljø med unikke omgivelser, der er mange interessante og afvekslende opgaver og så er der masser af humor. Spillets eneste væsentlige minus er, at det er alt for kort. Historiens manglende dybde og fraværet af personligheder og interessante dialoger trækker kun lidt ned. Så Machinarium ender med at få en rigtig pæn karakter.
Spillet er ikke særlig dyrt, og da det nemt kan hentes og installeres fra
Amanita Designs hjemmeside, er det bare med at komme i gang. Det kræver ikke noget særligt af hverken computer eller spiller at spille Machinarium, så kan man slippe det, når man er i gang, er det let at vende tilbage til igen. Hyggeligt, uhøjtideligt og ukompliceret, altså bortset fra opgaverne. Men frygt ikke, der er masser af indbygget hjælp. Jeg glæder mig meget til næste udspil fra Amanita Design på adventure området, som nok bliver Samorost 3.

 

Start Side

Klik for spillets hjemmeside


Udvikler :
Amanita Design
Udgiver : Amanita Design
Udsendt : November 2009
Review : Oktober 2010


Klik for at forstørre


Vurdering
80 %

Start Side

 

Alle Reviews

 

Dansk Adventure Review