Machinarium er det første rigtige adventure spil fra
tjekkiske Amanita Design. Tidligere har de bl.a.
udsendt Samorost 1 og Samorost 2, som begge er korte
tilløb til genren. I Samorost er hovedpersonen en lille
hvid rum-nisse, som først skal redde sin asteroide fra
at kollidere med an anden asteroide, og derefter skal han
redde sin hund ud af kløerne på nogle kidnappere fra en
fremmed planet. I Machinarium er hovedpersonen en lille
robot, som skal snige sig ind i byen, hvor en bande af
onde skurke huserer. Han skal redde sin robot-kæreste og
samtidig redde byen fra helt af falde i skurkenes magt.
Både Samorost og Machinarium er musestyrede flash-spil
med tegnefilms grafik og 3. persons synsvinkel. Der er
ingen tale eller tekst, men der er masser af lyd,
animation, humor og logiske opgaver. I forhold til
Samorost er den tegnede grafik i Machinarium meget mere
detaljeret og gennemført. Historien er længere,
handlingen er mere omfattende, og opgaverne er flere og
mere komplekse.Handling :
Skrot-sugeren flyver ud af byen og tømmer sit indhold ud
i en kæmpe stak af defekte metalgenstande og andet bras.
Blandt indholdet er en lille robot hvis hoved, ene arm og
ene ben er skilt fra kroppen. Det er vores navnløse,
modige og kvikke helt, som først skal bruge sin snilde
til at få styr på sig selv. Hovedet kommer hurtigt på
plads, og ved hjælp af omgivelserne og de
forhåndenværende ting, bliver benet og armen også
fundet og monteret korrekt. Så går turen ind mod byen,
hvor en kontrolpost med vindebro bliver næste udfordring.
I starten kender vi ikke robottens egentlige mål, men
han arbejder sig dybere ind i byen ved at overkomme
forhindringer og løse de opgaver og problemer der viser
sig. Efterhånden opdager man, at ikke alt er som det
skal være. Skurke-robotter holder nogle almindelige
robotter indespærret og udnytter andre. F.eks. holder de
vores vens robot-kæreste indespærret i et køkken, hvor
hun skal lave måltider til dem af motorolie og
ståltråd. På et tidspunkt opdager vores helt, at de
slemme robotter har planer om at sprænge en bombe,
hvilket senere viser sig at være et attentat på byens
over-robot. Så pludselig skal han både forhindre en
bombesprængning og genetablere over-robottens styring af
byen, samt befri sin robot-veninde og undslippe sammen
med hende.
For at opnå disse mål skal vores robot løse mange vidt
forskellige opgaver. De fleste løses ved at interagere
med omgivelserne, f.eks. ved at trykke på knapper,
flytte ting osv. Disse handlinger skal ofte gøres i den
rigtige rækkefølge og på det rette tidspunkt i forhold
til animationerne af det der sker. Man er næsten altid
nødt til at eksperimentere med tingene, for at finde ud
af hvordan de virker, men også for at finde ud af hvad
opgaven går ud på og hvordan den skal løses. Vores
helt kan også samle ting op, gemme dem i sin robot-krop,
tage dem med sig og bruge dem sammen med andre ting eller
andre steder i byen. Nogle af opgaverne går ud på at
hjælpe andre, at gøre noget for andre robotter, for at
få dem til at gøre det man har brug for. Og enkelte
opgaver kræver et samarbejde mellem vores ven og hans
veninde. Så hende får man også mulighed for at styre i
korte perioder.
I starten er opgaverne forholdsvis enkle og kan løses
med ting og mekanismer i de lokale omgivelser. Men
efterhånden som handlingen skrider frem, bliver
opgaverne mere komplekse og skal løses med ting fra
andre dele af byen og via mekanik og teknik på andre
lokaliteter. Via tegn, symboler og piktogrammer i
omgivelserne får man dog nogen hjælp til dette, og
robotten kan også få hjælp fra dokumenter han finder
og via forklaringer fra andre robotter. Er denne hjælp
ikke nok til at løse opgaverne, har spillet to typer
indbygget hjælp. For hver scene / opgave kan man få et
gratis tip. Dette vises som en tegning i en tankeboble
over robotten. Er dette heller ikke nok, kan man se hele
løsningen via en tegneserie-stribe i den store bog med
løsninger. Denne bog er dog låst forsvarligt, og hver
gang den skal åbnes, skal man vinde et mini-spil, hvor
man styrer en flyvende nøgle gennem et 2-dimentionalt
landskab mens man skyder bevægelige edderkopper.
Selv om der ikke er hverken forståelig tekst eller tale
i spillet, er der af og til kommunikation mellem
robotterne. Denne vises som små simple tegninger i
talebobler. Og selv om der ikke er deciderede dialoger,
har robotterne alligevel lidt personlighed. Denne
aflæses via deres udseende og via deres bevægelser og
handlinger. Vores ven møder ca. 25 andre robotter i
spillet, og godt halvdelen af dem kan han interagere med
på den ene eller den anden måde.
Efter robotten er kommet ind i byen, foregår resten af
handlingen der. Via korridorer, trapper, og elevatorer,
kommer han rundt til mere end 25 forskellige lokaliteter
fra byens bund til dens top. Der er alt fra afløb, tanke,
luftkanaler og fængselsceller over åbne pladser og
udvendige terrasser til saloner, et væksthus, en
spillehal og diverse teknikrum fyldt med både mekanik og
elektronik. Lokaliteterne tjener hver deres formål og
har hver deres opgaver.
Historien afsløres efterhånden som handlingen udvikler
sig, og dette giver nogle overraskelser i forhold til det
forventede. F.eks. får man intet at vide om robottens
kæreste eller byens overhoved før man pludselig møder
dem. Medmindre man altså har læst et afslørende review
som dette eller læst beskrivelsen på spillets
hjemmeside. Handlingen er lineær, og kun undtagelsesvis
i spillets mellemste komplekse del, kan man arbejde på
at løse flere opgaver samtidig. Robotten blev på intet
tidspunkt lukket ned, skilt ad eller på anden måde
ødelagt, og historien har kun et forløb hen mod den
lykkelige afslutning. Det tog min robot mellem 8 og 10
timer at komme dertil.
Styring
:
Synsvinklen er 3. person og både kameravinkel og scener
er faste. Af og til er scenen dog større end billedet,
således at den automatisk flytter til højre eller
venstre, afhængig af hvor robotten bevæger sig hen. I
nogle scener er grafikken opdelt i lag, f.eks. i forgrund,
mellemgrund og baggrund, som bevæger sig individuelt
når scenen flytter. Dette giver en simpel
tegnefilmsagtig 3D virkning. I øvrigt er alt i 2D og ses
som regel lige forfra, hvilket minder en del om gamle
platformspil. I et par scener hvor robotten befinder sig
i et lille rum, kan dette være det eneste der er oplyst
på skærmen. Efterhånden som han får adgang til
rummene ved siden af bliver disse også oplyste, så man
til sidst kan se hele scenen. Nogle handlinger resulterer
i, at der oven på det store billede vises et lille
vindue med et nærbillede af situationen.
Der er mange animationer i scenerne af f.eks. vand der
drypper eller løber, af maskiner og elektronik der
arbejder og blinker, og af en masse forskellige robotter
der bevæger sig. Og selvfølgelig er der animationer af
vores robot og af alle de ting han foretager sig. Det er
ikke alle robotterne og animationerne der har betydning
for spillet, og nogle af disse kan man selv starte, ved
at bevæge markøren hen over bestemte ting i scenerne. I
tale- og tænke-boblerne er der animationer af de
tegninger som forklarer hvad der bliver sagt eller tænkt.
Hvis man i længere tid ikke lader robotten gøre noget,
begynder han at tænke tilbage på hvad der er sket inden
spillet startede. Disse animerede klip af baggrunden for
historien, vises også i en tankeboble. Selve
sceneskiftene vises ved simple billedskift, som dog ofte
er fulgt af længere animationer både før og efter.
Disse animationer og andre selvkørende sekvenser, der
vises som følge af handlinger eller i bestemte
situationer, er med samme grafik som selve spillet.
Der er baggrundsmusik som er tilpasset den enkelte scene.
Den spiller ikke hele tiden og den intensiveres når der
sker noget dramatisk. Der er lyde fra omgivelserne, og
disse er også tilpasset den enkelte scene. Der er lyde
af alt det robotterne foretager sig, inklusiv de
handlinger vores robot laver. Dette er alt fra at trykke
på knapper, over åbning og lukning af døre, til
fodtrin når han går. Desuden hører man uforståeligt
robotsprog, når robotterne taler til hinanden. Man
hører også et fuldt lydbillede i de selvkørende
sekvenser og under de forskellige animationer. Dette
gælder også for animationerne i tanke- og tale-boblerne.
Lyden er i stereo, og den er retningsbestemt, så
lydeffekterne høres i den retning der svarer til
handlingen på skærmen.
Alt kan styres med musen. Når markøren peger et sted i
scenen, hvor man kan gøre noget, skifter den udseende.
Hvis det er et sted robotten kan gå til, vises et par
robot-ben som går. Hvis der er et sted robotten kan
udføre en handling vises en hånd med udstrakt
pegefinger. Robotten kan kun gå til forudbestemte faste
positioner i scenerne, og steder, hvor der kan udføres
en handling, vises kun, hvis robotten er indenfor
rækkevidde. Dette gælder også i forhold til robottens
højde, som man kan ændre ved at klikke og trække i
dobbeltpilen, som vises når markøren peger på robotten.
Der er tre positioner, normal, høj udstrakt og lav
sammenfoldet. Dette skal man bruge både for at
undersøge alt, men også for at løse en del af
opgaverne.
Den handling der kan gøres et bestemt sted, udføres
automatisk når man venstreklikker. Det kan være mange
forskellige handlinger, fra at samle noget op, over at
undersøge noget detaljeret eller at ændre /flytte noget,
til at tale med en anden robot. Samtalerne kører
automatisk på uforståeligt robotsprog, men essensen af
det der bliver sagt, vises med animerede tegninger i
talebobler.
De ting robotten har samlet op og gemt i kroppen under
sit hoved, vises på en linie øverst i billedet, når
markøren føres op til toppen af skærmen. Hvis man
vælger en ting, får markøren udseende som denne ting,
og hvis den lyser op, når man peger på en anden ting
eller på et sted i scenen, kan man forsøge at anvende
den. Yderst til højre på linien med tingene, er der to
symboler for hjælp. Det ene giver et gratis tip til
løsning af scenens overordnede opgave, og det andet
starter mini-spillet, hvor man skal skyde edderkopper for
at få den komplette løsning på scenens opgaver.
I bunden af billedet kan man åbne en menu-linie. Her kan
man se information om spillet, man kan gemme og indlæse
spil, foretage lidt opsætning af spillet og afslutte
spillet. Der kan kun gemmes 6 spil samtidigt, men gemte
spil kan overskrives. Opsætningen omfatter kun
skærmstørrelse og lydstyrke.
Plusser
:
Selv om grafikken ser simpel ud, er den unik, flot,
detaljeret og effektiv. Det er især animationerne af
robotterne der er værd at bemærke. De har hver deres
egne bevægelser, som ikke bare er kedelige og trivielle.
De er både afvekslende og ganske underholdende. Dette
gælder selvfølgelig først og fremmest vores
hovedperson. Når man lader ham være i fred, foretager
han rigtig mange forskellige sjove bevægelser.
Selvfølgelig gentages de efter et stykke tid, men de
vises i tilfældig rækkefølge. Man bør i det hele
taget holde godt øje med omgivelserne. Pludselig sker
der noget, som kan være både ganske underholdende og
give tips til løsning af opgaverne. I nogle af scenerne,
f.eks. i startbilledet, kan bevægelse af markøren rundt
på skærmen sætte nogle fine animationer i gang.
Generelt er stilen i grafikken gennemført, den passer
glimrende til både historien og handlingen, og den er
effektiv når man løser opgaver.
Generelt er lyden udmærket. Både musik og baggrunds
lyde er afvekslende og tilpasset den enkelte scene. I en
af scenerne er musikken endda en del af lyden fra
omgivelserne. Især lydeffekterne er rigtig gode. De
passer næsten perfekt til det der foregår, og de
følger animationerne på en prik.
Opgaverne er spillets største plus, man kan næsten sige
at de er selve spillet. Spillet er bygget op omkring
opgaverne og alt andet er herligt ekstra materiale.
Opgaverne er meget varierede, og man bliver udsat for
alle typer som logiske og mekaniske, hvor man skal finde
og bruge de rigtige ting de rigtige steder. Men der er
også puslespil og opgaver med lyd og farve, samt
brætspil og elektroniske spil. Sidstnævnte omfatter bl.a.
en omgang space-invader og en labyrint, hvor man skal
rydde alle fjenderne af vejen. Mangfoldigheden af både
opgaver og typer er rigtig fin. Jeg synes puslespil og
opgaver med lyd er helt i orden, især når
sværhedsgraden som her ikke går over gevind. Jeg synes
også det er rigtig fint, når man skal prøve sig frem
og eksperimentere med tingene for at løse opgaverne. Det
er der rigtig meget af i dette spil. Sværhedsgraden er
passende, og kompleksiteten er stigende hen gennem
spillet. Det er også et plus, at man blot
skal skyde nogle edderkopper ned, for at få
tilstrækkelig hjælp til at klare enhver af opgaverne.
Spillet har en fin lille historie, som binder opgaverne
sammen på en god måde. Selv om slutningen er
forudsigelig, er der alligevel lidt overraskelser
undervejs. Det skyldes først og fremmest, at man i
starten ikke får information om hvad det hele går ud
på. Dette afsløres nemlig først, efterhånden som
handlingen skrider frem, hvilket også virker helt fint.
Selv om det er robotter, kan man godt sige de har
personlighed, og selv om der ikke er dialoger med tale og
tekst, kan man godt få et indtryk af disse
personligheder. Dette kommer først og fremmest fra de
mange fine animationer, men også fra tegningerne og
tegnefilmene i diverse tale- og tanke-bobler. Og netop
disse tale- og tanke-bobler er et andet af spillets store
plusser. De er fine, anderledes og rigtig gode, og de
giver både humor og baggrundsinformation til historien
uden nogen form for sproglig forvirring eller
vanskellighed.
Styringen er simpel, velfungerende og intuitiv. På intet
tidspunkt var den årsag til problemer eller forhaling af
opgaveløsning og fremdrift. I de første scener får man
en passende og tilstrækkelig vejledning via animerede
tekster og tegninger oven på selve grafikken.
Minusser
:
Hvis man kun er til realistisk filmagtig grafik, vil
Machinarium nok være en skuffelse. I starten kan
grafikken godt virke lidt simpel og irriterende, men for
langt de fleste vil dette forsvinde efter lidt
tilvænning i løbet af de første scener. Den
begrænsede dybde i grafikken vanskeliggør af og til
løsningen af opgaverne.
Hvis man kun er til lange talte dialoger, vil Machinarium
nok være en skuffelse. De korte dialoger med animerede
tegnefilm kan kræve lidt tilvænning for nogle spillere.
I enkelte scener kan det valgte musikstykke virke lidt
irriterende.
Hvis man kun er til logiske opgaver og opgaver med at
finde og anvende ting korrekt i omgivelserne, vil
Machinarium nok være en skuffelse. Puslespil, opgaver
med lyd og de indlagte mini-spil vil helt sikkert
irritere nogle spillere. Kun labyrint mini-spillet hvor
man skal skyde alle fjender, kom i længden til at
irriterede mig en smule. Nogle af opgaverne er set og
prøvet tidligere i andre spil og andre sammenhænge.
Hvis man kun er til dybe komplekse historier med masser
af interessant baggrund, vil Machinarium nok være en
skuffelse. Der er meget begrænset dybde i historien og i
baggrunden, og der er heller ikke mange overraskelser
eller udvikling i den. Handlingen er meget lineær uden
nogen form for sidespor eller mulighed for overspringelse.
Spillets største minus er den begrænsede længde.
Historie, handling og opgaver holder alt for tidligt op.
Hvis man kun er til dybe personligheder der fører lange
samtaler med hinanden, vil Machinarium nok være en
skuffelse. Robotternes personligheder er ikke særlig
dybe og nuancerede, og for de flestes vedkommende får
man kun et overfladisk indtryk af dem. De er ikke særlig
menneskelige, men netop kun - robotter.
Det kræver tilvænning, at markøren kun viser hvilke
ting og områder der kan håndteres, når robotten er
indenfor rækkevidde. Så når man søger efter aktive
områder i scenerne, skal man huske at flytte robotten
med sig rundt. Højreklik åbner en flash indstillings-menu,
hvilket er meget irriterende, da man er vant til at kunne
bruge højreklik til forskellige ting.
Mulighed for 6 gemte spil synes jeg er alt for lidt. Det
er nok for at gennemføre spillet, især fordi de kan
overskrives, men hvis man ønsker at genspille bestemte
eller specielt interessante scener, sætter dette en
kedelig begrænsning. Man kan blive nødt til at
gennemføre store dele af spillet flere gange.
De meget begrænsede indstillingsmuligheder kan måske
give problemer for dem der har brug for specielle
opsætninger. For mig var det ikke noget problem.
Konklusion
:
Machinarium er et vidunderligt lille adventure spil, som
jeg varmt kan anbefale til alle. Der er ingen blodig vold,
uhygge eller psykologiske gys, som kan virke skræmmende
på nogen spiller. Der er speciel grafik med masser af
fine animationer, der er en lille god historie i et
anderledes miljø med unikke omgivelser, der er mange
interessante og afvekslende opgaver og så er der masser
af humor. Spillets eneste væsentlige minus er, at det er
alt for kort. Historiens manglende dybde og fraværet af
personligheder og interessante dialoger trækker kun lidt
ned. Så Machinarium ender med at få en rigtig pæn
karakter.
Spillet er ikke særlig dyrt, og da det nemt kan hentes
og installeres fra Amanita Designs hjemmeside, er det bare
med at komme i gang. Det kræver ikke noget særligt af
hverken computer eller spiller at spille Machinarium, så
kan man slippe det, når man er i gang, er det let at
vende tilbage til igen. Hyggeligt, uhøjtideligt og
ukompliceret, altså bortset fra opgaverne. Men frygt
ikke, der er masser af indbygget hjælp. Jeg glæder mig
meget til næste udspil fra Amanita Design på adventure området,
som nok bliver Samorost 3.
|
|
Start Side
Klik
for spillets hjemmeside

Udvikler : Amanita Design
Udgiver : Amanita Design
Udsendt : November 2009
Review : Oktober 2010
Klik for at forstørre












Vurdering
80 %
|