Handling :
Historien foregår i nutidens New York, hvor vores helt bor sammen med sin kone Diana og hans trofaste følgesvend Java. Martin Mystère er en eventyrer, som rejser verden rundt for at undersøge diverse mystiske fænomener og lokaliteter, og det er på et af disse eventyr, at han i det ydre Mongoliet mødte Java, som mest af alt ligner en hulemand. Foruden sine eventyrlige rejser hjælper Martin også New Yorks politi med detaljerede undersøgelser i specielt vanskellige og overnaturlige sager, og det er i denne forbindelse, at han bliver ringet op af politikommissær Travis. Den velhavende videnskabsmand og forsker professor Eulemberg er blevet myrdet i sit imponerende hjem midt i New York. Der er forskellige mystiske omstændigheder ved mordet, og derfor vil Travis gerne have Martin til at komme hen til Eulembergs villa for at se på sagen. Dette er første større opgave man skal løse. For at få Martin til at blive hjemme, så han kan få nødvendig og tiltrængt hvile, har Diana låst hans garderobeskab, så han ikke umiddelbart kan få fat i sit tøj. Hans Ferrari er på værksted, og han har forlagt sedlen med værkstedets telefonnummer. Og endelig kan han heller ikke finde sin mobiltelefon. Disse tre problemer skal man hjælpe Martin med at løse, før han kan komme af sted, og handlingen for alvor kan tage fart.
Fra efterforskning af en mystisk mordsag udvikler historien sig til at handle om hemmelig forskning i Aztekernes gamle ritualer, om sjælevandring, livet efter døden og evig ungdom. Der er de gode personer som forsøger at hjælpe Martin og hans venner, og så er der skurkene som ikke skyer nogen midler for at få fat i Aztekernes hemmelighed, men hvem er hvem. Martin møder op mod 30 forskellige personer på sit eventyr, han kan tale med mere end 20 af disse, og ofte er han nødt til at tale med dem flere gange. Han skal gennemføre mange samtaler, og nogle af dem er lange med mange dialogvalg. Men dette er nødvendigt, da samtalerne indeholder vigtige oplysninger, som skal bruges til løsning af diverse opgaver, og idet samtalerne ofte åbner for nye muligheder i handlingen. Der er også uundværlige oplysninger i dokumenter, bøger og andre ting, som han finder.
Langt de fleste opgaver går ud på at finde og anvende ting rigtigt, men der er også et par opgaver hvor man skal finde eller udlede koder, så døre og ting kan åbnes. Foruden Martin får man i kortere perioder mulighed for at styre hans kone Diana og storbybumsen Alfie. I løbet af spillet skal man foretage detaljerede undersøgelser af så forskellige steder som Martin og Dianas hjem, Eulembergs villa, et naturhistorisk museum, en natklub, en mexicansk landsby, et aztekisk tempel og nogle lagerbygninger på en havn. Og detaljeret undersøgelse skal tages bogstaveligt, idet der findes op mod 10 gange flere ting der kan undersøges, end dem Martin reelt har brug for. Det er også langt fra alle de ting han kan samle op og tage mig sig, som han får brug for senere. Som spillet skrider frem, kan der komme nye ting til, så det kan være nødvendigt at undersøge scenerne flere gange. På denne måde går meget af spillet med at finde alle de rigtige ting mellem alt det man kan undersøge.
Handlingen er opdelt i 9 kronologiske afsnit, som hver foregår i et begrænset antal af spillets lokaliteter. Inden for hvert afsnit er der stor frihed til at undersøge omgivelserne og løse opgaver og delopgaver i valgfri rækkefølge. Martin kan sådan set ikke dø, og han kan ikke havne i en blindgyde uden mulighed for at komme videre. Jeg var ca. 20 timer om at gennemføre spillet, og meget af den tid brugte jeg på at undersøge ting og steder, som ikke direkte var knyttet til handlingen. Når man ved hvilke ting der skal bruges hvor, kan spillet gennemføres på mindre end 10 timer.

Styring :
Spillet har faste baggrunde i 2D, hvorpå personerne i 3D ses med 3. persons synsvinkel. Man styrer hovedpersonen rundt, ved at klikke med musen, der hvor man ønsker vedkommende skal gå hen. Er dette tæt på kanten af skærmen, kan det være at scenen automatisk skifter til en anden fast baggrund. Når markøren peger på et sted eller en ting, som man kan gøre noget med, skifter den udseende. Er det en udgang til en anden scene, vises en dør, og i alle andre situationer vises et undersøgelses symbol, et håndterings symbol eller et samtale symbol. Hvilket symbol der vises afhænger af hvad markøren peger på. Samtidig vises en kort beskrivelse af tingen eller stedet nederst i billedet. Den viste handling udføres med venstreklik. Med højreklik kan man skifte symbolet fra f.eks. undersøgelse til håndtering, således at man kan samle en ting op, efter at man set nærmere på den, eller man kan se nærmere på den person man lige har talt med. Hvilke handlings symboler man med højreklik kan skifte imellem, afhænger også af hvad markøren peger på. Når man undersøger noget, får man personens beskrivelse af objektet uden tale men med tekst under selve billedet.
Personen man styrer kan ikke løbe, men dobbeltklik på en udgang kan sommetider få scenen til straks at skifte, uden at man skal afvente personens bevægelse. Foregår sceneskiftene med elevator eller lignende, bliver skærmen ofte helt sort, således at man blot hører hvad der foregår. Tidligt i spillet finder Martin et kort over New York. Dette kan anvendes i næsten alle scener til straks at flytte handlingen til et andet sted. Alternativt skal man få ham til at bevæge sig, evt. gennem flere scener, ud til hans Ferrari, og når man så vælger at bruge denne, kommer kortet automatisk frem. Nye interessante lokaliteter tilføjes på kortet, efterhånden som Martin bliver opmærksom på dem. Mexico repræsenteres på kortet via en lufthavn i New York.
Når visse ting undersøges eller håndteres, skifter billedet til 1. persons synsvinkel, hvor man så kan se et detaljeret område af scenen. Disse nærbilleder vises som mindre vinduer lagt oven på andre vinduer med billeder fra den aktuelle scene. Denne effekt leder tankerne hen på tegneserier, som jo er Martin Mystères normale medie. Samme effekt bruges til de selvkørende sekvenser, hvor der zoomes ind på et af vinduerne inden animationen så starter i dette vindue. Også enkelte automatisk startede og afviklede dialoger vises med denne tegneserie effekt. Disse vises med samme 2D grafik og 3D personer som i selve spillet, hvorimod de selvkørende sekvenser helt er i 3D.
De selvkørende sekvenser vises typisk, når handlingen skifter fra et afsnit til det næste, eller når personen bevæger sig over større afstande, hvilket ofte er sammenfaldende. Men der vises også selvkørende sekvenser, når der sker andet afgørende i handlingen. De selvkørende sekvenser i 3D er fuldt animerede, hvorimod det stort set kun er personerne der er animerede i selve spillet. Typisk flytter disse sig ikke rundt, men forbliver stationære med små naturlige bevægelser. Kun under samtalerne viser personerne andre bevægelser inkl. mundbevægelser. De sparsomme animationer i scenerne begrænser sig til et blad der falder fra et træ, noget dis der driver hen over en lille sø, eller en lysreklame der blinker i mørket.
Hvis man under samtalerne kan vælge hvad der skal siges, vises mulighederne nederst på skærmen. Disse ændrer sig løbende under samtalen, og man vælger den enkelte sætning ved at klikke på den. Nederst i venstre hjørne af billedet, er der et i-symbol. Ved at klikke på dette kan man slå visning, af de ting personen har med sig, til og fra. Disse vises på en linie under selve billedet, og der kan vises 12 ting af gangen. Når personen her flere ting med sig, kan linien rulles til højre eller venstre, så man kan få adgang til dem alle. Når markøren peger på en af disse ting, vises der en kort beskrivelse af den under selve billedet, helt på samme måde som med tingene i scenerne. Og på samme måde kan man også her med højreklik vælge mellem at undersøge eller anvende tingene. Ved undersøgelse får man personens beskrivelse af tingen med tekst, men samtidig høres personens stemme, hvilket ikke er tilfældet for ting i scenerne. Når en af tingene er valgt for anvendelse, kan man forsøge at sætte den sammen med de andre ting man her med sig, eller man kan forsøge at anvende den på ting og steder i scenen.
Alle spillets lokaliteter har hver sit stykke musik, som er tilpasset stedet, handlingen og stemningen. Der er også musik når spillet startes og når der vises menuer. Foruden musikken hører man spredte lyde fra omgivelserne. Dette kan være lyden af trafik, en fugl der synger, eller torden og regnvejr. Der er tillige simple lyde af det personerne foretager sig, som f.eks. når de åbner eller lukker en dør. Endelig hører man også personernes stemmer tydeligt, idet musikken dæmpes når de taler. Som regel kan man høre på stemmen, hvis der bliver talt gennem en telefon, en væg, eller lignende.
Når man under spillet trykker på F1-tasten, åbnes der et vindue hvor man kan gemme og indlæse spil. Der kan gemmes op til 8 samtidige spil, og disse er repræsenteret med et lille billede af den aktuelle situation. Når man klikker på et af de små billeder, kan man se hvilket af spillets afsnit det gemte spil er fra. Fra dette vindue kan man også åbne spillets menu. Denne kan desuden åbnes fra selve spillet ved at trykke på ESC-tasten, og det er samme menu der vises, når spillet startes. Fra menuen kan man starte et nyt spil, indlæse et gemt spil og foretage opsætning af spillet. Vælger man at indlæse et spil, får man samme menu som ved tryk på F1. Under opsætning kan man slå engelske undertekster til og fra, og her kan man også vælge at se ekstra materiale fra spillet. Dette er opdelt i billeder og selvkørende sekvenser. Man kan kun se de selvkørende sekvenser, som man indtil nu har oplevet i spillet. Endelig kan man fra spillets menu også vælge at afbryde spillet.

Plusser :
Grafikken er generelt meget flot med forholdsvis høj opløsning på 1024x768 pixels. De faste baggrunde ser imponerende ud med mange flotte detaljer, og nogle af scenerne virker nærmest monumentale. Kameravinklen er ofte meget forskellig fra scene til scene, og af og til er synsvinklen mere eller mindre skråt oppefra. Dette giver en god afveksling i grafikken. Personerne har fine naturlige skygger, som følger deres bevægelser.
Musikken passer fint til handlingen og spillets stemning, og de lyde man hører virker naturlige. For det meste er stemmerne velspillede og ganske underholdende.
Der er masser af forskellige opgaver med at finde ting, sætte dem sammen og anvende dem korrekt. Det er fint at man kan undersøge mange flere ting, end dem man kan samle op, og det er fint at man kan samle nogle ting op, selv om de ikke skal anvendes. Dette gør, at man med fordel kan tænke sig om, i stedet for blot at prøve sig frem. Ofte får man rigtig underholdende beskrivelser af de ting man undersøger, og det er specielt sjovt at høre Dianas kommentarer til Martins ting, når man har hørt Martins mening. Opgaverne er godt integreret i handlingen, og de bliver aldrig for svære. En af opgaverne fandt jeg specielt god og meget anderledes. Selv om løsningen ligger lige for og man får adskillige tips til den, kræver den alligevel lidt alternativ omtanke.
Historien er både spændende og underholdende, og den indeholder adskillige små og store overraskelser. Den udvikler sig til det sidste, og når den slår over i det surrealistiske, virker det mere humoristisk end mærkværdigt. Scenen, som vises efter rulleteksterne, kan opfattes som et oplæg til en efterfølger.
Personerne er interessante og underholdende, og man får detaljeret kendskab til personligheden for et par stykker af dem. Dialogerne er ofte ret omfattende og meget informative, og af og til er de ganske morsomme. F.eks. kan Martin ringe Castelli op, og fortælle ham hvilke historier han bør skrive fremover, og Martin og Java kan føre en længere samtale, uden at Java siger et eneste forståeligt ord. Generelt er Java med for underholdningens skyld, idet han kun bidrager til handlingen et par gange. Selv om han er stor og ser stærk ud, bliver han aldrig voldelig, og på intet tidspunkt gør man brug af hans kræfter. Den indforståede respekt der er mellem Martin og Diana, selv om de lever i et klassisk kønsrollemønster, er også ganske underholdende.
Selve styringen er intuitiv og tilstrækkelig, men heller ikke mere. Selv om det kræver lidt tilvænning, er det faktisk udmærket at personerne ikke beskriver det man undersøger verbalt, men kun via tekst. Det er ikke naturligt, at en person går rundt og fortæller sig selv hvad han synes om det han ser. Det er godt at dialogerne kan forsynes med engelske undertekster, samt at man kan gense de selvkørende sekvenser.

Minusser :
De fleste scenerne er temmelig livløse uden nogen eller kun få animationer af omgivelserne. Når personen bevæger sig fra en scene til en anden f.eks. med en elevator, bliver skærmen helt sort i et længere stykke tid. Man hører kun hvad der foregår, men man ser det ikke. Der burde have været animerede sekvenser af dette.
De personer man ikke styrer bevæger sig ikke rundt, de forbliver fastfrosset til samme sted. Kun den person man styrer foretager sig noget. Personernes ansigtsudtryk er ikke særlig detaljerede, og ofte mangler der mundbevægelser eller også passer de ikke til den engelske tale.
Generelt vises de selvkørende sekvenser i små vinduer, og opløsningen er alligevel så dårlig og udetaljeret, at grafikken i disse situationer virker udflydende og utydelig.
I længden kan musikken virke så enerverende, at man får lyst til skrue ned for den, og ofte overdøver musikken de sparsomme lyde fra omgivelserne. Der mangler indstillingsmuligheder for lydstyrken generelt og for de individuelle typer af lyd. Enkelte af stemmerne kan af og til virke lidt for overspillede og unaturlige, og nogle gange taler en person med en anden persons stemme. Det hænder også, at en telefonstemme mister telefonfiltret og lyder som om personen er tilstede. Dette virker umiddelbart generende.
Den største udfordring vedr. opgaverne er at finde de ting man skal bruge. Generelt mangler der afveksling og udfordring i opgaverne, og flere decideret logiske opgaver, kunne have bidraget til dette.
Den korte beskrivelse der vises, når markøren peger på en ting, er nogle steder helt forkert. F.eks. kaldes Diana og Martins hus for naboens hus, og et gulvtæppe kaldes for en telefon.
Det er ikke altid man kan få scenen til straks at skifte, når man dobbeltklikker på en udgang. Nogle gange virker det, nogle gange skal man dobbeltklikke eller enkeltklikke flere gange, og andre gange virker det slet ikke. Så må man pænt vente til personen har bevæget sig hele vejen over til udgangen, vel at mærke i skridttempo, idet personerne ikke kan løbe.
Nogle steder kan scenen skifte, når personen går ind imod kameraet, men det er ikke altid at markøren viser denne mulighed med et dør-symbol. Et par gange i løbet af spillet blev jeg snydt af dette, således at jeg først fandt scenen efter gentagne klik med musen alle steder i billedet. Dette bidrager til unødig frustration og forlængelse af spillet. Så det er en god ide altid at klikke med musen i underkanten af billedet, så man kan se om der er en scene gemt her.
Man kan ikke altid vide ud fra beskrivelsen af en ting, om det er noget man kan eller skal anvende. Derfor bør man klikke på alt med både undersøgelses og håndterings symbolerne. Kun på den måde kan man være sikker på at få fat i alle de ting man skal bruge.
Det er en unødvendig og generende begrænsning, at man kun kan gemme 8 spil samtidig. For let at komme tilbage til enhver situation i spillet, kunne jeg sagtens have brugt det 3-dobbelte antal.

Konklusion :
Martin Mystère – Operation Dorian Gray er et godt gedigent adventure spil. Det er især den spændende historie og de interessante personer, som trækker op, men også de klassiske opgaver med ting og spillets humor er positive. På den negative side tæller især den manglende tekniske kvalitet, med f.eks. de statiske scener næsten uden animationer og det lave antal samtidig gemte spil, samt de mange små irriterende fejl, som burde have været fjernet. Spillet er heller ikke på nogen måde nyskabende, men til gengæld er det ganske underholdende. Alt i alt får spillet en ganske pæn karakter.
Er man til klassiske adventure spil og detektivarbejde med mystiske over og undertoner, er Martin Mystère – Operation Dorian Gray det helt rigtige spil. Og alle adventure spil fans, som kan bære over med de beskrevne fejl og mangler, kan få meget god underholdning sammen med Martin Mystère. Jeg håber bestemt at Artematica får lidt bedre styr på den tekniske kvalitet, og så laver et nyt interaktivt eventyr med tegneseriehelten Martin Mystère i hovedrollen.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Artematica Entertainment
Udgiver : GMX Media
Udsendt : Juli 2005
Review : Februar 2006

Klik for at forstørre

Vurdering
77 %