Handling :
Spillet indledes med en filmisk sekvens fra St. Petersborg. I baggrunden høres en TV reportage om en ny forbedret analysemetode til kontrol af maleriers ægthed. I flg. professor Abramchikov, som er metodens bagmand, er den klar til anvendelse i løbet af et par uger, og første museum til at få glæde af opfindelsen bliver State Hermitage museet i St. Petersborg. Derefter ringer telefonen, og man hører en konspiratorisk samtale om tidspres og nødvendigheden af at skaffe nogen af vejen for at vinde tid.
Selve spillet starter i Lyon i Frankrig. Vores hovedperson Lara, som nu arbejder for Interpol, bliver ringet op at sin tidligere chef Ostankovic, der er leder for den russiske militære efterretning i St. Petersborg. Han har det overordnede ansvar for sikkerheden i Hermitage museet, og fortæller om en mystisk afbrydelse i sikkerhedssystemet. Der er tilsyneladende ikke stjålet noget, men han frygter at der har foregået en ombytning af et af de uvurderlige malerier. Da han står til at modtage en medalje for sit arbejde med sikkerheden, vil han holde sagen hemmelig, og har derfor brug for hjælp til at foretage en skjult efterforskning. Han har en klemme på Laras ven Max, som tidligere har været indblandet i forfalskninger af kunstværker. Derfor truer han Lara til at få Max overtalt til straks at rejse til St. Petersborg for at hjælpe. I det samme ser Lara på TV, at hendes tidligere kunstprofessor og læremester Abramchikov er omkommet i en ulykke.
Laras første store opgave er at kontakte Max og få ham overtalt til at rejse til St. Petersborg for at hjælpe Ostankovic. Dette er ikke nær så let som det lyder, da der er problemer med hendes telefon og med hendes kollegaer, og da Max sidder midt i en vigtig konference. Men problemer er jo til for at blive løst, ikke mindst i adventure spil. Historien udvikler sig til en konspiratorisk thriller med mystiske overnaturlige undertoner. Der er korrupte embedsmænd, kunstværker der bliver forfalskede, gamle dokumenter og sagn samt en religiøs sekt med sin helt egen dagsorden. Og bag det hele ligger der en historie om døden der når os alle. Den overordnede opgave for Lara og Max er at hjælpe Ostankovic så Max en gang for alle kan slippe af krogen. Men det viser sig, at der er mere end en krog i Max, og Ostankovic’s krog er ikke den værste.
Memento Mori foregår i nutidens Europa. Handlingen strækker sig over ca. en uge, og slutningen foregår 14 dage senere. Tilsammen besøger Lara og Max 13 lokaliteter, og i hver af disse er der fra nogle få til mange forskellige rum og steder. I Lyon har de adgang til Laras lejlighed, til Interpols bygning hvor Lara arbejder og til et museum. I St. Peterborg er der State Hermitage museet, Ostakovic’s kontor, Laras tantes lejlighed, en politistation, et bibliotek, et beboelseskvarter og et hospital. Derudover kommer Lara til en lejlighed og til gaderne omkring denne i Lissabon i Portugal og til en herregård i Skotland, og Max kommer til et kloster dybt inde i de finske skove.
Der er masser af opgaver af meget forskellig karakter. Der er praktiske opgaver med at finde og anvende ting, der er logiske opgaver med koder og mekanik, og der er specielle opgaver som f.eks. analyse af et maleri for at afgøre om det er forfalsket. Der er også masser af opgaver med at finde information i dokumenter og via samtaler med andre personer. Til dette skal der anvendes både telefon, mobil og e-mail. Det er ikke alle opgaver der skal løses, og enkelte af dem kan løses på forskellig måde.
Lara og Max møder og taler med mere end tyve personer, og derforuden ser man en del statister. Personerne er forskellige, og de har hver deres rolle. Man skifter mellem at styre Lara og Max, og af og til skal man også styre deres dialoger med de andre personer. Dette gøres ved at man vælger enten at svare positivt, negativt eller undrende på deres spørgsmål. Disse valg har direkte indflydelse på spillets slutning.
Historien udvikler sig gennem spillet som følge af det Lara og Max foretager sig, og bag det hele ulmer der en overraskelse som først afsløres til sidst. Handlingen er lineær og opdelt i 18 mindre afsnit i kronologisk orden, som hver foregår i et begrænset område. Den attitude man vælger under dialogerne, samt den måde man løser nogle af opgaverne på, har betydning for spillets slutning. Der er i flg. spillets omslag 8 forskellige slutninger, men jeg har kun oplevet et par af disse. Forskellen mellem slutningerne ses kun til allersidst i spillet, men handlingerne, der afgør hvilken slutning man får, ligger meget tidligere. Så vil man se alle slutningerne, skal man gennemspille hele handlingen mange gang. Jeg har set en sørgelig og utilfredsstillende slutning samt en fin og god slutning, og den sidste var jeg ca. 20 timer om at nå.

Styring :
Generelt er synsvinklen 3. person med lejlighedsvise nærbilleder med 1. persons synsvinkel af f.eks. telefoner og computerskærme. Når man skal udføre en handling, vises der af og til et mindre nærbillede ovenpå det normale billede, som om der er endnu et kamera med en anden synsvinkel. Disse er også med 3. persons synsvinkel. Både personer, ting og omgivelser er i 3D, og kameravinklen flyver automatisk til en ny position, når personerne flytter sig eller udfører handlinger. Man kan ikke styre kameraet, så man har kun udsyn til det den automatiske kameravinkel giver mulighed for at se.
Man ser en del animation i omgivelserne. F.eks. er der insekter og fugle der flyver omkring, der er skyer og røg der bevæger sig, der er bevoksning som bølger i vinden, og der er lys og maskiner der blinker og arbejder. Man ser også en del personer uden betydning for historien, som bevæger sig rundt, og der kører biler forbi på vejene. Der er animationer af de handlinger personerne udfører, og det gælder både hovedpersonerne og de øvrige personer. Under samtalerne ser man mundbevægelser samtidig med at personerne bevæger arme, hænder og hoved. Ved handlinger og når personer kommer eller går, vises der korte selvkørende sekvenser med samme grafik som selve spillet.
Når hovedpersonen flytter sig til en ny scene, bliver skærmen sort i et kort øjeblik, mens den nye scene bliver indlæst. Flytning mellem spillets lokaliteter vises med filmiske sekvenser i et lidt smallere format. Disse er også i 3D og med bevægelig kameravinkel. Tilsvarende sekvenser vises også ved bestemte handlinger og afgørende hændelser, samt som indledning og afslutning til spillet.
Spillet har tilpasset og stemningsfyldt baggrundsmusik som kun høres lejlighedsvis. Der er passende og naturlige lyde fra omgivelserne af f.eks. fugle, vind og vejr, samt af maskiner, biler og personer. Man hører også lyde af de handlinger som hovedpersonerne foretager sig, f.eks. når døre og lignende åbnes og lukkes, samt af fodtrin når personen går eller løber. Endelig høres der en del forskellig tale. Selvfølgelig hører man samtalerne mellem hovedpersonen og de andre personer, men man hører også hovedpersonens kommentarer til stort set alt det man forsøger at få vedkommende til at gøre. Foruden dette hører man også en mystisk fortæller med dyb stemme, som under de filmiske sekvenser ved skift mellem spillets afsnit kommer med gådefulde kommentarer til situationen. Lydene er som minimum i stereo, således at retningen af dem passer til det man ser på skærmen, inklusiv bevægelser af f.eks. biler der kører forbi.
Spillet styres udelukkende med musen. Ét klik får personen til at gå så tæt på det sted man har klikket som muligt, og dobbeltklik får personen til at løbe derhen. Når musen peger på et aktivt område viser markøren med et animeret symbol hvilken handling man kan foretage. Hvis symbolet er todelt, kan man udføre den ene handling med venstreklik og den anden med højreklik. Under markøren vises en kort tekst, som beskriver det aktive område. De typiske handlinger man kan udføre er at undersøge noget, at samle noget op, at foretage en handling, at starte en dialog eller at gå til en anden scene. I Lyon og St. Petersborg kan man flytte handlingen rundt mellem de enkelte lokaliteter ved at klikke på et kort.
De fleste dialoger afvikles automatisk, men af og til får man mulighed for at vælge om hovedpersonen skal svare positivt, negativt eller spørgende. Valget har betydning for dialogens forløb, og tilsyneladende i sidste ende også for hvilken af spillets forskellige slutninger man ender med at opleve.
Når markøren flyttes op i toppen af billedet, vises de ting hovedpersonen har samlet op og bærer rundt på. Disse ting kan vælges for anvendelse i omgivelserne eller sammen med en af de andre ting. Når en ting er valgt, viser markøren et lille billede af tingen med rød baggrund. Hvis markøren derefter peger på et sted eller på en anden ting, hvor anvendelsen er korrekt, skifter baggrunden til grøn. Tingene kan også undersøges nærme, hvorved der vises et nærbillede af tingen. Her har man mulighed for at dreje tingen rundt, så man også kan se bagsiden. Hovedpersonens mobiltelefon vises sammen med de andre ting øverst på skærmen, men den håndteres lidt anderledes. Man klikker på telefonens knapper, for at bladre op og ned mellem kontakterne og for at ringe op.
Via ikonet i højre side af linien med tingene kan man åbne spillets menu. Her kan man bl.a. gemme og indlæse spil og foretage opsætning af spillet. Man kan gemme alle de spil man ønsker, og de gemmes med et billede, et navn som beskriver sted og situation, samt dato og klokkeslæt. Når et nyt af de i alt 18 afsnit startes, gemmes spillet automatisk. I opsætningen kan man foruden at slå undertekster til og fra, foretage en detaljeret indstilling af både grafik og lyd.

Plusser :
Grafikken er flot og detaljeret og 3D effekterne er gode. Der er mange interessante og dynamiske kameravinkler med spektakulære lyseffekter, som helt filmisk gør scenerne mere rummelige og realistiske. De bevægelige kameravinkler og skiftene mellem dem er med til at gøre scenerne levende og fremhæve handlingen. De nærmest konstante animationer af personerne og af omgivelserne øger realismen og gør spiloplevelsen bedre. Nærbillederne af diverse handlinger, som vises i små rammer oven på selve billedet, fungerer rigtig godt. Grafikken giver action og dramatik til alle dele af spillet, og den understøtter både handling og historie.
Især baggrundslydene og lydeffekterne af det der foregår er gode og realistiske. Der er summen og andre små lyde fra omgivelserne, og man kan f.eks. høre en bil nærme sig selv om man endnu ikke kan se den. Lyden af døre og lignende der bliver åbnet og lukket er meget naturlige og som regel også ganske præcise. Den lejlighedsvise musik er fin, og den sætter en passende melankolsk og tilbagelænet stemning. De engelske stemmer skal have et plus for de sprogligt tilpassede udenlandske accenter.
De mange og meget varierede opgaver er et af spillets helt store plusser. De er helt integreret i handlingen, og langt de fleste virker naturlige og giver god mening. Nogle af dem er ganske udfordrende uden at blive for svære. Nødvendig og naturlig anvendelse af både e-mail og mobil til løsning af nogle af opgaverne er glimrende. Det er rigtig godt at enkelte opgaver kan løses på flere måder, samt at andre slet ikke behøver at blive løst.
Historien er spillets bedste element. Drejningerne af fokus og diverse overraskelser, især den afsluttende som vedrører Max, giver spillet en rigtig god og unik kvalitet. Det komplekse plot og de lidt anderledes lokaliteter og personer giver også spillet ekstra værdi. Jeg blev behørigt overrasket af historiens forløb, og følte på intet tidspunkt at jag havde spillet dette spil før. Det er også fint at der er forskellige slutninger, som afhænger af de valg man gør gennem spillet.
Hovedpersonernes lidt anderledes personligheder med deres unikke baggrund gør spillet friskt og ligefrem fornyende. De er specielle og detaljerede nok til fange spillerens interesse, og de gennemgår en interessant udvikling. Dialogerne har en passende længde og giver den nødvendige information for både historien og for opgaveløsningen på en naturlig måde. Dialogernes til tider sarkastiske kommentarer giver spillet et vist humoristisk præg.
Selv om styringen er omfattende og detaljeret, og i nogle situationer ganske unik, er den alligevel intuitiv. Den intelligente markør og diverse hjælpe tekster og symboler bevirker at man aldrig for alvor er i tvivl om hvordan man skal gøre. Et ubegrænset antal gemte spil og de automatiske gem der udføres ved start af et nyt kapitel er også plusser. Dette gælder endvidere for de meget omfattende indstillingsmuligheder, ikke mindst for lyd og grafik, som gør at spilleglæden kan optimeres for næsten en hvilken som helst computer.

Minusser :
For at kunne indstille spillet til rigtig god grafik, kræves der er kraftig computer. (Ja selvfølgelig hænger det sammen, men alligevel. Jeg må nok snart indse at min computer ikke længere er ny.) 3D grafikken og de dynamiske kameravinkler begrænser udsynet i scenerne. Det kan være nødvendigt at flytte hovedpersonen lidt tilfældigt rundt, for at udsynet skifter til et andet kamera med en bedre synsvinkel. Nogle af personanimationerne virker unaturlige i bestemte situationer, og nogle af dem repeteres alt for ofte. Dette gælder især for Lara. Mundbevægelserne er ofte utydelige og upræcise, og de passer ikke særlig godt med den engelske tale.
Selv om der er et plus til de engelske stemmer med udenlandsk accent, lyder disse af og til lidt for hysteriske eller overspillede. Musikstykke og volumen passer ikke altid til situationen.
I hvert fald i en enkelt af de logiske opgaver slår logikken ikke til. Her måtte jeg i gang med at prøve mig frem gennem de mest kvalificerede løsninger. Dette synes jeg normalt er OK, men her var der bare så mange muligheder, at det til sidst blev træls. Generelt savnede jeg lidt udfordring i opgaverne, f.eks. havde det været rart med en enkelt eller to deciderede hjernevridere. Når man er færdig med spillet husker man det ikke for opgaverne.
Det er selvfølgelig godt med forskellige slutninger afhængig af hvordan man gennemfører spillet. Men når man ikke ved hvilke valg der har betydning og hvilken retning de trækker i, forhøjer det ikke nødvendigvis værdien af at gennemføre spillet flere gange. Man risikerer utilsigtet at træffe ens eller tilsvarende valg, som så i sidste ende giver den samme slutning. En anden ulempe er, at disse usikre valg muligvis foretages tidligt i spillet, mens konsekvensen af dem først ses til allersidst. Man risikerer at bruge meget tid på at gennemføre det meste af spillet flere gange, uden man er sikker på at opleve en anden slutning.
Udover de to hovedpersoner er der tale om temmelig stereotype personligheder. Disse fungerer fint nok i spillet, men de bringer ikke meget nyt for dagen.
De mange indstillingsmuligheder gør det til lidt af en labyrint at få spillet sat op, så man bedst udnytter computerens muligheder. Ud over dette var der ingen styringsmæssige eller tekniske problemer, andet end lidt lange indlæsnings tider ved sceneskift, som sikkert også skyldes min ikke helt nye computer.

Konklusion :
Memento Mori er et udmærket adventure spil. Det er ikke perfekt på noget område, men alt fungerede tilfredsstillende for mit vedkommende. En spændende unik historie med overraskelser og flere slutninger, to styrbare hovedpersoner, masser af afvekslende opgaver og en flot og levende grafik trækker karakteren op. De små minusser med enkelte af opgaverne, med animationerne af mundbevægelser og af Laras fakter og med besværlighederne for at opleve flere forskellige slutninger, trækker kun lidt ned. Sammenlagt får Memento Mori en ganske pæn karakter.
På grund af enkelte blodige og uhyggelige scener, kan spillet ikke anbefales til børn under 16 år. Men for alle andre der har lyst til en spændende thriller med psykologiske, mystiske og konspiratoriske undertoner, er det bare med at komme i gang. 20 underholdende timer i selskab med Lara og Max har fået mig til at overveje også at anskaffe adventure spillet Alternativa, som er Centauri Productions nyeste skud indenfor denne genre. I flg. navnet og beskrivelsen er Alternativa dog et ganske anderledes spil end Memento Mori.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Centauri Production
Udgiver : Dtp Entertainment
Udsendt : November 2008
Review : Maj 2010

Klik for at forstørre

Vurdering
82 %