Handling :
Historien foregår i nutiden, og man styrer hovedpersonen Martin Holan, som er en ung mand uddannet inden for arkæologi og lingvistik. I øjeblikket udfører han noget rutinepræget arbejde på et arkiv, men heldigvis ringer hans onkel Professor Francois de Wilde og gør ham interesseret i en bestemt sag. Martin aflægger straks sin gamle onkel et besøg, hvor han bliver sat nærmere ind i sagen. Professoren har fået kendskab til fundet af en gammel mine i vest Bøhmen, nærmere bestemt i Tjekkiet vest for Prag. Nazisterne har ifølge rygterne benyttet minen til i hemmelighed at gennemføre project NiBiRu. I flg. sagnet er Nibiru navnet på den tolvte planet, men vel at mærke ikke en almindelig planet. Nibirus kredsløb bringer den kun sjældent i nærheden af vores del af Solsystemet, og så huser den fremmed liv med ekstraordinær intelligens og teknologi. Nazisterne håbede at kunne anvende dette til at vinde 2. Verdenskrig. Professoren har en kontakt i Prag, som kan hjælpe Martin med at få adgang til minen, så derfor tager han straks af sted. Selve spillet starter med, at Martin Holan ankommer til mødestedet, som selvfølgelig er Karlsbroen midt i Prag.
Herfra udspænder der sig en omfattende og detaljeret historie om Martins jagt på Nibiru, som egentlig er hans onkels gamle drøm og besættelse. Det viser sig hurtigt, at også andre er ude efter Nibirus lyksaligheder, så jagten bliver ikke helt ufarlig. Historien omhandler bl.a. magtbegær, mord, myter, nazister, fremmede væsner, evigt liv og de forhistoriske Mayaer. Efter en del genvordigheder og indledende undersøgelser i Prag bringer hans jagt ham til en forladt mine i det vestlige Tjekkiet. Minen er under udforskning af arkæologer, men af sikkerhedsmæssige grunde er den midlertidig under militær beskyttelse. Herfra kommer Martin til en Nazistisk bunker, som først blev forladt i de sidste dage af 2. verdenskrig. Så via Paris til en unavngivet fransk flække ved kysten. Efter endnu et besøg hos Professoren, som bor på en ø ud for den franske kyst, tager han til sidst til Mexico. Med base i byen Tecolut besøger han adskillige bygninger og ruiner fra Mayaernes tid, samt en karismatisk Shaman i en lille landsby.
Hovedopgaven for Martin Holand er at følge sporene som vedrører Nibiru, samt at finde ud af hvad projekt Nibiru egentlig går ud på. Undervejs møder han mere end 30 personer, som han kan tale med. De er den væsentligste kilde til information, og det er i høj grad hans samspil med dem, som får historien til at udvikle sig. Ofte skal han gøre noget for personerne, så de giver ham nødvendige ting og oplysninger. Mange af opgaverne går ud på at finde eller få fat på ting, og så anvende dem korrekt. En del af tingene skal sættes sammen inden anvendelse, eller de skal anvendes samtidigt. Generelt dukker tingene først op, når Martin har brug for dem, så han må ofte gennemsøge de samme steder igen og igen. Det samme gælder personerne, som han også skal tale med flere gange, da de løbende har nye eller supplerende oplysninger. Der er også en del opgaver af puslespils typen, hvor brikker skal passe sammen og skubbes eller drejes rundt så de danner et bestemt billede eller mønster. Løsning af disse opgaver åbner for det meste for adgang til lukkede rum og steder. Der er ingen aktion opgaver, af opgaverne kræver lidt omtanke, og så er der enkelte tidsbegrænsede opgaver. Disse er dog ikke specielt vanskellige, og når man ikke at gøre det rigtige, får man automatisk en ny chance. Dette gælder også i de få andre situationer, hvor Martin kan miste livet, fordi han gør noget forkert.
Personernes karakter kommer frem under Martins samtaler med dem. Dette både i form af den måde stemmerne spilles på, men også af selve samtalernes indhold. Enkelte gange får man mulighed for at vælge hvad Martin skal sige, men ofte afvikles samtalerne automatisk. Foruden informationen fra personerne, finder han også nødvendige oplysninger ved at læse i bøger og andre dokumenter.
Udviklingen i historien er tæt knyttet til de ting man gør, så ofte er der en bestemt ting man skal foretage sig for at komme videre i spillet. Man kan være i tvivl om hvad dette er, men så må man prøve sig frem og gennemsøge alle tilgængelige områder for ting og steder, hvor man kan foretage sig noget. Spillet er altså meget lineært, og det er opdelt i 10-15 afsnit, som dog ikke alle er lige markant adskilte. Når man har gjort alt hvad man kan og skal i et afsnit, kommer man automatisk videre til det næste, uden mulighed for at gå tilbage. Historien indeholder nogle overraskelser, men der er ingen større drejninger i plottet. Bortset fra at Martin i visse situationer kan dø, når han gør noget forkert, har spillet kun en slutning. En gennemsnits adventure spiller kan nå denne på ca. 20 timer.

Styring :
Styringen i NiBiRu – Age of Secrets er så godt som identisk med styringen i The Black Mirror.
Generelt er synsvinklen i 3. person og grafikken er i 2D. Når man skal undersøge noget nærmere, løse en opgave eller læse et dokument, vises dette i nærbilleder som er i 1. person. De animerede personer og nogle af de selvkørende sekvenser er i 3D. Scenerne er med faste baggrunde, og når Martin går ud af en scene eller forlader den via en dør eller lignende, foretages der automatisk sceneskift fra én fast baggrund til en anden. Den faste kameravinkel kan være meget forskellig fra scene til scene. Ved sceneskift kan den dreje 180 grader rundt, men den kan også være skråt oppefra eller nærmest lodret ned.
Al styring foretages med musen. Ved venstreklik går Martin så tæt som muligt på det sted man klikker, og han kan frit gå og stå alle steder, hvor det er naturligt. Placeres musen over en ting, et sted eller en person, ændrer markøren farve, og navnet på det den peger på vises over billedet. Undersøgelse af ting og steder foretages med venstre og/eller højreklik, evt. flere gange i træk. Undersøgelser kan resultere i at der vises et 1. persons nærbillede, som igen kan undersøges, eller det kan resultere i en handling som f.eks. at samle en ting op. Placeres musen på en person, bliver markøren til en taleboble, og placeres musen på en udgang fra scenen, bliver markøren til en dør. Begge dele aktiveres med venstreklik. Ved dobbeltklik på en udgang skifter billedet hurtigere til den nye scene, uden at afvente at Martin går hele vejen hen til udgangen. Med tabulator tasten kan man få vist alle udgange fra den aktuelle scene.
Hvert afsnit af spillet kan indeholde mange scener. Når han skal videre fra et afsnit til det næste, vises Martins rejse med en selvkørende sekvens. Disse er ofte krydret med en rød streg der tegnes hen over et kort i bedste Indiana Jones stil. I Mexico har Martin et kort, hvor nye lokaliteter tilføjes, når han får kendskab til dem. Han bruger dog ikke kortet til at vælge hvilken lokalitet han vil besøge.
Alle personerne er animerede, men man ser dem ofte som forholdsvis små figurer på så stor afstand, at man ikke kan se detaljerne i deres ansigtsudtryk. Der anes dog mundbevægelser under samtalerne. Der er også nogle animationer af omgivelserne. Dette kan f.eks. være fugle eller insekter samt bevægelser i bevoksninger og vandoverflader. Endelig er der simple animationer af det Martin foretager sig. Mange af udendørs scenerne kan opleves både i dagslys og om natten, og de kan opleves med både regn og torden. I indledningen og afslutningen er der længere selvkørende sekvenser, som starter og afslutter historien, og der er også selvkørende sekvenser mellem nogle af spillets afsnit, og når der sker noget afgørende.
Animationerne følges af mange forskellige lyde, og der er også en del lyde fra omgivelserne. F.eks. fuglesang, vind og vejr. Musikken er med til at understrege handling og stemning, og den spiller kun en gang i mellem ligesom på film. Der er en del tale i under dialogerne med de mange personer, som alle har hver deres personlige og tydelige stemme. Dialogen kan tekstes via opsætningen, men det gælder alligevel om at være opmærksom, da ikke alle dialoger kan gentages. Når man kan vælge hvad Martin skal sige, foretages valget via ikoner under selve billedet. De enkelte sætninger i dialogerne kan overspringes med museklik.
Når markøren placeres nederst på skærmen, bliver de ting Martin har med sig vist på en række under billedet. Navnet på den ting markøren peger på vises over billedet, og med højreklik giver Martin en kort beskrivelse af tingen. Hvis det er et dokument eller lignende, vises det evt. i nærbillede, så man kan læse og bladre i det. Med venstreklik vælger man tingen, og man kan derefter bruge den i scenen eller kombinere den med en anden ting. Har Samuel mange ting med sig, kan linien under billedet rulles til højre og venstre. Placeres markøren ovenover billedet i højre side, vises opsætnings ikonet. Vælges dette fremkommer menuen, som også vises i starten. Her kan man bl.a. vælge gem, indlæs og opsætning af spillet. Der kan gemmes 99 spil som repræsenteres med et lille billede, et nummer og et tidspunkt. I opsætningen kan man stille lidt på grafik kvaliteten, og man kan indstille styrken for tale og lyd samt slå undertekster til og fra.

Plusser :
Grafikken er ligesom i The Black Mirror meget flot. Især er de detaljerede 2D baggrunde imponerende. Farverne er naturlige og intense, og alligevel i en speciel melankolsk nuance. Lysvirkningerne er rigtig gode, og skiftene mellem dag og nat samt høj solskin og silende regn er simpelthen fantastiske. Animationerne i omgivelserne er naturlige, og de giver liv i scenerne, og animationerne af personerne er forbedret væsentligt. Specielt af hovedpersonen, som denne gang kan ses på nærmere hold end i The Black Mirror.
Kameravinklerne er interessante og giver god afveksling i de faste baggrundsbilleder. De selvkørende sekvenser i 3D virker nærmest filmiske med bevægeligt kamera og zoomen ind og ud.
Lydeffekterne er gode, og især er lyden fra omgivelserne med til at give scenerne liv på samme måde som animationerne. Talen er tydelig og for det meste naturlig og ganske velspillet. Musikken er passende og afvekslende, den er med til at understrege handlingen og den sætter stemning og spænding, uden at den på noget tidspunkt bliver dominerende.
De mange forskellige opgaver er fint integreret i handlingen og historien, og de er med til at fastholde spændingen hele spillet igennem. Sværhedsgraden er afvekslende uden på noget tidspunkt at blive for vanskellig selv for nybegyndere. Selv puslespillene er forholdsvis nemme at løse. Med få undtagelse følte jeg ikke at løsningerne på opgaverne var ulogiske eller underlige.
Historien er et af spillets vigtigste element. Den afsløres lidt efter lidt, den udvikler sig via handlingen, og man føler det er det man foretager sig, som skaber udviklingen. Den er ganske spændende, og den indeholder nogle overraskelser undervejs.
Personerne i spillet er forskellige, og via dialogen får man indtryk af hver deres personlighed og baggrund. Dialogen er spændende og uden alt for mange gentagelser. Det er fint at man af og til får mulighed for at bestemme hvad Martin skal sige.
Generelt er styringen simpel, velfungerende og intuitiv, og opsætnings mulighederne er tilstrækkelige. Det er fint at man kan forsyne dialogerne med undertekster, og det er rigtig godt med plads til 99 gemte spil.

Minusser :
Animationerne af personerne kan stadig blive bedre. De fleste personer ses på så stor afstand, at man ikke kan se ansigtsudtryk og kun kan ane mundbevægelser. Nærbilleder med detaljerede ansigtsudtryk og mundbevægelser kunne give spilleren en bedre oplevelse af personerne.
Kvaliteten af de selvkørende sekvenser er ikke konsistent. Nogle er i samme flotte 2D grafik som selve spillet, og andre er i levende filmisk 3D, men i en lav kornet opløsning.
Opgaverne er ikke særligt udfordrende, og der er lidt for mange af typen find den rigtige ting og brug den det rigtige sted. Det sværeste er ofte at finde de ting og steder man skal bruge. Dels fordi de er små og svære at få øje på og finde med musen, og dels fordi man ofte skal klikke flere gange samme sted med både højre og venstre museknap, inden det nødvendige dukker op.
Løsningen på enkelte af opgaverne kan virke lidt ulogisk, og når man ikke kan finde tips til det man mangler at gøre, kan man føle sig helt fortabt. Specielt en af løsningerne er underlig, ulogisk og grænser til dyrplageri.
Det er naturligt og logisk, at hovedpersonen som i The Black Mirror først vil samle ting op, når han har brug for dem. Men det er irriterende, når han ikke kan se eller finde dem før han har brug for dem, samt at han ikke kan sætte ting sammen på forhånd. Dette betyder, at man gang på gang er nødt til at gennemsøge alle tilgængelige scener for nye ting, og at ting man uden held har forsøgt at kombinere pludselig kan sættes sammen.
Generelt er der i spillet et lidt for stort element af, at man hele tiden er nødt til at prøve sig frem med de samme handlinger de samme steder.
Dette bidrager også til, at man føler spillet er meget styrende. Og det er da også meget lineært, da der altid er én bestemt ting, man skal gøre som det næste. Så selv om man af og til har mulighed for at gå på opdagelse i flere scener samtidigt, skal tingene alligevel fortages i den rigtige rækkefølge.
Blot ved at foretage en bestemt handling kan Martin dø, uden at man på forhånd har fået en advarsel. Dette er irriterende og ulogisk, selv om man straks får en ny chance.

Konklusion :
NiBiRu – Age of Secrets er som forgængeren The Black Mirror et udmærket adventure spil. Især den fantastisk flotte grafik, de generelt gode og afvekslende opgaver og de mange personer samt dialogerne med dem trækker karakteren op. Men også historien, som er både spændende og underholdende, om end ikke på højde med den fra Black Mirror, trækker op. De største minusser er problemerne med at finde og få adgang til alle nødvendige ting, samt at enkelte opgaver har en underlig og ulogisk løsning. Begge dele bevirker, at man i nogle situationer er nødt til at prøve sig lidt for meget frem.
Jeg nød at spille Nibiru, og havde svært ved at slippe det når jeg var i gang. Derfor får det en ganske pæn karakter, selv om det ikke kommer helt op på siden af The Black Mirror. Jeg kan anbefale Nibiru til alle med bare lidt interesse for adventure spil, og måske specielt til nybegyndere, da man bliver ledt gennem spillet på en afslappende måde, og da opgaverne ikke er alt for svære.
Så selv om NiBiRu – Age of Secrets er et klassisk adventure spil, er det alligevel rigtig god underholdning.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Future Games / Unknown Identity
Udgiver : The Adventure Company
Udsendt : August 2005
Review : November 2005

Klik for at forstørre

Vurdering
82 %