Handling :
Det er tirsdag den 26. marts 1566, og stedet er Salon–de-Provence i det sydlige Frankrig. Hen på aftenen mens regnen siler ned, får Nostradamus uventet besøg af selveste den franske Dronningemoder Catherine de Médicis. Hun residerer på slottet i udkanten af byen, og hun både beundrer og benytter sig af Nostradamus’ mange astrologiske profetier. Men nu viser det sig, at adskillige personer i staben omkring hende pludselig er døde en efter en. Dette matcher en af Nostradamus’ profetier, som desuden forudsiger et afsluttende dødsfald i den kongelige familie. Dronningen er selvsagt bekymret, og derfor beder hun Nostradamus checke profetien og undersøge sagen nærmere. Pga. sit svigtende helbred må Nostradamus dog afslå, men han tilbyder at sende sin søn César i stedet. Dette godtager Dronningen om end modvilligt.
Da Dronningen er gået, gør Nostradamus’ datter Madeleine sin far opmærksom på, at César først er tilbage om 10 dage. Nostradamus svarer, at det er hende der skal forestå undersøgelsen, men da Dronningen sikkert ikke vil godtage en kvindelig undersøger, bliver Madeleine nødt til at forklæde sig som broderen César. Første opgave bliver derfor at finde tøj mm, som kan anvendes til forklædningen, og derefter går turen til slottet, hvor de seneste dødsfald skal undersøges. Historien udvikler sig til et komplot mod både Kongen og Kirken, krydret med intriger mellem personerne omkring Dronningen og Nostradamus. Et formodet underjordisk hedensk kapel med offergaver spiller også en vigtig rolle, og det samme gør frygten for en ny omgang pest. Denne frygt har stort set lagt byen øde, idet befolkningen er rykket ud til mere øde områder eller har forskanset sig inden døre. Spillet foregår udelukkende i Salon-de-Provence. Først og fremmest i Nostradamus’ hus med diverse soverum, køkken, laboratorium og observatorium, men også på slottet i Dronningens gemakker samt i de ansattes værelser, i biblioteket og i kapellet. Desuden kommer Madeleine rundt i byens gader, ind hos smeden og op til galgen.
Der er masser af opgaver der skal løses, og de fleste går ud på at finde, sammensætte og anvende ting korrekt. En del af disse er fremstilling af medicin, drikke og lignende ud fra opskrifter og en masse forskellige ingredienser. Men der er også en del logiske opgaver som kræver omtanke og flair for at prøve mulige kombinationer. Disse omfatter bl.a. indstilling og håndtering af Nostradamus’ instrumenter, men også manipulation af skemaer og diagrammer i dokumenter. Der skal fremstilles horoskoper ud fra datoer, stjernetegn og planeternes positioner, og der er endda et terningespil a la master mind som skal vindes flere gange. Gerningssteder og andre interessante lokaliteter med mulige spor skal undersøges detaljeret med et specielt sæt af instrumenter omfattende saks, skalpel, pincet samt pen, passer og forstørrelsesglas. Der er koder der skal brydes, der er låsemekanismer der skal åbnes, og mod slutningen er der en hel serie af logiske opgaver, som skal løses inden for et bestemt tidsinterval.
Madeleine finder mange dokumenter med tekst, skitser og diagrammer. Disse gemmes i hendes notesbog, hvor hun også har en afskrift af alle afholdte samtaler. Både dokumenter, samtaler og nogle af tingene indeholder oplysninger som er nødvendige for løsning af opgaverne og for fremdrift i historie og handling. Hun møder og taler med otte forskellige personer, en af disse dog kun gennem en lukket dør. Derforuden har hun en vis kontakt med en af de afdøde. Hun kan mere eller mindre dynamisk skifte identitet mellem Madeleine og César, og hendes påklædning kan have betydning for hvordan de andre personer reagerer.
Historien udvikler sig løbende, og der er nogle gedigne overraskelser undervejs. Det er først mod slutningen at man for alvor mærker at Madeleines tilstedeværelse og de ting hun gør, har indflydelse på historien. Efterhånden som handlingen skrider frem, får Madeleine adgang til flere og flere steder. Mod slutningen kan hun stort set frit bevæge sig rundt i alle spillets lokaliteter. Handlingen forløber over 5 dage fra onsdag den 27. marts til søndag den 31. marts 1566, og den er temmelig lineær. Dog kan en del praktiske opgaver løses i valgfri rækkefølge, og endda på flere forskellige dage. På trods af de mange opgaver og valgmuligheder har handlingen kun et muligt forløb og en slutning. I den afsluttende sekvens af opgaver, risikerer Madeleine at dø, hvis hun ikke får dem løst inden for tidsbegrænsningen. Sker dette starter sekvensen blot forfra, og man får således en ny chance. Hvis man hurtigt mestrer disse og alle de andre opgaver, kan spillet gennemføres på ca. 15 timer.

Styring :
Synsvinklen er 1. person og Madeleine bevæger sig mellem faste punkter, hvor der er 360 graders udsyn. Bevægelse mellem punkterne vises ved at billedet af den nye scene hurtigt blændes ind over det eksisterende billede. Scenerne er i 2D med enkelte animationer af fugle, røg, levende lys og ild. Udendørs scenerne og en del af indendørs scenerne kan opleves både i dagslys og om natten med stjernehimmel og månelys. Der er animationer af personerne, som aldrig forholder sig helt i ro, og der er animationer af de ting Madeleine foretager sig. Under dialogerne er der animationer af personernes bevægelser, ansigtsudtryk og mundbevægelser. Der er længere selvkørende sekvenser i indledningen og i afslutningen af spillet, og kortere når Madeleine foretager visse afgørende handlinger. De selvkørende sekvenser er filmiske med 3D grafik, med 3. persons synsvinkel og med skiftende og bevægelig kameravinkel. Enkelte afgørende handlinger og skift til næste dag vises med faste tegninger, og Madeleines drømmesyn vises som korte diffuse film i sort/hvid og med zoom effekt.
Der er lejlighedsvis musik, som skifter i løbet af spillet, og der er musik i de selvkørende sekvenser, når der sker afgørende ting, og som underlægning til hovedmenuen. Der er detaljerede lyde fra omgivelserne af f.eks. ilden der knitre, vinden der suser, fuglene der synger og bygninger og træværk der giver sig. Disse lyde er tilpasset lokaliteterne, de skifter når man bevæger sig ind eller ud, og de er forskellige fra nat til dag. Der er også lyde af stort set alt som Madeleine foretager sig, og hun giver ofte handlingerne en kommentar med på vejen. Endelig høres der tydelige stemmer under samtalerne. Al lyd er i stereo og retningsbestemt i forhold til scene og billede.
Bortset fra mellemrumstasten, som bruges til at afbryde og overspringe selvkørende sekvenser, drømmesyn og de enkelte dele af samtalerne, styres spillet udelukkende med musen. Markøren er midt i billedet, og når musen bevæges drejer scenen tilsvarende. Bestemte steder kan der zoomes ind til helt faste billeder for nærmere undersøgelse. Her kan forstørrelsesglas og andet værktøj bevæges frit rund på billedet. Markøren viser hvor man kan foretage noget. Dette kan være at gå frem til næste punkt, at samle en ting op, at undersøge noget, at udføre en handling eller at starte en samtale. Hvis handlingen ikke kan udføres endnu, f.eks. fordi Madeleine ikke holder den rigtige ting, er der en skrå streg hen over markøren. Den viste handling udføres med venstreklik.
Under de fleste samtaler kan man blandt forskellige sætninger vælge hvad Madeleine skal sige. Generelt er der ingen grund til ikke at vælge alle muligheder, og langt det meste giver nødvendig information for at løse opgaver eller få handlingen til at udvikle sig. Når der under samtalen vises en måler i nederste venstre hjørne, skal man gentagende gange vælge den rigtige sætning, for at virke troværdig på samtalepartneren. Så længe man er i samme afsnit af spillet, og situationen ikke har ændret sig, kan man gentage spørgsmål og hele eller dele af samtalerne.
Med højreklik åbnes spillets inventory. Her kan man bl.a. se og vælge de ting Madeleine har med sig. Disse kan sorteres og fordeles i 3 lag med plads til 48 ting i alt. Til højre for tingene finder man Madeleines notesbog. På forsiden er der et billede af hende med hendes aktuelle påklædning/udklædning, som man kan ændre ved at trække tøj og lignende over på billedet. Selve notesbogen er opdelt i fem faneblade. Første del er en kronologisk notering af fremskridt med indsatte dokumenter samt lister over hvad der skal gøres. Ved at klikke på nogle bestemte af disse notater, kan man gense allerede viste selvkørende sekvenser. Anden del er samlingen af opskrifter og recepter, tredje del er en liste over de afdøde personer, fjerde del er et kort over slottets grundplan, og femte del er en afskrift af afholdte samtaler. Til venstre for tingene ses værktøjet som Madeleine kan bruge til detaljerede undersøgelser. Dette kan anvendes på såvel tingene som på dokumenter og noter i notesbogen. F.eks. kan man med forstørrelsesglasset se et nærbillede af tingene, med skalpel og pincet kan man modificere noget og med fjerpennen kan man tilføje noter og tegn. Der er også vist et antal point, som er udtryk for hvor meget af spillet man har gennemført. Nederst til højre kan man åbne spillets menu.
I spillets menu kan man gemme og indlæse spil, foretage opsætning af spillet og gå ud til hovedmenuen. Man kan gemme alle de spil man ønsker, og disse repræsenteres med et lille billede og tidspunkt for hvornår de er gemt. I opsætningen kan man slå tekstning til og fra, indstille rotationshastighed af billedet når musen bevæges, slå visning af oplysning om genstande til og fra, indstille lysstyrken og indstille lydstyrke for henholdsvis musik, lydeffekter og tale. I hovedmenuen, som også vises når spillet startes, kan man starte et nyt spil, indlæse et gemt spil, foretage samme opsætning som fra spillets menu, se spillets rulletekster og afslutte spillet. Når man starter et nyt spil, skal man vælge et af fem mulige ikoner, og de spil man senere gemmer, placeres så under dette ikon. Således kan op til fem spillere samtidig have hver deres gemte spil.

Plusser :
Scenerne er flotte, farverige og meget detaljerede. Effekterne med levende lys og skygger er rigtig gode, og de selvkørende sekvenser er i samme høje grafiske kvalitet som selve spillet. Nærbillederne af de animerede ansigter er imponerende. Udseendet af både omgivelser, ting og personer giver en stemning som passer fint til tiden, til historien og til hele spillet. Slottet og kirken i spillet findes stadig i dagens Salon-de-Provence.
Musikken er udmærket, og det er fint at den af og til holder lange pauser. Når den spiller er den med til at understrege handlingen og sætte den rigtige stemning. Lydene er for det meste ganske naturtro, og det er fint man kan høre forskel på dag og nat, og på om man er ude eller inde. Stemmerne er tydelige og velspillede med gode betoninger der passer til situationerne.
Spillets største plus er de mange opgaver. Generelt er de meget afvekslende og godt integreret i både historie og handling. Jeg tror aldrig jeg før har set så mange forskellige typer af opgaver i samme adventure spil. Jeg kan rigtig godt lide de logiske opgaver, men også de lidt mere fysiske, hvor man skal lege kemiker eller bruge værktøj er gode. Sværhedsgraden er også meget afvekslende, og nogle af de logiske opgaver giver selv øvede spillere nogen udfordring.
De korrekte historiske detaljer med Nostradamus, hans familie og bolig i Salon-de-Provence, samt Dronningen og flere af de andre omtalte personer, er også et stort plus for spillet. Nostradamus døde 3 måneder efter det tidspunkt spillet foregår, så dette kan meget vel have været hans sidste profeti.
Historien er spændende, og den har nogle overraskelser undervejs. Opbygningen og udviklingen holder spillerens interesse fanget, så man hele tiden har lyst til at komme videre og gennemføre spillet. Personerne og deres mere eller mindre skjulte dagsordener er også interessante.
Styringen er omfattende men for det meste velfungerende. Er man i tvivl om hvordan man gør, kan man støtte sig til den detaljerede manual. Pointene kan være en medvirkende årsag til, at man vil gennemføre spillet flere gange, for at opnå så mange point som muligt. Jeg ved ikke hvad det maksimale antal point man kan opnå er, men jeg fik 337 point i min første gennemspilning.

Minusser :
Scenerne og omgivelserne er lidt for livløse. Der mangler bevægelser i f.eks. skyer og bevoksning, og det er kun i de selvkørende sekvenser man ser personerne bevæge sig rundt. Mundbevægelserne passer ikke så godt til det man hører, måske er mundbevægelserne franske og talen er engelsk.
Musikken har nogle elementer som ikke rigtig passer til 1500 tallets Frankrig. Af og til mangler der lidt sammenhæng mellem de lyde man hører og det man ser. F.eks. hører man nogle små fugle der pipper, men de eneste fugle man ser, er nogle store sorte fugle højt på himlen.
Selv om opgaverne er gode, er der alligevel nogle forhold man undres lidt over. Hvordan kan Madeleine bære rundt på så mange, så store og så tunge ting, og især når hun både skal klatre og løbe. En anden unaturlig ting ved opgaverne er, at man kan flytte rundt på dele af tegninger, og få dem til at bevæge sig. Disse forhold skal man nok ikke tænke så meget over, men jeg er altså tilhænger af så meget realisme som muligt.
Jeg havde problemer med styringen i et par af opgaverne. En gang skulle jeg trække og holde noget, men kunne ikke på forhånd se hvor det kunne gøres fast. Der gik lang tid inden jeg tilfældigt opdagede dette. En anden gang havde jeg lagt noget fra mig som skulle behandles, men efter behandlingen kunne jeg ikke samle det op igen. Også her gik der lang tid inden jeg opdagede, at det var fordi det automatisk var blevet samlet op. Det reelle problem er, at styringen fungerer anderledes i disse situationer end i resten af spillet.
Historien er udmærket og spændende, men den er ikke særlig omfattende. Og otte personer i en hel by fordelt over fem dage er heller ikke meget. Mere historie, flere personer og måske lidt humor havde passet bedre til de mange opgaver og den omfattende styring.
At finde ud af styringen er næsten et adventure spil i sig selv. Jeg foretrækker en lidt mere simpel og intuitiv styring til fordel for mere historie og handling. Jeg vil dog nødig give afkald på den store variation i opgaverne, og kræver dette en mere kompliceret styring, må man leve med det.

Konklusion :
The Last Prophecy er et fint lille adventure spil om Nostradamus og hans profetier. En god historie med flot detaljeret grafik og mange forskellige opgaver er altid et plus, og når det så er bygget op omkring korrekte historiske personer og steder og korrekt gengivne lokaliteter som stadig eksisterende, får det et ekstra plus. Minusserne især med de lidt for statiske udendørs scener, de enkeltstående problemer med styringen, det begrænsede antal personer og lokaliteter, samt den forholdsvis korte spilletid, trækker selvfølgelig ned. Det overordnede indtryk er dog, at Nostradamus – The Last Prophecy er et flot og underholdende adventure spil, som derfor får en udmærket karakter. Det kommer dog ikke helt på højde med The Secrets of Da Vinci – The Forbidden Manuscript, selv om de to spil i øvrigt ligner hinanden rigtig meget.
Spillet kan anbefales til alle, som har lyst til et adventure spil der er kort og let at gå til, og som har masser af opgaver. Har du det, er der ikke noget at betænke sig på. Se at få fat i spillet, og prøv så om du kan løse mysteriet bag Nostradamus’ sidste profeti.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Kheops Studio
Udgiver : Lighthouse Interactive
Udsendt : September 2008
Review : Januar 2010

Klik for at forstørre

Vurdering
80 %