Handling :
Det er søndag morgen den 11. november 2007, og uvejret har raset over New York i næsten en uge. En ung kvinde kun iført undertøj strider sig frem i byens gader gennem regn og blæst. Hun er gennemblødt, indsmurt i blod og hun holder krampagtigt en pistol i hænderne. Pludselig overmandes hun af vrede og aggressivitet, og hun affyrer pistolen gentagne gange lodret op i skyerne mod lyn og torden. Det viser sig senere, at hun er den sidste af fem unge, voldelige og aggressive personer med hukommelsestab og angstneuroser, som New Yorks politi - NYPD - har anholdt de seneste dage. Vores hovedperson David McNamara er psykolog med baggrund i militæret. Myndighederne har kaldt ham fra Washington til New York for at lede undersøgelsen og behandlingen af disse unge mennesker. Selve spillet starter samme morgen hvor David vågner op på Skyline Hotel efter en kort og urolig nats søvn. Han modtager en meddelelse på værelsets telefonsvarer fra politikommissær Moretti, som fortæller at den unge kvinde er anholdt og indlagt på det psykiatriske hospital på Staten Island, sammen med de fire andre patienter. Moretti opfordrer David til at mødes på hospitalet, så første opgave bliver, at finde ud af hvordan han kommer dertil.
Hele spillet foregår i og omkring New York. Hotellet, den nærliggende bar, Central Park, færgeterminalen til Staten Island og selve det Psykiatriske hospital, udgør faktisk alle spillets lokaliteter. Men foruden disse steder besøger man også en del andre mere eller mindre sammenhængende lokaliteter via patienternes hukommelse.
Spillets overordnede opgave er at få David til at rekonstruere de unge menneskers hukommelse tilbage fra det tidspunkt de blev fundet, for at finde årsagen til deres hukommelsestab, angst og aggressivitet. Dette gør han via samtaler og hypnose, og ved at anvende ting og lyde der trigger patienternes hukommelse. Til dette formål anvender han sin PDA, som både kan optage og afspille samtalerne, og som også kan bruges som telefon. Men David støder på mange forhindringer. Først og fremmest er hospitalet et nedslidt og skummelt sted, som er på vej til at blive lukket. De fem unge mennesker er de eneste patienter, og overlægen Doktor Young samt sygeplejersken Tamara, er de eneste ansatte. Youngs metoder er diametralt modsatte af Davids, idet han bruger medicinering frem for samtale, og dette skaber selvfølgelig nogle konflikter. Samtidig er Davids afsked med militæret genstand for offentlige spekulationer. Var det pga. professionelle eller personlige problemer, og har han mon ikke et alkohol problem. Det bliver også hurtigt klart, at David selv har et voldsomt temperament, som tilsyneladende er ved at ødelægge forholdet til konen Kim. Både hende og hans bedste ven advokaten Terry Ingram er han af og til i telefonisk kontakt med. Han får også problemer med hotellet pga. sine natlige mareridt, og selv politiet har en vis mistillid og mistanke til ham.
Når han har trigget en bid af en patients hukommelse, overtager man styringen af vedkommende patient i en form for flashback. Her skal man så udføre de handlinger og løse de opgaver, som patienten tidligere har oplevet. På denne måde kommer man til at styre alle fem patienter i tilsammen mere end 25 flashbacks. Både i og udenfor disse flashbacks, skal man løse logiske opgaver, finde og anvende ting korrekt, samt starte og styre samtaler med andre personer. I alt taler David og de andre personer man styrer med mellem 15 og 20 personer, og desuden optræder der lige så mange statister. De informationer der skal anvendes og som bringer fremdrift i både historien og handlingen fås hovedsageligt via samtaler, og i patienternes tilfælde bliver disse automatisk optaget på Davids PDA. Men der er også enkelte dokumenter der skal findes, tydes og anvendes rigtigt.
Selv om fremdriften i handlingen for hovedhistoriens vedkommende er baglæns kronologiske tilbageblik i patienternes hukommelse, er der alligevel både overraskelser og uventede drejninger i historien. Det samme gælder dog i mindre grad for sidehistorien omkring Davids personlige problemer især med sit ægteskab. Men i begge historier er det Davids handlinger som giver fremdriften og udviklingen. Handlingen er opdelt i fem kapitler, som hver dækker en dag i Davids efterforskning og behandling af de unge mennesker. Spillet er temmelig lineært, og kun undtagelsesvis kan handlinger udføres i valgfri rækkefølge. Der er kun et forløb af historien, og der er kun en mulig slutning. David kan ikke dø undervejs, selv om det er tæt på et par gange, og man kan heller ikke havne i en blindgyde uden mulighed for at komme videre. Spillet er en smule kortere end gennemsnittet for adventure spil, og jeg var ca. 15 timer om at gennemføre det.

Styring :
Generelt er synsvinklen 3. person, hvor man ser personerne som 3D figurer, der bevæger sig rundt i de mere eller mindre faste baggrunds scener. Når noget undersøges detaljeret, skifter billedet til helt faste nærbilleder med 1. persons synsvinkel. I den enkelte scene er der mange forskellige kameravinkler, oppefra, nedefra, fra siden, langt fra og tæt på, og der skiftes ofte mellem disse. Af og til vises disse skift med zoom eller bevægeligt kamera, og med rigtige 3D effekter i baggrundene. Hvis der sker flere ting samtidigt, f.eks. når David taler i telefon, og når han ser til patienterne gennem ruden i døren, vises dette på hver sin halvdel af skærmen. Det nye billede, dvs. billedet af den han taler i telefon med, eller billedet af patienten i cellen, ruller ind fra siden. Når handlingen er afsluttet, ruller billedet væk igen. I mange tilfælde vises hovedpersonens handlinger og bevægelser rundt i og mellem de enkelte scener, med kortere selvkørende sekvenser i samme grafik som selve spillet. Men der vises også en del filmiske sekvenser med rigtig 3D og bevægeligt nærmest flyvende kamera.
Der er en del naturlige animationer i scenerne, så som regnen der siler ned, havet der bølger og skummer, ting der bevæger sig i vinden og lys der blinker. Der er også mange animationer af personerne og det de foretager sig. Når de står eller sidder ned, har de små naturlige bevægelser, og der er endda personer som bevæger sig rundt eller går forbi. Under samtalerne er der både ansigts, arm og mundbevægelser, og de fleste handlinger vises også med små animationer.
Spillet har et fuldt lydbillede med musik, baggrundslyde, lyde af personernes handlinger og af samtaler. Musikken høres kun sjældent, og den består for det meste af korte stykker med enkelte langtrukne toner. I baggrunden høres vinden, regnen, havet, maskiner, personer og andre typiske lyde fra byen og bygningerne. De fleste af de handlinger personerne foretager understøttes af passende lyde, og f.eks. høres der fodtrin som er tilpasset underlaget når personerne bevæger sig rundt. Under samtalerne har personerne individuelle stemmer, og de er detaljerede med mange forskellige betoninger og pauser.
Spillet styres med musen. Venstreklik får hovedpersonen til at flyttes sig, og ved dobbeltklik sker dette i løb. Markøren viser de aktive områder i scenerne, og den mulige handling fremgår af markørens udseende. Er der flere mulige handlinger i et aktivt område, vises der ikoner med disse muligheder, og handlingen vælges så med venstreklik på det aktuelle ikon. Ved sceneskift sker skiftet straks når der dobbeltklikkes, uden man skal afvente at personen flytter sig.
De ting hovedpersonen har med sig vises på en linie under billedet. Der vises op til 7 ting samtidigt, og har personen flere ting kan linien flyttes mod venstre eller højre. På samme måde som med de aktive områder kan tingene undersøges med venstreklik, hvorefter der vises ikoner for mulige handlinger. Typisk kan man undersøge tingen eller vælge den for anvendelse. Når en ting er valgt for anvendelse, vises den i øverste venstre hjørne af billedet, og man kan så forsøge at anvende den i scenen eller sammen med en anden ting. Nogle ting håndteres specielt, f.eks. kan man bladre og læse i nogle dokumenter, og andre bliver læst op når man undersøger dem. Den mest specielle ting er Davids PDA. Den kan både anvendes som telefon, til at læse e-mails og til at afspille optagede samtaler med patienterne. Styringen af den er simpel og intuitiv.
Nogle dialoger afvikles automatisk mens andre styres via valg af samtaleemner. Disse vises som ikoner på en linie i bunden af billedet, og emnet vælges med venstreklik. Tekstning af dialogen vises i det sorte område over billedet, og den suppleres med både gestikulation, ansigtsudtryk og mundbevægelser. Mulige samtaleemner tilpasses løbende, og generelt kan dialoger ikke gentages. Så det er vigtigt at være opmærksom.
Mellemrumstasten viser alle de aktive områder på skærmen i nogle sekunder, og Esc-tasten åbner spillets menu. Her kan man start et nyt spil, gemme det aktuelle spil, indlæse et gemt spil, foretage opsætning af spillet eller afbryde spillet. Man kan gemme alle de spil man ønsker, og de gemmes med et billede af situationen, tidspunktet i spillet samt en beskrivende tekst, som man selv kan ændre. Når man indlæser et spil bladrer man de gemte spil igennem et af gangen med det nyeste som den første mulighed. Under opsætningen kan man indstille individuelle lydstyrker for musik, tale og lydeffekter, og man kan indstille billedets lysstyrke samt slå tekstning af dialogen til og fra. Når spillet afbrydes gemmes det automatisk, hvorefter det kan fortsættes fra nøjagtig samme sted når det startes igen.
Når spillet startes vises den specielle startmenu, hvor man bl.a. kan vælge at fortsætte det igangværende spil, at starte et nyt spil eller foretage avanceret opsætning af spillet. Den avancerede opsætning giver mulighed for tilpasning af sprog, lydkvalitet samt detaljeret indstilling af grafikken vedr. opløsning, anti-aliasing og grafiske effekter for lys og skygger.

Plusser :
Grafikken er dyster men med mange gode detaljer, og den sætter en passende stemning til spillet. De mange forskellige og meget skiftende kameravinkler, giver handlingen mere liv, og 3D zoom effekten samt de delte skærmbilleder er både unikke og effektfulde. De fleste animationer er udmærkede og især ansigterne med de passende mundbevægelser er gode.
Lydeffekterne er glimrende, og især baggrundslydene er med til at opbygge den rette stemning. Dialogen er tydelig, og for det meste er stemmerne særdeles velspillede. Det er fint at musikken spiller så sjældent, og når den så spiller understreger den handling og stemning.
Opgaverne er helt integreret i handlingen, og de er afvekslende i både struktur og sværhedsgrad. De bliver aldrig for svære, selv om der er nogle lidt komplicerede og udfordrende imellem.
Historien og ikke mindst handlingen er spillets største plus. Begge dele er unikke, og den måde handlingen graver sig tilbage i patienternes hukommelse på, gør hele spillet anderledes og særdeles interessant. Historien har spænding, overraskelser og mange detaljer, og der er sidehistorier som bindes mere eller mindre sammen til sidst. Der er også nogle mindre vigtige åbne spørgsmål, som man ikke får svar på, hvilket jeg synes er naturligt og OK.
Personerne er et andet af spillets store plusser. Især Davids personlighed bliver beskrevet meget interessant og detaljeret, men også de fem patienters personligheder er både spændende og forskellige. Alle bipersonerne har også hver deres tydelige personlighed. En rigtig god og til tider omfattende dialog samt gode personanimationer er den vigtigste årsag til dette.
Styringen fungerer fint, og for det meste er den intuitiv. Man kan gøre de ting og foretage de handlinger man finder naturlige og har brug for. Jeg kan især godt lide, når man får mulighed for at vælge mellem forskellige handlinger i hvert af de aktive områder. Styringen af PDAen kan virke kompliceret og uoverskuelig i starten, men det viser sig hurtigt, at den er forholdsvis simpel. Når spillet afbrydes, gemmes det automatisk, så det kan fortsættes når man starter igen. Begge dele meget nemt og hurtigt.
Indstillingsmulighederne er tilstrækkelige og velfungerende. Det er fint man kan indstille individuelle lydstyrker for musik, tale og lydeffekter, og det er fint man kan gemme så mange spil man har lyst til.

Minusser :
Som i de fleste andre spil, kunne grafikken have haft flere naturlige animationer i omgivelser, og nogle af personanimationerne virker lidt for stive og unaturlige. Personerne er heller ikke altid placeret præcist i forhold til de handlinger de udfører.
Enkelte gange forekommer personernes stemmer at være lidt underspillede i forhold til situationen.
I perioder af spillet er der ikke rigtig nogle opgaver der skal løses. Så oplever man mere handlingen som en film frem for et spil. Nogle af opgaverne, f.eks. afspilning af den rette samtalesekvens på PDAen, skal gentages så mange gange, at det virker trivielt. Opgavernes sværhedsgrad mangler udfordring for den øvede adventure spiller, og generelt er spillet lidt svagt på opgaveområdet.
Man skal være forberedt på en dyster og deprimerende historie med få positive og lyse indslag. Der er også nærmest en total mangel på humor, med mindre man finder sarkasme og anvendelse af floskler humoristisk. Nogle af personerne kan virke lidt for stereotype og unuancerede.
Spillets største minus er styringen. Selv om den er velfungerende og intuitiv, vænnede jeg mig aldrig helt til den måde man vælger handling på i de aktive områder. Man skal først pege og klikke med musen, hvorefter der vises ikoner for mulige handlinger. Derefter skal man pege på ny og klikke igen for at vælge handling. Dette virker alt for omstændeligt, især når denne procedure også skal anvendes hvor der kun er én mulig handling. Som minimum burde mulige handlinger vises straks man peger på et aktivt område.
Det virker også underligt, at David igen og igen skal bevæge sig gennem flere velkendte scener, for at komme fra et sted til et andet. Især da han er nødt til at få fat i et kort over New York for overhovedet at kunne bevæge sig rundt. Hvorfor kan han så ikke nemt og hurtigt vælge lokalitet på kortet og dermed spare tid. En formildende omstændighed er muligheden for hurtige sceneskift via dobbeltklik. Kortet er reelt ingen nytte til, det er bare en ting han altid har med sig.
Hvis man jævnligt vil indlæse et tidligere gemt spil, bliver man let irriteret over, at man skal bladre baglæns gennem de gemte spil fra det sidst gemte til det man ønsker med et spil af gangen. Det kunne have været smart med en oversigt med flere eller alle gemte spil, hvorfra man så kunne vælge det man ønsker.

Konklusion :
Den unikke opbygning af den spændende og interessante historie i Overclocked, hvor psykologen David McNamara afdækker nogle patienters hukommelse i kronologisk baglæns rækkefølge, gør spillet værd at spille for alle adventure spil fans. På plussiden er også de interessante og detaljerede personer, en fantastisk, dyster og fortættet stemning, samt spektakulær grafik med 3D effekter, delt skærm og meget dynamiske kameravinkler. Selv om der er væsentlige minusser ved især styringen og opgaverne, blev jeg fuldstændig opslugt at historien og handlingen, og jeg gennemførte derfor spillet på ganske kort tid. Så alt i alt får Overclocked – A History of Violence en ganske høj vurdering.
Spillet er ikke for børn, og heller ikke for folk, som ikke vil beskæftige sig med mørke scenerier, deprimerende personer samt politiske og militære konspirationer. Men for os andre halvskøre individer, som godt kan finde underholdning i netop dette, er der meget god underholdning i dette unikke og lidt for undervurderede adventure spil. Så grib PDAen, grav dig ned i patienternes syge hukommelse, og afslør så hvorfor de er så voldelige og overklokkede.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : House of Tales
Udgiver : Lighthouse Interactive / Anaconda/dtp
Udsendt : Maj 2008
Review : November 2009

Klik for at forstørre

Vurdering
86 %