Handling :
Paradise foregår i nyere tid i den fiktive afrikanske stat Maurania. Kong Rodon, der er af europæisk afstamning, styrer Maurania fra sin enorme kanonbåd, mens den sejler op og ned af floden Maur, som slynger sig gennem det meste af landet. For år tilbage var han en afholdt leder, men efterhånden har han mistet grebet, og både de europæiske indvandre så vel som de indfødte afrikanske stammer, mener han også har mistet forstanden. Rodons enevældige styre er blevet grusomt, og hans terrorisering af befolkningen og af hele landet, har fået et ulmende oprør til at bryde ud i lys lue. Under et uvejr får oprørerne i kampens hede skudt et lille europæisk fly ned. Piloten omkommer, men flyets passager, som senere viser sig at være Rodons datter, overlever om end med svært hukommelsestab.
Hun er spillets hovedperson, og man overtager styringen af hende, efter hun har genvundet sine kræfter. Hun befinder sig da i hovedstaden Madargane bag de beskyttende mure omkring paladsets harem. Hun kan ikke huske andet end at hun kommer fra Schweiz, så hun kalder sig Ann Smith efter forfatteren til en bog om Maurania, som hun har med sig. Det eneste hun ønsker er at komme tilbage til Schweiz, så hun kan få sit liv og sin hukommelse tilbage. Men for at kunne forlade haremmet, er hun nødt til først at få paladsets prins i tale. Dette er den første større opgave, som man skal hjælpe hende med at løse.
Hendes begivenhedsrige rejse fører hende fra haremmet gennem dele af paladset og ud i den omkringliggende eksotiske hovedstad Madargane. Herfra kommer hun gennem et sumpområde til en indfødt stamme, der lever i trætoppene, og derfra videre til en mineby med en udtømt diamantmine. Til sidst rammer hun floden hvor Rodons flydende palads ligger for anker. Fra starten får hun følgeskab af en mystisk sort leopard, som hun føler en form for samhørighed med. De overordnede opgaver går ud på at finde og arrangere transport for hende og leoparden, samt at fange leoparden når den gentagne gange slipper fri. I 3 af disse situationer får man mulighed for at styre leoparden. Ideen er at de skal undgå borgerkrigen, at leoparden skal slippes fri på rette sted, og at Ann Smith skal tilbage til Schweiz. Men skæbnen og de rejsemuligheder der byder sig, fører dem nærmere krigen, den fallerede konge og Ann Smiths opgør med sin far.
De fleste opgaver går ud på at finde ting og anvende dem korrekt på de rigtige steder. Men der er også en del opgaver hvor man skal starte maskiner og få andre indretninger til at fungere. Ofte er man nødt til at tale med de rigtige personer om de rigtige emner på de rigtige tidspunkter, før man kan finde de nødvendige ting og få dem til at fungere, og for at få adgang til nye områder så handlingen kan fortsætte. Nogle af opgaverne har præg af at man skal udføre ærinder for andre personer, så der er en del løben rundt for at undersøge de samme områder flere gange, og for at tale med de samme personer igen og igen. Opgaverne er varierede med middel sværhedsgrad, og generelt løses de ved at undersøge alt, ved at lytte til de personer man møder, og ved at bruge logik og tænke sig lidt om.
Foruden lidt nødvendig information til løsning af opgaverne, er der også i de dokumenter man finder undervejs, en del information som uddyber og detaljerer personerne og historien. Ann Smith møder op mod 50 personer, hvoraf hun kan føre deciderede samtaler med ca. halvdelen. I de fleste af disse samtaler skal man vælge hvad Ann skal sige, og mulighederne forandres dynamisk under og mellem samtalerne. Kun enkelte af personerne får man mere end overfladisk kendskab til. I løbet af spillet får man ikke meget at vide om hvad Ann Smith føler og tænker; først til allersidst lukker hun lidt op for posen.
Både baggrundshistorien om oprøret og borgerkrigen i Maurania og historien om Ann Smith, kong Rodon og de andre personer omkring dem afsløres lidt efter lidt. En egentlig udvikling i disse historier må siges at være begrænset, og overraskelser kommer der først mod slutningen. En bestemt afslutning af historien antydes, men man får ingen vished for hvad der reelt sker, så der er plads til personlig fortolkning og måske til en efterfølger. Handlingen er lineær med opgaver og samtaler som skal udføres i en bestemt rækkefølge. Den er opdelt i 4 større afsnit, hovedstaden Madargane med palads og harem, Molgrave stammens by i toppen af baobab træerne, byen Zamarat med den meget dybe mine og endelig Rodons skib Black Vault med tilhørende flodbred. Disse afsnit er bundet sammen af længere selvkørende sekvenser, og de er igen opdelt i underafsnit uden mulighed for at gå tilbage til tidligere afsnit.
Historien og handlingen har kun ét muligt forløb og én slutning, og det tog mig ca. 20 timer at komme helt igennem Paradise.

Styring :
Generelt er synsvinklen i 3. person, så vi har næsten altid Ann Smith i billedet. Baggrundene i Paradise er faste billeder i 2D, som af og til er større end skærmen. De indeholder en del animationer af f.eks. røg, damp, dis og støv som flyver rundt, af insekter, fugle og andre dyr i bevægelse, af vandoverflader der bølger, af regn og vanddråber der falder ned ovenfra, samt af lys og ild der blafrer. Personer og større dyr er i 3D, og disse er altid i bevægelse. Ikke at de flytter sig meget rundt, men de har små naturlige bevægelser som levende væsener nu engang har. Der er også animationer af de ting personerne foretager sig, og for Anns vedkommende er disse mange og detaljerede. Kameravinklerne er ofte spektakulære med udsyn oppefra, nedefra eller på skrå, og når scenen skifter kan kameravinklen foretage overraskende og helt modsatte skift. Når Ann bevæger sig rundt i scener der er større end skærmen, følger kameraet med, således at scenen flytter sig tilsvarende. Når hun undersøger områder på nærmeste hold, vises der helt faste nærbilleder i 1. persons synsvinkel. Der vises selvkørende sekvenser i indledningen, i afslutningen, når Ann bevæger sig over større afstande, og når hun i øvrigt udfører afgørende handlinger. Disse er af meget forskellig varighed, og de er filmiske med bevægeligt kamera der ofte zoomer ind eller ud, og med hyppige skift mellem forskellige kameraer. De selvkørende sekvenser, man har fået vist i spillet, kan genses via spillets hovedmenu.
Man hører fire slags lyde i Paradise. Der er afdæmpet musik som ikke spiller hele tiden, og som består af mindst 4 forskellige stykker, et for hvert af de 4 hovedafsnit i spillet. Så er der masser af baggrundslyde fra omgivelserne. Det er f.eks. lyde af vejr, vind og vand, af dyr, fugle og insekter, og af maskiner og mennesker der arbejder. Der er også detaljerede lyde af det Ann foretager sig, som når hun samler noget op, åbner en dør eller trykker på en knap, samt af hendes fodtrin når hun går eller løber. Og endelig er der tale. Sommetider kommenterer Ann de ting hun foretager sig, men langt det meste tale kommer fra hendes dialoger med de andre personer. Al lyd er i stereo, så man kan høre om lyden kommer fra højre eller venstre.
Selve styringen af Ann foretages med musen. Når man venstreklikker, forsøger Ann at gå så tæt som muligt på det sted markøren er. Dobbeltklik får hende til at løbe derhen. Markøren skifter udseende når man peger et sted man kan foretage sig noget. Dette kan f.eks. være at gå til en anden scene, at samle noget op, at tale med nogen, at undersøge noget nærmere eller at foretage en handling som at åbne en dør eller trykke på en knap.
Nogle af de personer Ann taler til svarer med korte sætninger, men ofte starter der en egentlig dialog, hvor man skal vælge hvilket emne Ann skal tale om. Valgmulighederne vises med korte tekster i et lille vindue øverst i venstre side af skærmen, og disse tilpasses løbende med fjernelse eller tilføjelse af muligheder. I enkelte tilfælde kan man få valgt en rækkefølge, så personen ikke får fortalt alt. Dette har ingen betydning for handlingen, men man kan gå glip af lidt uddybende baggrunds information.
Når Ann samler en ting op, gemmes den automatisk sammen med de andre ting hun har med sig. For at se disse, kan man til enhver tid højreklikke. Så åbnes et vindue i venstre side af skærmen, hvor der vises op til 15 ting af gangen. Nogle af tingene kan ses i nærbillede via forstørrelsesglasset øverst i vinduet. Dette er f.eks. dokumenter, der så kan læses, og et kort over Maurania. Man kan forsøge at sætte ting sammen ved at trækken dem hen på hinanden, og man kan vælger en ting for anvendelse i omgivelserne ved at klikke på den.
I 3 situationer får man mulighed for at styre den sorte leopard. Dette foregår i en form for 3D, hvor kameraet følger leoparden. Man styrer med musen og kan på den måde få den til at gå og løbe rundt, samt få den til at hoppe.
Med Esc-tasten eller fra vinduet med tingene kan man åbne spillets menu. Her kan man gemme og indlæse spil, man kan foretage opsætning af spillet, og man kan afslutte spillet eller gå til spillets hovedmenu. Der kan gemmes alle de spil man ønsker, og de repræsenteres med et lille billede af situationen samt dato og klokkeslæt. I opsætningen kan man bl.a. justere lydstyrke for musik og anden lyd, man kan slå undertekster til og fra og bestemme farven på teksterne, og man kan justere grafikkens kvalitet så den passer til computerens formåen. I hovedmenuen, som også vises når spillet startes, og som for øvrigt viser levende nærbilleder af den sorte leopard, kan man bl.a. starte et nyt spil, indlæse et gemt spil, foretage samme opsætning som fra spillets menu og gense de viste selvkørende sekvenser. Når man starter et nyt spil, skal man indtaste sit navn. På den måde kan op til 4 spillere samtidig have gemte spil liggende, uden at de generer hinanden. Derfor skal man også først vælge sit navn, når man vælger at indlæse et spil fra hovedmenuen.
Der er lavet en opdatering til spillet. Den opgraderer til version 1.1, og den løser bl.a. problemer med spring i handlingen og med styringen, samt giver mulighed for at slå den langsomme animation af markøren fra.

Plusser :
Mauranias historie og omgivelser er fantastisk detaljerede. Især landets flora og fauna med helt fiktive og unikke dyre og plantearter, der bliver levendegjorte via grafikken, er meget imponerende. Men også landets historie er der gjort meget ud af. Måske ikke så overvældende i selve spillet, som på den specielle hjemmeside der er lavet om Maurania.
Grafikken er rigtig flot. Baggrundene er meget detaljerede og holdt i afdæmpede farver, der giver en meget passende støvet og lidt dyster stemning. Præcist som jeg forestiller mig Afrika tilbage i 50’erne og 60’erne. Der er mange realistiske animationer i baggrundene, som gør scenerne ekstra flotte og levende. Personer og dyr er også meget flotte, og især på tæt hold ser de imponerende og realistiske ud. Animationerne af dem er også rigtig gode, især i de selvkørende sekvenser. Faktisk har Paradise nogle af de flotteste selvkørende sekvenser jeg nogensinde har set. De har både action og stemning og er nærmest filmiske med unik klipning, lys og kameravinkel.
Lyd og musik er også rigtig gode. Især er de mange eksotiske baggrunds lyde ganske glimrende, men også stemmerne er gode. De er tydelige og generelt meget velspillede.
Opgaverne er bedre og fylder mere i Paradise end i Syberia. De er rigtig godt integreret i handlingen, de er ikke så svære at de afholder nogen fra at gennemføre spillet, og de er temmelig varierede. Ting skal findes og anvendes de rigtige steder, og nogle af dem kan og skal sættes sammen. Man skal tale med andre personer og få de rigtige oplysninger ud af dem. Man skal få maskiner og indretninger til at fungere korrekt med logisk omtanke. Der er action lignende opgaver hvor man skal styre Ann rigtigt. Der er labyrint lignende omgivelser, og der er endda en opgave som minder om et puslespil.
Historien er faktisk rigtig godt skruet sammen. Den foregår på flere plan som alligevel er viklet ind i hinanden. Der er først og fremmest historien om Ann og hendes søgen efter sin identitet. Så er der historien om Maurania og kong Rodon, der afsløres lidt efter lidt. Og endelig er der oprøret og borgerkrigen, som udvikler sig sideløbende med spillets handling. Alle 3 dele af historien er faktisk ganske spændende.
Persongalleriet er meget interessant. Især Ann Smiths og King Rodons personligheder bliver fint og detaljeret beskrevet. Men der er også en del andre personer omkring dem, og disses personligheder får man også et vist indtryk af. Dialogerne er ganske velskrevne med fine nuancer af alvor og humor.
Styringen er simpel og intuitiv, og generelt kan man hvad man skal kunne. Det er rigtig godt, at man via hovedmenuen kan se de vidunderligt flotte selvkørende sekvenser igen og igen.

Minusser :
Selv om grafikken er rigtig flot, er den kun i 800x600. Tænk hvor flot den kunne have været, hvis opløsningen havde været højere. Der er også nogle deciderede problemer med grafikken. Af og til går Ann direkte igennem andre personer og ting, og den animerede markør er alt for langsom. Faktisk er den så langsom, at den ikke når at skifte udseende for at vise et aktivt område, før man har flyttet musen videre. Dette gør det næsten umuligt at finde de aktive områder, med mindre man bevæger musen meget langsomt. Og hvorfor skulle man det, hvis man endnu ikke er blevet opmærksom på problemet. Opgraderingen til version 1.1 løser nogle af problemerne med grafikken, og den giver mulighed for at slå animationen af markøren fra. Dette kan varmt anbefales.
I slutningen af det første af de 4 afsnit, oplevede jeg et spring i handlingen. Pludselig var der sket noget, som jeg godt nok havde forventet skulle ske, men som jeg endnu ikke havde fået forberedt fuldt ud. Det var en afgørende handling, så jeg havde også forventet en selvkørende sekvens. Det var på det tidspunkt jeg valgte at installere opdateringen, hvilket løste problemet. Ærgerligt at så banale fejl ikke bliver fundet og rettet inden spillet udsendes.
Efter installationen af opgraderingen er der stadig nogle problemer med at styre Ann. Når markøren viser at hun kan gå til en anden scene, kan det være at hun vender om og går i den modsatte retning, eller måske rører hun sig slet ikke ud af stedet. Det kan så være nødvendigt, at få hende til at gå lidt rundt, inden man prøver scene skiftet igen. Museklik på rette sted kan også få Ann til at gå til en anden scene, uden at markøren har vist dette. Ved sceneskift kan man blive desorienteret af at kameravinklen samtidig skifter til en helt anden retning. Dette sammenholdt med at Ann sommetider vender front mod det sted hun kommer fra, giver stor udfordring for orienteringssansen.
Musikstykkerne er fine nok, men der er kun fire, ét i hvert afsnit. Det første hører man så længe, at det nærmest bliver irriterende at høre det igen og igen. Godt at man kan skrue ned for musikken. Der er også problemer med de udmærkede og detaljerede baggrunds lyde. I flere situationer omfatter disse lyden af noget som man kan se der sker, og når det så holder op med at ske, så fortsætter lydene. Det virker ulogisk og irriterende.
Selv om opgaverne er sværere end i Syberia, er de generelt for lette. Der mangler udfordring til den øvede spiller. Det største problem er at finde ting og aktive områder i omgivelserne, hvilket til dels skyldes problemet med den animerede markør. Et andet problem med opgaverne er, at Ann ikke giver nogen form for tilbagemelding på det man forsøger. Så man har ingen anelse om, om man er tæt på løsningen, eller om man overhovedet er på rette vej. Opgaverne skal løses i en bestemt rækkefølge, og ofte bliver ting og områder ikke aktive før de skal bruges. Så man skal løbe meget rundt og undersøge de samme steder og udspørge de samme personer igen og igen.
Historien mangler logik og sammenhæng. Dette skyldes især, at man ikke undervejs i spillet får at vide hvad Ann tænker og føler. Handlingen sker tilfældigt, og ikke som følge af det hun forsøger at gøre og opnå. Historien mangler også overraskelse og udvikling spredt ud over hele handlingen. Den største overraskelse var mod slutningen af 3. afsnit, hvor jeg mødte en person, som jeg netop havde fået at vide var død. Endnu en fejl i handlingens logik, som burde have været undgået. Historien i Paradise fanger ikke umiddelbart spilleren på samme måde som Syberia gjorde, og personerne mangler også personlighed og udvikling i forhold til Syberia.
Selve spillet kan forsynes med engelske undertekster, men ærgerligt nok mangler de fuldstændigt i de selvkørende sekvenser. Godt disse kan ses igen og igen. Mundbevægelserne passer ikke rigtigt til de engelske stemmer.
3D sekvenserne, hvor man styrer leoparden, har dårlig grafik og styring, og de passer ikke rigtig ind i handlingen og i spillets logik og opbygning. Ærgerligt, for det kunne have været sjovt at være nødt til at styre den sorte leopard og få den til at gøre vigtige ting. Disse sekvenser kan heldigvis overspringes.

Konklusion :
Paradise er et flot adventure spil med en lidt anderledes historie og nogle tekniske problemer. Alene den flotte og stemningsfulde grafik med den unikke flora og fauna og med de meget imponerende selvkørende sekvenser, giver spillet så meget værdi, at det er værd at se nærmere på. Men også den lidt dystre historie om undertrykkelse, krig og personlig tragedie, samt de komplicerede og mystiske personer, bidrager positivt til Paradise. De tekniske problemer med grafik og styring trækker dog så meget ned, at spillet må nøjes med en rimelig pæn karakter. Uden opgraderingen til version 1.1 ville spillet få en decideret dårlig karakter, og selv helt uden minusser, ville det ikke komme op på højde med Syberia spillene.
Historien er for dyster til de yngste spillere, men til alle andre fans af Syberia, kan jeg klart anbefale Paradise. Selv om opgaverne ikke er så svære, er strukturen og implementeringen af dem mest egnet til øvede spillere. Så har man lidt erfaring i adventure spil og kan man lide Syberia, Benoit Sokal eller blot flotte, dystre adventure spil, kan man roligt give sig i kast med Paradise. Men husk at installere opdateringen, så det ikke ender i et helvede.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : White Birds Productions
Udgiver : Ubisoft
Udsendt : April 2006
Review : Oktober 2006

Klik for at forstørre

Vurdering
81 %