Handling :
Hovedpersonen er Gus MacPherson, som er rejst til Paris for at realisere sig selv som kunstmaler. Tidligere var han privatdetektiv i USA, men af temmelig uklare grunde valgte han at droppe dette til fordel for et liv som kunstner i Europa. Gus har visse synske evner, som gør at han af og til ser grufulde scener af dramatiske ting som er sket. Efter indledningen hvor kameraet svæver baglæns hen over Paris' hustage og ind på et hotelværelse hvor et par forstyrres af at døren går op, får Gus, der står i sit atelier og maler, et af sine syn. Han ser en maskeret mand med en lang kniv gå ind af en dør og over mod en seng med et forskrækket par. Synet afbrydes idet det banker på atelierets dør. Gus åbner og da han ser en ung kvinde i døren fortsætter synet med det brutale mord på parret i sengen.
Man overtager kontrollen af Gus, og starter med at styre en dialog med den unge kvinde i døren. I bedste noir-/detektiv-stil beder hun Gus om hjælp til at finde hendes søsters og svogers morder. Hun ved at Gus tidligere har arbejdet som privatdetektiv, og da hun ikke tror på det franske politis vilje til at opklare forbrydelsen, er hun parat til at betale Gus for hans hjælp. Og så skal han også lige finde familiens forsvundne arvestykke, som mod forventning ikke blev fundet på gerningsstedet. Gus er selvfølgelig nødt til at tage imod opgaven, for at historien kan komme i gang. Hurtigt viser det sig at tingene ikke er som forventet, og at ikke alle personer fortæller sandheden, hele sandheden og kun sandheden.
Samtalerne styrer hvad der sker i spillet. Afhængig af hvad Gus siger til eller spørger de enkelte personer om, opfører de sig forskelligt. Dette giver forskellige handlingsforløb og forskellige måder at løse visse opgaver på. Selve slutningen er også afhængig af hvilke dialogvalg man foretager. Foruden at samle informationer ved samtaler, skal man løse en del meget forskellige opgaver som kræver mere eller mindre omtanke. Der skal findes oplysninger via dokumenter, der er ting som skal findes og bruges rigtigt, omgivelserne skal undersøges meget grundigt, og alt dette skal kombineres så handlingen skrider fremad og historien kommer til at hænge sammen. Gus skal bruge sine detektiv evner til at udspørge folk og undersøge omgivelserne, og han skal bruge sine kunstneriske evner til at se på kunstværker og tegne skitser bl.a. af en mistænkt. Hans synske evner har ikke rigtig nogen betydning for historien og handlingen. De er blot en måde hvorpå der vises hvad der er sket.
Handlingen er opdelt i nogle få afsnit, hvor imellem der ofte er et tidsspring på en dag eller mere. I de enkelte afsnit er handlingen og opgaveløsningen ikke lineær, men når bestemte ting er udført skiftes til næste afsnit. Efterhånden som handlingen skrider frem og historien udvikler sig, får man adgang til flere steder i Paris som skal undersøges, og hvor der er nye personer som skal afhøres. Midt i spillet er der et længere tilbageblik i handlingen hvor man styrer en anden karakter end Gus MacPherson.
Hvad der i starten ligner en simpel sag, om et brutalt dobbeltmord med afskårne hoveder placeret i skødet på de siddende ofre, udvikler sig til en kompliceret sag om løgne, hemmeligheder, sammensværgelser og flere rituelle mord. Undervejs støder man bl.a. på forfalskninger af kunstværker, personer med flere identiteter, en hemmelige loge, Tempel Ridderne, sjælevandring samt flere hundrede år gammel kærlighed.

Styring :
Selve spillet er i 1. person, men i de selvkørende sekvenser og ved samtalerne anvendes 3. persons synsvinkel, ofte med skiftende eller bevægelig kameravinkel. Styringen foretages med musen. Når cursoren flyttes mod kanten af billedet, drejer synsfeltet tilsvarende. Dette giver 360 graders udsyn rundt samt lodret op og ned. Hvis cursoren er placeret et sted man kan foretage noget, skifter den udseende der viser hvad man kan gøre. Dette kan være at bevæge sig til et nyt sted, at starte en samtale med en person, at få et nærbillede af en ting eller et område, samt at foretage en handling.
Bevægelser foretages mellem faste punkter og vises som almindelige billedskift uden animation. Når man forlader et område, fremkommer et kort over Paris med markering af de steder man kan besøge. Når et af disse vælges fortsætter spillet det pågældende sted. Efterhånden som historien udvikler sig markeres nye steder på kortet. Kortet kan også vælges fra inventory-linien, så man kan hoppe direkte til et andet sted uden først at bevæge sig ud af det område man er i.
Samtaler foretages ved at vælge mellem ofte mange forskellige muligheder. Disse vises som faneblade og kan ses en af gangen når man klikker på dem. Hvis man vil vælge dem klikker man på selve teksten. Samtale mulighederne skifter meget afhængig af de valg man foretager. Samtalerne logges og kan efterfølgende læses i Gus' notesbog.
I nærbilleder kan man ikke dreje synsfeltet, men man kan til gengæld bakke ud igen.
Handlinger kan være at åbne en dør, samle en ting op eller anvende en ting.
Baggrunde, scener og ting vises som 2D billeder. De personer man kan samtale med vises i animeret 3D. Foruden disse animationer samt de animerede selvkørende 3D sekvenser, er der kun animationer af de ting man foretager sig. De selvkørende sekvenser vises når der sker væsentlige ting i handlingen eller når man første gang besøger et nyt sted i Paris. Disse kan efter de har været vist genses via hovedmenuen. Der er dæmpet musik som er tilpasset de enkelte scener, der er lydeffekter som understreger de ting der sker, og der er tydelig tale med mundbevægelser og mulighed for tekstning.
Ved højreklik vises inventory under billedet. Der er to faste ting i inventory, en notesbog og et kort over Paris der fungerer som beskrevet ovenfor. I notesbogen kan man læse de dokumenter man har fundet, man kan se en beskrivelse af de mistænkte, og man kan gennemgå de samtaler man har ført. Den giver også adgang til load og save af et ubegrænset antal spil repræsenteret ved et lille billede og et tidspunkt, og den giver adgang til opsætning af lyd og lys. I notesbogen kan man desuden vælge hovedmenuen, som også vises ved start af spillet. Her er det bl.a. muligt at gense de selvkørende sekvenser, at starte et gemt eller et nyt spil samt at afslutte det igangværende spil.

Plusser :
Opklaringen af mysteriet kan følge flere spor, som bestemmes af den dialog man vælger. En følge af dette er, at man oplever noget forskelligt og at nogle af opgaverne skal løses på en anden måde, når man gennemfører spillet igen og foretager nogle andre samtale valg. I starten kan man være lidt nervøs for at sige noget forkert, men man kan ikke foretage nogle valg som bevirker at man ender i en blindgyde eller dør tidligt. Kun i slutningen kan dialog-valget få fatale følger.
Historien er en rigtig god thriller som afsløres lidt efter lidt og som udvikler sig efterhånden som handlingen skrider frem. Den har mange drejninger og overraskelser, og den berører mange spændende emner.
Stilen og stemningen er gennemført noir i 1920'ernes Paris. Både den mørke grafik og den afdæmpede musik bidrager fint til dette. Hele handlingen foregår om aftenen og natten, og på intet tidspunkt ser man dagslys i Post Mortem.
Generelt er grafikken god, og især er de animerede selvkørende 3D sekvenser med bevægelig kameravinkel særdeles skarpe og imponerende flotte.
Opgaverne er meget afvekslende og nogle af dem er faktisk nye og ganske anderledes. De fleste af opgaverne er gode med en sværhedsgrad der varierer fra lette til middel svære.
Personerne er gengivet tilstrækkelig forskellige og detaljerede til at være interessante, og deres stemmer er OK.
Styring, opsætning m.m. fungerer fint og giver ikke nogen problemer.

Minusser :
Nogle af opgaverne er urimelige. Selv om man har fundet den logiske løsning, kan der stadig være rigtig mange muligheder, som man er nødt til at afprøve en efter en. Dette gør opgaveløsningen unødvendig besværlig og direkte uinteressant. Et sted var de oplysninger man skulle bruge skrevet så småt og utydeligt, at jeg var nødt til at gætte og prøve mig frem. Et andet sted var løsningen direkte ulogisk, hvilket også bevirker at man må prøve sig frem.
Måden hvorpå valg af samtaleemne foretages er meget langsommelig og irriterende. Først skal man klikke på fanebladene et af gangen for at se den enkelte mulighed, og derefter skal man igen finde den man vil bruge og så klikke på selve teksten. Selv om dialogen er styrende, hvilket er meget fint, bør valget af samtaleemne kunne laves bedre.
Formentlig som en følge af den styrende dialog, opstår der inkonsistens i de dialog-valg man kan foretage. Jeg oplevede både at diskutere ting der ikke var sket endnu, samt ting der forlængst var uaktuelle. Dette virker forvirrende selv om det ikke påvirker selve historien.
Samtaler kan ikke afbrydes men skal gennemføres indtil der ikke er flere samtaleemner, og de selvkørende sekvenser kan heller ikke afbrydes.
På de baggrunde, hvor man kan flytte synsvinkelen, er grafikken sløret og statisk. Kun de personer man kan tale med virker levende. De andre sidder dag efter dag samme sted i f.eks. baren med glasset løftet op til munden.
Animationerne af nogle af personerne især under samtale, er ensformige og sommetider underlige og direkte fjollede. Mundbevægelserne er ikke særlig tydelige og passer ikke rigtig til ordene.

Konklusion :
Minusserne ved Post Mortem er mange og nogle af dem er tungtvejende. Især er de urimelige opgaver hvor man skal prøve sig frem, og den dårlige måde valg af samtaleemner foretages på, med til at trække ned. Men nytænkningen i nogle af opgaverne, den gode historie der klart er for de voksne spillere, den meget fine og gennemførte Parisiske noir-stemning og ikke mindst muligheden for flere forskellige handlingsforløb, gør at spillet alligevel får en ganske pæn karakter. På trods af minusserne, nød jeg at spille Post Mortem. Jeg blev hurtigt opslugt af historien og havde svært ved at slippe spillet når jeg var kommet i gang. Faktisk gennemførte jeg det på meget kort tid.
Post Mortem er bestemt ikke Syberia, og det er heller ikke uden fejl, men alligevel er det et udmærket adventure spil som er værd at spille.

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Microïds
Udgiver : Microïds
Udsendt : December 2002
Review : Februar 2003

Klik for at forstørre

Vurdering
83 %