Handling :
Spillet starter med at du ankommer til Tomahna, som har været Atrus og Catherines hjem gennem de sidste ca. 10 år. Tomahna stiftede vi bekendtskab med i det forrige spil Exile, som også startede med et besøg hos Atrus og Catherine og deres dengang nyfødte datter Yeesha. Yeesha er nu en ung teenager, og hun kører dig det sidste stykke ind til deres hjem. Turen foretages i et svævebane lignende fartøj over vand og gennem smalle kløfter. Undervejs fortæller hun, at hendes mor ikke er hjemme, men at hendes far venter dig, og hun fremviser stolt sin nyerhvervede amulet, som senere skal vise sig at blive en meget vigtig genstand.
Atrus og hans familie stammer fra D’ni civilisationen, og han er en af de få, der kan kunsten at skabe verdener ved at beskrive dem i bøger. Når verdenerne er skabt, kan man besøge dem via de såkaldte link bøger. Dette er den oprindelige ide i Myst spillene, og det er også det bærende element i Myst IV – Revelation. I det første spil, Myst, erfarede vi hvordan Atrus og Catherines to ældste sønner, Sirrus og Achenar, udplyndrede og ødelagde nogle af de vidunderlige verdener Atrus havde skabt. Det lykkedes at lokke de to skarnsknægte ind i hver deres fængsels verden, uden at de havde mulighed for at linke ud derfra igen. Dette skete for ca. 20 år siden, og siden da har Sirrus og Achenar været spærret inde i hver deres verden. Men en moders hjerte er tilgivende, og nu ser Catherine gerne at Sirrus og Achenar løslades igen. Artrus er mere betænkelig, og derfor har han i bøgerne for de to fængsels verdener indskrevet en mulighed for at besøge dem på en sikker måde. Familien kan så linke til disse to aflukkede bure, hvorfra de kan observere og endda samtale med Sirrus og Achenar gennem sikre tremmer. På denne måde håber Atrus at kunne vurdere om sønnerne er klar til at blive frigivet.
Straks efter Atrus har budt dig velkommen, forklarer han, at han stoler på dig, og derfor gerne vil høre din mening omkring Sirrus og Achenar. Inden I linker til de to verdener, vil han dog lige demonstrere sin seneste opfindelse. Det er et krystal apparat, som kan opfange signaler fra de forskellige verdener, og som man bl.a. kan anvende til at overvåge Sirrus og Achenar, uden at man skal linke til deres verdener. Du hjælper ham med at indstille apparatet, men pludselig brænder det sammen og ødelægger derved en del af Tomahnas strømforsyning. Atrus linker til en anden verden, Rime, for at hente reservedele, og i mellemtiden ønsker han at du skal reetablere strømforsyningen og samtidig holde lidt øje med Yeesha. Det er her spillet og handlingen starter for alvor, men for ikke at ødelægge fornøjelsen for andre, vil jeg ikke her afsløre flere detaljer.
Dit overordnede mål i spillet er at følge op på Sirrus og Achenar, men handlingen giver dig også andre vigtige mål, og efterhånden som historien udvikler sig, er der mange forskellige ting du skal gøre. Opgaverne går for det meste ud på at undersøge alt, samle information og åbne for nye områder. Alle opgaverne er logiske, uden at man får serveret løsningerne. Disse kræver en del omtanke, gode kombinations evner, megen fantasi og en stor portion tålmodighed med at prøve sig frem. Man slæber ikke rundt på en masse ting, som man skal finde ud af at anvende rigtigt, til gengæld er der mange maskiner og mekanismer, man skal få til at fungere. For at opnå dette, skal man eksperimentere sig frem ved at trykke på knapper, dreje på håndtag og lignende. På denne måde finder man ud af hvordan tingene fungere, hvad man skal gøre, og hvordan man gør det. Der er opgaver med lyd, og der er opgaver med et element af tidsbegrænsning, hvor man dog umiddelbart kan prøve igen, hvis ikke det lykkes i første omgang. Det er ikke altid delmålene er lige tydelige, så det er ofte lysten til at gå på opdagelse, der driver handlingen frem.
Tidligt i spillet finder man Yeeshas amulet. Den har en evne til, når den anvendes på bestemte steder, at gengive hvad der tidligere er sket. Dette giver megen god og vigtig information, og sammen med de bøger, dokumenter, tegninger og lignende, som man finder undervejs, er det dette som driver historie frem. Modsat de tidligere Myst spil, møder man i Myst IV – Revelation op imod 10 personer. Man kan ikke samtale med dem, men de har en del at fortælle, hvilket også giver en masse vigtig information.
Foruden Tomahna, som man får mulighed for at undersøge både i dagslys og om natten, besøger man Sirrus og Achenars fængsels verdener, Spire og Haven, og man besøger den spirituelle verden Serenia. Tomahna er en klippefyldt verden med masser af vand og et rigt dyreliv med fugle og padder. Atrus og Catherines hjem består af mange runde drivhuslignende bygninger bundet sammen af gangbroer. Spire er en svævende klippe og krystal verden, som kredser omkring en grøn gas planet. Klipperne er fyldte med katedral lignende ruiner og forskellige krystaller, som reagerer på atmosfæres lyn og elektricitet. Haven er en ø, som består af jungle, sump og klippefyldt sandstrand. Her er en rig fauna med pattedyr, rovdyr og fiskende fugle, og her er et gammelt lodret stående vrag af et træskib. I Serenia møder man ånder af vind, vand og ild, og man møder søstrene, som vogter over hukommelses globerne. Dette er en verden af eroderede klipper, vandkanaler, spirituelle indretninger og åndelige værdier.
Når de indledende opgaver er løst, får man hurtigt adgang til nogle af de andre verdener. Der er altid en masse at foretage sig, og der er altid noget at undersøge. Man linker tilbage til Tomahna, for at komme videre til de andre verdener. Disse kan gøres færdige ved første besøg, men går man i stå, kan man frit returnere til Tomahna og derfra forsøge noget andet. På et tidspunkt hen mod slutningen, skal man træffe et afgørende valg, som kan resultere i to vidt forskellige slutninger. Hvis ikke man fortaber sig for meget i de smukke landskaber, kan spillet gennemføre på et sted mellem 20 og 30 timer.

Styring :
Myst IV – Revelation styres næsten udelukkende med musen. Kun Esc-tasten anvendes til at afbryder spillet og åbne menuen.
Som i de tidligere Myst spil, er du hovedpersonen. Derfor har spillet udelukkende 1. persons synsvinkel, så man ikke ser hovedpersonen, og derfor er der ingen dialoger, så man ikke hører hovedpersonen. Når man bevæger sig rundt, hopper synsvinklen mellem faste punkter. I de faste punkter er der 360 graders udsyn samt mulighed for at se lodret op og ned. Punkternes faste scenerier indeholder en masse animationer og lyseffekter, og disse følges op af en masse tilsvarende lyde. Det drejer sig om vejr, vind, vand, dyr, fugle, insekter og lignende, og det drejer sig om konstruktioner der bevæger sig, om de andre personer og det de foretager sig, samt om de ting man selv gør. 360 graders scenerne har også fået tilføjet en ny fokus effekt. Kun området omkring musemarkøren er fokuseret helt skarpt, resten af scenen er en smule sløret. Når markøren peger på noget i baggrunden, som måske er langt væk, er tingene i forgrunden ude af fokus, og omvendt. Dette giver en naturlig dybdevirkning i scenerne. Effekten kræver dog et nyere kraftigt grafikkort, og kan man ikke forliges med at tingene ryger ind og ud af fokus, kan effekten slås fra.
På udvalgte steder vises bevægelserne mellem punkterne som selvkørende sekvenser i 3D. Det er typisk når bevægelserne er over større afstande, når de foretages med elevator eller lignende, eller når man glider ned gennem eller flyver hen over landskabet. Der er selvfølgelig også, som i de tidligere spil, selvkørende sekvenser af indflyvningen, når man linker til en anden verden, og så er der selvkørende sekvenser af det der sker, når man foretager visse handlinger, og når man møder og hører en af de andre personer tale.
I 360 graders scenerne kan man ofte zoome ind til faste nærbilleder af interessante ting og steder. Det er her man manipulerer maskiner, mekanik og andre installationer for at løse opgaver, og det er her man læser dokumenter, bladrer i bøger og foretager andre undersøgelser. Man forlader et nærbillede igen med højreklik, som ellers mest bruges til at skifte mellem de to måder 360 graders scenerne kan rotere på. I den ene mulighed er markøren hele tiden i centrum af billedet, og når man så bevæger musen, er det scenen bagved markøren som roterer. I den anden mulighed fryser man scenen fast, så den først roterer når markøren føres ud til kanten af billedet. Denne mulighed skal man aktivere, når man ønsker at anvende en af de få ting man har med sig, idet disse findes i det sorte område under scenen i bunden af billedet.
De eneste ting man har med sig, er et kamera, en fremviser og Yeeshas amulet, når man altså finder den. Med kameraet kan man tage billeder af de mange smukke landskaber, men det er mere anvendeligt til at affotografere og gemme vigtige oplysninger fra dokumenter og lignende. Disse oplysninger skal sikkert anvendes senere et andet sted. Med fremviseren kan man bladre frem og tilbage i billederne, man kan se dem på nært hold, og man kan forsyne dem med kommentarer og lignende. På den måde slipper man helt for selv at skulle tage notater på papir, og man slipper for at skulle vende tilbage, hvis man glemmer oplysningerne. Når man i scenerne zoomer ind på visse interessante steder, begynder amuletten at blinke. Klikker man på den, ses og høres et flashback af en tidligere begivenhed, som har fundet sted her. Selv om amuletten kun blinker første gang, kan disse flashbacks ses igen og igen. Nederst til højre på billedet vises et ikon for zip funktionaliteten, hvis denne er aktiveret via opsætningen. Zip funktionen giver mulighed for hurtigt at flytte sig til lokaliteter man allerede har besøgt. Det er dog kun enkelte udvalgte lokaliteter, og det er altid inden for samme verden.
Musemarkøren er en meget livagtig hånd, og via opsætningen vælger man selv om det skal være venstre eller højre hånd. Når man flytter markøren, ændres den vinkel man ser hånden i. Den viser når man kan gå frem til et nyt punkt, når man kan zoome ind til et fast nærbillede, når man kan trykke på en knap eller lignende, og når man kan gribe om f.eks. et håndtag for at dreje på det. Det sidste kræver at man holder venstre museknap nede, mens man udfører bevægelsen. Hvis man med den neutrale hånd klikker på omgivelserne, prikker den til det man peger på. Er det glas, siger det klik, klik, er det træ, siger det dok, dok, er det vand, siger det dryp, dryp, og der dannes ringe i vandoverfladen. Er det et firben, løber det væk. Fantastisk.
Foruden disse lyde, lyde at dine fodtrin (også når du drejer rundt (og man kan høre hvad underlaget er lavet af)), lyde fra omgivelserne, lyde af det der foregår og lyde af de personer der taler, så er der også musik. Musikken har en gennemgående stil, den er forskellig fra lokalitet til lokalitet, den er tilpasset sted og handling, den spiller ikke hele tiden, og den bliver aldrig for meget. Den er komponeret af Jack Wall, og den indeholder en del meget smuk korsang. På et tidspunkt rejser man ind i Drømmeland. Denne rejse akkompagneres af Peter Gabriel nummeret Curtains, og sammen med grafikken dannes der nærmest en hel musikvideo. Både musik og lyd er i stereo, og lydene flytter sig mellem højttalerne, når man drejer rundt.
I menuen, som også vises når spillet startes, kan man bl.a. starte et nyt spil, foretage gem og indlæs af spil, fortsætte det igangværende spil, foretage diverse indstillinger og afslutte spillet. Man kan gemme et ubegrænset antal spil, som repræsenteres med et billede, en dato og et selvvalgt navn. Med mellemrum foretages der automatisk gem af spillet, så glemmer man selv at gemme, er man ikke nødt til at starte helt forfra. For grafikken kan man indstille opløsningen til maksimum 1024 x 768, man kan indstille kontrasten og lysstyrken, og man kan vælge hvilke effekter der skal vises. For lyden kan man indstille diverse lydstyrker og hvor ofte musikken skal spille. For markøren kan man indstille hvordan hånden skal se ud, hvor gennemsigtig den skal være, og hvor hurtigt den skal bevæge sig. Det er også under indstillinger, at man finder spillets indbyggede hjælpesystem. Dette fungerer for den enkelte opgave, som vælges via et oversigtskort, og hjælpen kan gives på tre niveauer.

Plusser :
Dette spil har simpelt hen den flotteste, den mest levende og den mest naturlige grafik, jeg endnu har set i et computer spil. Der er utrolig mange naturlige animationer af dyr, bevoksninger, vandoverflader, vind og vejr, samt af de ting man foretager sig. Og der er mange andre fantastiske effekter, som f.eks. de imponerende lys og skygge effekter når skyerne driver hen over himlen, hvilket for øvrigt også kan observeres når man befinder sig inden døre. Og den måde, filmoptagelserne af personerne er integreret i grafikken på, er også nærmest fejlfri. Tilsammen dannes den mest fantastiske visuelle oplevelse. Det er umuligt her at beskrive alle disse fortræffeligheder på en dækkende måde, det ville hurtigt komme til at fylde alt for meget, så jeg kan kun opfordre til at man selv oplever det.
Det samme gælder faktisk lydbilledet. Der er masser af naturlige lyde af alt hvad der foregår, og musikken er fantastisk god og passer perfekt ind i spillet. Musikken minder lidt om en blanding af Enigma og Era, som jeg begge synes rigtig godt om. Den måde Peter Gabriel nummeret er integreret i handlingen på, er også helt i top.
Der er rigtig god sammenhæng i historien. Den afsløres lidt efter lidt, og den er spændende og har overraskelser lige til det sidste. Den bygger på en udmærket måde videre på de tidligere Myst spil, og er samtidig en selvstændig historie. Der sker endda nogle ting, som må få betydning for eventuelle kommende Myst spil. Informationen, som driver historien frem, serveres elegant i en passende kombination af dokumenter, bøger og flashbacks via amuletten.
Opgaverne giver virkelig nogle udfordringer. De er alle logiske, og nogle af dem er omfangsrige og temmelig komplicerede. De er alligevel afvekslende og helt integreret i historien og handlingen. Løsningerne kræver omtanke, fantasi, gode kombinations evner og megen tålmodighed. For at finde ud af hvordan tingene fungere, hvad opgaverne går ud på, og hvordan de skal løses, er man nødt til at undersøge alt ned i mindste detalje, og man er nødt til at eksperimentere sig frem, med det man kan foretage. Det er fint, at der stadig er et element af at prøve sig frem for at finde løsningen, selv om man har al den nødvendige information.
Både historien, opgaverne, og ikke mindst grafikken og lyden, giver spilleren stor lyst til at gå på opdagelse i omgivelserne og undersøge alt hvad man støder på. Der er forholdsvis stor frihed til at besøge verdenerne og til at løse opgaverne, i den rækkefølge man ønsker. Spillet er ikke mere lineært end historien og handlingen kræver. Faktisk havde jeg gennemført spillet, inden jeg i Tomahna tilfældigt genfandt terrassen og Atrus’s arbejdsværelse, som jeg også besøgte i Exile spillet.
Det er en rigtig god ide med indbygget mulighed for at få hjælp. Kameraet og fremviseren med notat mulighed er også en glimrende ide, og det fungerer fint. Det samme gælder zip funktionen, som jeg dog ikke brugte ret meget. Dertil var turen gennem landskabet alt for køn.

Minusser :
Der er fejl i standard udgaven af spillet, som bevirker at det pludselig afbrydes, og man returneres til Windows. Efter download og installation af opdateringen til version 1.02, forsvandt disse fejl. Opdateringen kan foretages selv om man er et stykke inde i spillet, idet fremskridt, billeder og gemte spil ikke bliver slettet, og de virker stadig efter opdateringen.
Et enkelt aktivt område vises ikke når markøren peger på det. Dette bevirkede at jeg gik videre i spillet uden at have set al interessant information. Fejlen er ikke rettet i version 1.02, men hører man nøje efter hvad Atrus fortæller, og gør man som han siger, så kan man alligevel finde informationen.
Et andet sted kan man ikke foretage en nødvendig handling, når man har zoomet ind til nærbillede. Handlingen kan kun foretages når man er zoomet ud. Dette virker ulogisk og unaturligt, og kan bevirke at man overser vigtig information.
Nogle af opgaverne kræver rigtig meget fantasi og tålmodighed til at prøve samtlige kombinationer. Her skal man virkelig være stædig for selv at finde den rigtige løsning. Så er det godt og praktisk med et indbygget hjælpesystem, som så desværre bare ikke fungerer optimalt.
Det indbyggede hjælpesystem, er struktureret lidt uheldigt. De første to niveauer af hjælp er så indlysende, at de reelt ikke er til nogen gavn. Det tredje niveau giver den komplette løsning, forudsat man ikke har pillet ved mekanismerne i forvejen. Men det har man naturligvis, da det jo netop går ud på at eksperimentere og prøve sig frem. Hvis man vil gøre brug af hjælpefunktionen, kan man derfor blive nødt til at indlæse et gemt spil, hvor man ikke har pillet ved opgavens mekanismer.
Gribehånden til at flytte håndtag og lignende kan være lidt svær at styre. Dette er især frustrerende når man skal dreje på flere håndtag i en bestemt tidsbegrænset rækkefølge. Når markøren viser at man kan gribe, misser man alligevel grebet når man trykker museknappen ned. Erfaring med at placere markøren lidt lavere, har givet gode resultater. De flotte men lidt langsomme animationer af markør hånden, kan også virke irriterende i de tidsbegrænsede opgaveløsninger.
De manglende bevæge sekvenser mellem de faste udsyns punkter kan virke desorienterende. De vigtigste og flotteste er med, men hvor ville det have været imponerende, hvis de alle havde været der. Men jer er klar over at disse fylder meget og formentlig også tager lang tid at lave. Spillet fylder i forvejen to DVD skiver.
Stilen med en anonym hovedperson har sine mangler. Det ville have været dejligt med dialoger som kunne styres, i stedet for enetale fra de personer man møder. Det ville også have været fint, med en mulighed for undertekster på talen.

Konklusion :
Myst IV – Revelation er det flotteste og mest levende adventure spil der findes. De mange animationer og effekter sammen med det imponerende lydbillede, giver en fantastisk dejlig visuel og lydmæssig oplevelse. Historien er god og spændende og opgaverne er meget udfordrende i den velkendte Myst stil, hvor man skal undersøge og eksperimentere med alt. Så Myst IV – Revelation får en meget høj karakter. De deciderede fejl og de andre irritationsmomenter gør dog, at det ikke bliver til en absolut topkarakter.
Igen sætter folkene bag et Myst spil nye og højere standarder for især det visuelle. Jeg tror alle der holder af adventure spil, vil synes rigtig godt om Myst IV – Revelation, og det er et absolut uundværligt spil i enhver Myst fans samling. Jeg følte mig utrolig godt underholdt af spillet, og jeg sad nærmest over det dag og nat, indtil det var gennemført. Igen og igen prikkede jeg til vandoverflader, for at se ringene brede sig og dø ud, og aldrig før har jeg rørt ved så mange fugle, firben og padder, for at se dem flyve, løbe og hoppe væk. Og prøv så lige om du kan finde terrassen, hvor du for ti år siden blev modtaget af Catherine og Yeesha.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Ubisoft
Udgiver : Ubisoft
Udsendt : Oktober 2004
Review : Januar 2005

Klik for at forstørre

Vurdering
95 %