Handling :
Spillet starter med en lang selvkørende sekvens, hvor man ser Gina og Brian vågne op på deres hotel på Hawaii. Gina synes der skal ske noget, så hun har bestilt en tur til Mala Island, hvor de bl.a. skal se det berømte vandfald Tiki Falls. Alle rejsebureauer undtagen ét har aflyst deres ture til Mala Island, men Platypus Tours har lovet Gina at flyve dem derover. Da det viser sig, at piloten Otto er ældgammel, og at hans vandflyver er mindst lige så gammel, får Brian kolde fødder. Men Gina lokker ham med, og af sted går det mod Mala Island. Kort før landingen går det selvfølgelig galt, idet gamle Otto får et ildebefindende og besvimer. Brian får Gina til at tage flyets eneste faldskærm på, og han får hende skubbet ud af flyet, netop som det passerer over Mala’s centrale krater sø. Selv vil Brian forsøge at lande flyet, men inden han får taget sig sammen til at gøre noget, styrter det ned i den tætte jungle på den nordlige del af Mala. Miraklernes tid er ikke forbi, så Brian overlever selvfølgelig styrtet. Selve spillet starter efter han er kommet til sig selv inde i det smadrede fly.
Som i Runaway – A Road Adventure må Brian altså ud at lede efter Gina. Den første opgave bliver dog at slippe ud af junglen, og samtidig undgå kviksand, farlige dyr (en lille lemur) og en usikker hængebros indbyggede farer. Til rådighed har han kun sine sanser, sin intelligens og så de ting han kan finde. Så de fleste opgaver løser han ved at finde, sammensætte og anvende ting rigtigt. I de efterfølgende afsnit skal han også via dialoger lokke nødvendige oplysninger ud af de personer han møder. Han skal finde, fortolke og anvende diverse dokumenter, tegn, tegninger og lignende, og endelig skal han af og til løse mere eller mindre logiske og/eller mekaniske opgaver.
Foruden junglen kommer han rundt til diverse andre steder på Mala. Det er bl.a. en strand med en bar, hvor den underskønne Lokelani serverer, det er en isoleret bugt hvor et par excentriske surfere bor, en militærlejr som regeres af den barske oberst Kordsmeier, og det er det enorme Tiki tempel, hvor den grusomme Tarentula huserer sammen med sine lodne, langbenede edderkopper. Men Brian kommer også til det kolde Alaska, hvor han møder flere slags isbjørne, han kommer ombord på en privat yacht, hvorfra han dykker efter et skibsvrag, og han bliver taget til fange af pirater på en forhistorisk galeon, hvorfra han skal forsøge at undslippe. Fra starten og i hovedparten af spillet er handlingen sat op som en genfortælling, hvor Brian chatter med Sushi Douglas, som han mødte i det første spil.
Undervejs møder han mere end 25 personer, hvoraf han kan samtale med langt de fleste. Derudover er der masser af statister, som ikke har nogen indflydelse på handlingen. En håndfuld af personerne er gengangere fra det første Runaway spil, men de fleste er nye og mindst lige så specielle og detaljerede. Under samtalerne skal man vælge hvad Brian skal sige. Man kan, men man er ikke nødt til at vælge alle mulighederne. Dog er der bestemte oplysninger, som man er nødt til at få frem, for at få handlingen til at fortsætte. I takt med at historien skrider frem, kan der komme nye dialog muligheder til. Så det er ofte nødvendigt at gentage afholdte samtaler, for at se om noget nyt dukker op. Det samme gælder for undersøgelse af områder og ting. Ofte opdager Brian nemlig først ting og anvendelsesmuligheder, når han har brug for det. Så efter en udvikling i historien, kan det være han nu vil samle den ting op, som han før lod ligge. Ikke alle opgaveløsninger er lige logiske, og ofte skal tingene anvendes på utraditionel vis. Så er man ved at gå i stå, kan det være nødvendigt at forsøge at kombinere alle de ting man har, samt at prøve at anvende dem på alt i omgivelserne.
Historien handler i bund og grund om Brians søgen efter Gina, men undervejs er der mange overraskelser og drejninger. Bl.a. er der konspirationer som militæret dækker over, og som involverer fortiden samt fremmed intelligens og teknologi fra rummet. Så er der forholdet mellem Gina og Brian og Brians udvikling og forandring. Men der er også små historier om mange af de personer, som Brian møder. Der er sammenhæng mellem de ting Brian gør og den måde historien udvikler sig på, selv om begge dele af og til virker absurde. Handlingen er opdelt i 8 afsnit, hvor det første og det sidste er selvkørende sekvenser med indledning og afslutning. Når man er kommet videre til næste afsnit, er det ikke muligt at gå tilbage, med mindre man indlæser et gemt spil eller starter et tidligere afsnit forfra. Inden for det enkelte afsnit er det muligt frit at gå på opdagelse og undersøge ting og steder, samt at udspørge de personer man møder i valgfri rækkefølge. Bestemte handlinger skal dog udføres i fastlagt rækkefølge, for at få handlingen til at rulle. Man kan ikke gøre noget forkert, som får handlingen til at stopper i utide, eller som resulterer i at Brian dør, og der er kun ét handlingsforløb og én slutning. Da man gang på gang er nødt til at vende tilbage til steder, ting og personer, som man allerede har undersøgt eller udspurgt, og da man ofte er nødt til at prøve samtlige kombinationer og anvendelsesmuligheder af alle tingene, bliver det et temmelig langt spil. Jeg var ca. 25 timer om at gennemføre Runaway – The Dream of the Turtle.

Styring :
Styringen ligner til forveksling den fra Runaway – A Road Adventure.
Der styres med musen, og markøren viser hvad Brian kan foretage sig. Det kan f.eks. være at gå til et andet sted på skærmen, at forlade scenen og gå til en anden lokalitet, at undersøge en ting, samle noget op, anvende en ting eller at tale med en person. Ofte er der to mulige handlinger med ting, steder og personer. Det kan f.eks. være at undersøge en ting (luppen) eller at samle den op (hånden). Man skifter mellem disse muligheder med højreklik, og man foretager handlingen med venstreklik. En nøjagtig beskrivelse af den mulige handling vises i tekstvinduet under billedet. Det er også i dette vindue at dialogen vises når Brian taler med en anden person, med sig selv eller til spilleren, og det er her dialogvalgene vises. Man vælger hvad Brian skal sige ved at klikke på den ønskede sætning. Valgmulighederne tilpasses løbende efterhånden som handlingen skrider frem, og de fleste samtaler kan gentages ved at starte dem forfra. Muligheden for skift af lokalitet vises med en pil når cursoren er over det pågældende sted. Med venstreklik ser man Brian bevæge sig hen mod stedet inden billedet skifter, med dobbeltklik springes animationen over, og scenen skifter straks. Disse sceneskift sker som en omskiftning til et andet kamera. På Mala Island hvor man kan besøge mange steder med en vis afstand imellem, sker dette via et oversigts billede. Dette fremkommer når man forlader et sted, og man klikker så på det navngivne sted i oversigtsbilledet hvor man ønsker at Brian skal gå hen.
Spillet kan til enhver tid pauses med mellemrumstasten. Det gælder også midt i dialoger, animationer og selvkørende sekvenser. Dialoger og selvkørende sekvenser kan stoppes og overspringes med ESC-tasten, og dialogernes enkelte sætninger kan afbrydes.
Synsvinklen i selve spillet er 3. person, og grafikken er 2D. Af og til resulterer en handling i, at der vises et nærbillede med 1. person synsvinkel. Kameravinklen er fast, men nogle af scenerne er så store, at de ruller til højre eller venstre, og enkelte også op og ned, når Brian bevæger sig mod kanten. I de selvkørende sekvenser er synsvinklen også 3. person, og grafikken er som en tegnefilm med bevægelig og skiftende kameravinkel og nogle 3D-effekter. Der er en del animationer i scenerne fortrinsvis af personerne og af de ting Brian foretager sig, men der er også animationer af omgivelserne som f.eks. af vand, sne, røg mm. Og så er der animationer af Brian når han chatter med Sushie, når han i selve spillet appellerer til spilleren om at foretage sig noget, og på siden med ting hvor han fra højre side kommenterer det man foretager sig.
I lydbilledet høres der tale når personerne samtaler, og når Brian kommenterer de ting han ser og gør. Der er lydeffekter af alle de ting der foregår, f.eks. fodtrin når Brian går, lyde at de ting han håndterer, og lyde af det andre personer foretager sig. Der er også baggrundslyde fra omgivelserne af maskiner der summer, af vind og vejr og af naturens andre lyde. Endelig er der musik som skifter fra scene til scene, og som ikke spiller hele tiden men toner ind og ud med mellemrum. Lydene er i stereo, og de er retningsbestemte, så man kan høre hvor tingene foregår.
Når musen føres op oven over billedet, dukker der to ikoner op. Klikker man på dem, åbner man henholdsvis siden med de ting Brian har med sig og siden med opsætning mm. Disse kan også vælges med TAB- og ESC-tasterne. På siden med tingene, hvor Brian kikker med i højre side, kan man både undersøge og tage fat i den enkelte ting. Dette styres med højreklik, og med venstreklik udføres handlingen. Ved undersøgelse er det Brian der giver en beskrivelse af tingen. Vælger man at sætte ting sammen, kommenterer Brian også dette. Han har for det meste mindre en 10 ting med sig, og på intet tidspunkt kom antallet over 15. I opsætningen kan man bl.a. gemme og indlæse spil, man kan slå musikken fra og justere lydstyrken, man kan indstille grafikken, man kan slå tekstning til og fra, og man kan afslutte spillet. Der kan gemmes et ubegrænset antal spil, som hver er repræsenteret ved et billede, et nummer og en valgfri tekst. Når spillet startes, vises der fotos af de af de 8 afsnit, man indtil videre har gennemført eller er kommet til. Ved at klikke på et af disse fotos, kan man starte det pågældende afsnit forfra.

Plusser :
Grafikken er farverig, i høj opløsning og med mange detaljer. Tegnefilms stilen er gennemført, og de mange animationer og selvkørende sekvenser er fantastisk flotte og helt på højde med de bedste tegnefilm. Scenerne er fantasifulde og kameravinklerne er overraskende. Grafikken er helt ens i selve spillet, i de animerede handlinger og i de selvkørende sekvenser, hvilket giver kvalitet og en flot helhed.
Stemmerne, musikken og de fleste lydeffekter er ganske udmærkede. Stemmerne er tydelige og meget velspillede, og de ofte meget lange dialoger bliver først kedelige, når man hører dem 3. eller 4. gang. Musikken er glimrende om end ikke helt så iørefaldende som i det første Runaway spil. Den er tilpasset scener og situationer, og da den ikke spiller hele tiden, bliver den aldrig for anmassende. Den er med til at give den helt rigtige stemning i spillet. De fleste lydeffekter er så naturlige, at man næsten ikke bemærker dem.
Personerne har tydelige individuelle personligheder, som kommer frem både i animationerne og via dialogerne. Det er også via animationerne og dialogerne, at spillets megen humor først og fremmest kommer til udtryk. Generelt er personerne interessante. Det er dejligt at møde nogle fra det første Runaway spil i nye omgivelser, og det er fint at Brian undergår en interessant udvikling i løbet af spillet.
Under udviklingen af spillet afholdt Pendulo Studios en konkurrence. Vinderen har bl.a. fået en ikke uvæsentlig rolle i spillet, som den franske pige Camille. Grafikken ligner personen, og rollen er på usædvanlig smart vis tilpasset situationen med at vinde en konkurrence. Et genialt markedsførings trick.
Historien er spændende med et uforudseeligt forløb, og med masser af humoristiske og til tider usandsynlige situationer. Som i det første spil er en del af handlingen pakket ind i en form for genfortælling, hvilket virker overraskende godt.
Opgaverne er fuldstændig integreret i handlingen, og der er flere forskellige slags. De fleste løses ved at finde og anvende ting rigtigt, men der er også opgaver indbygget i enkelte af dialogerne, og der er endda nogle deciderede logiske opgaver. Sværhedsgraden varierer fra ganske let til meget vanskellig.
Spillet har masser af fine detaljer, som viser at udviklerne virkelig har gjort sig umage. Hele tiden opdager man små sjove eller flotte ting, som kunne have været udeladt, men som giver spillet en masse ekstra kvalitet. Også Brians tilstedeværelse på siden med tingene, hans appel til spilleren, når man ikke foretager sig noget, og hans kommentarer til det han ser og oplever, er fine og sjove detaljer.
Teknisk set fungerer spillet upåklageligt. Der er ingen problemer med installation og afvikling, og tiderne for indlæsning er forholdsvis korte, i hvert fald når man har foretaget en fuld installation. Styringen fungerer fint og er tilstrækkelig intuitiv og præcis. Det er godt man kan gemme et ubegrænset antal spil, og det er nemt både at gemme og indlæse spil. Opsætningsmulighederne med bl.a. tekstning og indstilling af lyd og grafik er fuldt ud tilstrækkelige. Spillet har en passende længde, og det kan under ingen omstændigheder gennemføres på nogle få timer.

Minusser :
Selv om lyd og grafik generelt er meget flot, kunne der godt have været nogle flere lyde og animationer af omgivelserne. Der kunne også godt have været lidt mere afveksling i lydene af de ting Brian foretager sig.
Nogle af opgaveløsningerne er temmelig uortodokse. Det er ikke så slemt som i det første Runaway spil, men alligevel kan de ting man skal gøre virke absurde. Det stiller store krav til at man tænker anderledes, hvilket kan være udmærket, men grænsen bliver overskredet i hvert fald et par gange. Ydermere mangler der tips og antydninger af hvad der skal gøres, og af om man er på rette vej.
Et par gange oplevede jeg, at to ting skulle sættes sammen i en bestemt rækkefølge. Hvis jeg prøvede at kombinere B med A, fik jeg at vide at de to ting ikke passede sammen, men når jeg kombinerede A med B fik jeg lavet det jeg skulle bruge. I andre situationer skulle tingene slet ikke kombineres inden anvendelsen, man skulle blot vælge at anvende den rigtige af tingene, så skete kombinationen automatisk. Men ved forsøg på kombination af tingene eller ved anvendelse af den forkerte af tingene, fik man at vide det ikke duede. Der var ikke nogen antydning af, at man var på rette spor.
Dette sammenholdt med de underlige opgaveløsninger bevirker, at man ofte er nødt til at forsøge at kombinere alle tingene i alle mulige rækkefølger, samt forsøge at anvende alle ting i alle tænkelige situationer og på alle aktive steder i omgivelserne. Dette er meget tidskrævende og bestemt ikke underholdende i længden.
Det er fint nok og ganske naturligt at Brian ikke vil samle alle ting op, uden at vide om han får brug for dem. Men det er irriterende at han ikke engang kan se dem, før han har brug for dem. Det bevirker, at man kan være nødt til igen og igen at undersøge alle scener, for at se om noget i omgivelserne nu er blevet aktivt. Hvis alt fra starten kunne undersøges, kunne man selv slutte sig til anvendelsen når man fik brug for det, og så forhåbentlig huske hvor man havde set tingen og derefter gå tilbage og hente den.
Historien er et af spillet største plusser men også et af de største minusser. Den er meget spændende, intens og overraskende, hvilket blot gør problemet endnu større, idet man slet ikke får nogen slutning på den. Lige som Brian og hans venners problemer for alvor er blevet trukket op og spændingen er på det højeste, er Runaway – The Dream of the Turtle slut. Der er ingen tvivl om, at udviklerne forventer at lave en fortsættelse af historien, men som køber og spiller har man jo ingen garanti for dette. Skuffelsen over den manglende afslutning kunne måske have været formildet, hvis man på forhånd havde kendt det faktum, at man var nødt til at købe endnu et spil, som måske kommer engang i fremtiden, for at få en slutning på historien. Intet sted på spillets indpakning, i udgiverne og forhandlernes oplysning om spillet, og kun som antydninger under Forum på udviklernes hjemmeside, bliver man gjort opmærksom på dette. Det nærmer sig bondefangeri.

Konklusion :
Runaway – The Dream of the Turtle er et rigtig godt adventure spil, som har masser af kvalitet og mange flotte detaljer. Historien, humoren og de unikke personer er alle pengene værd, men der er også fin grafik og masser af opgaver at løse. Historien, opgaverne og personerne læner sig af og til op af det absurde, men der er sammenhæng og helhed over tingene, så det alligevel fungerer. Historien får dog ikke nogen afslutning i dette spil, hvilket er et stort minus. Især fordi man ikke bliver informeret om det på forhånd, men også fordi man ikke ved om og i givet fald hvornår der kommer en fortsættelse. Et andet stort minus er de manglende spor og antydninger til løsning af de sværeste opgaver. Uden disse to alvorlige minusser, ville spillet være røget ind blandt de bedste. Nu må det nøjes med en karakter lige under.
Jeg var meget opslugt af spillet og følte mig rigtig godt underholdt næsten hele tiden. Så derfor kan jeg varmt anbefale Runaway – The Dream of the Turtle til alle øvede adventure spillere, men også til mindre erfarne spillere, forudsat de har den tilstrækkelige portion stædighed til at løse opgaverne, ved at prøve sig frem. Forhåbentlig kommer der hurtigt et Runaway 3 spil, så vi kan få en ordentlig afslutning på denne fantastiske historie om Gina og Brian.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Pendulo Studios
Udgiver : Focus Home Interactive
Udsendt : December 2006
Review : Juli 2007

Klik for at forstørre

Vurdering
88 %