Sanitarium er et musestyret horror Adventure spil.Handling :
Indledningen viser en person der forulykker med en bil,
hvorefter han vågner op i et uhyggeligt sindsygehospital
med bandage om hovedet og med total hukommelsestab.
Handlingen går ud på at hjælpe personen gennem 9
kapitler med hver sit surrealistiske, bizare og gruopvækkende
scenarie . I hvert scenarie er der et tema eller en
hovedopgave. Scenarierne, temaerne og opgaverne har alle
relation til hvem personen er og hvad han har arbejdet
med. Undervejs får han langsomt sin hukommelse igen i
form af flashbacks, som trikkes af de opgaver man løser.
Efterhånden som der kommer flere flashbacks, forstår
man mere og mere af hvem personen er, hvad han har lavet
og hvad der skete op til ulykken.
Styring
:
Man styrer personen med musen. Venstreklik for aktion (undersøg,
tag, brug, tal) og højreklik for at få personen til at
gå. Venstreklik på personen viser inventory.
Spillet er i 2D, hvor figurerne, scenerne og tingene
altid har samme størrelse. Synsvinklen er skråt oppefra
(isometrisk) og alle figurerne ses i 3. person foran
baggrunden, som scroller når man styrer personen ud til
kanten af skærmen. Personen kan bevæges frit rundt i
sceneriet, og når han bevæges ind i et rum eller hus,
bliver loft og vægge gennemsigtige. Hvert kapitel har en
ny scene/baggrund, og nogle kapitler har flere.
Personens flashbacks og korte sammenbindende dele af
historien vises som filmiske sekvenser.
Dialoger vises øverst eller nederst på skærmen, og man
vælger hvad man vil sige ved at klikke på et stikord.
Plusser
:
Opgaverne er
meget afvekslende. De strækker sig lige fra kampe mod
monstre, over find, kombiner og brug ting, til egentlige
puzzle opgaver. De er alle fint integreret i handlingen,
og mange af dem er faktisk en del af historien.
Mange af animationerne er også en del af handlingen, og
derudover er der mange små animationer, som gør
scenarierne levende, og som er med til at give spillet en
uhyggelig og surrealistisk atmosfære.
Lydbilledet er også med til at opbygge denne atmosfære.
Der er mange små uhyggelige lyde, skrig og vanvittige
stemmer.
Selv om spillet er et horror spil med grusomheder i
grafik, lyd og historie, hvilket passer fint til den
surrealistiske handling, så bliver det ikke for meget,
og det går aldrig over i decideret splatter.
Man bliver let optaget af selve historien, som hele tiden
får nye drejninger, og som udvikler sig på flere plan :
Hvem er personen, hvad har han lavet, og hvordan er
ulykken sket ?
Minusser
:
Grafikken er
meget simpel og ikke særlig realistisk. Det er svært at
se hvilke ting man kan samle op og bruge, så man er nødt
til at afsøges hele scenariet ved at bevæge musen hen
over alting.
Personen kan kun bevæges i 8 retninger. Dette giver lidt
dårlig og kluntet styring. Bevægelse til et andet vilkårligt
punkt med ét museklik er at foretrække. Samtidig skal
personen stå på bestemte steder for at kunne udføre en
handling. Hvis han står bare lidt forkert, kan man få
det indtryk at det man vil gøre er helt forkert.
Opgaverne er ikke særligt svære, og hvert kapitel har
sine egne opgaver og ting. Man genbruger ikke viden,
erfaring og ting fra tidligere kapitler. Spillet er nærmest
som 9 små adventure spil. Så opgavemæssigt er der ikke
de helt store udfordringer i spillet.
Konklusion
:
Sanitarium har
en spændende historie som afsløres bid for bid, og
atmosfæren er gennemført surrealistisk og uhyggelig.
Dette giver spillet en ganske pæn karakter selv om
grafikken er simpel, styringen er lidt kluntet og
opgaverne er lidt for lette.
|
|
Klik for spillets hjemmeside

|