Handling :
Pludselig stopper motorerne, og luftskibet går i stå. Mens han forsøger at få øjenkontakt med motorerne gennem vinduet, bliver han passet op af to hårdkogte typer, som efter at have sikret sig hvem han er, uden videre slår ham bevidstløs. Man overtager styringen af spillet og af Howard, efter han igen er kommet til sig selv i en af luftskibets saloner.
Som Howard skal man først forsøge at få gang i Hindenburg igen, og derefter udspiller der sig et hæsblæsende kapløb mellem skurke og helte om at finde hemmeligheden om Atlantis. Dette kapløb bringer Howard rundt i verdenen. Foruden Hindenburg, som også bliver hans transportmiddel mellem de andre forskellige lokaliteter, kommer han til Empire State bygningen i New York, ombord på en junke i havnen i Macao, til et fantastisk tempel i Indien, og til det sagnomspundne bjerg Mount Nisir i det nordlige Persien.
For at vinde kapløbet skal man gennemsøge mange forskellige rum og lokaliteter meget grundigt, man skal finde og undersøge en masse dokumenter og ting, og de skal sammensættes og anvendes korrekt, man skal udspørge og tale med mere end 25 personer, og så skal man løse logiske opgaver at varierende sværhedsgrad. Der er forskellige puslespil opgaver, endda en som har en form for tidsbegrænsning. Der er flere brætspil som skal vindes, og man skal også vinde et spil poker. Der er opgaver med farver, former og forskellige kombinationsmuligheder, og der er endda en sudoku lignende opgave. Plus mange flere.
Foruden mange vigtige informationer til løsning af opgaverne, skaber oplysningerne i både dokumenter og samtaler også den detaljerede og spændende historie. Historien udvikler sig, den har nogle drejninger, og den har bestemt også sine overraskelser. Dette skyldes ikke mindst de mange detaljerede personer og Howards samtaler med dem. Af og til har han følgeskab af en eller flere personer, og i visse tilfælde kan og skal disse hjælpe med løsning af problemerne.
Selv om spillet er meget lineært, er det de ting Howard gør, der skaber fremdrift i både handling og historie. Spillet er opdelt i 6-7 afsnit, som er afgrænset af den geografiske lokalitet. Efterhånden som man løser opgaver åbnes mere og mere af lokaliteten for undersøgelse. Det kan være nødvendigt at undersøge de samme steder flere gange, på samme måde som det kan være nødvendigt at tale med de samme personer flere gange. Howard kan gøre noget forkert, og han kan endda dø, men i disse tilfælde genstartes spillet automatisk kort før den fatale handling. Der er kun én slutning, og der er kun ét handlingsforløb. Jeg var godt 20 timer om at nå dertil, men jeg ville ønske der havde været mere. Historien får nemlig ikke en rigtig slutning. Den er nærmest et oplæg til den rigtige jagt på Atlantis’ hemmeligheder.

Styring :
Spillets lokaliteter er opdelt i faste punkter, og fra hvert punkt er der udsyn hele vejen rundt samt lodret op og ned. Billedet er i bredt format med en sort bjælke foroven og forneden. Grafikken er i 2D med en del animationer af f.eks. personer, vandoverflader, røg, flammer og ting der bevæger sig i vinden. Der er også animationer af maskiner der kører og lignende, og så er der animationer af de ting personerne foretager sig inkl. tale. Som indledning, afslutning og når der sker væsentlige ting i handlingen vises der selvkørende sekvenser. Disse er filmiske i fuld 3D med 3. persons synsvinkel samt bevægelige og skiftende kameravinkler. Nogle handlinger vises også i små korte 3D sekvenser, som kun dækker en del af baggrundsbilledet.
Spillet har et fuldt lydbillede med musik i baggrunden, lyde fra omgivelserne, lyde fra de handlinger personerne foretager sig, og selvfølgelig tale under dialogerne. Baggrundsmusikken er afdæmpet og tilpasset de enkelte scener, og den skifter helt ubemærket når Howard bevæger sig fra en scene til en anden. Lydene i baggrunden er detaljerede og naturlige, og de ændrer sig lidt i forhold til hvad der sker i de enkelte punkter. Der er også detaljerede lyde at stort set alt det personerne foretager sig, og den engelske tale er tydelig og velspillet med accent der passer til den enkelte person. Al lyd er i stereo med ikke retningsbestemt.
Selve spillet styres med musen. Markøren er altid i centrum af billedet, så når man flytter musen bevæger scenen sig tilsvarende. Markøren viser når man kan gøre noget det sted i scenen hvor den peger. Det kan være at gå til et andet punkt, at foretage en handling eller at starte en samtale. Bevægelse mellem punkterne vises ikke, scenen skifter blot fra et billede til et andet. Den rigtige handling udføres automatisk når man klikker med musen, man skal ikke vælge hvilken handling man vil udføre. Nogle gange resulterer handlingen ikke i noget, andre gange giver Howard en kommentar, og nogle gange skal man have fundet den rigtige ting frem, før der sker noget. Nogle gange afvikles samtalerne automatisk, andre gange skal man vælge hvilket emne man vil tale om, ved at klikke på små ikoner der illustrerer emnerne. Samtalerne er tekstet i talebobler nederst i billedet, og hvis den talende person ikke er i billedet, vises der også et lille animeret billede af dennes ansigt.
Med højreklik får man en linie frem nederst i billedet, som viser de ting Howard har med sig. Linien kan rulles til højre og venstre, så man kan se alle tingene, når der er flere end 10. Hvis man peger på en af tingene med musen, vises der en kort tekst der beskriver tingen. Dokumenter og lignende kan læses eller undersøges nærmere ved at højreklikke på dem, og en ting kan vælges for anvendelse med venstreklik.
Med Esc tasten åbner man spillets menu. Her kan man gemme spillet og foretage opsætning af henholdsvis grafik, lyd og spil. Man kan gemme 9 forskellige spil samtidigt, disse kan overskrives, og de gemmes med oplysning om dato og klokkeslæt. Under grafikopsætningen kan man vælge høj eller lav opløsning samt om man anvender en 4:3 eller en 16:9 skærm. Den generelle lydstyrke kan indstilles, og styrken for henholdsvis musik, tale og lydeffekter kan indstilles individuelt. Under selve spillets opsætning kan man angive om man altid vil have markøren vist, man kan vælge hvilken vej scenen skal rotere når musen bevæges, og man kan slå undertekster til og fra. Undertekster vises dog altid for samtaler og personernes øvrige kommentarer.
Fra spillets menu kan man også afslutte det igangværende spil og komme ud til hovedmenuen. Her kan man starte et nyt spil, indlæse et gemt spil, se spillets rulletekster eller afslutte spillet helt.

Plusser :
Der er en flot gennemført stil over grafikken. Den passer fint til tiden og historien, og den giver et næsten noir-agtigt indtryk. Personer, miljø og teknologi hænger sammen, således at det giver den helt rigtige stemning. Animationerne er gode, også af personerne. Det virker fantastisk godt, at de træder frem og ser på en, når man taler til dem. De mange små vinduer med selvkørende sekvenser, som vises ovenpå baggrundene når der foretages bestemte handlinger, er både flotte og giver action til spillet.
Lyden er fantastisk god. Musikken giver stemning uden at stjæle opmærksomheden, og overgangene mellem de enkelte musikstykker er næsten umulige at høre. Lydeffekterne er meget detaljerede, ja nærmest i flere lag, således at nogle er knyttet til lokaliteten og andre er knyttet til scenen. Sidstnævnte skifter ubemærket når man bevæger sig rundt mellem de enkelte scener på en lokalitet. Talen er tydelig og særdeles velspillet, og lydene fra det personerne foretager sig virker naturlige.
Opgaverne er meget afvekslende både i tema og sværhedsgrad. Kun en enkelt gang måtte jeg prøve mig frem, selv om jeg havde fundet et detaljeret tip til løsningen. Næsten alle opgaverne er integreret i handlingen på passende vis. Der er så mange af dem, og de findes så åbenlyst, at der altid er noget at arbejde på, og således at man aldrig rigtig er i tvivl om, hvad man bør gøre.
Historien er godt opbygget, og den udvikler sig i passende tempo. Der er tilpas med overraskelser og drejninger af plottet, til at bevare spændingen stort set til det sidste. Som grafikken hænger også historien godt sammen. Den passer fint til tiden, miljøerne og personerne.
Der er masser af spændende og detaljerede personer, som har hver deres genkendelige personlighed. Selv om de af og til nærmer sig karikaturer af andre fiktive personer kendt fra film og bøger der foregår i samme tid, virker de rigtige i forhold til spillet og historien. Personernes sprogbrug og talemåder, som er det væsentligste bidrag til spillets humor, passer fint ind i tidsbilledet og til historien.
Styringen er tilpas intuitiv og den volder ingen væsentlige problemer.

Minusser :
Selv om helheden i grafikken er udmærket, er der nogle detaljer som halter lidt. Nogle af scenerne er for statiske og livløse, der mangler simpelthen animationer af omgivelserne. Personernes bevægelser i de selvkørende 3D sekvenser er ofte underlige og unaturlige.
Opgaverne giver ikke de store logiske udfordringer. Det mest udfordrende var at omsætte de kryptiske tips til reelle løsninger for et par af de opgaver, som ikke kunne løses med ren logik. I et enkelt tilfælde synes jeg det var lettere at prøve alle kombinationsmulighederne end at forstå det kryptiske tip.
Handlingen er temmelig lineær og giver ikke de store muligheder for at improvisere. Man bliver taget ved hånden og ført sikkert gennem spillet ad den rette vej. Der er ikke meget anledning til at stoppe op og tænke sig om, for at overveje hvad man nu skal gøre.
Historien fanger ikke helt, selv om den er unik i forhold til andre historier om Atlantis. Det skyldes måske at man aldrig rigtig kommer i nærheden af Atlantis, da spillet slutter det øjeblik man reelt er kommet på sporet. Dette er nok spillets største minus. Denne mangel på afslutning, hvor man nærmest kun får en forhistorie, virker irriterende, især når man ikke er forberedt på det. Det er som om man historiemæssigt kun spiller et halvt spil. Der må helt sikkert være en efterfølger på vej.
Nogle af personerne er unaturligt stationære. De opholder sig altid det samme sted, uden at de har noget specielt langvarigt at foretage sig der.
Selv om styringen er velfungerende og opsætningsmulighederne er tilstrækkelige, virker begge dele lidt skrabene. Der er intet imponerende over menuerne, og man kan ikke gense selvkørende sekvenser eller dialoger. Mulighed for 10 samtidig gemte spil er måske tilstrækkelig for at kunne gennemføre et så lineært spil, men det er bestemt for lidt hvis man ønsker at gennemgå spillet efter man har fuldført det, uden at skulle genspille store dele af handlingen.

Konklusion :
Der er masser af gode detaljer og kvalitet i The Secrets of Atlantis. Tidsbilledet, den grafiske stil og ikke mindst de mange afvekslende opgaver er store plusser. Men også personerne og den anderledes historie/forhistorie omkring Atlantis er udmærket. Handlingens lineære forløb, opgavernes begrænsede udfordring med undtagelse af et par opgaver, hvor hjælpen til gengæld nærmest var umulig at forstå, samt historiens totale mangel på afslutning, er dog så væsentlige minusser, at det trækker vurderingen ned. Derfor opnår The Secrets of Atlantis – The Sacred Legacy kun en middelmådig karakter.
Alligevel vil jeg anbefale spillet til alle Adventure Spil fans, da det viser hvordan et godt gedigent Adventure Spil kan være. Især nybegyndere og mindre øvede spillere vil have stor glæde af spillet, da det leder spilleren sikkert gennem historie og handling uden nogle meget vanskellige passager. Eksperter og mere øvede spillere vil sikkert savne nyskabende elementer og udfordringer. Og så er det altså irriterende med den korte historie, som nærmest kun er en indledning til jagten på Atlantis. Jeg håber sandelig at vi snart hører nyt om Howards søgen efter Atlantis’ hemmeligheder.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Atlantis Interactive Entertainment
Udgiver : Nobilis
Udsendt : December 2006
Review : April 2008

Klik for at forstørre

Vurdering
77 %