Handling :
Historien foregår på Jorden et godt stykke ude i fremtiden. Livet er mere simpelt uden krige og naturkatastrofer, og for adspredelsens skyld foretager folk forskellige underlige ting. Bl.a. agerer nogle gravrøvere i de sagnomspundne Tastan grave, ikke så meget for udbyttets skyld, men mere for spændingens skyld. Hovedpersonen Beni er en af disse gravrøvere, og han har tidligere været inde i flere af de 85 forskellige grave. Indtil nu har Beni undgået grav nummer 35, fordi den siges at være mere vanskellig og farlig end de andre grave. Doba og en medsammensvoren har imidlertid taget Benis lillesøster Carrie til fange, og de vil kun frigive hende, hvis Beni kan bringer nogle relikvier ud fra grav nummer 35.
Selve spillet starter med at Beni begiver sig ind i Tastan grav nummer 35. Straks møder han Tamara alias Dormeuse, som måske er gravens sikkerhedssystem, måske er gravens ejer, eller måske lidt af hvert. Hun optræder adskellige gange i løbet af spillet, men altid som holografiske projektioner i nærheden af Beni. Det er dialogerne mellem hende og Beni, som langsomt afslører historien.
Med selve graven som udgangspunkt, besøger Beni 7 domæner, som er genskabte brudstykker af steder og verdener, der har betydet noget for Tamara. Der er Tregett, som er et marsk område med et bjerg omgivet af vand og eng. Der er Maru, der består af tekniske konstruktioner, som svæver over et bjergrigt landskab. Så er der Eska, som er et lavvandet område med et kæmpe skibsvrag og masser af gangbroer og små skure i træ. Der er Corabanti, der er en ø ved siden af en enorm vulkan midt i et lavahav. Så er der Sanselard, der er et koldt og snedækket landskab med svævende klippeøer. Der er undervands verdenen Goda, med enorme glas og stål konstruktioner. Og endelig er der Argannas, som er en prærie by bygget i træ.
Tamara følger Benis handlinger gennem domænerne, kommer med kommentarer og forklaringer når hun dukker op, og stiller ham eksistentielle spørgsmål. Disse dialoger afvikles i selvkørende sekvenser, og kan derfor ikke styres. Enkelte gange ser man ikke Tamara, man hører kun hendes stemme. Ud over Tamara møder Beni ingen personer i selve spillet. Carrie, Doba og hans kumpan optræder kun i en selvkørende sekvens som indledning og i en tilsvarende som afslutning på spillet.
Den overordnede opgave for Beni er at slippe ud af graven igen, og helst at have noget med sig. Men det er Tamara der bestemmer om og hvornår han kan komme ud. Så Beni er nødt til at undersøge graven og domænerne, hvor han bestemte steder og efter bestemte handlinger får mulighed for at tale med Tamara. Gennem disse samtaler, håber han så at formilde hende, så hun til sidst lader ham gå. Både selve graven og domænerne indeholder opgaver som skal løses for at komme videre. Hvert domæne er i praksis en stor opgave, som kræver at alt undersøges detaljeret, at informationer om ting og steder kombineres korrekt, og at maskiner og andre indretninger betjenes rigtigt. Man er nødt til at eksperimentere sig frem, for at finde ud af hvad opgaverne går ud på, og for at få ideer til hvordan de skal løses. Opgaverne involverer ofte systemer, mekanik og lyd, og løsningen af dem kræver gode observations og kombinations evner, samt en del omtanke. Og så er man nødt til at lave bunker af notater, for at holde styr på alle detaljer, alle tegn og symboler, og alle mulige kombinationer. Nødvendige oplysninger for at løse opgaverne findes ved bestemte ting og steder, inden for det domæne hvor de skal anvendes. Så det er ikke nødvendigt at forlade et domæne før man er helt færdigt med det, og når man er det, kan det ikke besøges igen.
Løsning af opgaverne er det eneste der giver fremdrift i handlingen. Historien, som afsløres gennem samtalerne mellem Beni og Tamara, har ingen direkte forbindelse til hverken opgaver eller handling. Så det man foretager sig, har ingen indvirkning på historien, som dog slutter med en lille overraskelse. Domænerne kan i en vis udstrækning besøges i valgfri rækkefølge, men løsning af opgaverne inden for det enkelte domæne er dog temmelig lineær. Ofte skal der foretages mange undersøgelser over hele domænet, inden en opgave kan løses.
Spillet har kun en slutning, og på trods af at Tastan grav nummer 35 skulle være både uhyggelig og farlig, lykkedes det mig ikke hverken at blive bange eller at dø undervejs. Jeg gennemførte spillet på 15-20 timer, uden at benytte det indbyggede hjælpesystem.

Styring :
Sentinel – Descendants in Time kan styres med musen og/eller tastaturet, synsvinklen er hele tiden 1. person, altså gennem Benis øjne, og grafikken er i 3D. Spillet starter og slutter med en selvkørende sekvens, og samtlige møder og dialoger med Tamara vises også som selvkørende sekvenser. Disse er også i 3D med 1. persons synsvinkel, og de har animerede personer med mundbevægelser når der tales. I selve spillet er der hverken personer eller dialog, men der er mange animationer af omgivelserne, af de mekaniske indretninger og af de ting som Beni foretager sig. Man ser f.eks. skyer, vand og fugle bevæge sig, man ser hjul, møller og maskiner dreje rundt, og man ser håndtag, knapper og lignende blive håndteret.
Normalt er markøren en lille hvid prik, som altid er midt i billedet. Når man drejer 360° rundt, ser lodret op og ned, eller bevæger sig frem og tilbage, er det billedet som bevæger sig tilsvarende stadig med markøren i centrum. Er man tæt nok på, og peger markøren på noget man kan håndtere, vises dette med en ring uden om prikken. Udføres handlingen vises der hvad der sker. Dette kan f.eks. være at en knap trykkes ned eller at en dør åbnes. Er handlingen udenfor synsvinklen, ændres denne ofte midlertidig, så man kan se hvad der sker. Handlingen kan også være at zoome ind på noget for nærmere undersøgelse eller betjening. I disse tilfælde vises faste billeder, hvor markøren kan bevæges rundt på skærmen.
Man kan frit styre Beni rundt i omgivelserne alle de steder hvor man naturligt kan gå. Han kan ikke falde ned eller ud over en kant, og han kan ikke gå i vand, gennem krat eller lignende. Til gengæld kan han tage ture op og ned med de mange forskellige elevatorer han møder. Under disse turer kan han stadig gå og dreje rundt. Transport mellem graven og diverse domæner, foretages ved at træde på de vandrette portaler, når disse er aktiverede. Når de er aktive, udsender de bevægeligt opadgående lys. Med mellemrums tasten kan man få Beni til at foretage et lille hop. Dette er måske anvendeligt, hvis han skal over en lille kant, men jeg klarede mig gennem spillet uden at bruge denne funktion. Det er meget få og kun en slags genstande, som Beni kan samle op og tage med sig. Dette sker automatisk, når han udfører en handling det rigtige sted. Tilsvarende sker anvendelsen af tingene automatisk med en handling på rette sted.
Der er musik i menuerne, og jævnligt også i selve spillet. Der er masser af lyde fra omgivelserne, f.eks. fra vejr og vind og fra fugle. Der er lyde fra de maskiner og indretninger, som bevæger sig. Og der er lyde fra det Beni foretager sig, f.eks. når han rører eller betjener en indretning, når han åbner eller lukker en dør, eller når han går på trapper. Det er lige så vigtigt at lytte efter lydene, som at se efter hvad der sker, når Beni gør et eller andet. Foruden samtalerne mellem Beni og Tamara, høres der også en lille smule tale fra Doba og fra Carrie. Talen i de selvkørende sekvenser, som via opsætningen kan forsynes med engelske undertekster, afspilles kun en gang. Vil man høre den igen, er man nødt til at stoppe spillet, og derefter starte et nyt eller indlæse et gemt spil. Via menuen kan man dog se en afskrift af al den tale, der indtil nu har været i spillet. Alle lydene flytter sig mellem højttalerne hvis man drejer sig rundt.
Man kan gemme og indlæse alle de spil man ønsker. De gemmes med et navn man selv bestemmer, og med et tidspunkt og et billede af situationen. Når man afbryder et spil, gemmes dette automatisk, således at man kan genoptage spillet senere, uden selv at skulle indlæse et gemt spil.
Bevægelige pile viser hvor de interessante ting og steder findes i omgivelserne, og via opsætningen kan man vælge at få yderligere hjælp til løsning af opgaverne. Denne hjælp består af meddelelser øverst på skærmen, som vises når Beni befinder sig visse strategiske steder. Meddelelserne beskriver i korte træk, hvad den aktuelle opgaverne går ud på. Dette kan ødelægge en af de største fornøjelser ved spillet, som netop er, ved eksperimenter, selv at finde ud af, hvad opgaven går ud på. Derfor bør hjælpen kun anvendes, hvis man er gået helt i stå i spillet.
I menuen, som åbnes ved at trykke ESC, kan man gemme eller indlæse et spil, man kan foretage opsætning af spillet, man kan se en afskriften af tale fra spillet, og man kan genoptage eller afbryde det igangværende spil. Hvis man afbryder det, kommer man ud til hovedmenuen, som også vises når spillet startes. I hovedmenuen kan man genoptage det senest afbrudte spil, man kan indlæse et gemt spil eller starte et nyt, man kan foretage opsætning af spillet, man kan se information om hvem der har lavet spillet, og man kan forlade spillet. I opsætningen kan man indstille grafik kvaliteten, man kan indstille lyd og musik, man kan ændre styringen for både mus og tastatur, og man kan slå undertekster og hjælp til og fra.

Plusser :
Den meget flotte 3D grafik med de detaljerede og eksotiske scener og landskaber, sammen med den måde man med 1. persons synsvinkel frit kan bevæge sig rundt på, giver en et meget realistisk indtryk af, at man er tilstede i spillet. De mange animationer i omgivelserne og af de ting der sker, er alle meget flotte og naturlige, og de giver spillet liv. De udtryksfulde bevægelser og ansigtsudtryk af især Tamara, er også både flotte og realistiske, og de er noget af det bedste person animation, jeg har set i et adventure spil.
Opgaverne er rigtig gode og ganske udfordrende, uden at være de sværeste jeg har mødt. Den måde hvorpå de involverer og sammenkæder alt i det enkelte domæne, er simpelthen fantastisk. De løses i tre trin, hvor man først skal finde ud af hvad opgaven går ud på, så skal man finde ud af hvordan den kan løses, og til sidst skal man så løse opgaven. Alle opgaverne kræver omhyggelig undersøgelse af omgivelserne, gode observations og kombinations evner, samt logisk tankegang og tålmodighed. Har man dette, er opgaverne ikke for vanskellige eller for underlige.
Har man problemer med denne type opgaver, er det godt, at man via opsætningen kan slå en hjælpefunktion til. Denne giver ikke løsningen på opgaverne, men fortæller snarere hvad opgaven går ud på. Den hjælper så at sige spilleren i gang med at løse opgaven.
Historien, som afsløres lidt efter lidt under samtalerne mellem Beni og Tamara, er ganske underholdende. Den sætter spørgsmålstegn ved eksistens og virkelighed, og giver associationer til virkeligheds aspektet i f.eks. Matrix filmene. Den har en overraskende slutning og er så spændende, at den medvirker til at fastholde spilleren til det sidste.
Lydene fra omgivelserne og lydene af det der sker, virker naturlige. De bidrager fint til en realistisk oplevelse af scener og landskaber. Musikken er god. I selve spillet er der tilpasset baggrundsmusik, som spiller jævnligt, og som bidrager fint til stemningen i spillet. I menuerne har musikken mere præg af et rigtigt musikstykke, med sit helt eget særpræg. Talen er tydelig, og den ageres rigtig godt især for Tamara.
Det er fint, at de mange opgaver med lyd ikke omfatter musik eller toner. Det drejer sig mere om at genkende forskellige lyde. Så de tonedøve har ikke specielt svært ved at løse disse opgaver.
Styringen virker fint. Det er godt, at man kan benytte enten musen, tastaturet, eller en kombination af disse, og det er godt, at man kan tilpasse opsætningen. Det er også udmærket, at man kan ændre hastigheden for bevægelserne og følsomheden for musen.
Det er smart, at spillet automatisk gemmes, når det afbrydes, og at det gemte spil automatisk indlæses, når det genstartes. Opsætningsmuligheder for grafik, lyd, undertekster mm, er fuldt ud tilstrækkelige.

Minusser :
Historien hænger ikke sammen med opgaverne og handlingen. Godt nok afsløres historien lidt efter lidt, når man kommer til bestemte steder i handlingen, men den har intet at gøre med det spilleren foretager sig. Historien kunne lige så godt have været kombineret med helt andre opgaver og en anden handling, og handlingen og opgaverne, kunne fint have dannet baggrund for en helt anden historie.
Historien udvikler sig ikke i løbet af spillet, og man har ingen indflydelse på den. Derfor bliver spilleren blot tilskuer til den, på samme måde som man er tilskuer til samtalerne mellem Beni og Tamara.
I selve spillet optræder der ingen personer, og der er ingen dialog som kan styres. Personer og dialog forekommer kun i de selvkørende sekvenser, så selve spillet er en ret ensom affære. Der sker heller ikke nogen udvikling af personlighederne for hverken Beni eller Tamara, og selv om man kommer til at kende dem lidt gennem deres samtaler, mangler man baggrundsviden om dem, for at kunne se dem som hele personer.
Selv om opgaverne er mange og forskellige, er de alle af samme type. Undersøge omgivelserne, indsamle og kombinere oplysninger og så betjene maskiner og andre indretninger. For variationens skyld, kunne der have været opgaver med ting, med personer eller med dialog.
Pilene, som udpeger interessante ting og steder, generer af og til udsynet i de flotte scener. Samtidig fjerner de noget af fornøjelsen ved selv at gå på opdagelse, selv at undersøge alting og selv at finde ud af hvad der er vigtigt. Man burde kunne slå hjælpen via pilene fra, på samme måde som man kan, med hjælpen til at finde ud af hvad opgaverne går ud på.
Pga. af de mange opgaver med lyd, er spillet ikke for døve og nok heller ikke for hørehæmmede.
Vær opmærksom på, at 3D grafikken stiller store krav til computeren.

Konklusion :
På mange områder er Sentinel – Descendants in Time et glimrende adventure spil. Grafik, lyd og scenerier er meget flotte og detaljerede, og de giver spilleren stor lyst til at gå på opdagelse i spillet. Også de fantastiske opgaver og den spændende historie er et stort plus for spillet. Men den manglende sammenhæng mellem historien og handlingen, den manglende variation i opgaverne, og spillets begrænsede omfang vedr. personer og dialog trækker væsentligt ned. De positive sider dominerer dog så meget, at Sentinel – Descendants in Time alligevel får en udmærket karakter.
Jeg blev så opslugt af den flotte 3D grafik og af de udfordrende opgaverne, at jeg havde svært ved at slippe spillet når jeg var i gang. Derfor gennemførte jeg det i løbet af meget kort tid, og jeg følte mig rigtig godt underholdt. Er man til flotte, levende landskaber, komplicerede opgaver der kræver masser af notepapir, og en spændende og anderledes fremtidsvision, så er der ikke noget at betænke sig på. Køb, spil og nyd Sentinel – Descendants in Time.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Detalion
Udgiver : The Adventure Company
Udsendt : November 2004
Review : Februar 2005

Klik for at forstørre

Vurdering
82 %