Handling :
Spillet foregår i 2044 i en fremtid med én verdensomspændende stat, hvor alt styres via digital teknologi. Vores helt og hovedperson Peter Wright er ansat i et kommunikations firma, som laver og formidler kampagner via storskærme placeret rundt om i New York. For øjeblikket arbejder firmaet for staten med en anti-terror kampagne, som opfordrer befolkningen til at stemme for myndighedernes forslag om at forbyde kryptering, med den begrundelse at terroristerne gemmer sig bag beskyttet digital kommunikation. Peter har ikke let ved at passe sit arbejde, efter at hans kone og barn for nylig er omkommet ved en flyulykke. Firmaet har skaffet ham en ny og mindre lejlighed, og her bruger han lidt for meget tid på at drikke whisky og på at chatte via computeren med tilfældige bekendtskaber.
En aften observerer Peter gennem lejlighedens dørspion, hvordan et udrykningshold fra politiet på brutal vis anholder hans nabo. Efter politiet er forsvundet med naboen i deres varetægt, beslutter Peter sig for at forsøge at hjælpe naboens fortvivlede kone og søn, som står tilbage uden en ordentlig forklaring på hvad der er sket. Dette er starten på en helt utrolig efterforskning, som vender fuldstændig op og ned på Peters liv, og som får mange andre vidtrækkende konsekvenser. Historien udvikler sig til bl.a. at omhandle statskontrol, konspirationsteorier, teknologiherredømme og frygt for invasion fra rummet. Plottet er lige så omfattende og detaljeret som til en spillefilm, og både historien og Peter udvikler sig i løbet af spillet. Der forekommer større og mindre overraskelser og drejninger, og det Peter foretager sig påvirker handlingen.
Det overordnede mål er i begyndelsen at hjælpe naboens kone og barn, men dette udvikler sig til at Peter også skal forsøge at redde sig selv og til dels hele verden. Undervejs skal der løses opgaver for at skaffe fremdrift i historien. Det gælder hovedsageligt om at skaffe oplysninger og derefter foretage de rigtige handlinger. Der er ting der skal findes og anvendes rigtigt. Der er masser af personer, som man skal tale med ofte gentagne gange. Der er dokumenter, film og billeder som skal undersøges. Der er dog kun ét langt og omfattende dokument i form af en dagbog. Der er koder, der skal genkendes og anvendes, der er døre som skal åbnes, og der er maskiner som skal startes. Alt skal undersøges detaljeret, og ind imellem skal man tænke sig godt om. I sær den afsluttende store opgave kræver både megen tålmodighed og omtanke.
Udgangspunktet for spillet er Peters lejlighed i Brooklyn i New York, hvor han også kommer i kontakt med bladsælgeren på hjørnet og nogle subsistensløse personligheder i den lokale park. I New York besøger han desuden sin arbejdsplads på Manhattan, et mere eller mindre forfaldent og forladt boligområde i Lower East Side kvarteret, en akademisk og kunstnerisk gade i Greenwich Village, J.F. Kennedy lufthavnen, et fængsel på Governors Island, samt kloaksystemer og lukkede undergrunds stationer. Uden for New York besøger Peter Aricebo i Puerto Rico, en boreplatform i Bermuda trekanten, en rumstation med en ferie koloni, og et snedækket polarområde i Alaska. Foruden sine fødder kommer Peter rundt ved hjælp af så forskellige transportmidler som førerløse taxier, magnetiske tog, rutefly, luftskib, rum elevator, helikopter, vandflyver og snescooter.
Peter møder op mod 50 personer, hvoraf han kan tale med ca. halvdelen. En håndfuld af disse er virtuelle personer, som er en eller anden form for maskine med en stemme. Alle har hver deres personlighed, som kommer til udtryk i bl.a. dialogerne. Indimellem er dialogerne meget omfattende med mange forgreninger, og det er via disse at man får det meste af den nødvendige information. Ofte er man nødt til at tale med personerne flere gange, da der kommer nye dialog muligheder efterhånden som handlingen skrider frem. En af de personer Peter kommer tættest på, er naboens kone Deborah. Faktisk får hun hovedrollen en kort overgang hen mod slutningen af spillet, hvor det er hende man skal styre.
Spillet er opdelt i ca. 10 kapitler, som hver dækker en dag i Peters efterforskning. Når man har foretaget alt det man skal den enkelte dag, skifter handlingen automatisk til næste dag. Selv om spillet udvikler sig temmelig lineært, er det dog muligt valgfrit at foretage visse ting i forskellige kapitler, hvilket gør at man kan arbejde på løsning af flere opgaver samtidigt. Der er ingen deciderede aktion prægede eller tidsbegrænsede opgaver, og Peter kan ikke dø undervejs. Til gengæld er der to forskellige slutninger, som styres af den sidste handling man foretager sig. Gør man det forkerte, vises den kedelige og sørgelige slutning, hvorefter man dog får en ny chance. For øvede adventure spillere som selv vil løse alle opgaverne, er der minimum 30-40 timers underholdning.

Styring :
Synsvinklen er generelt 3. person, og i selve spillet er der faste scener med 2D grafik. Personerne er i 3D, og de kan bevæge sig frit rundt på skærmen. Når den person man styrer nærmer sig kanten af billedet eller går langt bagud i scenen, skifter billedet automatisk til en ny scene ofte med en helt anden kameravinkel. I enkelte situationer når personen bevæger sig frem eller tilbage i billedet, vises sceneskiftet med en speciel zoom effekt. Ved overgang fra et kapitel til et andet, eller når man foretager en afgørende handling, vises der ofte animerede eller selvkørende sekvenser i 3D, og i disse kan kameravinklen være bevægelig. Visse steder kan man zoom ind på en del af scenen, hvor man så kan foretage detaljeret undersøgelse eller manipulation af f.eks. ting, instrumenter og maskiner. I disse billeder, som også er faste, er synsvinklen 1. person. Der er en del animationer af ting i omgivelserne. Det kan være alt fra rindende vand og bevægelige vandoverflader og vegetation, over skærme med billeder og tekst samt transportmidler der farer af sted, til personer der bevæger sig rundt og gør forskellige ting. Der er også animationer af Peter når han bevæger sig rundt, af de handlinger han foretager sig, og af dialogen når han taler med nogen. Mundbevægelser og ansigtsudtryk er dog ikke særlig tydelige og detaljerede, da personerne vises på afstand.
Spillet har fire slags lyd, og man kan vælge mellem alt fra mono til surround. Der er speciel afdæmpet baggrundsmusik, som er tilpasset den enkelte scene og handlingen. Der er detaljerede og naturlige lyde fra omgivelserne både inde og ude. Der er lyde af de ting man foretager sig, som f.eks. når Peter bevæger sig rundt, åbner en dør eller foretager en anden handling. Og så er der agerede stemmer ved dialogerne.
Peter styres med musen. Med venstreklik forsøger han at gå så tæt som muligt på det sted man klikker, eller hvis markøren viser en mulig handling, så udfører han denne. Dobbeltklik får Peter til at løbe. Ved højreklik undersøger og kommenterer han det man klikker på, hvis der er noget specielt at bemærke. Markøren viser ikke når Peters bevægelse medfører et sceneskift. Det gør den til gengæld når han kan forlade et område, så vises en dobbelt pil med en kort beskrivelse af det andet område. Markøren viser også hvis der kan foretages noget. Dette kan f.eks. være at zoome ind for nærmere undersøgelse, at tale med en anden person eller at foretage en handling som at samle noget op, åbne en dør eller bruge en ting i omgivelserne. I disse situationer kommer der også en kort beskrivelse af det markøren peger på. Peter kommer fra det ene sted i New York til det andet med førerløs taxi, og han vælger sin destination via et kort inde i de såkaldte satcars. Efterhånden som spillet skrider frem, føjes flere og flere navngivne lokaliteter til kortet. Rejser til steder uden for New York foretages ved at vælge den rigtige afgangs terminal i JFK lufthavnen, eller de foretages automatisk når det passer ind i handlingen.
Når man starter en dialog, vises en række mulige sætninger nedenunder billedet. Disse er tilpasset situationen og den person man taler med, og de kan forandre sig afhængig af handlingen. Dialogvalgene er opbygget hierarkisk, således at nogle sætninger åbner for en hel række nye muligheder, og således at man kan afslutte emnet og gå tilbage til de overordnede spørgsmål. Via farvetoninger kan man se hvilke sætninger man har brugt, og således er det nemt at overskue om der er kommet nye muligheder til. Man kan gentage dialogerne lige så tit man har lyst, og de kan forsynes med tekster som vises over billedet. Dialogernes enkelte sætninger kan afbrydes ved at trykke ESC eller klikke med musen.
Når markøren føres ned under selve billedet, vises de ting Peter har med sig på en vandret række. Der vises op til 9 ting samtidigt. Har Peter flere ting med sig, kan disse ses ved med museklik at rulle linien til venstre eller højre. En ting vælges for anvendelse med venstreklik, hvorefter den vises sammen med markøren. Den kan herefter med venstreklik anvendes på andre ting i linien eller i spillets omgivelser. Højreklik sender tingen tilbage i linien under billedet. Højreklikker man på en ting i linien under billedet, undersøger Peter den nærmere, og er der noget interessant at fortælle om tingen, så gør han dette. Hvis tingen kan noget specielt, vises en forstørrelse af den midt på skærmen. Dette gælder f.eks. dagbogen, som man kan læse og bladre i, og det gælder Peters Messenger, som er en kombination af PDA, kreditkort og mobiltelefon med billede.
Messengeren kan aktiveres direkte med tryk på M-tasten, og med H-tasten kan man få hjælp til at finde aktive områder i scenerne. ESC-tasten åbner menuen, hvor man bl.a. kan gemme og indlæse spil, foretage opsætning af styrke på lyd og lys, samt slå tekstning til og fra. Man kan gemme alle de spil man har lyst til, og de gemmes med et billede af situationen, et navn på stedet, som man dog frit kan ændre, og et tidspunkt. Når man vil indlæse et spil, vises de gemte spil et af gangen, og man kan så bladre frem og tilbage indtil man finder det man ønsker at indlæse. Under starten af spillet, kan man i nogen grad indstille grafik og lyd, så det matcher computerens formåen. Første gang spillet startes vises indledningen automatisk, på samme måde som når man vælger Nyt Spil i menuen. Når spillet på et senere tidspunkt genstartes, springer man direkte ind hvor man afbrød det, uden det er nødvendigt at foretage gem og indlæs af spillet. Vil man genstarte et andet spil, må man herefter foretage indlæsning af det ønskede spil via menuen.

Plusser :
Historien er fantastisk god. Efter en lidt langsom start kommer der rigtig gang i en spændende og medrivende handling. Der er masser af detaljer, overraskelser og uventede drejninger, og selv det mest usandsynlige kan ske. Ofte tror man, at historien ikke kan bære de ting der sker, men det kan den. På et tidspunkt nærmer handlingen sig det absurde, men på forunderlig vis ender det hele op i en sammenhængende og tilfredsstillende slutning. Man føler virkelig, at de ting Peter Wright foretager sig, er med til at skabe handlingen.
Selv om historien foregår 40 år ude i fremtiden, og selv om der er lidt science fiction over den, så berører den en masse aktuelle problemstillinger som f.eks. elektronisk overvågning, undertrykkelse, terrorisme, ytringsfrihed og politimagt. Samtidig fletter historien nutidige og mere eller mindre mystiske begreber som Ufoer, Echelon og Bermuda trekanten ind i handlingen. Spillet har en af de bedste historier, jeg har mødt i et adventure spil.
De mange personer er meget forskellige, og via dialogen får man et forholdsvis detaljeret kendskab til deres personlighed. Når et spil, eller for den sags skyld en film, skal beskrive så mange personer på så forholdsvis kort tid, så bliver de i nogen grad til karikerede typer. Alligevel formår The Moment of Silence at beskrive nogle troværdige personer, hvor enkelte, og selvfølgelig ikke mindst Peter, har en god dybde.
Dialogerne er lange, naturlige og informationsrige. De er det bærende grundlag i spillets udvikling og i beskrivelsen af personerne. Til tider er de ganske humoristiske, især når personerne taler om emner, som ikke har direkte forbindelse med historien og handlingen. Det er dejligt, når udviklerne giver plads til dette.
Grafikken er imponerende. Baggrundene er nærmest fotorealistiske med masser af flotte detaljer, og de indeholder en del udmærkede og naturlige animationer. De selvkørende sekvenser er nærmest filmiske med flotte og bevægelige kameravinkler. Personerne ser troværdige ud, og de er animerede, så man kan se de er levende. Generelt er grafikken med til at skabe den rette stemning og understrege handlingen.
Dette gælder også spillets lyd. Musikken er unik og afdæmpet, og den er fint tilpasset de enkelte scener og handlingen. Der er masser af naturlige lyde i baggrunden, som gør scenerne levende og troværdige. Lydene af de handlinger man foretager er for det meste naturlige, og stemmerne er tydelige og ageres generelt tilfredsstillende.
Opgaverne er helt integreret i handlingen, og enkelte, især den store omfattende opgave nær afslutningen, giver nogen udfordring. Det er fint, at man med H-tasten kan få vist billedernes aktive områder, så man lettere kan få alle scenerne med, og således man nemmere kan finde alle nødvendige ting. I dette spil, hvor markøren ikke viser mulige sceneskift indenfor samme område, er denne funktion nærmest en nødvendighed. Faciliteten kan også give ideer til løsning af nogle af spillets mere specielle opgaver.
Gem og indlæs af spil fungerer tilfredsstillende, og det er fint at dette foretages automatisk, når man afbryder og genstarter spillet. Opsætnings og indstillings mulighederne er fuldt ud tilfredsstillende, og når nu spillet er på tysk, er det ekstra godt at dialogerne kan tekstes.

Minusser :
Det er besværligt at bevæge Peter rundt. Ofte går han først i den forkerte retning hen til en form for udgangspunkt, før han går derhen hvor man klikker med musen. Dette virker forvirrende, og det tager unødig tid. Måske klikker man så med musen igen, for at få ham til at gå den rigtige vej, og hvis scenen så automatisk skifter samtidig, så sender man sikkert Peter i en helt uønsket retning. Dette er meget irriterende, og i begyndelsen af spillet, hvor spændingen først var under opbygning, fik det mig til midlertidigt at stoppe spillet et par gange. Historien fik mig dog hurtigt i gang igen. Kombinationen af at markøren ikke viser hvor man kan gå hen, og de automatiske sceneskift, er ikke noget godt valg. Men når man har lært at bruge H-tasten for at få vist aktive områder på skærmen, og når man har vænnet sig til selve styringen, så kan man alligevel få det til at fungere.
Opgaverne er især i starten lidt for ensformige. Det handler næsten udelukkende om at samle oplysninger og foretage de rigtige handlinger, samt at finde ting og bruge dem rigtigt. I starten virker de omfattende dialoger også overvældende i forhold til fremdriften i handlingen og til udfordringerne med opgaverne. Med nogle få undtagelser er opgaverne ikke særligt udfordrende, og når en opgave er løst, er det ikke altid der sker noget fremskridt i handlingen. Dette kræver sommetider, at man tillige foretager nogle ubetydelige handlinger i en bestemt rækkefølge. Vel at mærke handlinger og en rækkefølge man ikke har fået nogen information om, som er ulogiske i forhold til opgaven, og som derfor er vanskellige at gætte sig til. Dette er tidskrævende og ikke særligt underholdende.
Meget af spilletiden går også med at få Peter til at løbe fra det ene sted til det andet. Da der ingen genvejs muligheder er, og da man ikke kan overspringe bevægelses sekvensen, bliver dette i længden temmelig irriterende. Den store, omfattende og komplekse opgave i spillets slutning, indebærer også at Peter bevæger sig rundt de samme steder igen og igen. Foruden hjernecellerne kommer også tålmodigheden på en stor prøve her.
I flere situationer låste handlingen sig fuldstændig fast. Ikke sådan at billede og mus låste sig fast, men således at Peter ikke kunne foretage sig noget og ikke kunne bevæge sig til en anden scene. Her var det nødvendigt at afbryde spillet, indlæse et tidligere gemt spil, og så foretage nogle andre handlinger eller foretage dem i en anden rækkefølge. Der findes nu en opgradering til spillet, men den har jeg ikke installeret. Måske kan den forhindre sådanne blindgyder.
De øvrige personerne i spillet er generelt temmelig stationære. Dag efter dag som handlingen skrider frem, står de samme personer de samme steder, og de foretager de samme ting. Dette virker i længden meget unaturligt. Animationerne af personerne er også i vid udstrækning gentagelse på gentagelse, og adskillige af dem er ikke særligt naturlige. Selv hovedpersonernes bevægelser er af og til lidt for kejtede og stereotype. Der mangler nærbilleder af personernes ansigter, så man bedre kan se deres mundbevægelser og ansigtsudtryk.

Konklusion :
The Moment of Silence er på mange måder et fantastisk adventure spil. Historien er en spillefilm værdig, og alene for at opleve den, bør man spille The Moment of Silence. Spændingen er intens, handlingen er overraskende, og slutningen er uforudseelig. Men også personerne og dialogen er fremragende, og grafikken er overvældende flot, så der er masser af positive ting ved spillet. Det får dog ikke nogen topkarakter. Dertil er den irriterende styring for umulig, og de underlige krav om bestemte handlinger for ulogiske. Der burde også have været flere opgaver, og med få undtagelser burde de have været mere udfordrende. Så The Moment of Silence må ’nøjes’ med en ganske pæn karakter.
Efter tilvænning til styringen følte jeg mig vældig godt underholdt af The Moment of Silence. Har man lyst til adventure spil, må man ikke snyde sig selv for denne perle. Jeg kan anbefale det til alle, selv om historien måske er for kompliceret for de alleryngste. Støt den gode historie i adventure spil ved at købe spillet. Spil det så, væn dig til styringen og nyd det i fulde drag.

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : House of Tales
Udgiver : Digital Tainment Pool
Udsendt : Oktober 2004
Review : November 2004

Klik for at forstørre

Vurdering
88 %