Handling :
Spillet starter med et kort filmisk resumé af slutningen på Still Life, hvor Victoria forpurrer Chicago morderens drab på Mia. Med sin revolver får hun ram på den maskerede morderen, som falder i floden og forsvinder. Liget bliver ikke fundet, så mistanken om at han har overlevet nager Vic. Da FBI lukker sagen, forlader hun bureauet og følger på egen hånd Ackerman sporet til Los Angeles. Det er her nogle få dage inde i år 2005 at Still Life 2 starter. Vi overtager styringen af Vic på hendes hotelværelse i L.A. efter hun er blevet vækket af Claire fra FBI’s tekniske afdeling i Chicago. Claire ringer for at høre hvordan det går, og efter samtalen hjælper vi Vic med at gennemgå alle de spor hun har samlet. Der viser sig nogle foruroligende sammenhænge, som får Vic til straks at tage tilbage til Chicago.
Her springer handlingen næsten 4 år frem til oktober 2008, hvor Vic igen bliver vækket på sit hotelværelse af et telefonopkald fra Claire. Vic er tilbage hos FBI og er nu på tredje år på jagt efter seriemorderen The East Coast Killer. Claire har oplysninger om det seneste offer, og bagefter ser vi kriminalreporteren Paloma Hernandez i en nyhedsudsendelse på hotelværelsets TV, hvor hun bebrejder FBI og McPherson de manglende resultater. Vic bliver irriteret, så da Hernandez i det samme ringer og tilbyder hende at deltage i et møde med én der påstår at have oplysninger om morderen, afviser Vic blankt at deltage i Hernandez’ medieshow. Handlingen klipper til Hernandez’ hotelværelse, hvor der bliver banket på døre.
Spillet starter for alvor, da Paloma Hernandez vågner op og må erkende hun er spærret inde i morderens tilholdssted. Første rigtige opgave er at få Hernandez fri, så hun kan kontakte FBI inden morderen vender tilbage. Herfra udspiller der sig en både blodig og drabelig gyserhistorie a la kattens leg med musen. Den overordnede opgave er selvfølgelig at få fanget morderen, men det gælder også om at få Hernandez fri i levende live. Handlingen foregår næsten udelukkende i og omkring morderes tilholdssted, som viser sig at være meget stort med diverse underjordiske forgreninger. Vi styrer på skift Paloma og Victoria. I starten er det hovedsagelig Paloma, men senere er det næsten udelukkende Victoria som er hovedperson. I bestemte situationer får Victoria flashbacks til begivenhederne i starten af 2005. Her skal man så styre hende i hendes forsøg på at afsløre identiteten bag Chicago morderen og få lukket sagen, som vi fulgte i det første Still Life spil.
Der er mange praktiske opgaver med at finde, sammensætte, og anvende ting korrekt, der er masser af spor som skal findes og analyseres, og der er et hav af låse der skal åbnes med dirk, elektroniske nøgler eller koder, som først skal findes og dechifreres. For at skaffe information til fremdriften i historien er der samtaler der skal gennemføres og dokumenter der skal findes, læses og forstås. I starten af spillet får Vic et transportabelt værktøjssæt til håndtering af spor, og så bruger hun og Paloma deres mobiltelefoner til både at modtage og sende meddelelser og samtaler, og desuden som PDA med kamera og lydoptager. Vic har selvfølgelig også sin tjenestepistol, som hun automatisk anvender når det er nødvendigt. Nogle af opgaverne kræver logisk sans og en del omtanke, og nogle kræver at man prøver sig frem og kombinerer mulighederne. Der er ingen deciderede action opgaver, men mange af opgaverne er tidsbegrænsede og løses derfor under pres. En del opgaver kan løses på flere måder og med forskelligt værktøj, og en del kan løses i valgfri rækkefølge. Der er en del løben rundt i huset og omgivelserne for at finde bestemte ting, og der er en del søgen på må og få for at finde noget der kan hjælpe handlingen videre.
I alt optræder der ca. 10 personer i spillet, inkl. morderen og Claire som kun er på mobilen. Hovedpersonerne fører samtaler med disse, og dette i flere omgange og i forskellige situationer. Selv om historien og handlingen virker simpel, byder den på adskillige overraskelser og drejninger. Hvem jager hvem, og hvem er det egentlig som har fat i den lange ende. Som i de fleste historier der har en handling og en slutning, er spillet i bund og grund lineært. Men med alle de ting man kan, men ikke nødvendigvis behøver at gøre, præger dette ikke spillet. Handlingen forløber over fire dage i oktober 2008 med fem tilbageblik til den 3. januar 2005, hvor den første Still Life sag finder sin afslutning. I alt er spillet opdelt i knap 15 mere eller mindre løst adskilte afsnit, som udspiller sig i hver sit begrænsede tidsrum. Selve handlingen har kun et forløb op til den næstsidste opgave. Herfra er der i hvert fald to muligheder med hver deres slutning. Og så er der alle de tidlige slutninger hvor enten Paloma eller Victoria dør, så man er nødt til at indlæse et gemt spil for at prøve igen. Vær opmærksom på, at hvis man ikke løser den næstsidste opgave i første forsøg, og dermed må nøjes med den knap så gode afslutning, kan man ikke umiddelbart indlæse et gemt spil og forsøge igen. Men der er hjælp at hente på Internettet, så man alligevel kan opleve den bedste slutning. Efter godt 20 timers spil, havde jeg set begge disse slutninger.

Styring :
Grafikken er i 3D hvor man har 3. persons synsvinkel. Kameraet bevæger sig frit og svinger automatisk rundt så hovedpersonen næsten altid er i centrum af billedet. I enkelte scener er kameraet fast, og dette gælder også når man zoomer ind for nærmere undersøgelse af ting og områder, hvor synsvinklen så skifter til 1. person. Når hovedpersonen bevæger sig rundt skiftes der automatisk mellem flere forskellige kameraer, og når hun går til et nyt område, bliver skærmen sort mens den nye scene indlæses. Der er enkelte animationer i omgivelserne af f.eks. elektronik og lys der blinker, men langt de fleste animationer knytter sig til personerne og det de foretager sig. Både under samtaler og ved mange af de øvrige handlinger vises der ofte længere selvkørende sekvenser med samme grafik som selve spillet. Ved vigtige handlinger og afgørende øjeblikke i historien vises der filmiske sekvenser med spektakulære kamerabevægelser og dramatiske synsvinkler.
Spillet har et fuldt lydbillede med musik, baggrundslyde, lydeffekter og tale. Der er ikke musik hele tiden, men når den spiller bidrager den til stemningen, og den er med til at understrege handlingen i dramatiske situationer. Baggrundslydene, som er tilpasset omgivelserne, omfatter mange forskellige lyde. Man hører alt fra træhusets knirken over maskinernes summen til rotternes piben. Lydeffekterne omfatter bl.a. fodtrin, døre og andre ting der åbnes og lukkes, samt lyde af det personerne i øvrigt foretager sig. Og det er ikke kun for hovedpersonen, men også for andre personer som er i gang med et eller andet i nærheden. Vi hører selvfølgelig tale under dialogerne, og ved samtaler og meddelelser på mobilen, men vi hører også tale når hovedpersonen kommenterer det hun ser og det hun foretager sig. Al lyd er i stereo.
Still Life 2 styres med musen. Esc-tasten kan dog bruges til at åbne spillets menu, som også kan nås via højreklik, og mellemrums-tasten kan bruges til at afbryde de filmiske sekvenser og de enkelte sætninger når der tales. Hovedpersonen forsøger at gå så tæt som muligt på det sted man venstreklikker, og hun løber dertil hvis man dobbeltklikker. Når musen bevæges rundt i scenen, viser markøren hvor og hvilken handling man kan udføre. Det kan f.eks. være at samle noget op, at bruge noget, at undersøge noget eller at starte en samtale. Med det rette værktøj i hånden kan det f.eks. også være at slå på noget, at åbne en lås eller at undersøge og indsamle bevismateriale. Samtalerne styres ved at vælge et af de emner der vises nederst til venstre på skærmen. Valgmulighederne ændres løbende, men nogle af spørgsmålene og svarene kan gentages, hvis man ikke fik fat i det hele første gang. Selv om man ikke behøver at spørge om alt, er der visse emner man er nødt til at berøre, for at handlingen kan komme videre. Jeg oplevede ikke situationer, hvor det var forkert at spørge om alt.
Med højreklik ser man hvad hovedpersonen har med sig. Der er mobiltelefonen, der er de ting hun har samlet op, og for Victorias vedkommende er der også instrumenterne til at undersøge og indsamle beviser. Mobilen indeholder meddelelser og kontakter foruden diverse billeder, lydfiler og affotograferede dokumenter. Der er også en liste med ting der er gjort eller skal gøres, og denne opdateres løbende. Hvis man har hjælpesystemet slået til, kan man se lidt ekstra detaljer omkring det der skal gøres. Vedr. tingene er der plads til 16 enheder, men nogle ting fylder mere end én enhed. F.eks. fylder madrassen alle 16 enheder, så vil man slæbe rundt på den, må man først lægge alle andre ting fra sig. Dette kan kun gøres i bestemte skabe og kasser placeret rundt omkring på strategiske steder. Tingene kan selvfølgelig undersøges, men en del kan også skilles ad eller sættes sammen med andre ting. En speciel ting man finder undervejs er en metaldetektor. Denne skal man indstille korrekt før den kan anvendes, så det er en god ide at læse den medfølgende brugsanvisning. Instrumentsættet til indsamling og analyse af spor og beviser er meget avanceret. Foruden diverse værktøj, pulver og væske, indeholder det også en computer med database, så man straks kan finde ejermanden bag diverse blodspor og fingeraftryk.
Fra spillets menu kan man gemme og indlæse spil og ændre på opsætningen. Man kan gemme alle de spil man ønsker, og de gemmes med et lille billede af situationen, med dato og klokkeslæt for hvornår de er gemt, og med angivelse af om det er Victoria eller Paloma der er hovedperson. Når en af de tidsbegrænsede sekvenser starter, gemmes der automatisk et spil. Under opsætningen kan man indstille grafikkens kvalitet samt diverse lydstyrker, og man kan slå undertekster og hjælpesystem til og fra. Fra hovedmenuen der vises både når spillet startes og når det afbrydes, kan man desuden gense de viste filmiske sekvenser, og man kan se rulletekster med navnene på alle spillets bagmænd og kvinder.

Plusser :
3D grafikken er ganske flot og detaljeret. Der er masser af gode, anderledes og overraskende kameravinkler, som gør scenerne mere rummelige og realistiske. Skiftene mellem disse kameravinkler er med til at gøre scenerne mere levende og interessante. Animationerne af personerne er for det meste udmærkede, og de filmiske sekvenser er fantastiske med deres unikke timing, lyseffekter og anvendelse af slowmotion. De giver action og dramatik til hele spillet. Grafikken understøtter på udmærket vis handlingen og den dystre og grusomme historie.
Musikken er rigtig god. Selv om den er anderledes, passer den fint til spillet, og den bidrager til den uhyggelige stemning og er med til at understrege handlingen. Baggrundslydene er også tilpas varierede og naturlige, og de fleste stemmer er både tydelige og velspillede.
Der er masser af opgaver af mange forskellige slags, og generelt er de rigtig godt integreret i handlingen. Det er fint at man ikke behøver løse dem alle for at gennemføre spillet, og især er det fint at man ikke behøver finde og analysere alle sporene, for dem er der rigtig mange af. Det er også rigtig godt at en del af opgaverne kan løses på forskellige måder og med anvendelse af forskellige ting og værktøj. At man ikke kan bære alle ting med sig rundt, men af og til er nødt til at lægge noget fra sig, inden man kan samle noget andet op, er også et plus. De fleste opgaver er lige til at gå til, men enkelte giver udfordring og kræver omtanke. Sværhedsgraden er varieret og overordnet set passende.
Selv om historien er grum og dyster, er den spillets største plus. Den kan virke simpel, men der er nogle gevaldige overraskelser undervejs, og spændingen er intens og vedvarende. Jeg blev i hvert fald grebet og havde hele tiden lyst til at komme videre for at se hvad der så ville ske. En af de bedste ting ved historien er også, at vi endelig får en afslutning på det første Still Life spil.
Personerne er gode, og især Victoria og Paloma, som man kommer tæt på, er både detaljerede og troværdige. Det giver en god variation i spillet, at man skifter mellem at styre disse to hovedpersoner. Dialogerne er også gode både med indhold og ordvalg, og de bliver aldrig for lange og uinteressante.
Styringen er omfattende og detaljeret, og alligevel er den for det meste intuitiv. Det er skønt at kunne indsamle og analysere spor og beviser på en både simpel og naturlig måde, og det er fint at man kan holde styr på mål og delmål via mobilen. Det er prisværdigt der er et hjælpesystem, samt at man kan gemme alle de spil man har brug for. En formildende omstændighed ved de tidsbegrænsede opgaver er, at der automatisk gemmes et spil når disse starter.
Generelt er der en rigtig god, unik, dyster og intens spænding og stemning i spillet.

Minusser :
3D grafikken er kantet, og overfladerne er kornede og udflydende når man kommer tæt på. Af og til går hovedpersonen igennem ting og andre personer, eller hun står halvt inde i en væg eller en dør. De skiftende kameravinkler, som styres af hovedpersonens bevægelse og placering, gør sommetider at man ikke kan se det man gerne vil. I nogle scener er bevægelserne alt for langsomme og løb startes altid med gang på en unaturlig måde. Den til tider langsomme grafik bevirker at lyd og billede ofte ikke passer sammen. Animationer af personernes handlinger er nærmest bare antydninger, idet personen ofte ikke er placeret rigtigt, og idet ting ofte bare dukker op, hvis man overhovedet ser dem.
Lydene af de ting andre personer foretager sig kan høres unaturligt vidt omkring. F.eks. kan man fra entreen høre Garris pusle med noget elektronik oppe på 1. sal bag en lukket ståldør. Af og til er lydene af hovedpersonernes handlinger også underlige. F.eks. kan man høre Victoria klappe med døren nogle få meter fra morderen, mens hun forsøger at snige sig ind på ham.
Der er alt for mange ens opgaver med at finde spor og åbne døre. Der blev ved at stå i oversigten for ting der skulle gøres, at jeg skulle finde spor efter morderen, så jeg gennemsøgte alt minutiøst hvilket var et virkeligt stort arbejde. Især fordi grafikken ikke altid afslører hvor der er et spor, så man er nødt til at afsøge alt med musen. Nogle ting dukker først op når man skal bruge dem, og da dette kan være langt væk og man jo ikke ved hvad det er og hvor det er, kan man også her blive nødt til at gennemsøge alt med musen. Det er ikke sjovt, og slet ikke ved en tidsbegrænset opgave samtidig med at grafik og bevægelser er langsomme. Man fristes til at konsultere en walkthrough, for at se hvad man skal bruge og hvor man kan finde det. Jeg synes ikke det indbyggede hjælpesystem er til megen hjælp, og slet ikke i disse situationer.
Selv om de tidsbegrænsede opgaver virker naturlige i forhold til den aktuelle handling, og selv om der generelt er tid nok, synes jeg der er for mange af dem. Man vil helt sikkert opleve at hovedpersonen dør adskillige gange, bl.a. fordi man ikke ved hvornår tidsbegrænsningen starter, så man på forhånd kan udføre de nødvendige forberedende handlinger. Her hjælper den automatiske gem at spillet ikke meget, da denne foretages lige efter tidsbegrænsningen er startet. Husk derfor selv at gemme jævnligt.
Metaldetektoren har fire indstillinger afhængigt af hvad man leder efter, og den skal stå rigtigt for overhovedet at give udslag. Da man ikke altid ved hvad man leder efter og hvor man kan finde det, er man nødt til at afsøge alt med hver af de fire indstillingsmuligheder. Det er træls. Både metaldetektoren og de tidsbegrænsede opgaver giver et ubehageligt højt stress- og frustrations-niveau. Begrænsningen af ting man kan have med sig er ikke lavet realistisk. Det er underligt man kun kan lægge ting fra sig bestemte steder, og det er underligt man kan gemme hvad som helst i et overskab i køkkenet.
Styringen har også sine problemer. Hvis en animation er i gang, kan man godt bevæge muse rundt, men markøren viser ikke hvor og hvad man kan foretage. Dette gør den først når animationen er afsluttet, hvilket ikke altid er nemt at afgøre. Herved kommer man let til at overse nogle muligheder som er essentielle for gennemførelsen af spillet. Af og til bevirker dobbeltklik for løb, at første klik får scenen til at skifte, hvorefter andet klik får hovedpersonen til at gå i en forkert retning. Begge disse styringsproblemer er irriterende og meget frustrerende i de tidsbegrænsede sekvenser. Jeg oplevede også at hovedpersonen have opdaget en fælde, men alligevel gik i den når hun prøvede at neutralisere den. Også selv om hun blot vil undersøge området med fælden nærmere. Meget underligt og utilfredsstillende.
Af og til var der lange ventetider ved indlæsning af scener, og af og til frøs spillet pludseligt fast i op til et minut. Faktisk oplevede jeg flere gange at spillet frøs helt fast og måtte afbrydes og stoppes via Windows. Et par gange gik det helt galt, så Pc’en automatisk startede forfra som om den lige var blevet tændt.
Nogle af de styringsmæssige og tekniske problemer skyldes måske at min Pc er ved at være temmelig gammel, men den overholder alle de nødvendige specifikationer.

Konklusion :
Still Life 2 har mange problemer. Der er problemer med handlingen, med teknikken og ikke mindst med styringen. Den fejlbehæftede og langsomme styring, sammenholdt med nødvendigheden af igen og igen at skulle løbe rundt og undersøge alt for at finde noget man ikke kan se og ikke ved hvad er, og samtidig være under tidspres, er ikke specielt underholdende. Det er til gengæld nogle af opgaverne, personerne og især historien. Ikke mindst det faktum, at man får en afslutning på det første Still Life spil, gør det værd at gennemføre Still Life 2. Men historien i 2’eren er også i sig selv rigtig spændende, selv om den er uhyggelig og makaber. Sammenlagt får spillet dog kun en middelmådig karakter.
Har man spillet Still Life og synes der mangler en slutning, bør man helt sikkert også spille Still Life 2. Kan man lide at løse mordgåder og undersøge mørke, blodige omgivelser, og samtidig leve med et højt frustrationsniveau, er Still Life 2 sikkert en god investering. Jeg blev i hvert fald opslugt og rigtig godt underholdt på trods af de mange fejl og problemer. Spillet er ikke for børn og sarte sjæle, idet man ser masser af blod, parterede lig og meget andet uhyggeligt. Man ser dog ikke selve handlingerne blive udført. Heldigvis.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Gameco Studios
Udgiver : Microïds
Udsendt : Maj 2009
Review : Februar 2010

Klik for at forstørre

Vurdering
78 %