Syberia II er fortsættelsen af det fantastiske Adventure
spil Syberia. Fortsættelse er det rigtige ord, da stilen
og styringen er den samme, og da historien fortsætter
hvor den slap i det første spil. Den franske kunstner og
forfatter Benoît Sokal står igen bag historie og
design, og igen er det canadiske Microïds der har
produceret og udgivet spillet. Historien om Kate Walker
der hjælper Hans Voralberg i hans søgen efter Syberia
og mammutterne, er spillets vigtigste element. Men det
indeholder også opgaver, personer, dialog og humor.
Syberia II kan godt spilles uden at man har spillet
Syberia, idet man fra det nye spils startmenu kan vælge
at se et resumé at det første spil. Men jeg tror
alligevel at man fornemmer historiens dybde og magi
bedre, hvis man har gennemført Syberia inden man spiller
Syberia II.Handling :
Kate Walker, der er ansat i et amerikansk advokatfirma,
er taget til Europa for at ordne en kontrakt om
overtagelse af legetøjsfabrikken Voralberg. Kate skal
have fabrikkens ejer Hans Voralbergs underskrift, men da
han er bortrejst, må hun følge efter ham mod øst ind i
Rusland. Ved at følge hans spor finder Kate ud af at
Hans jagter sin drengedrøm om at finde øen Syberia, som
skulle ligge i ishavet nord for Sibirien, og hvor der
stadig skulle leve mammutter. Det første spil slutter
med at Kate indhenter Hans i den næsten helt forladte
russiske kurby Aralbad, hvor hun får hans underskrift på
kontrakten. Men i stedet for at tage tilbage til New
York, springer hun i sidste øjeblik på Hans tog
for at følge ham på hans søgen efter sin drøm.
I Syberia II fortsætter Hans og Kates rejse mod nordøst.
Først til byen Romansburg, som er civilisationens sidste
holdepunkt inden Sibiriens øde tundra sletter. Over byen
lurer et imponerende munkekloster med en forstokket og
fanatisk abbed, som også skal besøges. Efter Romansburg
går turen videre med toget gennem Sibirien, hvor flere
stop bringer Kate tæt på naturens dyreliv og en gammel
bekendt fra det første spil, Boris. Togrejsen stopper
hos eskimo folket Youkol i deres landsby inde i en
isgrotte på kanten af ishavet. En af opgaverne hos
Youkol folket bringer Kate ud på en spirituel rejse
tilbage til legetøjsfabrikken i Valadilene da Hans var
barn. Fra Youkol går rejsen ud i det ukendte ishav på
en gammel båd bygget af mammut knogler og træ, og efter
et ufrivilligt besøg i en pingvin koloni, når Hans og
Kate endelig frem til Syberia.
Undervejs støder de på diverse forhindringer, som Kate
skal overkomme for at de kan komme videre. Det kan f.eks.
være problemer med toget, med den aldrende Hans
helbred eller med det luskede forbryderpar Ivan og Igor.
For at løse opgaverne skal hun undersøge alt meget
grundigt. Hun skal udføre de rigtige handlinger, finde
ting og bruge dem rigtigt de rette steder, og hun skal
udspørge og samtale med de personer hun møder. Nogle af
opgaverne kræver en del omtanke, mens andre kun løses
ved at prøve sig frem. Der er ingen action prægede og
tidsbegrænsede opgaver, og Kate risikerer ikke at dø
ved at gøre noget forkert.
Undervejs forsøger advokatfirmaet i New York at få
kontakt med Kate via hendes mobiltelefon. Da hun ikke
lader sig tale til fornuft om at vende tilbage til
Amerika, sender de en detektiv efter hende. Hans jagt på
Kate følges via filmiske klip, der viser silhuetter af
personerne i advokatkontoret i New York, mens de er i
telefonisk kontakt med deres mand i marken. Via
mobiltelefonen, så langt væk som ude midt i Sibirien,
har Kate også kontakt med sin mor. Ellers er brugen af
mobilen nedtonet i forhold til det første spil. Kate kan
dog i dette spil kontakte togets mekaniske fører Oscar
via telefonen. Oscar er også mindre dominerende i dette
spil end i det første, selv om man må sige han kommer
til at spille en vigtig og rørende rolle mod slutningen
af spillet.
Handlingen er opdelt i afsnit som knytter sig til det
sted Hans og Kate er. Når Kate har opnået det hun skal
et sted, skifter spillet automatisk til næste afsnit via
afspilning af en selvkørende sekvens, som viser den
handling der bringer historien videre. Kates mål om at
hjælpe Hans til Syberia ændres ikke undervejs i
spillet, og historien har ikke store og overraskende
drejninger. Men handlingen er krydret med parallelle
historier, som f.eks. advokatfirmaets eftersøgning af
Kate og forbryderne Ivan og Igors jagt på elfenben. I
takt med at rejsen til Syberia nærmer sig sin
afslutning, udvikler historien og handlingen sig fra det
civiliserede og realistiske til det drømmeagtige og
surrealistiske. Det handler om at jagte sine drømme
uanset hvor urealistiske de er, og om uselvisk at hjælpe
andre og indleve sig i deres drømme og håb.
Styring
:
Styringen af Syberia II er næsten identisk med den fra
Syberia, så dette afsnit er stort set en gentagelse af
det tilsvarende afsnit fra anmeldelsen af Syberia.
Spillet har faste 2D baggrunde med bevægelige 3D figurer
som ses i 3. person. Kameravinklen skifter sammen med
scenerne; langt fra, tæt på, oppe fra, på skrå osv.
Nogle af scenerne fylder mere end billedet. Disse ruller
automatisk til højre eller venstre, når Kate Walker nærmer
sig kanten af billedet. Når hun forlader en scene evt.
ved at gå langt frem eller tilbage i scenen, når hun går
gennem en dør eller når hun blot nærmer sig noget
interessant, så skifter scenen til en ny baggrund med en
ny kameravinkel. Der er mange animationer i scenerne, som
f.eks. flyvende fugle, løbende dyr, rindende vand m.m.,
og der er animationer når Kate foretager bestemte ting
og når hun taler med de andre personer. Ved større
fremskridt i handlingen og ved skift mellem afsnittene,
vises længere selvkørende sekvenser ofte med bevægelig
kameravinkel. Disse sekvenser kan efterfølgende
afspilles igen via menuen.
Syberia har sit eget let genkendelige musiktema som
spilles i starten af spillet, og ind imellem er der afdæmpet
musik som passer til det sted Kate er og til det der sker.
Der er mange lydeffekter fra omgivelserne og når Kate
foretager sig noget, og der er tydelig tale i dialogerne.
Styringen af Kate foretages med musen. Markøren viser
hvad hun kan foretage sig, som f.eks. flytte sig evt. til
en anden scene, undersøge noget, samle en ting op,
anvende en ting eller tale med nogen. Handlingen
foretages med venstreklik, dobbeltklik for at få Kate
til at løbe. Generelt kan Kate frit bevæge sig rundt
hvor det er naturligt i den enkelte scene. Samtale
foretages ved at vælge et emne fra en liste. Listen er
tilpasset den enkelte person, og den opdateres løbende
afhængigt af hvad Kate har foretaget sig. Hvis man spørger
en person om det samme mange gange, eller hvis man spørger
om noget irrelevant, kan det ske at dialogen blot
afsluttes. Under dialogen vises animationer af personerne
med mundbevægelser, og man kan få undertekster på
dialogen.
Med højreklik kan man se hvad Kate har med sig i
lommerne. Indholdet er delt i to, en del med ting og en
del med dokumenter. Begge slags kan anvendes, og
dokumenterne kan også læses. Funktionen til styring af
ting og dokumenter er forholdsvis enkel, og der er aldrig
mange ting at holde styr på. Samme sted kan man også vælge
mobiltelefonen, og man kan vælge Menu. I menuen kan man
bl.a. vælge Save, Load og Options, og man kan gå til
hovedmenuen som også kommer i starten af spillet. Man
kan gemme et ubegrænset antal spil som vises med et
lille billede samt tidspunkt, og man kan gense de selvkørende
sekvenser man indtil nu har set i spillet. I options kan
man bl.a. indstille lyd og undertekster.
Dialog og selvkørende sekvenser kan altid afbrydes med
ESC.
Plusser
:
Grafikken er simpelthen det flotteste jeg har set i et
Adventure spil, endda lidt flottere end i Syberia.
Baggrundene er nærmest foto realistiske og igen med
Syberias egen unikke, melankolske, afdæmpede og smukke
farve palette. Animationerne incl. af 3D-figurerne er
glimrende og de virker meget naturlige. De selvkørende
sekvenser er direkte smukke, og især den afsluttende
sekvens er alle pengene værd. Den er virkelig en
tilfredsstillende belønning for at have gennemført
spillet. Grafik, farver og scenerier passer perfekt til
spillets lidt forfaldne miljøer, til historien og til
handlingen. Der er en fin sammenhæng i og stil over alt
det visuelle.
Musikken er god og afdæmpet, den passer godt til miljøerne
og stemningen, og den er med til at understrege
handlingen når der sker noget. Den kører ikke hele
tiden og bliver aldrig for meget. Lydeffekterne er
naturtro og passende, og de er med til at levendegøre
omgivelserne. Talen er klar og tydelig, og for det meste
ageres den tilfredsstillende.
Opgaverne er afvekslende, spændende og logiske, de er
helt integreret i handlingen, og de kræver en del mere
omtanke end i det første spil. Man er sjældent i tvivl
om hvad man skal opnå, og ved at foretage grundige
undersøgelser af alt, får man ofte en ide om løsningen.
Historien er spillets bærende element, og den er både
interessant og spændende, om end knap så fængslende og
unik som i Syberia. Selve historien om Hans og Kates
problematiske rejse til Syberia, men også den måde
historien, handlingen og miljøerne udvikler sig på
gennem spillet, fra det troværdige og realistiske til
det fantastiske og drømmeagtige, er glimrende.
Spillet har mange forskellige figurer, lige fra den
nuttede mellemting mellem en hund og en isbjørn Youki,
over de stærkt karikerede forbrydere Ivan og Igor, til
den mørke og egenrådige abbed i klosteret. Det er
figurerne og dialogen med dem som giver spillet dets
humoristisk præg. Det er fint at Kate klarer sig via sin
personlighed og ikke via sin kvindelighed.
Generelt fungerer styringen fint, og den volder ingen
problemer. Det er nemt at foretage et ubegrænset antal
gem og indlæs af spillet, og det er godt at der er
mulighed for undertekster.
Minusser
:
Der er ikke altid ledetråde til detaljerne i opgaveløsningen.
Man er ofte nødt til at vandre omkring og lede efter
ting, for derved at får en ide om hvad man skal gøre.
Da det ikke altid er åbenlyst hvor man kan finde disse
ting, bliver man nødt til at afsøge alt med musen.
Andre gange er man nødt til at eksperimentere og prøve
sig frem med de ting man har, før man finder en løsning.
Og man ved ikke altid om man skal gøre det ene eller det
andet.
Man kan ikke altid se på scenerne om de kan rulle til højre
og venstre, så her skal man også prøve sig frem, ved
at få Kate til at gå ud til kanten af billedet, så hun
kan finde alle interessante ting og steder.
Dialogvalgene vises i alfabetisk rækkefølge. Vælger
man dem i denne sekvens, taler personerne ofte om noget
man endnu ikke kender til eller noget man allerede har
talt om. Dette virker både ulogisk og forvirrende. Man bør
vælge dialogen med lidt omhu, selv om spillet ikke lægger
op til dette.
Der er stadig, som i det første spil, små overflødige
animationer af Kate når hun placerer sig unødvendigt præcist
foran døre, trapper og lignende. Og når hun skifter
mellem løb og gang, stopper hun stadig helt op et kort
øjeblik. Begge dele er irriterende i længden.
Selv om Kate har stor bevægelsesfrihed indenfor det
enkelte afsnit, er der en vis linearitet over opgaveløsningen.
Det er ikke muligt hurtigt at flytte Kate fra et sted til
et andet. Man skal se hende gå eller løbe hele vejen.
Godt at grafikken og animationerne er så flotte.
Kates person og karakter udvikler sig ikke helt på samme
måde og er ikke helt så interessant som i det første
spil. Nogle af de andre personer, f.eks. Ivan og Igor, er
lidt for usandsynlige og karikerede. Stemmerne og
dialogerne for disse personer er ind imellem lidt for
overspillede.
Spillet er ikke særlig langt, kun ca. 15 timer incl.
opgaveløsning, prøve sig frem og vandre rundt.
Konklusion
:
Syberia II er ligesom Syberia et rigtig godt Adventure
spil. På nogle områder er der sket forbedringer:
Opgaverne er mere krævende, og grafikken og
animationerne er blevet endnu bedre. Men historien i
Syberia II har ikke helt den samme magi over sig, og
Kates person udvikler sig ikke som den gjorde så flot i
Syberia. Syberia II har alligevel så mange fine detaljer
og kvaliteter, så selv om minusserne trækker en anelse
ned, hæver det sig langt over gennemsnittet af Adventure
spil.
Det er en stor fornøjelse at spille Syberia II, og jeg
kan varmt anbefale det til alle. Jeg var helt opslugt fra
start til slut, og har derfor gennemført spillet på
meget kort tid. Jeg vil ikke her afsløre om Hans finder
sine mammutter, det må man selv se i den fantastisk
flotte slutscene. Jeg har ikke følt mig så godt
underholdt af et Adventure spil siden jeg spillede
Syberia, så derfor får Syberia II næsten samme høje
karakter som sin forgænger.
|
|
Klik for spillets hjemmeside

|