Handling :
Secret Files: Tunguska foregår i nutiden. Hovedpersonen Nina Kalenkov bor i Berlin, er 25 år og motorcykel mekaniker. Hun ser frem til en rolig og hyggelig aften sammen med sin far, og vil derfor besøge ham på Naturvidenskabeligt Museum, hvor han arbejder. Men Nina finder ikke sin far, og da hans kontor er gennemrodet, kontakter hun straks politiet. De er dog ikke umiddelbart interesserede i at foretage sig noget, hvorfor hun selv må tage affære. Hun allierer sig straks med farens arbejdskollega Max Gruber, som desværre ikke har observeret noget i forbindelse med farens forsvinden. Det har museets alkoholiserede opsynsmand til gengæld. Han beretter om frygtindgydende svævende skikkelser i sorte dragter med hætter. Sammen finder Nina og Max hurtigt ud af, at Kalenkov tilsyneladende igen er involveret i Tunguska affæren, og da Nina senere checker om hendes far er hjemme, bliver hun brutalt slået ned.
Efter Nina har genvundet bevidstheden, tager handlingen for alvor fat, idet hun sætter alt ind på at finde sin far i god behold. Hun finder oplysninger om farens arbejde i hans lejlighed og på hans kontor, og sammen med Max finder hun supplerende information andre steder i museet. Ledetrådene bringer hende ud i Berlins forstæder, hvor farens tidligere kollega bor. Derefter går turen til Rusland, hvor hun sniger sig ind på en militærbase og ombord i et tog med retning mod en hemmelig forskningsstation midt i Tunguska området. Med hjælp fra Max, undslipper hun fra et militærhospital, og i Tunguska finder hun flere spor efter hendes fars tidligere forskning. Disse fører Max til Irland og Nina til Cuba, hvor de opsøger personer, som har arbejdet sammen med Kalenkov. Via Berlin går turen til Tibet inden den store finale i Antarktis. Ved flere lejligheder skal man styre Max, og et par gange kan og skal man dynamisk skifte mellem styring af Nina og styring af Max.
Historien udvikler sig til et drama om kold og kynisk magt, økonomisk begærlighed, kontrol af masserne, forsøg med mennesker, konspirations teorier, hemmelige sekter og meget meget mere. Der er endda optræk til lidt romance mellem Nina og Max. Tilsammen møder de op mod 40 personer, og de kan tale med mere end 30 af disse. Dialogerne er styrbare og vigtige for handlingens fremdrift, men rækkefølgen af den enkelte dialogs emner er ligegyldig. Personerne er genkendelige typer, som man via dialogerne for de flestes vedkommende får lidt kendskab til. Meget af den nødvendige information, for at forstå historien og for at få handlingen til at udvikle sig, fås fra de omfattende dialoger, men der skal også findes og læses nogle dokumenter. Disse har ikke altid noget med opgaverne og med handlingen at gøre, men til gengæld er de vigtige for forståelsen af historien.
Langt de fleste opgaver går ud på at finde og anvende ting korrekt. Nogle ting skal sættes samme, nogle skal skilles ad og nogle skal anvendes på meget specielle måder. Af og til skal tingene anvendes på så alternative måder, at man ikke umiddelbart kan tænke sig til det. Så kan det være nødvendigt systematisk at prøve alle kombinationer af ting og aktive områder i omgivelserne. For det meste løses opgaverne dog med logik og omtanke, og dette gælder også for de mere mekaniske opgaver hvor ting, knapper, lys mm skal pusles på plads til den rigtige kombination. Kniber det med at få løst disse opgaver, kan man få assistance fra den indbyggede hjælpefunktion. En anden hjælp er, at man kan få vist alle de aktive områder i det aktuelle skærmbillede. Dette befrier spilleren for minutiøst at skulle afsøge hver eneste scene for aktive områder. Der er ingen action opgaver og ingen tidsbegrænsede opgaver, der er ingen opgaver med lyd eller farver, og der er ingen labyrinter.
Spillet er opdelt i 12-15 afsnit som hver foregår på bestemte afgrænsede områder, og som kronologisk følger efter hinanden. Cuba og Irland afsnittene foregår dog samtidigt, så dem kan man selv bestemme rækkefølgen af og endda skifte dynamisk mellem dem. Inden for hvert afsnit er der også en vis rækkefølge i opgaver og handling, men alligevel kan man ofte arbejde på løsning af flere opgaver samtidigt. Historien udvikler sig fra Kalenkovs simple om end mystiske forsvinden, til en kompliceret historie om verdensomspændende konspirationer og fremmed teknologi. Undervejs er der adskillige større og mindre overraskelser i handlingen og drejninger af plottet, men der er kun ét forløb af historien og kun én mulig slutning. Hovedpersonen kan ikke dø og heller ikke havne i en blindgyde, så spillet bliver ikke afbrudt i utide. Secret Files: Tunguska er et forholdsvist langt spil, som det tog mig mere end 25 timer at gennemføre.

Styring :
Nina og Max styres med musen, og man ser dem som 3D figurer foran faste baggrunde i 2D. Baggrundene er dog ikke mere faste end at mange af dem kan rulle til højre eller venstre, idet de er større end skærmbilledet. De indeholder også en masse animationer af f.eks. vind og vejr samt lys og skygge. Der er mange ting der bevæger sig i vinden, der er mekaniske ting der bevæger sig, skyerne driver hen over himlen, vandet er i bevægelse, insekter flyver rundt og bevoksningen bevæger sig også. Der er også regn og snevejr, og når solen skinner, kan man se at alle personernes skygger altid er i bevægelse, ligesom personerne selv.
Når hovedpersonen styres til bestemte steder i scenen, skifter billedet automatisk til en anden scene, som om der blev klippet over til et andet kamera. Kameravinklerne skifter meget fra scene til scene, og nogle gange er de overraskende anderledes. Generelt er de valgt så de giver det bedste udsyn over det størst mulige område, hvilket medfører at der behøves færre scener og sceneskift. Når Nina eller Max bevæger sig ud mod kanten af skærmen, ruller scenen automatisk med, hvis den er større end billedet. Når visse områder i scenerne undersøges nærmere, zoomes der ind til helt faste 1. persons nærbilleder. Her kan der foretages detaljerede undersøgelser og evt. zoomes ind igen.
Der vises en del selvkørende sekvenser, som i bedste action stil bringer handlingen videre. De vises i et smallere filmisk format i fuld 3D med bevægelige og skiftende kameravinkler, og de starter ofte når hovedpersonen foretager en afgørende handling. Nogle af disse selvkørende sekvenser er temmelig lange, hvilket især gælder den i indledningen samt den afsluttende. De bruges også til at vise når hovedpersonerne bevæger sig over større afstande, og er dette med fly, krydres de ofte med en rød linie der trækkes hen over et landkort i bedste Indiana Jones stil. Resultatet af bestemte handlinger vises af og til med længere animerede sekvenser i spillets almindelige grafik. I øvrigt er der animationer af de ting personerne foretager sig, samt af fagter og mundbevægelser under dialogerne.
Spillet indeholder mange slags lyde. Der er musik i indledningen og afslutningen og som underlægning i menuerne. Så er der lejlighedsvis musik når det passer til scene og handling, og når der sker noget afgørende. Men de fleste scener har blot meget varierede og passende lyde fra omgivelserne. Dette kan være vinden der suser i bygninger og vegetation, regnen der trommer på de forskellige underlag, lyde af fugle, dyr og insekter, samt lyde af mennesker, maskiner mm. Man kan tydeligt høre på lydene om man er inde eller ude, og om man er i store eller små rum. Der er også lyde af nogle af de ting som hovedpersonen foretager sig, og ofte bliver handlingerne kommenteret med hovedpersonens stemme. Der er også tydelig og velspillet tale i de mange omfattende dialoger. Endelig er der et fuldt filmisk lydbillede med stemmer, musik og alle mulige andre lyde i de selvkørende sekvenser. Lydene er i stereo men ikke udpræget retningsbestemte.
Styringen af hovedpersonen foretages med musen. Markøren er normalt en pil, og når man venstreklikker, går personen så tæt som muligt på det sted markøren peger. Når markøren peger på en interessant ting eller et aktivt område, vises en kort beskrivelse ovenover selve billedet, og markøren skifter udseende. Så bliver den til et lille muse ikon, med indikation af hvilken funktion der er knyttet til den enkelte museknap. Normalt er højreklik at se på og undersøge tingen eller stedet og venstre klik at foretage en handling, men det er ikke altid at begge knapper er aktive. Handlingen kan ikke ændres men er fastlagt på forhånd for hver enkelt ting eller sted. Det kan f.eks. være at gå gennem en dør, at åbne en låge, at trykke på en knap, at samle en ting op eller at starte en samtale med en person. Hvis det aktive område giver adgang til en anden scene, sker sceneskiftet automatisk når personen har bevæget sig hen til området. Hvis man dobbeltklikker skifter scenen straks.
Samtalerne foretages mere eller mindre automatiske, men ofte kan man vælge hvilket emne man vil udspørge den anden person om. Mulighederne vises dynamisk med små runde billeder på den mørke bjælke under selve billedet, og man vælger et emne med venstreklik. Uden for dialogerne vises små runde billeder af de ting hovedpersonen har med sig på den mørke bjælke. Er der mere end 8 ting kan bjælken rulles til højre eller venstre, så man kan se dem alle. En ting kan vælges med venstreklik, hvorefter markøren tilføjes billedet af tingen. Man kan så forsøge at kombinere tingen med andre ting i den mørke bjælke, eller man kan forsøge at anvende tingen på et aktivt område i scenen.
Til højre på den mørke bjælke under billedet er der 3 små ikoner. Disse giver henholdsvis adgang til spillets menu, viser alle aktive områder på skærmen, hvis hjælpen er slået til i opsætningen, samt åbner notesbogen. Notesbogen indeholder tegninger og beskrivelser af de vigtigste elementer i handlingen, som er sket indtil nu, og hvis hjælpen er slået til i opsætningen, kan man også her finde hjælp til løsning af den aktuelle opgave. I spillets menu vises de seneste gemte spil med et lille billede, med dato og klokkeslæt og med en kort beskrivelse af lokaliteten. Man kan gemme et nyt spil eller overskrive et af de eksisterende, og man kan indlæse et af de tidligere gemte spil. Man kan gemme et ubegrænset antal spil, og man kan bladre ned i gennem dem alle, så man kan indlæse eller overskrive et hvilket som helst af dem. Fra spillets menu kan man også gå tilbage til spillet, ændre spillets opsætning eller afbryde spillet. I opsætnings menuen kan man ændre styrken på musik og anden lyd, man kan vælge høj eller lav grafik kvalitet for de selvkørende sekvenser, og så kan man slå skygger, undertekster og hjælp til eller fra. Når man fra spillets menu vælger at afbryde spillet, bliver man spurgt om der skal foretages en automatisk gem af det igangværende spil. Derefter åbnes hovedmenuen, som også vises når spillet startes. Fra hovedmenuen kan man starte et nyt spil, indlæse et gemt spil, eller foretage den ovenfor beskrevne opsætning af spillet. Man kan også gense de selvkørende sekvenser, der indtil nu er vist i spillet. Endelig kan man se rulletekster med information om hvem der har lavet spillet, og man kan afslutte spillet.

Plusser :
Grafikken er flot, farverig, skarp og meget detaljeret. Den indeholder mange fine og naturlige animationer af omgivelserne, og for det meste er animationerne af personerne også rigtig gode. De selvkørende sekvenser er helt fantastiske, og ser nærmest ud som filmklip fra rigtige action film. Den flotte og spændende action i de selvkørende sekvenser er en rigtig god modvægt til det stille tempo, som i øvrigt præger selve spillet. Den giver spillet et større præg af action end adventure spil generelt, uden at det overhovedet berører den måde spillet styres eller afvikles på.
Musikken er glimrende, og det er udmærket at der ikke høres unødig musik i selve spillets scener. Lydene fra omgivelserne er fantastisk gode. Der er mange forskellige, de er naturlige, og de passer nærmest perfekt til scenerne. Man kan høre på lydene om man er ude eller inde, og om man er i store eller små rum, og gentagelsen af dem virker ikke unaturlig. Der er også en konstant susende lyd fra omgivelserne, som er tilpasset den enkelte scene. Dette gør at der aldrig er helt stille, hvilket virker rigtig naturligt. Stemmerne er generelt meget velspillede med masser af følelse, entusiasme og indlevelse, og for det meste er de særdeles tydelige.
Der er masser af opgaver, og selv om de fleste går ud på at finde og anvende ting korrekt, er der alligevel stor variation. Der er også enkelte ganske udfordrende og mere logiske opgaver i form af mekanismer der skal aktiveres og ting der skal pusles på plads.
Hjælpesystemet er rigtig godt. Muligheden for at få vist alle aktive områder på skærmen er glimrende. Derved undgår man febrilsk at skulle afsøge hele skærmbilledet for aktive områder, og man undgår at overse vigtige detaljer. Hjælpen til løsning af nogle af opgaverne er også udmærket. Man får ikke serveret løsningen, men man får tilstrækkelig antydning, så man selv kan komme videre. Og hjælpen kan dynamisk slås til og fra, så man bestemmer selv om og hvornår man vil have hjælp.
Tunguska fænomenet har altid fascineret mig, så selvfølgelig synes jeg historien er særdeles spændende. Men den er bestemt også spændende for andre, da den indeholder mange interessante elementer som f.eks. konspirations teorier, skjult forskning, ikke jordisk intelligens, en hemmelig sekt, bortførelse, romantik og meget, meget mere. Og spændingen bevares fra start til slutning, da historien hele tiden udvikler sig og da der sker masser af overraskelser i handlingen og drejninger af plottet.
For det meste er personerne interessante, og enkelte af dem, f.eks. Nina, Max og Oleg, kommer man til at kende ganske godt. Der er også en del genkendelige typer, hvilket virker ret humoristisk og er ganske underholdende. Når Nina møder en person, kan man ikke altid fra starten regne ud, om det er en ven eller en fjende. Foruden at være spændende og informative kan dialogerne også være særdeles underholdende. Det meste af spillets humor kommer fra personerne og dialogerne mellem dem.
Styringen er simpel og intuitiv men alligevel meget velfungerende. Markørens visning af museknappernes funktion er nærmest genial. Alt fungerer optimalt og kan foretages med så få museklik som muligt. Indstillingsmulighederne er få og simple men fuldt ud tilstrækkelige. Det er godt man kan gemme alle de spil man ønsker, at man får mulighed for automatisk gem af spillet når man afbryder det, samt at man kan få undertekster på både selve spillet og de selvkørende sekvenser.
I den afsluttende selvkørende sekvens får man en kort humoristisk gennemgang af nogle af personernes videre livsforløb, og til allersidst vises sammen med rulleteksterne nogle ’fraklip’ hvor personerne siger og gør noget forkert. Alt sammen ganske underholdende.

Minusser :
Nogle af personernes bevægelser i selve spillet virker lidt unaturlige og kræver nogen tilvænning. Bl.a. Ninas hjulbenede måde at gå på virker underlig. Animationerne af hovedpersonernes handlinger er ofte upræcise og stilistiske, således at bevægelserne mere antydes end vises, og således at ting springer fra et sted til et andet, i stedet for at blive flyttet.
Der er ingen nærbilleder af personerne under dialogerne, bortset fra de selvkørende sekvenser. Derfor virker mundbevægelser og ansigtsmimik overfladiske under selve spillets dialoger.
Der mangler lyde af næsten alt det hovedpersonerne foretager sig, og der er af og til et kvalitetsproblem med lyden af stemmerne. Midt i en persons talestrøm, fra én sætning til den næste, kan styrken og rumklangen af stemmen ændre sig markant, hvilket virker meget forstyrrende.
Lidt for ofte er man nødt til at prøve sig frem for at få løst opgaverne, da der ikke altid er nogen dyb og forståelig logik bag den rigtige løsning. Man må så forsøge at kombinere alle tingene med hinanden, samt afprøve om de har nogen effekt på omgivelserne. Der kunne også godt have været nogle flere deciderede logiske opgaver.
Personerne beskrives ikke særlig dybt, så ingen af dem når at blive rigtig interessante. Selv om en del af personerne har en tydelig personlighed, er der tale om genkendelige typer, som ikke rigtig bringer noget nyt frem. Man fornemmer ikke at personerne udvikler sig i løbet af spillet.
Det virker ofte irriterende, at man ikke kan få den person man styrer til at løbe. Man må pænt vente på at personen går fra den ene side af skærmen til den anden. Godt at sceneskift i det mindste kan fremskyndes med dobbeltklik.
Det er et klassisk adventure spil også i den forstand, at det ikke bibringer noget nyt. Det er hverken banebrydende eller nyskabende på nogen fronter.

Konklusion :
Secret Files: Tunguska er et rigtig godt gedigent adventure spil. Det er på alle måder klassisk hvad angår både stil og historie, men det gør bare så mange ting helt rigtigt. Flot grafik med imponerende action mættede selvkørende sekvenser, en spændende historie der udvikler sig og masser af udmærkede opgaver. Da minusserne samtidig er få og mindre betydende, får spillet en rigtig pæn karakter.
Et par geni-streger med visning af aktive områder på skærmen og visning af musens funktioner, samt den indbyggede hjælp, trækker også op. Disse ting bevirker også, at stort set alle, såvel ung som gammel, nybegynder eller rutineret spiller, vil have glæde af at spille og vil kunne gennemføre Secret Files: Tunguska.
Jeg nød hvert eneste minut i selskab med Nina og Max, så egentlig er der ikke noget at betænke sig på. Anskaf, spil og nyd Secret Files: Tunguska. I slutningen afsløres det, at Nina og Max vil vende tilbage i Secret Files 2. Jeg glæder mig allerede.

Start Side

Klik for spillets hjemmeside

Udvikler : Animation Arts / Fusionsphere Systems
Udgiver : Deep Silver
Udsendt : September 2006
Review : November 2006

Klik for at forstørre

Vurdering
86 %