Historien i Voyage Inspired by Jules Verne bygger
på hans bøger om Rejsen til Månen. Så der er tale om
et ca. 140 år gammelt science fiction eventyr, hvor
nogle brave videnskabsmænd foretager en rejse til Månen.
I spillet lykkes det en af mændene at lande på Månen,
og han skal så udforske denne i et forsøg på at komme
tilbage til Jorden. Stilen er tilnærmelsesvis realistisk,
men med fantasifulde og surrealistiske scener.
Spillet er udviklet af franske Kheops Studio, som er en
af tidens mest produktive udviklere af adventure spil.
Senest har de fået udgivet Echo Secrets of the Lost
Cavern og Return to Mysterious Island, hvor sidst nævnte også
bygger på en roman af Jules Verne. Voyage, der af nogle
bliver kaldt Journey to the Moon eller Journey to the
Center of the Moon, og som har undertitlen A Journey
Beyond Reality, ligner disse spil meget. I Voyage er
hovedvægten også lagt på udforskning og opgaveløsning,
og til at undersøge og sammensætte ting, anvendes der
samme omfattende system, som vi kender fra Return to
Mysterious Island. Igen er der musestyring, 1. persons
synsvinkel, og hop mellem faste 360 graders panoramaer.
Som alle tidligere spil fra Kheops Studio udgives Voyage
Inspired by Jules Verne af The Adventure Compagny.Handling :
Spillet starter med at vi ser hovedpersonen Michel Ardan
komme til sig selv efter at have været bevidstløs i
længere tid. Han har tilsyneladende midlertidig
hukommelsestab, og som det første skal man hjælpe ham
med at finde ud af hvor han er, og hvad han laver. Det
viser sig hurtigt, at han er på vej til Månen i en
rumkapsel skudt ud af en kæmpe kanon. Affyringen har
åbenbart slået besætningen ud, og hans to rejsefæller
er tilsyneladende ikke kommet til sig selv endnu. Michel
skal nu forsøge at finde ud af hvad der er foregået
mens han var bevidstløs, han skal sørge for at
forsyningen af ilt er i orden, han skal overkomme
problemer med vægtløshed, og han skal forsøge at få
rumkapslen til at lande sikkert på Månens overflade.
Månen viser sig at have en fantastisk farverig og farlig
fauna, og så er den beboet af intelligente væsner, som
kalder sig Selenite. Michel skal gøre mange forskellige
ting, for at få undersøgt omgivelserne og
civilisationen, og for til sidst at komme tilbage til
Jorden. Han skal lære at foretage lange hop over
kløfter og andre forhindringer i den lave tyngdekraft.
Han skal udnytte planter og frugter på mange forskellige
måder. Han skal lære Selenite sproget i både skrift og
tale. Han skal kommunikere og samarbejde med Selenite
folkene. Han skal lære og forstå Selenite kulturen og
dens udvikling. Og endelig skal han agere både
matematiker, fysiker og kemiker. Nogle af opgaverne er
tidsbegrænsede, og når man ikke at finde en løsning
kan Michel dø. Det samme gælder action opgaverne, hvor
han skal hoppe over længere afstande. Han kan også dø
i andre situationer, som f.eks. ved eksplosioner og fald.
I alle disse tilfælde, får man umiddelbart mulighed for
at prøve igen eller for at gøre noget andet. Der er
opgaver med koder som skal dechifreres, med farver der
skal matches, og med toner der skal gengives. Og så er
der masser af opgaver med ting der skal indsamles,
kombineres, behandles og anvendes korrekt. Michel kan
også lave mad, og hvis han spiser den, kan det give
nogle interessante virkninger. Et bestemt sted kan han
både sælge og købe ting.
Mange af opgaverne kan løses på flere forskellige
måder, og der er rig mulighed for at eksperimentere sig
frem. Al nødvendig information er i spillet, så man
behøver ikke at have specifik viden på forhånd. Nogle
af oplysningerne er dog gemte, mens andre er mere
åbenlyse, og resten kan man købe af Selenite folkene
med måne-penge eller via modydelser. Michel møder 6-7
repræsentanter for Selenite folket, og han kan føre
samtaler med 3-4 af dem. Han kan også samtale eller
høre tale i visse andre situationer. Selenite folket
vurderer Michels intelligens ud fra hans fremskridt i
udforskningen af Månen og deres kultur, og jo bedre han
klarer sig, jo flere steder giver de ham adgang til.
Efter indledningen inde i rumkapslen, foregår resten af
spillet i og omkring det månekrater, hvor Michel Ardan
er landet. Fra landingsstedet kommer han til en tæt
bevokset kraterbund, et tempel på kraterkanten, og seks
niveauer af Selenite folkets underjordiske by. Hvert af
disse niveauer består af nogle få lokaliteter. Det er
ikke alle steder der kan besøges fra starten, og
adgangen kan opnås i forskellig rækkefølge afhængig
af hvad man foretager sig. Men inden spillet er slut, har
man været alle steder adskillige gange. Spillet er meget
åbent og bestemt ikke lineært, men der er kun en
slutning. Den bringer Michel Ardan til et for nogle
spilleres vedkommende kendt sted, hvor der bliver lagt op
til en efterfølger af spillet. Jeg var ca. 15 timer om
at gennemføre spillet, og jeg opnåede godt 900 point.
Hvis man ved hvad man skal gøre, og altid vælger den
letteste løsning, kan spillet gennemføres på nogle få
timer. Vil man til gengæld have alt med og prøve alle
muligheder, skal man nok bruge 20-25 timer.
Styring
:
Styringen foretages udelukkende med musen, og Michel
Ardan bevæger sig mellem fastlagte positioner i
omgivelserne. Fra hver position er der frit udsyn hele
vejen rundt samt lodret op og ned. Scenerne er panoramaer
i 2D med animationer af de ting i omgivelserne, som
bevæger sig. Dette kan f.eks. være røg der stiger til
vejrs, en maskine der arbejder, eller en Selenite der
rører på sig. Markøren er fast placeret midt i
billedet, således at scenen bevæger sig rundt om
markøren, når musen bevæges. Når markøren peger et
sted i scenen, hvor der kan foretages en handling,
skifter markøren udseende. På denne måde viser
markøren hvor man skal venstreklikke, for at bevæge sig
til en anden position, for at samle en ting op, for at
anvende en ting, for at betjene et apparat, eller for at
tale med en Selenite. De steder man kan anvende noget,
viser markøren om man holder den rigtige ting. Hvis der
kan foretages et måne-hop, vises der en lodret måler
med et grønt markeret interval og en viser der hurtigt
bevæger sig op og ned. For at foretage et succesfuldt
hop, skal man klikke når viseren er i det grønne
interval. Jo længere væk målet er, jo smallere er det
grønne interval. Når man én gang har foretaget et hop,
vises måleren ikke på dette sted fremover. Når visse
ting undersøges skifter billedet til et fast nærbillede
med mulighed for frit at flytte markøren rundt. Dette
anvendes til betjening af paneler og tastaturer, til at
købe ting og for at løse bestemte opgaver. Nogle
dialoger afvikles automatisk, i andre kan man vælge hvad
Michel Ardan skal spørge om. Valgmulighederne vises
nederst på billedet, og man vælger ved at klikke på en
af sætningerne.
Bevægelser mellem de faste positioner vises som simple
billedskift. Er der udført et hop, vises landingen med
små rystelser. Hvis der er noget interessant på den nye
position, ser man at synsvinklen automatisk drejer om mod
dette. Mange handlinger, som f.eks. betjening af en
maskine eller samtale med en Selenite, vises i korte
automatiske sekvenser med samme grafik som selve spillet.
Ved afgørende og specielle hændelser vises der en af to
forskellige slags selvkørende sekvenser. Oftest vises
der sort/hvide tegninger mens handlingen bliver fortalt.
Denne form for selvkørende sekvenser blev også anvendt
i Return to Mysterious Island. Kun 5 gange vises der
rigtige selvkørende sekvenser i 3D med 3. persons
synsvinkel og bevægeligt kamera.
Hver lokalitet har sin egen baggrundsmusik, som stort set
spiller hele tiden. Der er også enkelte retningsbestemte
lyde fra omgivelserne af vand der løber, lava der bobler
og maskiner som arbejder, og der er lyde af de ting
Michel og Selenite folkene foretager sig. Og så er der
tale. Man hører Michel Ardan tale til Selenite folkene
og til sig selv, når han kommenterer det han ser. Man
hører også Selenite folkene tale med deres musikalske
sprog, og en enkelt af dem med menneskeligt sprog.
Desuden hører man en fortæller, som beskriver
handlingen i de selvkørende sekvenser.
Med højreklik får man vist siden med de ting Michel
Ardan har med sig. Han kan bære rundt på temmelig mange
ting, som man kan fordele på 12 sider med op til 18 ting
på hver. Når han samler noget op eller fremstiller en
ting, placeres den i en form for indbakke. Herfra kan man
selv sortere tingene ud i de 216 rum, eller man kan
klikke på Auto-knappen, så det sker automatisk. Når
man tager fat i en af tingene, vises der en detaljeret
beskrivelse af den nederst på skærmen. Man kombinerer
to eller flere ting, ved at tage en ting og klikker den
på en anden. Kan de sættes sammen, placeres de i
kombinationspanelet midt på skærmen. Mangler der flere
ting for at gøre kombinationen færdig, vises dette med
spørgsmålstegn. Man kan så forsøge at erstatte disse
med andre ting, for at lave det endelige resultat. På
siden med tingene vises der også et lille billede af
Michel. Vil man have ham til fast at anvende et
hjælpemiddel til f.eks. kommunikation, eller hvis man
vil have ham til at spise eller drikke noget, kan man
forsøge at klikke disse ting på billedet af ham. Ved at
klikke på spørgsmålstegnet nederst i billedet af
Michel, fortæller han hvad han har tænkt sig at gøre.
Dette kan være en hjælp hvis man er i tvivl om hvad der
skal gøres. På denne side kan man også se hvor mange
månepenge han har, og når man har mødt en bestemt
Selenite, kan man se hvor mange intelligenspoint han har
fået tildelt. Disse vises også under selve spillet i
nederste venstre hjørne. Yderligere er det fra siden med
tingene muligt at åbne og bladre i en omfattende log
over det Michel Ardan har foretaget sig, og på samme
måde kan man se hvilke månetegn kaldet ideogrammer han
har fundet og lært betydningen af, samt hvilke
succesfulde kombinationer af ting han har lavet. Man kan
også åbne en status over hans rekonstruktion af sin
tabte hukommelse, som omfatter begivenheder både før og
under opsendelsen af rumkapslen. Endelig kan man fra
denne omfattende side vælge at åbne spillets menu.
Fra spilmenuen kan man gemme og indlæse spil og foretage
opsætning af spillet. Man kan gemme alle de spil man
ønsker, og man kan gruppere dem, således at op til 5
spillere kan have hver deres gemte spil. De
repræsenteres med en dato og et klokkeslæt, og når man
udpeger et gemt spil, vises der et lille billede af
situationen. Under opsætning kan man vælge mellem
hardware eller software styret grafik, man kan sætte
panoreringshastigheden, man kan slå engelske
undertekster til og fra, man kan vælge om man vil have
information om de ting markøren peger på, og man kan
indstille lydstyrken. I spilmenuen kan man også afbryde
det igangværende spil og gå ud til hovedmenuen. Fra
hovedmenuen, som også vises når spillet startes, kan
man bl.a. begynde et nyt spil, indlæse et gemt spil,
foretage samme opsætning som fra spilmenuen, og man kan
åbne en oversigt med alle de selvkørende sekvenser man
indtil nu har oplevet. Dette er både de tegnede og de
filmiske sekvenser, og de ligger i den rækkefølge man
har set dem i spillet. Når man vælger dem, afspilles de
igen.
Plusser
:
Grafikken er ganske flot med forholdsvis høj opløsning
på 1024x768 pixels. Faunaen er farverig, og resten af
omgivelserne er i afdæmpede nuancer, hvilket formentlig
passer fint til miljøer på Månen. Generelt er
animationerne meget naturtro, og de animerede menuer er
rigtig flotte. De selvkørende sekvenser i 3D er også
udmærkede, og de resterende med faste tegninger fungerer
fint, selv om de teknisk ikke er særlig imponerende.
Tegningernes stil og fortællerens entusiasme giver en
god fornemmelse af et Jules Verne eventyr.
Musikken passer også fint til historien, til miljøerne,
og til en Jules Verne fortælling. Den er passende
dæmpet men alligevel med til at sætte stemningen.
Lydeffekterne virker naturlige, og stemmerne for både
Michel Ardan og fortælleren passer perfekt til Jules
Verne.
Opgaverne, som er et af spillets stærkeste elementer, er
virkelig gode. De er meget afvekslende, udfordrende og
rigtig godt implementeret i handlingen. Det er specielt
fint og anderledes, at man kan sælge ting og købe andre,
og at man kan købe sig til visse oplysninger. Det er
også fint, at man som en løbende sideopgave skal
rekonstruere Michels hukommelse. Der er lidt
tidsbegrænsning, der er lidt action, der er noget tone
genkendelse, der er en del omtanke, og der er en masse
undersøgelse, opdagelse og prøven sig frem. Og det
bedste er, at opgaverne næsten altid kan løses på
flere forskellige måder. Dette betyder, at man ikke så
let går i stå uden at kunne komme videre med en bestemt
opgave, samt at man kan opleve noget nyt, hvis man
spiller spillet igen. Der er tilstrækkelig med tips til
de forskellige løsninger, man skal blot se sig godt for.
Der er tegn, tegninger og diverse information via
dialogerne.
Historien har et par mindre overraskelser, og så er den
ganske fint i tråd med det jeg kender til Jules Verne.
Det er fint at forhistorien afsløres i løbet af spillet,
via Michels rekonstruktion af sin hukommelse. Den store
frihed man har til at undersøge steder og til at løse
opgaver i valgfri rækkefølge, bevirker at handlingen
kan udvikle sig med forskellig hastighed på de
forskellige fronter. Dette giver indtryk af et meget
åbent spil, hvilket er et andet af spillets stærkeste
elementer.
Michel Ardan er også en typisk Jules Verne person, med
en optimistisk og kultiveret fandenivoldskhed samt et
drenget og eventyrligt syn på tingene. Dialogerne og
fortællerens entusiastiske forklaringer og bemærkninger,
er som taget ud af en Jules Verne roman.
Selve styringen af Michel Ardan er simpel og intuitiv.
Generelt fungerer den omfattende håndtering af de mange
ting, og alt det man kan gøre med dem, ganske udmærket.
Det er også fint med de mange muligheder for at se hvad
der er sket i spillet. Her tænker jeg på Michels logbog,
på oversigten over hvad han mener der skal gøres, på
oversigten over de månetegn han har lært, på
muligheden for at se hvilke succesfulde sammensætninger
af ting han har lavet, og på muligheden for at gense de
selvkørende sekvenser. Også siden med de 16 tegninger,
som hver repræsenterer en del af forhistorien, fungerer
fint.
Minusser
:
Der er ikke særlig mange animationer i omgivelserne, og
man ser ikke Selenite folkene bevæge sig rundt. Selv om
de mange selvkørende sekvenser med få simple tegninger
fungerer fint og har en passende stil, ville det have
været flottere og givet et bedre indtryk af Michel og af
omgivelserne, hvis de havde været filmiske.
Der er ikke den store afveksling i musikken, og den
spiller næsten hele tiden. Så den er ikke rigtig med
til at understrege bestemte eller afgørende hændelser.
Det virker tilfældigt, og måske nærmest som en fejl,
når musikken ikke spiller.
De udmærkede lydeffekter fra omgivelserne, kan næsten
ikke høres. For det meste drukner de i musikken, og det
er desværre ikke muligt at indstille styrken for hver
enkelt type af lyd.
Der er ikke mange forskellige lokaliteter man kan besøge
i spillet. Reelt er der kun rumkapslen, den bevoksede
krater bund og den underjordiske Selenite beboelse. Hver
af disse omfatter et begrænset antal positioner, og ofte
ser de temmelig ens ud, indenfor den enkelte lokalitet.
Historien er tynd, og den indeholder ingen større
overraskelser eller drejninger af handlingen. Der er
heller ikke mange personer eller Selenite folk for den
sags skyld. Man kommer reelt kun til at kende Michel
Ardan, og det bliver aldrig til et personligt eller nært
kendskab.
Dialogerne er også meget begrænsede, og man kommer let
til sige og høre det samme igen og igen. Ofte oplevede
jeg, at underteksterne forsvandt igen, inden jeg havde
fået læst det hele. Ærgerligt at hastigheden på tale
og tekstning ikke kan indstilles.
Det er lidt besværligt at gemme og indlæse spil. Man
skal igennem 2 menuer inden man kommer ind hvor dette kan
foretages. Det samme gælder når man vil afbryde og
forlade spillet. Og næsten hver gang man foretager noget
via menuerne, skal man bekræfte sit valg via et lille ja/nej
vindue.
Konklusion
:
Voyage Inspired by Jules Verne er et udmærket
adventure spil i den klassiske musestyrede stil. Spillets
største plus er dets åbenhed, hvor udforskning og
opgaveløsning kan foretages på flere forskellige måder
og i valgfri rækkefølge. Men også den store variation
i typen af opgaver, og her tænker jeg især på de
mangfoldige muligheder for at eksperimentere med og
sammensætte diverse ting, samt det umiskendelige Jules
Verne præg der er over spillet i form at historie,
personer og dialog, er væsentlige plusser. Det største
minus, og stort set det eneste, er at der ikke er ret
meget af det sidst nævnte. Der er ikke meget historie,
der er kun få eller rettere sagt kun én person, og der
er ikke ret meget dialog. Resten af minusserne er små og
mindre betydende, så derfor får Voyage Inspired
by Jules Verne en rigtig pæn karakter.
Alle der kunne lide Return to Mysterious Island vil helt
sikkert også få stor fornøjelse af at spille Voyage.
Jeg kan anbefale spillet til alle fans af klassiske
adventure spil. Nybegyndere vil have glæde af, at der er
flere måder at løse opgaverne på, samt at man kan
angribe handlingen fra flere forskellige vinkler. Mere
garvede adventure spillere vil forsøge at finde alle de
forskellige løsninger, samt at opnå så mange point som
muligt. Så Voyage Inspired by Jules Verne kan
tilbyde god underholdning til alle typer af adventure
spillere.
|
|
Start
Side
Klik
for spillets hjemmeside

|