Voyage - Inspired by Jules Verne  

Dansk Adventure Review


Historien i Voyage – Inspired by Jules Verne bygger på hans bøger om Rejsen til Månen. Så der er tale om et ca. 140 år gammelt science fiction eventyr, hvor nogle brave videnskabsmænd foretager en rejse til Månen. I spillet lykkes det en af mændene at lande på Månen, og han skal så udforske denne i et forsøg på at komme tilbage til Jorden. Stilen er tilnærmelsesvis realistisk, men med fantasifulde og surrealistiske scener.
Spillet er udviklet af franske Kheops Studio, som er en af tidens mest produktive udviklere af adventure spil. Senest har de fået udgivet
Echo – Secrets of the Lost Cavern og Return to Mysterious Island, hvor sidst nævnte også bygger på en roman af Jules Verne. Voyage, der af nogle bliver kaldt Journey to the Moon eller Journey to the Center of the Moon, og som har undertitlen A Journey Beyond Reality, ligner disse spil meget. I Voyage er hovedvægten også lagt på udforskning og opgaveløsning, og til at undersøge og sammensætte ting, anvendes der samme omfattende system, som vi kender fra Return to Mysterious Island. Igen er der musestyring, 1. persons synsvinkel, og hop mellem faste 360 graders panoramaer. Som alle tidligere spil fra Kheops Studio udgives Voyage – Inspired by Jules Verne af The Adventure Compagny.

Handling :
Spillet starter med at vi ser hovedpersonen Michel Ardan komme til sig selv efter at have været bevidstløs i længere tid. Han har tilsyneladende midlertidig hukommelsestab, og som det første skal man hjælpe ham med at finde ud af hvor han er, og hvad han laver. Det viser sig hurtigt, at han er på vej til Månen i en rumkapsel skudt ud af en kæmpe kanon. Affyringen har åbenbart slået besætningen ud, og hans to rejsefæller er tilsyneladende ikke kommet til sig selv endnu. Michel skal nu forsøge at finde ud af hvad der er foregået mens han var bevidstløs, han skal sørge for at forsyningen af ilt er i orden, han skal overkomme problemer med vægtløshed, og han skal forsøge at få rumkapslen til at lande sikkert på Månens overflade.
Månen viser sig at have en fantastisk farverig og farlig fauna, og så er den beboet af intelligente væsner, som kalder sig Selenite. Michel skal gøre mange forskellige ting, for at få undersøgt omgivelserne og civilisationen, og for til sidst at komme tilbage til Jorden. Han skal lære at foretage lange hop over kløfter og andre forhindringer i den lave tyngdekraft. Han skal udnytte planter og frugter på mange forskellige måder. Han skal lære Selenite sproget i både skrift og tale. Han skal kommunikere og samarbejde med Selenite folkene. Han skal lære og forstå Selenite kulturen og dens udvikling. Og endelig skal han agere både matematiker, fysiker og kemiker. Nogle af opgaverne er tidsbegrænsede, og når man ikke at finde en løsning kan Michel dø. Det samme gælder action opgaverne, hvor han skal hoppe over længere afstande. Han kan også dø i andre situationer, som f.eks. ved eksplosioner og fald. I alle disse tilfælde, får man umiddelbart mulighed for at prøve igen eller for at gøre noget andet. Der er opgaver med koder som skal dechifreres, med farver der skal matches, og med toner der skal gengives. Og så er der masser af opgaver med ting der skal indsamles, kombineres, behandles og anvendes korrekt. Michel kan også lave mad, og hvis han spiser den, kan det give nogle interessante virkninger. Et bestemt sted kan han både sælge og købe ting.
Mange af opgaverne kan løses på flere forskellige måder, og der er rig mulighed for at eksperimentere sig frem. Al nødvendig information er i spillet, så man behøver ikke at have specifik viden på forhånd. Nogle af oplysningerne er dog gemte, mens andre er mere åbenlyse, og resten kan man købe af Selenite folkene med måne-penge eller via modydelser. Michel møder 6-7 repræsentanter for Selenite folket, og han kan føre samtaler med 3-4 af dem. Han kan også samtale eller høre tale i visse andre situationer. Selenite folket vurderer Michels intelligens ud fra hans fremskridt i udforskningen af Månen og deres kultur, og jo bedre han klarer sig, jo flere steder giver de ham adgang til.
Efter indledningen inde i rumkapslen, foregår resten af spillet i og omkring det månekrater, hvor Michel Ardan er landet. Fra landingsstedet kommer han til en tæt bevokset kraterbund, et tempel på kraterkanten, og seks niveauer af Selenite folkets underjordiske by. Hvert af disse niveauer består af nogle få lokaliteter. Det er ikke alle steder der kan besøges fra starten, og adgangen kan opnås i forskellig rækkefølge afhængig af hvad man foretager sig. Men inden spillet er slut, har man været alle steder adskillige gange. Spillet er meget åbent og bestemt ikke lineært, men der er kun en slutning. Den bringer Michel Ardan til et for nogle spilleres vedkommende kendt sted, hvor der bliver lagt op til en efterfølger af spillet. Jeg var ca. 15 timer om at gennemføre spillet, og jeg opnåede godt 900 point. Hvis man ved hvad man skal gøre, og altid vælger den letteste løsning, kan spillet gennemføres på nogle få timer. Vil man til gengæld have alt med og prøve alle muligheder, skal man nok bruge 20-25 timer.

Styring :
Styringen foretages udelukkende med musen, og Michel Ardan bevæger sig mellem fastlagte positioner i omgivelserne. Fra hver position er der frit udsyn hele vejen rundt samt lodret op og ned. Scenerne er panoramaer i 2D med animationer af de ting i omgivelserne, som bevæger sig. Dette kan f.eks. være røg der stiger til vejrs, en maskine der arbejder, eller en Selenite der rører på sig. Markøren er fast placeret midt i billedet, således at scenen bevæger sig rundt om markøren, når musen bevæges. Når markøren peger et sted i scenen, hvor der kan foretages en handling, skifter markøren udseende. På denne måde viser markøren hvor man skal venstreklikke, for at bevæge sig til en anden position, for at samle en ting op, for at anvende en ting, for at betjene et apparat, eller for at tale med en Selenite. De steder man kan anvende noget, viser markøren om man holder den rigtige ting. Hvis der kan foretages et måne-hop, vises der en lodret måler med et grønt markeret interval og en viser der hurtigt bevæger sig op og ned. For at foretage et succesfuldt hop, skal man klikke når viseren er i det grønne interval. Jo længere væk målet er, jo smallere er det grønne interval. Når man én gang har foretaget et hop, vises måleren ikke på dette sted fremover. Når visse ting undersøges skifter billedet til et fast nærbillede med mulighed for frit at flytte markøren rundt. Dette anvendes til betjening af paneler og tastaturer, til at købe ting og for at løse bestemte opgaver. Nogle dialoger afvikles automatisk, i andre kan man vælge hvad Michel Ardan skal spørge om. Valgmulighederne vises nederst på billedet, og man vælger ved at klikke på en af sætningerne.
Bevægelser mellem de faste positioner vises som simple billedskift. Er der udført et hop, vises landingen med små rystelser. Hvis der er noget interessant på den nye position, ser man at synsvinklen automatisk drejer om mod dette. Mange handlinger, som f.eks. betjening af en maskine eller samtale med en Selenite, vises i korte automatiske sekvenser med samme grafik som selve spillet. Ved afgørende og specielle hændelser vises der en af to forskellige slags selvkørende sekvenser. Oftest vises der sort/hvide tegninger mens handlingen bliver fortalt. Denne form for selvkørende sekvenser blev også anvendt i Return to Mysterious Island. Kun 5 gange vises der rigtige selvkørende sekvenser i 3D med 3. persons synsvinkel og bevægeligt kamera.
Hver lokalitet har sin egen baggrundsmusik, som stort set spiller hele tiden. Der er også enkelte retningsbestemte lyde fra omgivelserne af vand der løber, lava der bobler og maskiner som arbejder, og der er lyde af de ting Michel og Selenite folkene foretager sig. Og så er der tale. Man hører Michel Ardan tale til Selenite folkene og til sig selv, når han kommenterer det han ser. Man hører også Selenite folkene tale med deres musikalske sprog, og en enkelt af dem med menneskeligt sprog. Desuden hører man en fortæller, som beskriver handlingen i de selvkørende sekvenser.
Med højreklik får man vist siden med de ting Michel Ardan har med sig. Han kan bære rundt på temmelig mange ting, som man kan fordele på 12 sider med op til 18 ting på hver. Når han samler noget op eller fremstiller en ting, placeres den i en form for indbakke. Herfra kan man selv sortere tingene ud i de 216 rum, eller man kan klikke på Auto-knappen, så det sker automatisk. Når man tager fat i en af tingene, vises der en detaljeret beskrivelse af den nederst på skærmen. Man kombinerer to eller flere ting, ved at tage en ting og klikker den på en anden. Kan de sættes sammen, placeres de i kombinationspanelet midt på skærmen. Mangler der flere ting for at gøre kombinationen færdig, vises dette med spørgsmålstegn. Man kan så forsøge at erstatte disse med andre ting, for at lave det endelige resultat. På siden med tingene vises der også et lille billede af Michel. Vil man have ham til fast at anvende et hjælpemiddel til f.eks. kommunikation, eller hvis man vil have ham til at spise eller drikke noget, kan man forsøge at klikke disse ting på billedet af ham. Ved at klikke på spørgsmålstegnet nederst i billedet af Michel, fortæller han hvad han har tænkt sig at gøre. Dette kan være en hjælp hvis man er i tvivl om hvad der skal gøres. På denne side kan man også se hvor mange månepenge han har, og når man har mødt en bestemt Selenite, kan man se hvor mange intelligenspoint han har fået tildelt. Disse vises også under selve spillet i nederste venstre hjørne. Yderligere er det fra siden med tingene muligt at åbne og bladre i en omfattende log over det Michel Ardan har foretaget sig, og på samme måde kan man se hvilke månetegn kaldet ideogrammer han har fundet og lært betydningen af, samt hvilke succesfulde kombinationer af ting han har lavet. Man kan også åbne en status over hans rekonstruktion af sin tabte hukommelse, som omfatter begivenheder både før og under opsendelsen af rumkapslen. Endelig kan man fra denne omfattende side vælge at åbne spillets menu.
Fra spilmenuen kan man gemme og indlæse spil og foretage opsætning af spillet. Man kan gemme alle de spil man ønsker, og man kan gruppere dem, således at op til 5 spillere kan have hver deres gemte spil. De repræsenteres med en dato og et klokkeslæt, og når man udpeger et gemt spil, vises der et lille billede af situationen. Under opsætning kan man vælge mellem hardware eller software styret grafik, man kan sætte panoreringshastigheden, man kan slå engelske undertekster til og fra, man kan vælge om man vil have information om de ting markøren peger på, og man kan indstille lydstyrken. I spilmenuen kan man også afbryde det igangværende spil og gå ud til hovedmenuen. Fra hovedmenuen, som også vises når spillet startes, kan man bl.a. begynde et nyt spil, indlæse et gemt spil, foretage samme opsætning som fra spilmenuen, og man kan åbne en oversigt med alle de selvkørende sekvenser man indtil nu har oplevet. Dette er både de tegnede og de filmiske sekvenser, og de ligger i den rækkefølge man har set dem i spillet. Når man vælger dem, afspilles de igen.

Plusser :
Grafikken er ganske flot med forholdsvis høj opløsning på 1024x768 pixels. Faunaen er farverig, og resten af omgivelserne er i afdæmpede nuancer, hvilket formentlig passer fint til miljøer på Månen. Generelt er animationerne meget naturtro, og de animerede menuer er rigtig flotte. De selvkørende sekvenser i 3D er også udmærkede, og de resterende med faste tegninger fungerer fint, selv om de teknisk ikke er særlig imponerende. Tegningernes stil og fortællerens entusiasme giver en god fornemmelse af et Jules Verne eventyr.
Musikken passer også fint til historien, til miljøerne, og til en Jules Verne fortælling. Den er passende dæmpet men alligevel med til at sætte stemningen. Lydeffekterne virker naturlige, og stemmerne for både Michel Ardan og fortælleren passer perfekt til Jules Verne.
Opgaverne, som er et af spillets stærkeste elementer, er virkelig gode. De er meget afvekslende, udfordrende og rigtig godt implementeret i handlingen. Det er specielt fint og anderledes, at man kan sælge ting og købe andre, og at man kan købe sig til visse oplysninger. Det er også fint, at man som en løbende sideopgave skal rekonstruere Michels hukommelse. Der er lidt tidsbegrænsning, der er lidt action, der er noget tone genkendelse, der er en del omtanke, og der er en masse undersøgelse, opdagelse og prøven sig frem. Og det bedste er, at opgaverne næsten altid kan løses på flere forskellige måder. Dette betyder, at man ikke så let går i stå uden at kunne komme videre med en bestemt opgave, samt at man kan opleve noget nyt, hvis man spiller spillet igen. Der er tilstrækkelig med tips til de forskellige løsninger, man skal blot se sig godt for. Der er tegn, tegninger og diverse information via dialogerne.
Historien har et par mindre overraskelser, og så er den ganske fint i tråd med det jeg kender til Jules Verne. Det er fint at forhistorien afsløres i løbet af spillet, via Michels rekonstruktion af sin hukommelse. Den store frihed man har til at undersøge steder og til at løse opgaver i valgfri rækkefølge, bevirker at handlingen kan udvikle sig med forskellig hastighed på de forskellige fronter. Dette giver indtryk af et meget åbent spil, hvilket er et andet af spillets stærkeste elementer.
Michel Ardan er også en typisk Jules Verne person, med en optimistisk og kultiveret fandenivoldskhed samt et drenget og eventyrligt syn på tingene. Dialogerne og fortællerens entusiastiske forklaringer og bemærkninger, er som taget ud af en Jules Verne roman.
Selve styringen af Michel Ardan er simpel og intuitiv. Generelt fungerer den omfattende håndtering af de mange ting, og alt det man kan gøre med dem, ganske udmærket. Det er også fint med de mange muligheder for at se hvad der er sket i spillet. Her tænker jeg på Michels logbog, på oversigten over hvad han mener der skal gøres, på oversigten over de månetegn han har lært, på muligheden for at se hvilke succesfulde sammensætninger af ting han har lavet, og på muligheden for at gense de selvkørende sekvenser. Også siden med de 16 tegninger, som hver repræsenterer en del af forhistorien, fungerer fint.

Minusser :
Der er ikke særlig mange animationer i omgivelserne, og man ser ikke Selenite folkene bevæge sig rundt. Selv om de mange selvkørende sekvenser med få simple tegninger fungerer fint og har en passende stil, ville det have været flottere og givet et bedre indtryk af Michel og af omgivelserne, hvis de havde været filmiske.
Der er ikke den store afveksling i musikken, og den spiller næsten hele tiden. Så den er ikke rigtig med til at understrege bestemte eller afgørende hændelser. Det virker tilfældigt, og måske nærmest som en fejl, når musikken ikke spiller.
De udmærkede lydeffekter fra omgivelserne, kan næsten ikke høres. For det meste drukner de i musikken, og det er desværre ikke muligt at indstille styrken for hver enkelt type af lyd.
Der er ikke mange forskellige lokaliteter man kan besøge i spillet. Reelt er der kun rumkapslen, den bevoksede krater bund og den underjordiske Selenite beboelse. Hver af disse omfatter et begrænset antal positioner, og ofte ser de temmelig ens ud, indenfor den enkelte lokalitet.
Historien er tynd, og den indeholder ingen større overraskelser eller drejninger af handlingen. Der er heller ikke mange personer eller Selenite folk for den sags skyld. Man kommer reelt kun til at kende Michel Ardan, og det bliver aldrig til et personligt eller nært kendskab.
Dialogerne er også meget begrænsede, og man kommer let til sige og høre det samme igen og igen. Ofte oplevede jeg, at underteksterne forsvandt igen, inden jeg havde fået læst det hele. Ærgerligt at hastigheden på tale og tekstning ikke kan indstilles.
Det er lidt besværligt at gemme og indlæse spil. Man skal igennem 2 menuer inden man kommer ind hvor dette kan foretages. Det samme gælder når man vil afbryde og forlade spillet. Og næsten hver gang man foretager noget via menuerne, skal man bekræfte sit valg via et lille ja/nej vindue.

Konklusion :
Voyage – Inspired by Jules Verne er et udmærket adventure spil i den klassiske musestyrede stil. Spillets største plus er dets åbenhed, hvor udforskning og opgaveløsning kan foretages på flere forskellige måder og i valgfri rækkefølge. Men også den store variation i typen af opgaver, og her tænker jeg især på de mangfoldige muligheder for at eksperimentere med og sammensætte diverse ting, samt det umiskendelige Jules Verne præg der er over spillet i form at historie, personer og dialog, er væsentlige plusser. Det største minus, og stort set det eneste, er at der ikke er ret meget af det sidst nævnte. Der er ikke meget historie, der er kun få eller rettere sagt kun én person, og der er ikke ret meget dialog. Resten af minusserne er små og mindre betydende, så derfor får Voyage – Inspired by Jules Verne en rigtig pæn karakter.
Alle der kunne lide Return to Mysterious Island vil helt sikkert også få stor fornøjelse af at spille Voyage. Jeg kan anbefale spillet til alle fans af klassiske adventure spil. Nybegyndere vil have glæde af, at der er flere måder at løse opgaverne på, samt at man kan angribe handlingen fra flere forskellige vinkler. Mere garvede adventure spillere vil forsøge at finde alle de forskellige løsninger, samt at opnå så mange point som muligt. Så Voyage – Inspired by Jules Verne kan tilbyde god underholdning til alle typer af adventure spillere.

 

Start Side

Klik for spillets hjemmeside


Udvikler :
Kheops Studio
Udgiver : The Adventure Company
Udsendt : September 2005
Review : Marts 2006


Klik for at forstørre


Vurdering
83 %

Start Side

 

Alle Reviews

 

Dansk Adventure Review